Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

værende natrenovation var slet. Tilsyneladende vil han gerne prøve at stoppe
diskussionen omkring ‘beviser’ for latrinens sundhedsskadelighed, og
han gør dette ved at fremhæve, at der er nok andre grunde til at indføre
W.C.:
“Ogsaa fra et almindeligt civilisatorisk Synspunkt matte man Ønske
at komme bort fra dette system. Enhver stor By maatte, naar
den ikke vil staa paa et lavt Standpunkt i civilisatorisk Henseende,
finde sig i mange Udgifter...”
“..Man vilde vanskelig træffe en større By Nord for Alperne, hvor
Luften er saa slet og kvælende som den især paa visse Aarstider
er i Kjøbenhavn. Naar man blev fri for Latriner og Pottetønder,
der sende ubehagelige og skadelige Dunster op I Luften,
vilde Luftforholdene blive forbedrede. Spørgsmaalet blev da,
hvorledes man skal faa Vandklosetterne indførte.” 372
Lange bruger således en række af de samme argumenter som F. C Kabell
brugte 50 år tidligere, ved at fremhæve, at København ikke skulle stå tilbage
i ‘civilisatorisk Henseende’ og at ‘Luften’ i byen slet ikke levede op til den
standard, der var værdig for en ‘stor By’. Han var dog i tvivl om, hvordan
man skulle gribe det an:
“Andet Steds er det skeet ved et Magtbud, idet det er blevet ligefrem
befalet(...) men efter den her i Landet sædvanlige Fremgangsmaade
ansaa han det for ganske usandsynligt..” 373
Han er ikke slet ikke bange for at spildevandet skal komme ind på kysten
igen da ‘Den Spildevandsmasse, hvorom der var Tale, vilde virke som en
Draabe i Havet.’ Derimod foreslår han: “ at imødekomme en Trang hos
Amagerne for at kunne overrisle paa Amager, saaledes at man lod dem faa
saa meget af Kloakindholdet, som de ønske, paa den Aarstid, der egner sig
dertil, og lod resten gaa i Søen.” 374
Denne idé fra Professor Lange er interessant, da den er forløber til det forslag
Professor Julius Thomsen kommer med knapt et år senere; et forslag,
der ser ud til at få afgørende betydning både for diskussionerne og for ‘løs-
372
Ibid, s. 284
373
Ibid, s. 286
374
Ibid, s. 286
211