Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Således er der altså både fordele og ulemper, men kendetegnende er det,
at Ambt hele tiden sammenligner dette Liernursystem med vandklosetterne.
Ambt gennemgår i skriftet det københavns kloaksystem som det ser ud her
i 1880 og han roser Coldings engelskinspirerede udførte kloakarbejder, baseret
på store murede selvrensende ledninger, der ved hjælp af Colding’s
principper for ‘Vandets Bevægelser’ gør, at de organiske stofferne i spildevandet
ikke når at gjære. 268
Formen på kloakkerne, nemlig de ‘cirkelformede’, de‘øjenstensformede’ og
de ‘ægformede’, har hver deres berettigelse: De ‘cirkelformede’ som de billigste,
de ‘ægformede’ som dem der hurtigst leder vandet, og de ‘øjenstensformede’
som de mest velegnede i fladt terræn. Hertil kommer alle de glaserede
rørledninger, der er anvendt til sideledninger. Han understreger også,
at Colding ved at anlægge store en-strengede ledninger, i stedet for det
første foreslået to-strengede system fra 1853, kommer ud over problemet
med forstoppelser, da de store mængder af overfladevand er med til at rense
ledningerne, hvilket ikke ville ske ved et todelt system, hvor spildevandet
skulle løbe i ledninger for sig.
I sin beskrivelse af de tekniske systemer i London, Paris og Berlin, går
Ambt detaljeret frem og henviser til rørdimensioner, fald, vandlåse, riste,
profiler, osv, og det fremgår, at ingen af disse byer har systemer, som alene
løser alle problemer, men enkelte delelementer fremhæver han fra de forskellige
byer.
I England, som jo ellers i 1840'erne og 1850'erne af både teknikere og læger
var foregangsland, har man også haft problemer, da kloakkerne her ofte
mundede ud i vandløb og floder, og derfor ikke altid var ‘fuldstændige’ for
dem, der boede længere ned af floden. Derfor har man for byer, der ikke lå
ved havet, lavet en lov, der krævede, at man her overrislede markerne eller
268 Colding havde bl.a i 1857 udgivet den videnskabelige artikel “Om Lovene for
Vandets Bevægelse i lukkede Ledninger”(Videnskabernes Selskabs Skrifter. 5,
IV) ligesom han i årene som Stadsingeniør, også havde skrevet flere andre
videnskabelige artikler. Dette understreger, at Colding ikke kun arbejdede
praktisk med teknikken, men i høj grad tillige med naturvidenskabelige teoretiske
overvejelser.
167