Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

204
den. At dette ikke er en hyggelig Tilstand, og at den under Epidemier
kan blive farlig, er der ingen tvivl om.” 353
Han fremhæver her de lugtmæssige og ikke ‘hyggelige’ gener ved tøndesystemet,
og understreger, at systemet kan blive direkte farligt ved epidemier.
Netop i 1892 er der kolera-epidemi i Hamborg og frygten for at den skal
ramme København, er naturligt tilstede. Han fremhæver tillige, at det er et
‘kostbart Renovationssystem vi for Øjeblikket bruger’ og han henviser til en
beregning af byens latrinmængde:
“Det fremgaar, at ikke engang 1/4 af den aarlige Ekskrementmasse
opsamles her i Byen ved vort nuværende System- 3/4 gaa alt nu bort
gennem kloakerne”
“Fra et økonomisk Stade, ere Forholdene saaledes meget utilfredsstillende.
I stedet for 1 million Tønder Ekskrementer opsamles der
kun 250.000 Tønder aarligt heri Byen. Og i Penge ser dette endnu
værre ud. (..) Gødningsværdien af den opsamlede Ekskrementmasse
bliver saaledes omtrent 325.000 kr, mendens Ekskrementer til ca. 1
Million Kroners værdi flyde bort gennem Kloakerne.” 354
Referencen til denne undersøgelse er interessant, da den ikke kun fortæller
noget om de økonomiske fordele eller ulemper ved tøndesystemet. Den fortælles
også, at en stor del af Københavnerne rent faktisk illegalt brugte kloakkerne
til andet end spildevand; der må således have været rigtig mange,
der brød forbuddet om at hælde latrin fra f.eks natpotterne i køkkenafløbet,
som havde tilsluttet ulovlige W. C. eller lign.
Hagemann kommer også ind på latrinens brug som ressource:
“...de kunstige Gødningsemner kunne faaes saa billigt og ere saa
meget lettere og sikrere i deres Anvendelse og Virkning, at Latringødningen
med sine mange ubehagelige Egenskaber ikke er nær saa
fristende, som den var tidligere.”
“Jeg kommer da gennem denne Betragtninge til det Resultat, at
det, som Forholdene nu ere, vil være Stadsøkonomisk rigtigt at
353
Hagemann, G.A (1892),´Om Kloaker og Vandklosetter i Kjøbenhavn’ ‘Ingeniøren’,
Juli 1892, s. 17
354
Ibid, s. 18
204