Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

“ Vel er Vandet forsaavidt rent, men det kan ikke undgaas, at der
kommer olieagtige Bestanddele deri, og til et Bad forlanger man
dog rent Vand.” 434
Til dette svare Hagemann, at olie jo altid flyder ovenpå, og at man kan fjerne
olie ved et filter. Det er således bakterierne, der er problemet.
Eksemplerne og ideerne her mht W.C. med genbrugsvand, overrisling af
Saltholm, og genbrug af kølevand fra industrien til badeanstalt, er dels taget
med som eksempler på 100 år gamle ideer, dels fordi de ligner forslag, som
kommer op i løbet af 1900-tallet og som jeg vil komme ind på i de følgende
kapitler.
Vedtagelsen af ‘Tout-à-l’égeau’, 1897
Med hensyn til kloak- og natrenovationsdiskussionerne i København så ‘ender’
det med, at man i februar 1897 vedtager ‘Den store Kloakplan’ og dermed
‘tout-à-l’égout’. Den følger i store træk Ambts’ forslag fra 1892-93, hvor
de eksisterende kloakker afskæres langs havnen, rør føres under havnen,
pumpestationer opføres og alt pumpes ud i Øresund. Det interessante fra
diskussionerne ovenfor er, at både eksperter og politikere, hele tiden kæmper
for at bruge rene, rationelle, saglige og faglige argumenter og begrundelser
for deres synspunkter, men alligevel kan man se, at det langt fra lykkes.
Så snart de prøver at rendyrke diskussionen i en retning, springer der
andre argumenter frem, eller andre i forsamlingen bryder ‘reglen’ om, hvad
det egentligt er man søger at få afklaret.
Dette er en pointe, der understreger, at vi har at gøre med kompleksiteter
og debatter, som reelt slet ikke er enkelte, men både hænger sammen med
en lang række af kulturelle, sociale, politiske, videnskabelig, og fysiske
sammenhænge og relationer, som man ikke bare lige kan ryste af sig. Om
man bevidst drejer argumenter eller diskussioner væk eller over på andre
områder end de tiltænkte, er heller ikke klart. For os beskuere, der kender
‘løsningen’, ser det ud til, at der er hele tiden er klare interesser i dels at
sinke, dels af fremme forskellige synspunkter. Dette vil jeg ikke benægte
også er tilfældet, men det er lige så tydeligt, at kontroverserne er dialektiske
processer, hvor man hele tiden bryder med hinandens argumenter, referencer,
planer, osv. Nok er ‘Tout-à- l’égeau’ den ultimative ‘løsning’ for de
fleste hygiejnikere og derved ‘stabil’ gennem diskussioner og processer,
434 Ibid, s. 1019
239