Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

del af latrinen, der ikke kunne sælges, blev ledt ned i en anden brønd, hvor
den blandet med spildevandet fra kloakkerne blev pumpet ud i Øresund. 437
Tøndesystemet var - trods legaliseringen af W.C, - stadig en del af Københavns
latrinbortskaffelse, og tal fra ‘R98' viser, at man i 1902 beskæftigede
180 natmænd, 50 heste, og havde 70 hestevogne, 25 jernbanevogne og
3100 tønder i gang. 438 Som husejer betalte man for en 10 dags turnus, så
hver tønde blev tømt og byttet om 36 gange om året. 439
Det ‘hurtige’, ‘fuldstændige’ og ‘komplette’ kloaksystem med W.C tilslutning,
som læger og polyteknikere allerede havde efterstræbt i1850'erne, blev således
lidt efter lidt en realitet. Konstruktion af de afskærende kloakledninger,
pumpestationen og udløbene til Øresund havde gjort W.C-installationer
tilladt og de ‘sundhedskadelige Substanser’, hvadenten de blev betegnet
som miasmer eller bakterier, kunne med vand som transportmiddel og uberørt
af menneskehånd, transporteres ud af byen til Øresunds stærke
‘Strøm’.
Den moderne latrinstation løste de midlertidige natrenovationsproblemer og
garanterede, at latrinoplagene aldrig blev for store, da overskuddet blot
kunne pumpes direkte ud i havet. Samtidig kunne installationen af bedre
kloakker og flere W.C.’er, foregå i et moderat tempo. Dette blev også nødvendigt,
da Københavns kommune forøgede byens areal voldsomt i 1901-
02 ved at indlemme omegnsbyerne Valby, Brønshøj, Husum, Utterslev og
Emdrup. Københavns kommune fik derved store nye arealer at kloakere og
nye kloakudløb blev etableret syd for byen. Netop afløbene her voldte kommunen
store problemer, da vandet ved Kalvebodstrand var stillestående,
og det var syd for byen, at man i 1907-09 byggede Københavns første mekaniske
bundfældningsanlæg, ‘Trekronergade’. Dette anlæg blev Københavns
første rensningsanlæg, hvor bundfældningen skulle hindre, at det
‘tykke’ flød med ud i stranden, og lå som et brunt lag i overfladen. Man optimerede
lidt efter lidt andre af kloakudløbene; f.eks. udskiftede man i 1911
de trækloakledninger man havde lagt ud ved Kløvermarken og Svanemøllen,
med jernbetonrør.
437 Hilden(1973)
438
‘Skralden’(1998):‘R98 - 100 år for miljøet’. Renholdningselskabet af 1898's
jubilæumsskrift. Kbh.
439
Busrhlag, E (1925)
242
242