Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kapitel 7. Optakten til Københavns 2. kloakdebat, 1880-
1890
I 1880'erne begynder man påny at diskutere kloakker i København. Det
etablerede system fra 1858-60 kommer på dagsorden, og man diskuterer
forskellige løsninger på natrenovationens problemer. F.eks diskuterer man,
om man skal indføre et ‘Tout- à- l’égout’ - ‘alt i kloakken’-system’ eller bibeholde
et system, hvor latrinen udføres på anden vis end gennem vandskyllende
kloakker. Nye argumenter som baciller og bakterier bringes ind i debatten,
mens andre er stabile: f.eks. ‘forebyggelse’, ‘Lugt’ og ‘dødelighed’.
De naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder får mere vægt, men ligesom
tidligere, står de ikke alene; økonomiske, tekniske og lokale ‘natur forhold’
spiller tillige en rolle. Intentionen er bl.a at vise, at det både er i foreningen
af disse argumenter og i kompromiserne i mellem dem, at flere beslutninger
og løsninger afgøres.
Flere historikere og byplanlæggere har gennemgået og beskrevet
1890'ernes kloakdebatter byggende på primært Borgerrepræsentationens
forhandlingsprotokoller, og med fokus på de politiske diskussioner her. Man
har vægtet byudvikling og infrastruktur og de diskussioner og planer, der
leder frem til indførelsen af det ‘fuldstændige’ kloaksystem med W.C.; en
foranstaltning, der har været et centralt emne i studier af hovedstadens udvikling,
fremskridt og modernisering. 253 Jeg har, som i de foregående kapitler,
desuden gennemgået flere af de videnskabelige- og faglige tidsskrifter,
undervisningsprotokoller fra ‘Teknisk Hygieine’ , kongresoptegnelser mm.
Jeg vil dog ikke folde debatten i Borgerrepæsentationen ud i helt samme
omfang som i kapitel 4, men vælge dele ud, som jeg finder særlig vigtige og
centrale for mine problemstillinger. Den tiltagende netværks-opbygning mellem
bl.a lægerne og de naturvidenskabelige cand.polytter er én og dette
kommer særligt til udtryk gennem oprettelsen af nye fælles selskaber og
nye tidsskrifter. Denne tendens blev på mange måder blev sat i gang bl.a.
ved ‘Den Hygiejnisk Kongres’ i 1858, men er tydeligvis blevet optrappet i
årene imellem debatterne. Jeg vil komme ind på den betydning de faglige
specifikke discipliner efterhånden får, f.eks fagene ‘Hygiejne’ og ‘Teknisk
Hygiejne’, og også de tekniske embedsmænd, som i mellemtiden er blevet
kommunes egne nye autoriteter på kloak, hygiejne og planlægningsområdet.
253
Hilden,J.P(1973), Knudsen,T (1988) Raahauge/ Rosengaard (1999), Tofte,
U(1999)mfl.
161