Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Inden jeg tager fat på re-i-tale-sættelsen og debatterne, vil jeg kort opsummere
de tekniske installationer, som de så ud i København ved den 2. kloakdebat’s
begyndelse i 1880'erne.
Kloaksystemet og natrenovationen i 1880'erne
I 1857 havde man som bekendt vedtaget at etablere et underjordisk enstrenget
muret kloaksystem til husspildevand, regnvand og dræning med
udløb til nærmeste kanal eller direkte i havnen. Med byggeriet på brokvarterene
i 1860-1880 havde man efterhånden etableret kloakudløb nord om
den gamle by ved Svanemøllen og syd for byen ved Kalvebod. Tilslutning
af W.C til kloakkerne var forbudt og i stedet fortsatte natrenovationen, som
et mobilt latrintøndesystem varetaget af private entreprenører, der hver for
sig havde tegnet kontrakt med Magistraten om natrenovationskørsel. Natrenovationens
oplagspladser lå ikke længere kun på Amager, men også
uden for byen på Raadmandsmarken og ved Lersøen 254 . I 1872 stiftede otte
private entreprenører ‘Københavns Renovationskompagni’, og lavede en
ny fælles kontrakt med Magistraten. Fra Kompagniets side indeholdt kontrakten
forpligtelser om tætte, lukkede vogne, tønder med låg; bestemmelser
for hvor store latrinoplagene måtte blive, samt en aftale om, at omhældning
af latrin fra én tønde til en anden var forbudt inden for byens område.
Magistraten skulle så til gengæld sikre Renovationskompagniet en fast pris
og retten til at udføre et vist antal tønder. ‘Renovations kompagniet’ havde i
deres ansøgning om bevilling fremhævet, at et større enkelt selskab ville
kunne arbejde mere tilfredsstillende og afhjælpe de mangler der var på Natrenovationens
område, end flere selskaber kunne, men Magistraten ville
dog ikke give dem eneret på udførelsen. Carøe(1891) fremhæver, at det
nye selskab og deres konkurrenter, slet ikke kunne overholde deres aftaler,
da navnlig latrinoplagene vedblev at vokse. 255
Flere københavnere havde latrintønder i lejlighederne. Det var de såkaldte
‘Beholderklosetter’, ‘Luftklosetter’ eller ‘Marinosklosetter’ . Disse var oftest
urin-separerende lokumstønder, hvor det ‘tynde’ løb i spildevandskloakken
og det ‘tykke’ i tønden. Andre havde ‘Pottetønder’ i lejlighederne, så de
undgik at bruge latrintønderne i gården. Fælles var det dog, at alle tønder
254 I flg. Bentsens,(1867)var der i1854 i Kbh. 2.355 Latringgruber og 809 latrintønder;
allerede i 1866 var der kun 585 latringruber tilbage, mens der var
3.065 latrintønder.
255
Carøe, K(1891):‘Kjøbenhavns Natterenovation i ældre Tider’.Særtryk af
Tidsskrift for Sundhedespleje. 1 R II., Kjøbenhavn
162
162