Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

sendes til afstemning i Magistraten og Indenrigsministeriet, hvor de som
bekendt blev forkastet af A.C. Ørsted. Forslaget blev dengang ledsaget af
forskellige ‘bilag’ og et af dem var skrevet af Dr. Med. Schleisner. Som jeg
fremhævede det i kapitel 4, er det er interessant og tankevækkende at Den
Combinerede Comitee valgte en mediciner til at tale deres sag, med begrundelsen,
at han ‘i længere Tid med megen Nidkjærhed havde studeret
de sanitaire Forhold med særdeles Hensyn til de nyere engelske Systemer
for Cloakcvæsenet’. 222
Men foruden de nye tekniske fordele ved det engelsk-inspireret kloaksystem,
havde Schleisner også andre argumenter fremme. Han skriver således,
igen med henvisning til England, at de sanitære reformer har flere formål:
... at formindske Sygeligheden og Dødeligheden blandt Arbeider-
Befolkningen; netop derved skaffer man Arbeideren en aarlig Forøgelse
af Arbeidsdage, sparer ham for Udgifter til Læge, Medicamenter
og Begravelse, og forøger saaledes indirecte hans Capital Det er
paa denne Maade - ved hensigtmæssige sanitaire Bestemmelser for
Bygningsvæsenet, Vandforsyning, Kloakvæsen, kort den offentlige og
private renlighed - at man paa en rolig, saa at sige ubemærket Maade,
i de sidste 10 Aar i England og nu ogsaa i Belgien og Nordamerika
søger at gjennemføre den saakaldte sanitaire Reform, en Reform
der er saa simpel og naturlig, at den lidt efter lidt vil gjøre sig gjældende
hos alle oplyste Nationer” . 223
Han lægger her vægt på, at sygeligheden og dødeligheden vil aftage med
de sanitære installationer, og i skriftet refererer han til flere statistiske optegnelser
fra England, der viser, at dødeligheden i de gader, hvor der er
kloakeret med de gamle typer kloakker; dvs murede og kantede kloakrør, er
19% mindre end i gader helt uden kloak. Med de nye og mere moderne
former for kloakledninger, vil dødeligheden blive endnu mindre.
Han understreger tillige, at de sanitære reformer er en ‘rolig’ og ‘ubemærket
Maade’ at få forøget kapitalen på, og siger herved indirekte, at det
kommer samfundet eller arbejdsgiverne til gode. Om der bag ‘rolig’ og
‘ubemærket’ også gemmer sig troen på, at de sanitære reformer kunne hindre
en eventuel revolution fra de lavere klasser, er muligt, men det er ikke
en argumentation jeg ellers er stødt på i det danske kildemateriale. Derimod
222 BRF, Mødet 11.Oktober 1852. S.151
223 Dr. Med. Schleisner(1852)Bilag i BRF, Mødet 12 Maj, 1853. s 27-38.
145