Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

210
“Af stor økonomisk Betydning vilde det være, om man besluttede
sig til at indføre Vandklosetsystemet. Engelsted havde ved en
tidligere Leilighed oplyst, at som forholdene ere bortføres 3/4 af
de menneskelige Udtømmelser gjennem Kloakkerne, mendens
kun 1/4 anvendes i landbruget.” 369
Han refererer altså til de samme beregninger som Hagemann havde gjort i
‘Ingeniøren’, og oplyser tillige, at det var Dr. Med. Engelstad, der havde lagt
undersøgelserne på bordet. Det interessante ved denne reference er, at nu
har både en læge, en ingeniør og nu en oberst gjort brug af disse undersøgelser,
som argument for en indførelse af W.C.:
“I en By med Kjøbenhavns heldige beliggenhed kunde der ikke
være Fare ved at lade Kloakerne optage samtlige Fækalstoffer.
Selv i Floder dekomponeres de skadelige Stoffer efter kortere eller
længere Tids Forløb ved selve Naturens virksomhed, og jo
større Vandmasserne ere, desto hurtigere bliver Fækalstofferne
neutraliserede. Ved at opgive det nuværende Renovationssystem
vilde Kommunen blive fritagen for en Udgift på ca. 250.00
kr. om Aaret, og man fik da Planen gjennemført saa godt som
uden udgift.” 370
‘Naturens virksomhed’ skulle nok klare‘neutraliseringen’ af fækalstofferne,
og derved fratage kommunen for en stor kontinuerlig økonomisk belastning.
Professor C. G Lange mente dog, at sagen krævede nøjere overvejelser:
“Hvor vidt Tilløbet af Spildevand til Havnen og Kanalerne kan antages
at have en varig Indflydelse paa Sundhedstilstanden i Byen, maatte
afgjøres efter et subjektivt Skjøn. Engelstad havde indrømmet, at der
ikke kan føres noget strengt Bevis i saa Henseende, og Taleren troede
ikke for sit Vedkommende, at der forelaa Kjendsgjerninger, som
tyde paa, at dette Forhold hidtil har medført noget egentlig Fare ved,
at der ligger nogle Bunker af Snavs på Bunden af Havnen.” 371
Han var ikke‘blind Tilhænger’ af vandklosetsystemet, men han mente nu
heller ikke, at Tøndesystemet ville komme til at fungere bedre, og den nu-
369
Ibid, s. 281
370
Ibid, s. 282
371
Ibid, s. 283
210