Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

ikerne i, at både universitetets naturvidenskabelige discipliner, ingeniørerne
og de udenlandske diskussioner og undersøgelser har afgørende betydning
for, hvad man overhovedet var i stand til at identificere og i-talesætte.
Som jeg har vist det i de foregående kapitler mht 1800-tallets hygiejne-, forurenings-
og miljødiskussioner, så havde forskellige fora, tidsskrifter, kongresser,
undersøgelsesmetoder, videnskabelige institutioner og fagdiscipliner,
politiske, økonomiske forhold og relationerne her imellem, afgørende
betydning. Det er ikke kun tale om abstrakte hygiejne- eller miljødiskurser
eller om ‘bevidsthedsmæssige’ ændringer, men også om, at konkrete og
specifikke risici sættes på dagsorden, og at praktiske tiltag igangsættes.
For emner som ‘forurening’ og ‘miljø’ var jo ikke i den forstand nye. Termen
‘Forurening’ blev allerede brugt af de to Cand.polytter Colding og Thomsen
i 1853, og flere af de diskussioner og konkrete tiltag, jeg har gennemgået
og diskuteret i de foregående kapitler, drejer sig i høj grad om ‘omgivelser’
eller ‘miljø’. Men måden forureningen, omgivelserne eller miljøet omtales,
undersøges, diskuteres og opfattes på, skifter. Som gennemgået i de foregående
kapitler, så var det i perioden før 1960'erne i høj grad mennesket
og dets nære sunde omgivelser, der var omdrejningspunktet for diskussionerne,
og endnu ikke, som Wessenberg-Lund dog var inde på i 1920'erne, i
særlig stort omfang ‘biologiske Systemer’, hvor snegle, fisk og alger også
indgik. Udgangspunktet for problematiseringerne og undersøgelserne flytter
sig fra primært at være et spørgsmål om ‘hygiejne’ og forebyggelse af menneskets
nære omgivelser, til også at omhandle et bredere ‘miljø’, hvor også
dyrene og naturen er centrale. Det større ‘biologiske System’, får efterhånden
betydning for diskussionerne, og snegle, fugle, hvaler, sæler, døde
hummere i Kattegat osv, bliver direkte ‘aktanter’ i diskussionerne.
De specifikke naturvidenskabelige undersøgelser viser, at spildevandet ikke
kun indeholder de for mennesket farlige ‘bakterier’ men også en lang række
af andre ‘stoffer’, der forhindrede naturen i at opretholde sin egen balance.
Forskere fra forskellige naturvidenskabelige discipliner identificerer en lang
række specifikke problemer, ligesom lægerne og polyteknikere gjorde, da
de søgte at påvise ‘Miasmer’, ‘skadelig Luft’, ‘forurenset Jord’, ‘Bakterier’
mm. I løbet af 1970'erne får vi et Miljøministerium, en Miljøstyrelse og en
Miljøbeskyttelseslov og ligesom kloakteknologien var en central del af hygiejnedebatterne,
bliver spildevandsproblematikkerne centrale i miljødiskussionerne.
Dette ‘skift’ understreges af, at faget, der uddanner kloak- og spildevandsingeniører,
i 1980'erne ændrer navn fra ‘Teknisk Hygiejne’ til ‘Miljøteknologi’.
268
268