Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

I England var flere ‘Philosophic Radicals’ kommet ind i parlamentets Underhus
efter de politiske reformer i 1832 og de fik herefter - trods det at de
ikke var ret mange - faktisk indflydelse på en del af den økonomiske og sociale
lovgivning fra 1830'erne. 212
Edwin Chadwick og de nyttige praktiske tiltag
Edwin Chadwick, som Kabell i sit skrift fra 1844 direkte havde henvist til,
var kendt for at sympatisere med ‘Philosophic Radicals’. For Chadwick var
det ‘nyttige’ i centrum, men resultaterne skulle være konkrete tiltag, og derfor
flyttede han fokus væk fra de mere filosofiske og abstrakte tanker, og
over på reelle lokale praktiske reformer af teknisk art, støttede af lovgivning
som f.eks sundhedsvedtægter. Han søgte støtte for sine argumenter ved at
sammenkæde forskellige forhold med hinanden og påpegede, at der vil være
god økonomi i at forebygge sygdom blandt de fattige. Han insisterede
på, at kloak og vandforsyning skulle varetages af det offentlige og ikke af
private, og fremhævede tillige brugen af professionelle embedsmænd som
ingeniører i samarbejde med kvalificerede medicinske embedsmand. 213
Han studerede de konkrete forbindelser mellem fattigdom, overbefolkede
boliger, vandforsyning, manglende sanitære installationer og sygdom, og
konkluderede derefter, at der var klare forbindelser her i mellem.
En af Chadwick’s hovedideer var, at man kunne drage nytte af præcise statistiske
informationer og data, og han formulerede teorien, som lå bag hans
‘public health work’ nemlig: ‘the broad but sufficient principle that the length
and healthiness of life are determined by the circumstances in which it is
lived’. 214 Hermed sammenkædede han omgivelsernes indflydelser på levemiddelalderen
og påpegede, at sygdom og dødelighed direkte hang
sammen med urbanisering, smuds, dårlig dræning af jordbunden, manglende
vandforsyning, dårlig renovation mm.
Chadwick brugte statistiske informationer i det sygdomsforebyggende arbejde
og han forsøgte tillige at starte et ‘Bureau of Medical Statistics’, hvor
statistik omkring cholera, regionale dødsrater og erhvervssygdomme skulle
køres sammen. I sin kendte rapport fra 1842 215 henviser han til undersøgelser,
der viser, at medens den gennemsnitlige levealder i byen Surrey var 45
212
Rosen.G (1958):A History of Public Health, og Rosen, G (1974):From Medical
Police to social medicine. Se også:‘De store tænkere’;‘Stuart Mill’, Berlingske
Filosofi Bibliotek, 1964-71.
213
Lewis, R.A(1952 )
214 Her citeret fra: Lewis, R.A.(1952 ) s.33
215 Chadwick, (1842)
140
140