Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

plads, men mere som en dialektisk helhed, hvori der indgår modsætninger,
brud og samtidige processer, og hvor det er i relationerne eller samspillet
mellem elementerne, at forudsætningerne for de enkelte dele skal findes;
d.v.s. at et fag som Teknisk Hygiejne nok ‘i sig’ har drivkraft, men at disciplinen
samtidig nødvendigvis må studeres i relation til kloakdebatterne, rørene,
embedsmændene osv.
Den dialektiske tilgang betyder, at jeg vil lægge vægt på, at der i de forskellige
historiske perioder er samtidige forskellige syn på, hvad der f.eks anses
for værende spild og affald, eller hvad der er nytte eller ressource, og som
mødes og brydes i debatterne. ‘Syn’, der på nogle punkter er afhængig af
den konkrete historiske periode - og derfor er historisk specifik - men tillige
hænger sammen med profession og videnskabeligt verdensbillede - og derfor
også kultur- eller professionsspecifik. Eksempelvis omtaler lægerne i
slutningen af 1800-tallet konsekvent menneskelig afføring som sundhedsfarlige
ekskrementer, mens det med betegnelsen latrin af grundejere og
landmænd anses for værende en gødningsressource, som man ikke blot
kunne lade ’gå til spilde’ i kloaksystemet.
Siden slutningen af 1980’erne, er der lavet flere andre studier af København,
hvor ‘orden’, ‘hygiejne’ ‘koleraepidemi’ m.m. har været omdrejningspunkt,
og disse har jeg har haft stor nytte af. I bøger som ‘Byen tæmmes’(Lützen,1998)
og ‘Storbyen støbes’(Knudsen,1986) lægges der vægt
på forskellige etableringsprocesser i København med politikere, lægerne,
og planlæggere mfl. som afgørende medspillere i byens etablering. Jeg vil
på samme vis fokusere på processer, men tillige inddrage de materielle,
teknologiske og videnskabelige elementer, som væsentlige og centrale. Jeg
vil undervejs diskutere emner som ‘renlighed’, fænomener som ‘lugt’ og også
‘civilisation og dannelse’, men det er diskussionerne, etableringsprocesserne
og kampene omkring kloakteknologien, der er omdrejningspunktet for
afhandlingen.
‘Koleraen’ i København i 1853 er gennem mange år blevet udpeget som
årsagen til at man installerede nyt vandforsyningssystem og kloaksystem i
København. 1 Min intention er hverken at aflive dette som en myte, eller forsøge
at vise, at det er ’rigtigt’ men at argumentere for, at det ikke er hensigtsmæssigt
at stille problemet op på denne vis, men snarer at vise, hvordan
koleraen, eller frygten for en sådan epidemi, kunne indgå som et argument
i debatten for de nye tekniske systemer, men at en lang række an-
1
Se bla. Christensen, V(1912) ‘København 1840-1857', og: ‘Department of
Environmental Engineering,1865-1990,(1990), 'Institut for Miljøteknologi. DTU.
18
18