Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kapitel 11. De nyere kloak- og spildevandsproblematikker
Som nævnt kommer der i slutningen af 1960'erne og 1970'erne en række
nye problemstillinger på dagsorden både lokalt i København og men også
globalt. Det var således ikke kun Øresunds forurening og spildevandet fra
København, man i 1960' erne og 1970'erne problematiserede og igangsatte
praktiske tiltag overfor. Ligesom ‘Public Health’ og ‘Hygieinen’ i 1840' erne
og 1850'erne var brede emner man diskuterede på kongresser, i dagspresse,
i tidsskrifter, i borgerrepræsentation mm, så var det nu ‘natur’ og ‘miljø’.
‘Miljøet’ kommer på dagsordenen
Hvornår mere præcist natur-, forurenings- eller miljøspørgsmålene for alvor
kommer på dagsordenen herhjemme, er blevet diskuteret af forskellige forskere.
I den forbindelse kritiserer Jensen(1996), på baggrund af sine føromtalte
dagbladsanalyser, de historikere, der argumenterer for, at miljødebatten
herhjemme først startede i slutningen af 1960’erne. 479 I følge historikerne,
var studenteroprøret, naturfagsfolk fra universitetet, ingeniørerne,
etableringen af NOAH i 1969, og inspiration fra USA og Sverige væsentlige
for den hjemlige debat, men Jensen påpeger, at man bliver nødt til at følge
de danske diskussioner i en 100 årig periode op til 1970, for at se, hvor udbredt
miljøprotesterne var tidligere, hvem der tog del i dem, hvilke emner
blev taget op osv. Jensen(1996) søger i sin bog at vise, at der fandt en debat
af en vis betydning og et vist omfang sted i den danske presse langt tidligere
end 1960'erne og at denne bidrog til at skabe de ‘bevidsthedsmæssige
forudsætninger for den moderne miljødebats gennembrud’, eller det ‘postulerede’
gennembrud omkring 1970.
Ligesom Jensen mener jeg, det er vigtigt at understrege, at miljøspørgsmålene,
miljødebatten og identificeringen af miljøproblemerne ikke blot pludselig‘var’
der i f.eks.1969. I stedet er det centralt at vise, at der i de foregående
mange år, havde fundet en lang række specifikke processer, undersøgelser
og i-tale-sættelser sted, der muliggjorde, at både ‘forureningen’ og
senere ‘miljøet’ kom på dagsordenen; ikke kun generelt, men tillige i en bestemt
form og med en række specifikke argumenter. Derfor er det ikke nok
at studere de danske avisdebatter, for selv om i-tale-sættelsen her har betydning,
så forgik den tillige flere andre steder, og her er jeg enig med histo-
479
Jensen(1996) nævner bl.a Politikens og Gyldendals Danmarkshistorier fra
1991.
267