Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

ningen’ på natrenovationsproblemerne. Det vil jeg vende tilbage til.
Det næste indlæg er fra Møbelfabrikant S. Jensen. Han syntes det er en
god kloakplan, men han vil dog alligevel spørge:“... Om man ikke kunde foretage
en Filtrering af Spildevandet og benytte den Gjødningsmasse, der
bliver tilbage på Filtrene”. 375 Latrinen er jo nyttig for nogle.
Derefter er det Direktør og Cand. Polyt Hagemann, der tager ordet. Han er
en klar fortaler for Ambt’s planer og understreger, at det ikke kun er den
synlige slam, der volder problemer for‘langt værre (...) ere de usynlige opløste
Stoffer’, og derfor er han tilhænger af W.C. Han kommer i denne sammenhæng
ikke nærmere ind på, hvad det er for nogle ‘usynlige opløste
Stoffer’, der skaber problemerne, men det bringes ind i diskussionerne senere.
Maler J. Jensen gik ind for planen, men var bange for, at Vandklosetter ville
betyde, at natrenovationssagen blev syltet, og denne sag var vigtig, i sær
for den del af befolkningen, der levede under ‘ugunstige vilkaar’. 376
De ‘skadelige Stoffer’ som en ‘Draabe i Havet’
Efter disse indlæg, svarer Borgmester Øllgaard på nogle af spørgsmålene,
og til S. Jensens forespørgsel om spildevandsrensning ved filtrering, siger
han: “..man kan ikke ved Filtrering bringe det Flydende til at forsvinde, men
at der maa tilsættes et Stof, som kan bevirke Bundfælding”
Han omtaler herefter en fremgangsmåde han har set i Leeds hvor man
samler sine kloakker i en stor brønd, hvor indholdet tilsættes kalk, pumpes
op i forskellige filtre og ud i floden:
212
“Det er da i den Grad lugtfrit, at man i Almindelighed byder de Besøgende
et Glas Vand med Anmodning om at smage, hvor godt det er
blevet.” 377
De store problemer i Leeds var, dels at komme af med alt det stof, der blev
filtreret fra og opsamlet som ‘Bjerge’, og som man i starten solgte som gødning,
og siden var nødt til at levere gratis. Dels var det dyrt at pumpe, og
375 Ibid, s. 290
376 Ibid, s. 290
377 Ibid, s. 294
212