Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I ‘Berlingske Tidende’, 16.Aug.1959, står der bl.a:<br />
264<br />
“Farene bestaar dog ikke alene i en mulig <strong>for</strong>urening med smitstoffer<br />
fra husspildevands<strong>af</strong>løbene, men ogsaa i at der tilføres<br />
havvandet store mængder organisk stof. (...) Paa begge sider <strong>af</strong><br />
Sundet findes mange industrivirksomheder, hvis spildevand vel<br />
ikke indeholder sygdomsfremkaldende organismer, men til gengæld<br />
kan indeholde <strong>for</strong>raadnelses- og gæringsorganismer, eller<br />
kemiske gifte, som virker dræbende paa den naturlige dyre- og<br />
plantebestand eller ødelægger de naturlige rensningsprocesser i<br />
vandet.” 476<br />
<strong>Ud</strong>sagnet problematiserer mængden <strong>af</strong> de organiske stoffer og viser tillige,<br />
at de‘kemiske gifte’ fra industriens spildevand nu er i søgelyset. Men hvad<br />
er det <strong>for</strong> nogle ‘kemiske gifte’, man begynder at tale om, og hvordan kommer<br />
de ind i debatten?<br />
Som jeg har nævnt det oven<strong>for</strong>, iværksætter man altså fra Københavns<br />
Kommunes side i 1930'erne en række undersøgelser <strong>af</strong> bl.a hydrologiske,<br />
strømlinieanalyser og bakteriologiske undersøgelser <strong>af</strong> vandet ved udløbene.<br />
Det kunne havde været interessant at gå dybere ned i disse konkrete<br />
undersøgelser, <strong>for</strong> at iagttage, hvilken <strong>for</strong>m <strong>for</strong> prøver der blev taget, hvad<br />
man målte på, hvad man konkret målte med, hvem der <strong>for</strong>stod prøverne<br />
osv. En sådan grundig gennemgang, har det dog ikke været muligt at lave,<br />
inden <strong>for</strong> rammerne <strong>af</strong> dette projekt, men intet tyder umiddelbart på, at man<br />
har målt på ‘kemiske gifte’ eller lign. På Københavns Universitet havde man<br />
i 1898 oprettet et ‘Hygiejnisk Laboratorium’ ligesom også Københavns<br />
kommune selv fået et laboratorium i 1886. Laboratorier gav mulighed <strong>for</strong> at<br />
måle på spildevandet, slammet, mudderet mm, og identificere indholdet<br />
mere specifik, men her var det de <strong>for</strong> mennesket sundhedsskadelige bakterier,<br />
man identificerede, og prøvede at få bugt med. Det var, som Politilæge<br />
Tryde i 1883 havde påvist ved sine laboratoireundersøgelser, ‘Infektionerne’<br />
man søgte efter.<br />
Men i løbet <strong>af</strong> 1900-tallet havde der nationalt og internationalt, inden<strong>for</strong> de<br />
naturvidenskabelige fagdiscipliner som fysik, kemi og biologi, været en kr<strong>af</strong>tig<br />
udvikling <strong>af</strong> nye undersøgelsesmetoder, med brug <strong>af</strong> laboratorier, apparater<br />
og nye <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> teknologisk måleudstyr. Således var produktionen <strong>af</strong><br />
f.eks nye kemiske stoffer, gifte, sprøjtemidler, apparater og analysemetoder<br />
476 Berlingske Tidende, 16.Aug.1959;citeret fra Jensen(1996)<br />
264
Change language