Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Grundvold hvorpaa Hygieinene hviler’. Dernæst er det studier om:‘Infektion
og Kontagium (og Miasmer), Ord, om hvis Betydning man hidtil langtfra er
enig..’, ‘Gjæring og Forraadnelse’, ‘Overbefolkning’, næringsmidler, offentlige
bygninger, fabrikker mm, er andre detajlemner.
Det interessante ved den franske forening er netop:
180
“.. det overskuende Blik, som skal samle denne Detail, den ledende
Tanke(...) den savne vi endnu. Det vil derfor være en opgave for Selskabet
at udarbejde Programmet for Studierne og angive Methoden
for Undersøgelserne, til Vejledning for Læger og andre Undersøgere.”
299
Planen med det franske selskab er at starte med at vejlede ‘de øvre Lag’:
“.. Moder og Skikke udbrede sig fra oven af nedefter, Vi bør derfor
først søge at oplyse de øvre Lag af Samfundet og bringe den til at
forandre deres slette Vaner, og denne Forandring vil da lidt efter lidt
forplante sig nedefter til Massen” 300
Han understreger, at der er tendenser i denne retning i Danmark og at både
den ‘Hygiejniske Kongress i 1858' og tidsskriftet ‘Hygieiniske Meddelelser’
har bevist, at tilslutning er mulig. At ‘virke i forening’ er en central pointe:
“Lægerne, selv om de forene sig, blive ikke tilstrækkelig respekterede
her i Landet og deres Mening ikke nok paagtet hvad
Sundhedsplejen angaar.” 301
Hornemann giver altså her udtryk for, at lægerne ikke kan kæmpe denne
kamp alene; de har ikke den fornødne respekt på et felt som ‘Sundhedspleje’.
Således må han på vegne af lægerne - og ligesom på ‘Den Hygieiniske
Congress’ - søge hjælpen udenfor lægestanden. Han sætter derfor sin lid til
en større skare:
299 Ibid, s. 126
300 Ibid, s. 127
301 Ibid, s. 130
“Et selskab derimod, med offentlige Møder, trykte, populære
Forhandlinger og populære Foredrag rundt om i Landet o.s.v. en
Forening som alle dygtige Kræfter ville indtræde i og arbejde for,
180