Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Og hans forslag til at løse problemet er derfor:
“Jeg tror vejen frem er Anlæggelse af Friluftsbassiner som Erstatning
for Badeanstalterne, da man i friluftsbassiner har mulighed
for at filtrere og rense vandet med Klor, og hvor Københavnerne
kan bade under gode og sunde Forhold.” 471
Chrom understreger, at man ikke kan standse udviklingen af byggeriet og
havneanlæggene ‘... Saa derfor maa vi, efterhaanden som vi tvinges bort
fra Søvandet, tage Tekniken i vor Tjeneste og anlægge aabne Svømmehaller
for Københavnerne(...)’.
Det er således stadigvæk sundhedsforholdene, der er omdrejningspunkt for
diskussionen, og dette problem kan løses ved at forbyde badning i nærheden
af kloakudløb og ved hele tiden af få rørene længere væk fra kysten.
Man mener stadigvæk, at blot man laver rørene længere, filtrene finere og
får det synlige snavs og wc-papir sorteret væk fra spildevandet, så giver det
ingen problemer på længere sigt. Så længe det er organiske stoffer, giver
det ingen problemer; tværtimod argumenteres der for, at disse organiske
stoffer er næring for smådyr og at ‘de uorganiske stoffer - indgår som dele
af havvandet og tjener som næring for plantelivet’ 472 .
Den tro på havets selvrensende karakter, som kendetegnede debatter og
argumenter ved de tidligere kloakdiskussioner, er altså stadigvæk dominerende.
Dog er havet og strandene som rekreative og sundhedsskabende
områder argumenter, som ikke i samme grad tidligere har været dominerende.
Friluftslivet og badelivet er nye vægtige argumenter, der dog, som
Stadslæge Chrom giver udtryk for, kan løses ved at anlægge sundhedsmæssige
sikre svømmebassiner.
Københavnerne havde tidligere haft mulighed for at bade i havn eller langs
kysten og i løbet af 1800-tallet anlægges der både militære-, offentlige- og
private badeanstalter i København. Badeanstalterne blev dog typisk nedlagt
eller flyttet rundt i takt med byudvidelser, havneudvidelser, opfyldninger
langs kystlinien, hvor også anlæggelse af kloakudløbene må have haft betydning.
Badeanstalten Helgoland, som nævnt ovenfor, var i 1914 blevet
flyttet længere mod nord, bl.a. pga havneudvidelser.
471
Ibid, s. 143
472
BRF. 1934-35 s. 264; her citeret efter Hilden(1973)s. 119
261