Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

er’, så er det slet ikke mængden og tykkelsen af mudderet, der er problemet,
men det faktum, at de ‘infektiøse Egenskaber’ overhovedet er tilstede.
‘De videnskbelige Undersøgelsesmetoder’ og ‘Renlighedens Nytte..’
Således fremhæver Tryde, at det hverken er mængden eller lugten af mudderet,
der alene skaber problemerne, men de ‘Egenskaber’ som mudderet
består af. Det Tryde har fat på er, at man faktisk kan måle på f.eks mudderet
i havnen og søge efter de ‘patogene Organismer’ her, og således vil være
i stand til at føre bevis for sammenhængen mellem eksempelvis det stinkende
mudder i vandet foran kloakudløbene og så de specifikke udbrud af
sygdom. Han henviser eksplicit til ‘den nyeste Tids exakte, bakterioskopiske
Undersøgelsesmetoder’ og fremhæver disse undersøgelsers anvendelighed.
Påvisningen af at det er ‘mudderet’, der er farligt, er der for så vidt ikke noget
nyt i, da både Frankenau i 1801 og Hornemann i 1847 havde haft deres
fokus på mudder og slam, men Tryde ser her muligheden for at anvende de
nye undersøgelsesmetoder, til at komme nærmere den specifikke årsag til
‘mudderets’ farlige egenskaber, og derigennem være i stand til direkte at
kunne påvise den. Og Tryde foranstalter, sammen med ‘Politiets Chemiker,
Hr. Laboratorieforstander Stein’ en kemisk undersøgelse, der viste‘at Mudderet
i Løbet af en Maanedstid udviklede omtrent 5 Gange sit eget Rumfang
Luft’ og at denne luft var ‘i høi Grad stinkende’ og tillige rig på ‘Kulbrite,
Svovlbrinte og Kulsyre’. Samtidig laver han microskopiske undersøgelser af
kanalvandet, og disse viser:
“... at Kanalvandet efter faa Timers Henstand over Mudderlaget
foruden talrige Algeformer indeholdt en stor Mængde Bakterier
af forskellige Former: Kokker, Stave, Traade, og Spiriller...” 283
Tryde prøver herefter at undersøge kanalvandet specifikt for ‘Tuberkelbaciller’,
men trods ‘talrige Indpodninger paa Gelatine’ så finder han den ikke.
Tryde understreger, at dette dog ikke betyder, at mudderet eller kanalvandet
er ufarligt, for som han siger:
283 Tryde(1884) s. 11
“Saalænge vi nu ikke kjende de patogene Former, der muligvis
og rimeligvis fremkalde vore almindelige Infektionssygdomme,
og saalænge Spørgsmaalet om de alt kjendte patogen Arters
Konstants i hvert Fald maa siges at være aabent, saa længe vil
173