Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

en Sø, lader sine Afløbsrender med alt muligt Svineri munde ud
i Søerne(..)
“Der gøres fra Befolkningens side i de fleste Egne af Landet et
energisk Arbejde for helt at ødelægge Søerne. Og det skal nok
lykkes!” 460
Han mener, at alle fisk vil dø, og med henvisning til sin artikel fra 1915 konstaterer
han, at han har talt for døve øren. Han foreslår, at alt udledning til
ferske vande skal forbydes, så vandet her ikke ender som kloakker. Heller
ikke denne gang rejser professorens indvendinger nogen egentlig debat,
men Harald Tandrup, skriver, som led i Naturfredningsforeningens agitationsuge,
også i Berlingske Tidende:
“..hæsligt at se Naturen forvandlet til Kloak og Affaldsdynge, at
se Aaen, der før var vandets yndefulde Leg over mosgroede
Sten, blive en sejtflydende, slimet Rendesten”. 461
Disse avisindlæg står dog meget alene. Det interessante ved biologen
Wessenberg-Lund, er særligt hans brug af vandprøver, som han kontinuerligt
har foretaget gennem tyve år, og som han har analyseret i laboratorier,
ligesom han har observeret snegle- og fiskedød, samt dårlig lugt. Han var
leder af et ferskvandsbakteriologisk laboratorium og han anså Furesøen
som en sø af stor videnskabelig interesse og også derfor så han med stor
alvor på forureningen.
Han omtaler menneskets forstyrrelser af de biologiske systemer, og han har
dermed andre og nye indvendinger end lægerne, der fra slutningen af
1800-tallet hovedsageligt interesserede sig for de bakteriologiske problemer.
For lægerne havde det været menneskets egen risiko for ‘Infektioner’
der var central, og når Politilæge Tryde i 1883 brugte fiskene, som målestok
for ‘Havnevandets Forurensning’, så var det ikke for fiskene eller naturens
skyld, men fordi fiskedød var indikator for at havnen med kloakudløb var
sundhedsfarlig for mennesker at bo opad, og at kloakudløbene derfor skulle
længere væk fra beboede områder. Wessenberg-Lund er således blandt de
første, der problematisere kloakudløbene i forhold til et større biologiske
system, men hans måling, observationer og bekymringer gik stadigvæk på
de ferske søer, og ikke på havvandet med salt og strøm. Først i starten af
460 Berlingske Tidende, 25.04.1924. Citeret efter Jensen(1996)
461 Berlingske Tidende, 28.04.1924. Citeret efter Jensen(1996)
257