Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Han henviser til foreninger i England, Skotland, Irland, Belgien, Tyskland og
Frankrig, hvor læger, naturforskere, professorer, embedsmænd, teknikere
og ingeniører er gået sammen om at holde åbne møder, kongresser og udstillinger.
Han refererer til det franske ‘Societé de médicine publique et de
Hygiène professionelle’ og henviser til deres statut:
“Selskabets Maal er: et grundigt Studium og (saavidt muligt)
Løsningen af alle de Spørgsmaal, som angaae Sundhedspleje
og Sundhedspoliti, Epidemiologi og Klimatologi, Hydrologi og
medicinsk Statistik.” 296
Han understreger at det primært er et videnskabeligt selskab, hvor der er
åbent for læger, veterinærer, kemikere, fysiker, meteorologer, ingeniører
mfl. Man har så delt foreningen i undersektioner, der hver især stiller forslag
til sager der skal behandles. Hornemann mener, at sådanne foreninger er
nødvendige da:
“ ..Folk i Almindelighed danne sig gjerne egne Meninger og
Theorier hvad Sundhedsspørgsmaalene angaaae. Det er fordi
Hygieinen ikke er tilstrækkeligt begrændset, fordi den endnu ikke
er en Videnskab. Dette bliver den først naar den selv kan skaffe
Beviser tilveje, og ikke udelukkende maa laane dem fra andre
Videnskaber”. 297
Målet er altså, at ‘Hygieinen’ bliver en selvstændig disciplin og videnskab.
For netop hygiejnen har omgivelserne stor betydning, da man ikke skal undersøge
mennesket isoleret. Hertil er det nødvendigt med en orden og klassifikation:
“Hygieinikeren ønsker kun at vide, for at kunne forudsee (og forebygge);
efterhaanden som vor Kundskab forøges, udvides derfor
ogsaa vor Forudseenhed ...” 298
Han skitserer videre fra den franske forenings statut, hvad det er for nogle
områder en sådan forening skal undersøge, og han nævner først: ’Hygieinisk
Geologi’, ‘Hygieinisk Meteorologi’, ‘Klimatologi’ og ‘Hydrologie’ og siger,
at disse er alle undersøgelser, der tjener ‘til at fæstne den almindelige
296 Ibid, s. 123
297 Ibid, s. 123
298 Ibid, s. 124
179