Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

forening og Grundejerne i København, på baggrund af ‘Betænkningen’ fra
Natrenovationsfællesudvalget, et fælles møde omkring ‘Renovationssagen’.
Og efter diskussioner og forhandlinger, når de frem til følgende fælles resolution:
“De forsamlede Landmænd erklære: At der er fuld Enighed mellem
Grundejerne i København og Københavns Amts Landboforening om
at misbillige Oprettelsen af en Pudrettefabrik. Landboforeningen og
Landmændene i Københavns Omegn erkende, at den for Københavns
Borgere renligste, behageligste og bekvemmeste Renovationsmaade
er Vandklosetsystemet, men da man ligeledes maa erkende,
at et saadant Systems gennemførelse ikke kan paabydes obligatorisk
og som Følge deraf vil medtage en meget lang Aarrække,
flere Menneskealdre, inden det systematisk gennemføres over hel
Staden, se Landmændene med Ro paa Københavns Borgeres Bestræbelser
for at indføre Vandklosetter, medens man efter Evne vil
søge at modvirke Oprettelsen af en Foranstaltning, der med eet Slag
borttager et saa væsentligt Grundlag for Landbrugets Driftsmaade i
Københavns Omegn, som den raa Latrin i den sidste Menneskealder
har været.” 393
Grundejerne og landmændene havde således fælles interesser imod
Poudrettefabrikken; Landboerne i at bevare gødningen i en form og til en
pris, man havde erfaring med, og grundejerne i at varetage natrenovationen
og derigennem sikre sig, at prisen på latrinafhentningen ikke steg væsentligt.
Det interessante ved resolutionen er tillige den klare tilkendegivelse af,
at man også her respekterer W.C som den ‘renligste, behageligste og bekvemmeste
Renovationsmåde.’ Det gør man i erkendelse af, at processen
med at installere dette system overalt, havde lange udsigter, og at den rå
latrin derfor ikke var i akut fare; Poudretten derimod var en trussel, der med
‘eet Slag’ ville ændre de eksisterende omstændigheder og oprettelsen af en
Poudrettefabrik krævede nogle nye investeringer og nogle nye kontrakter,
som hverken landboerne eller grundejerne havde en interesse i.
Men det var ikke kun landmænd og grundejere, der holdt møde om ‘Renovationssagen’.
‘Dansk Ingeniørforening’ holder også et møde i februar1894,
og resultatet af deres 8 timers lange forhandling, var følgende resolution:
”Der er ganske sikkert her i Forsamlingen en almindelig Sympati
for Vandklosetsystemet, men man modtager naturligvis med stor
393 Carøe,K. (1894) s. 31
221