Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

ger af Afløbsforhold og hvorledes bør Latrinvæsenet indrettes. Det er tydeligt,
at der foruden de forebyggende sundhedsforanstaltninger også er sociale
aspekter bag og det understreges også af spændet i emnerne i artiklerne
i Tidsskriftet:‘Hygiejniske Meddelelser og Betragtninger’ fra
1856.‘Hygiejnen’ var med til at definere de felter som polyteknikerne på
‘Teknisk Hygiejne’ skulle afhjælpe, og disse to fagområders fælles ideer,
interesser og samarbejde, vil jeg vende tilbage til i næste kapitel.
Når jeg i dette kapitel har fremhævet etableringen af nogle nye specifikke
fagområder og også fremhævet den videnskabelige institutionalisering, så
er det for at tydeliggøre, at debattørerne gør brug af viden herfra. Men derfor
er der ingen garanti for, at de videnskabelige udredninger bliver taget for
gode varer. Selv om kemiske undersøgelser og statistiske data bliver draget
ind som ‘sande’ argumenter i f.eks en kloakdebat, og brugt som ‘objektive’
data, og derfor svære at anfægte for lægmand, så kan de godt drukne i
rækken af andre argumenter. Der kan også komme konkurrerende ‘sande’
argumenter ind i debatten fra andre fagdiscipliner, som viser noget andet.
F.eks er det tydeligt at økonomiske argumenter og argumenter omkring frihed
og ejendomsret tæller som argumenter i 1850'ernes debatter, noget
der har relation til den samtidige opblomstring indenfor de liberale politiske
ideer og de økonomiske videnskaber.
Alligevel viser det sig i materialet, at de statistiske data, udfærdigede i tal
og tabeller, og muligheden for at drive sammenligninger med andre egne,
byer eller lande, rent faktisk får vægt i kloakdiskussionerne, ikke mindst når
kloak og natrenovation atter kommer på dagsordenen i København i
1880'eren og 1890'erne. På samme måde kommer intensiveringen af de
kemiske undersøgelser, forsøgene og microskopiske opdagelser til at stå
stærkt, og understrege, at dem, der besidder denne nye ‘viden’ er i stand til
at bruge f.eks statistik som et ‘bevis’ til at lukke en kontrovers, og hvor lægfolks
argumenter ikke syntes at være af samme art.
Som jeg har beskrevet det i kapitel 2, lægger Foucault vægt på, at ‘magten’
i det moderne samfund er mere diffus, end da præsteskabet udøvede magten.
Magten fungerer stadig gennem de sandheder den producerer, og er
rodfæstet i dens institutioner, hvor den fremstår neutral og uafhængig. Magten
hænger sammen med viden og ethvert samfund besidder iflg Foucault
et ‘sandhedsregime’, dvs processer til at definere og udskille sande diskurser
fra falske, og det er nogle af disse jeg har søgt at beskrive ovenfor, ved
at inddrage både statistikken og kemien som nye centrale videnskaber.
Man kan i denne sammenhæng godt diskutere, om argumenter omkring
157