Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

vand, rør og pumper bringes til Amager og herfra videre ud i Øresunds
‘Strøm’. Denne plan gjorde dermed W.C. lovligt.
2) Eller om man i stedet, skulle bibeholde en form for separat natrenovation,
hvor latrinen blev transporteret ud af byen på andre måder end via
vandbaseret rør, og bibeholdte sin status som gødning; dvs som mulig ressource
og indtægtskilde, og ikke blev endte i havet, sammen med det øvrige
spildevand.
Således tager debatten her i 1880'erne og 1890'erne afsæt i en række af de
samme diskussioner og argumenter, som jeg gennemgik i kapitel 3, 4, 5 og
6, og jeg vil i det følgende folde dele af kloakdiskussionerne og de konkrete
reformforslag ud. Mængden af kilder er langt mere omfattende her 30-40 år
efter de første debatter, men jeg vil redegøre for de diskussioner, planer, og
videnskabelige forsøg, som er væsentlige for mine problemstillinger.
København omkring 1890
Ny-problematisering af afløb og natrenovation skal, som nævnt ovenfor, ses
i sammenhæng med en lang række andre forhold som nye fagdiscipliner og
sundhedsopfattelser, men også de ændringer København havde gennemgået
bl.a fysisk og administrativt.
København var fra slutningen af 1850'erne vokset, ved at arealet omkring
byen, dvs brokvarterene, var blevet frigivet til byggeri, voldene sløjfet, og
byen var heller ikke længere begrænset af sin status som militær fæstning.
Fra tidligere at have været en lukket enhed, der havde afgrænset sig og
værnet sig mod trusler udefra, var byen nu i gang med en stor arealmæssig
udvidelse, og var ligeledes i gang med at ruste sig imod de uhygieiniske
‘Onder’ indefra. Københavns kommune havde ved kommunalloven fra 1857
fået overdraget væsentlige administrative rettigheder og pligter fra Staten,
og det kommunale apparat og administrationen var i årene 1860-85 blevet
væsentligt udbygget. Kommunens gæld var vokset og var i 1882 ikke mindre
end 22 millioner kroner, og budgettet var således lagt mere omfattende
end ved den foregående debat. Den kommunale virksomhed var i stadig
vækst og de kommunale ‘væsener’ og afdelinger undergik løbende forandringer
og udbygning, og kommunen ansatte flere og flere embedsmænd.
Vandinspektør Colding havde jo fået københavns første Stadsingeniørembede
i 1857 og sad på denne post helt frem til 1886, faktisk i hele den periode,
hvor kloak- og natrenovationsdiskussionerne i Borgerrepræsentationen
lå forholdsvis stille. Colding var ansat i en teknisk rådgivende stilling,
164
164