Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

“Det behöver ingen vidtlöftig Beviisförelse, at den offentlige Reenlighed
i en Stad er en vigtig Betingelse for Indvaanernes Sundhed og
Velbefindende. Thi uagtet vi efter vore nuværende Kundskaber ikke
vide hvor stor en Andeel den har i den almindelige Sundhedstilstand
og i et gunstigere Mortalitetsforhold, uagtet vi kun i de færreste Tilfælde
kunne angive et directe Causalforhold mellem Ureenlighed, og
hvad dermed staar i Forbindelse, paa den en Side, og de forskjellige
sporadiske, endemiske og epidemiske Sygdomme paa den anden
Side; uagtet vi endelig maae bekjende, at vore Kundskaber om
Miasmaer, Sump- og Moradsluft(malaria, aura cativa), og overhovedet
om skadelige Uddunstninger som Sygdomsaarsager, i mange tilfælde
ere höist usikkre og meest beroende paa löse Hypotheser,
(fordi nemlig de physiske og chemiske Undersögelser her ikke have
naaet videre end til Angivelsen af irrespirable Gasarter og disses
umiddelbare Virkninger) - saa vide vi dog som en uomtvistelig Erfaring,
at Mennesker, der indaande og leve i ren og fri Luft , og mellem
reenlige Omgivelser, ere sundere og mere velbefindende end de,
der leve i ureen og indesluttet Luft.” 226
Hornemann understreger altså, at vi faktisk allerede nu ved noget omkring
sammenhængene fordi vi kan bruge vores ‘uovertvistelig Erfaring’, og at
dette burde være nok til at overbevise modstanderne af de hygiejniske reformer.
Men han ved samtidig også godt, at der mangler ‘direkte causalforhold’
og at videnskabsmændene stadig betjener sig af ‘ löse Hypotheser’.
Han er tydeligvis godt klar over, at lægerne ville stå stærkere, hvis de med
naturvidenskaben og statistikken kunne ‘bevise’ de sammenhænge, han
her er nødt til at påpege som ‘Erfaringer’. Det er målet, at kunne føre beviser
og ‘at kunne angive et directe Causalforhold’ mellem ‘urenlighed’ og
sygdomme.
Da ‘vore Kundskaber’ stadigvæk ikke var fuldstændige, var man ikke altid i
stand hertil, og det var hos videnskaber som statistik, fysik og kemi, at man
skulle sætte ind i kampen mod de ‘löse Hypotheser’. Hornemann bruger i
sin artikel også sammentællinger og statistik til at argumentere for, at København
virkelig er en mere og mere skiden by, og inspireret af de engelske
rapporter, beregner han areal, natrenovationens antal, stiller tal op i tabeller
mm, ligesom den demografiske forsknings betydning kan ses. Han
henviser bl.a direkte til professor Fenger:
226 Ibid s. 8
147