Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

formuleret ved ‘Den Tekniske og Hygiejniske kongres i København’ i 1903.
Det betyder, at jeg ikke vil beskæftige mig med de antikke og Romerske
vand- og kloaksystemer, de middelalderlige systemer, de murede stenkister,
de ‘Hemmelige Huse’ mm.
Med hensyn til den ‘rumlige’ afgrænsning, så er det Københavns kloaksystem
og den Københavnske kloakdebat, der klart er i centrum for afhandlingen,
og empirisk materiale fra andre storbyer eller lokaliteter inddrages
kun i få tilfælde. Dog vil der være referencer til en samtidig international debat
og etableringsprocedure, da der - som jeg har påpeget ovenfor - var en
generel tendens til etablering af kloaksystemer i flere europæiske storbyer i
midten og slutningen af 1800-tallet.
Kildemateriale og litteratur
Gennem afhandlingen har jeg brugt store mængder af forskelligt kildemateriale
som tidsskriftartikler fra lægevidenskabelige, naturvidenskabelige og
tekniske miljøer; Københavns Borgerrepræsentations Forhandlinger i perioden
1840-1857 og igen i perioden 1889-1897; avisartikler, universitetsrapporter,
lærebøger, undervisningsprotokoller, høringsrapporter, m.m., ligesom
jeg har indsamlet forskellige brochurer, pjecer og manualer.
Jeg har desuden fokuseret på referater fra henholdsvis ‘Den Hygieiniske
Congres’ i København i 1858, ‘Den Tekniske og Hygiejniske Kongres’ i København’
i 1903, og fra to nutidige workshops i 1997 og 2000, omhandlende
forskellige spildevandsproblematikker. Dette materiale giver et konkret
indblik i både de videnskabelige, tekniske og faglige problemstillinger, samtidig
med, at det giver et indblik i, hvordan disse problemstillinger præsenteres
og til tider forhandles med andre grupper. Sidst men ikke mindst, er det
et kildemateriale, der til forskel fra videnskabelige artikler og politiske forhandlingsprotokoller,
ikke tidligere har været fokus på.
Som skitseret ovenfor i problemstillingen, er der indenfor de sidste 10-15 år
lavet flere studier og forskningsprojekter omkring emner som hygiejne, medicinhistorie,
byudvikling, planlægning, videnskaber, ingeniør- og lægeprofessioner
mm. Navnlig er der fra midten af 1990'erne kommet en række af
studier, der specifikt omhandler sanitet og miljø og diskussioner af disse i
forskellige lande og byer. Jeg vil kort introducere dele af denne litteratur,
men da flere af studierne er helt nye, har jeg kun i begrænset omfang haft
mulighed for at indarbejde materialet i afhandlingen.
Af mere konkrete vand- og sanitetsstudier, er der fra ingeniører og teknolo-
27