Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

gerligt ville få, når folk fik‘Vandledningssystem med Hoitryk,’ for da kunne
intet‘Politi forhindre’ og ingen kunne ‘forbyde En at indrette sig en Vask i
Hoide som et Stolesæde og at lægge den i et Skab’ . 348
Emil Hornemann havde ligeledes på kongressen og i tidsskriftet ‘Hygieiniske
Meddelelser’ forudsagt flere hygiejniske problemer, og stærkt tvivlet
på, om alle københavnere ville overholde forbudet mod installation af ‘Waterclosets’
, eller om de i smug ville tilslutte W.C.- installationer til de kloakker,
som kun var tiltænkt regnvand, drænvand og spildevand fra håndvaske.
349
Den ‘brune Farve’ i Øresund, som Borgmester Øllgaard nævner her i slutningen
af 1880'erne, er således indikator for, at mange, som Hornemann og
Hummel havde forudset, overtrådte reglerne. Alligevel må det ‘ufuldstændige’
dobbelte system, med kloak og latrintønder, i nogen grad og i nogens
øjne have ‘fungeret’ i perioden 1860 til 1880'erne; i hvert fald taler både
teknikere og borgerrepræsentanter positivt om kloakledningerne, hvor det
er udløbenes placering, der for alvor problematiseres. Også tøndesystemet,
som jo efterhånden havde afløst latringruberne, får en vis positiv omtale,
hvor det umiddelbart er de store oplag af latrin rundt om byen, der ved de
nye diskussioners begyndelse, udgjorde de væsentligste problemer.
Jeg vil i de følgende afsnit gå tæt på diskussioner og med eksempler vise,
hvilke argumenter de forskellige debattører trækker med ind i debatten; argumenter
som på nogle punker er de samme som i 1850'erne, men også
redegørelser for en lang række nye. Det er tekniske alternativer som f. eks
Liernur-systemet, tabet af gødningsressource som et ‘fuldstændigt’ kloaksystem
vil føre til, det er sygelighed, dødelighed o.s.v. Debatten forgår i en
periode der, ligesom i 1850'erne, strækker sig over en 7-8 år, hvor der er
livlige politiske diskussioner, men hvor en lang række faktorer af tekniske,
naturmæssige, byudviklingesmæssige, sundhedsvidenskabelige mfl., spiller
ind i de københavnske planer og debatter.
Som jeg viste i kapitel 7, er der begyndende debatter i både de faglige selskaber
og fagtidsskrifter, og nogle af debattørerne herfra, sidder også i Borgerrepræsentationen
og de diskuterer livligt begge steder. De konkrete argumenter,
der føres frem af videnskabelig relevans i tidsskrifter som ‘Inge-
348 Se Hummel’s indlæg på den Hygiejniske Kongres 1858, Kapitel 5.
349 Se kapitel 3
201