Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

214
æsthetisk Henseende som et Gode og en Behagelighed, for hvis Opnaaelse
man er villig til at bringe de fornødne Offre. Det vel særlig
Udlændinge der for en kortere eller længere Tid opholde sig her i byen,
som beklage, at der ikke findes Vandklosetter (...) Det skal heller
ikke lades ubemærket, at Indførelse af Vandklosetter med Tiden vil
medføre nogen Formindskelse af den Latrinmasse, som det har saa
stor Vanskelighed at faa udført paa en tilfredsstillende Maade.” 380
Man foreslår, at det skal koste100 kr på W.C. i årlig afgift til vand, og at
denne meget dyre afgift vil være med til at begrænse antallet af ansøgninger
om W.C. Sundhedskommisionen havde givet deres tilladelse og man
slår på, at det kun gælder nord for byen, og ikke i bydele med afløb til ‘indre
Havn’ eller Kalvebod.
Forslaget blev modtaget med stor glæde af flere af Borgerrepræsentanterne,
mens andre i høj grad undrede sig over forslaget. Modstanderne mente,
at man ikke kunne tage hensyn til enkelte velhavende borgere eller til udlændinge
på hoteller, at havnen ville blive endnu mere stinkende og at det
var et skråplan, der ville tilgodese de få, men ikke de mange, der endnu
ventede på en bedre natrenovationsordning. Det endte med, at anmodningen
blev forkastet, men kun med én stemmes forskel; dvs at 13 stemte
imod og 12 stemte for. Samtidig trak det ud med ‘Natrenovationsfællesudvalget’s
arbejde, og Magistraten indgik derfor en ny aftale med Renovations
Kompagniet, der atter fik lov til at hæve prisen.
I oktober 1893 modtager Magistraten igen en anmodning om ret til at installere
vandklosetter i en nybygget ejendom i Stockholmsgade. Ejeren argumenterer
med, at kloakplanen for denne del af byen snarligt er ordnet, og at
det ville give besværligheder først at skulle etablere et særskilte latrinrum i
lejlighederne, for siden hen, at etablere kombineret badeværelse og W,C.
Denne konkrete anmodning giver igen debat i Borgerrepræsentationen, og
man beslutte, at Magistraten skal komme med deres udtalelse, før Borgerrepræsentationen
vil give deres. I december behandler man så sagen påny
og Stadsingenør Ambt er blevet hørt som ekspert. I referatet fra mødet står
der bl.a:
380 BRF,Mødet 17. Juli 1893, s. 567
214