Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

fra afløbsvandet og han er kritisk overfor brugen af ‘Klareanlæg’. Her forlanger
man det umulige, og han har personligt set eksempler på, at man
har forlangt ‘rent Drikkevand af Filtratet, selv om dette skal gaa tilsøs’. Dette
er at skyde langt over målet og han fremhæver, at der altid vil være en infektionsfare
til stede i spildevandet, også selv om man forsøger at ‘Klare’
spildevandet med kalk og kemikalier. Spildevandet varierer ganske betydeligt
over et døgn i mængde og de prøver man tager, vil variere lige så meget.
Derfor vil man alligevel aldrig få bugt med alle bakterierne, og i stedet
bør man advare folk mod at spise østers og muslinger, ligesom man må
forsøge vha. ‘Renlighed at tilintetgjøre de pathogene Kimer inden de finder
Vei til det offentlige Kloaknet’. I stedet for at fokusere på bakterierne, skal
man:
“have sin Hovedopmerksomhed henvendt paa Afløb fra Fabrikker og
industrielle Etablisementer. De er rigtignok desværre paa Forhaand
stærkt belastede Skatteo¬bjekter, men de bør have lokale Renseapparater
for at uskadeliggjøre Afløbsvandet - det er ikke nok, at man
foreskriver, at Spildevandets Temperatur ikke maa være for høi, eller
at det ikke maa indeholde over en vis Syre% og stole paa en tilstræk¬kelig
Fortynding. Den moderne Teknik ved i ethvert enkelt Tilfælde
Middel til at uskadeliggjøre Afløbsvandet - uden at der dog kan
opstilles nogen bestemt Norm, som gjælder overalt.”
Han taler således for en indsats for at etablere lokale specifikke ‘renseapparater’
for industrien, i stedet for at bruge ressourcerne på at lave store
‘Klareanlæg’ med generelle afløbsstandarder for bakterieindhold. Man kan
alligevel aldrig ‘afpasse Mængden af Kemikalier efter Spildevandets Reaktion’,
og man sikrer alligevel aldrig, at afløbsvandet er helt bakteriefrit. Ingeniørens
påpegning er interessant, da den understreger, at forholdsreglerne
generelt gik på at få de sygdomsfremkaldende og for mennesket usunde
bakterier væk fra spildevandet, mens man så stort på de industrielle og kemiske
udledninger. Han problematiserer faktisk, at man bruger kemiske
midler til at rense for bakterier, ligesom han kommer med et konkret forslag
om påbud af ‘lokale Renseapparater’ for fabrikker, og dette gør han i en periode,
hvor man ellers ikke anså fabrikkernes afløb som et særligt problem.
Ser man bort fra denne ingeniørs kritik, og ser man samlet på Kongressens
‘Beretning’, skinner det tydeligt igennem, at man er rigtig godt tilfreds med
de foranstaltninger og reformer som teknikerne og hygiejnikerne i fællesskab
har fået gennemført, og man stadsfæster tydeligvis, at man er på
‘Fremskridtets’ rette vej. Den alvor, der prægede retorikken på kongressen i
251