Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

238
(..)Men skulde saadant blive Følgen inden kortere eller længere
Tid - og det kan vel til syvende og sidst kun Erfaringen afgøre -;
maa det blive Teknikernes Opgave at føre Udmundingsstedet
endnu længere ud eller klare kloakindholdet ved Fældning inden
Udtømmelsen eller maaske, hvis det er nødvendigt, at føre det
ved en Dykkerledning under Sejlløbet over til Saltholm og der
anvende det til Overrisling, en Tanke, hvis Udførelse efter kyndige
Teknikeres Udsagn ingenlunde vil støde paa uovervindelige
Vanskeligheder." 432
Han foreslår altså en form for overrisling, og denne gang er det Saltholm,
som ses som en mulighed, dog ikke for at kunne anvende næringsstofferne
i kloakslammet, men nærmere at bruge overrislingen som et rensningsanlæg,
til brug hvis det skulle vise sig, at saltvandet og strømmen ikke alene
kunne klare at nedbryde slammet. Han understreger, at det bliver teknikernes
opgave, at få løst disse problemer, men også, at det med at forlænge
rør mm, ikke er et problem.
At der er andre, der også ser forskellige anvendelsesmuligheder af kloakafløb
er direktør og cand.polyt Hagemann. På Borgerrepræsentationens møde
i 1898 er han fortaler for at genbruge fabrikkers ‘Kondensationsvand’.
Han siger, at man tidligere har diskuteret, hvad der skulle ske med fabrikkers,
brænderier og f.eks sukkeraffinaderiers afledning af kondensationsvand,
og han foreslår, at man bruger dette opvarmede vand til at bade i:
“På Helsingørsgades Sukkerraffinaderi er der under Lægetilsyn
stadig taget Prøver af Vandet, som er blevet underkastet bakteriologiske
Undersøgelser, og det har med Undtaglese af enkelte
Dage af Aaret vist sig fortrinlig skikket til Badebrug. Dets temperatur
er ca. 40 Grader (..)Naar den store Kloakplan er færdig vilde
det Tidspunkt sikkert være kommet, da man paa et eller andet
bekvemt Punkt af Ledningen kan anbringe en badeanstalt.”
433
Borgmester Øllgaard syntes dog ikke om ideen:
432
Ibid, s.103
433
BRF 1898-99. Mødet d. 24. Oktober 1898 , s 1018
238