Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kapitel 9. ‘Tout- à-l’égout’; konsolidering og lovprisning af
kloaksystemet, 1903
I årene 1897 til 1901 udbygges det eksisterende kloaksystem fra 1860 med
afskærende ledninger langs havn og kanal, med pumper til at hejse vandet
op, og med spildevandsudledning til Øresundskysten ved Amager Strand,
ved Svanemøllen og ved Kalvebod. Ved kraftige regnskyl rendte store dele
af det regnopspædede husspildevand v.h.a overfaldsledninger dog stadigvæk
direkte i havnen. Magistraten nedsatte taksten for en toilet-installation i
takt med at kloakudløbene blev forbedret. Allerede i 1896 var taksten i den
nordlige del af byen reduceret fra 100 kr. til 50 kr. i årlig afgift, og da Kløvermarkens
pumpestation kom i drift i oktober 1900, nedsatte man afgiften i
hele København til 10 kr. årligt. Samtidig udstedte Sundhedskommissionen
i 1902 nye forskrifter omkring installation af W.C. og klosetrum, og her lagde
man stadigvæk vægt på lys og luft da, som en af københavns kredslæger
udtaler: ‘ intet skjuler over mangelfuld Renlighed som Halvmørke, og
intet røber Urenlighed som Dagslyset’. 435 Installation af W.C’er var således
påbegyndt og i 1901 var der installeret 4604 W.C’er, mens antallet af latrintønder
var 30.000.
Latrinstationen
I 1901 tog man den latrinstation i brug, som Julius Thomsen i 1894 havde
foreslået. Den lå ved siden af kloak-pumpestationen på Kløvermarksvej på
Amager, og den blev populært betegnet ‘Lortemøllen’. Latrinstationen var et
stort og moderne bygningskompleks med egen smedje, stalde, kørehal,
dampmaskine til tønder, tjæreri, og et loft, hvor de rengjorte latrintønder via
transportbånd blev transporteret fra den ene ende af bygningen til den anden.
Renovationskompagniet, senere gående under navnet ‘R98', aflæssede
de fyldte latrintønder ved en lang perron og hentede derefter de rene
tønder i den anden ende af bygningen. De fyldte tønder blev tømt ned i en
tragt og latrinen løb ned i en beholder, hvor den blev omrørt til en jævn
masse.
Den del, der skulle afhentes af landmændene, blev ledt til én brønd, hvorfra
den efterfølgende blev pumpet op i bøndernes vogne eller i de jernbanevogne,
der skulle transportere latrinen til Hedehusene eller Lillerød. 436 Den
435
Hertz, P(1903):’Vandklosetternes Indførelse i København’. I ‘Tidsskrift for
Sundhedspleje’, I rk, 9. Bind.
436
‘Amagerbanen’ ved Latrinstationen var færdig i 1907.
241