Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

denskabsmænd’, 30 ‘Handlende’, 20 ‘Fabrikanter og Professionister’, 18
‘Godseiere og Landmænd’, 17 ‘Militaire’, 17 ‘Pharmaceuter’, og restgruppe
på 82 betegnet ‘Andre’. Selv Kong Frd. VII,‘ viste Congressen opmærksomhed
ved at møde op og overvære dele af diskussionerne’ , og han fik
disse ord med på vejen:
“ Allernaadigste Konge! ...De har, ved at möde her i Dag, for at overvære
vore Forhandlinger, paatrykt denne Sag Præget af Deres Kongelige
Deltagelse. Deres Majestæt har foröget den Taknemmelighed,
som enhver Mand föle for den Fyrste, der styrker de Bestræbelser,
som udgaa fra Mænd, der önske at fremme Folkenes Velvære.” 205
At man inviterer bredt til netop denne kongres, kan skyldes flere faktorer:
Dels en mere generel begyndende demokratiseringsproces, der var startet
med Københavns bystyre fra 1840 og fortsat med afviklingen af Enevælden
og med Grundloven i 1849; dels den skuffelse som flere af lægerne, navnlig
dem der efterfølgende kalder sig ‘Hygieinikerne’, giver udtryk for mht beslutninger
om f.eks at etablere et kloaksystem uden tilslutning af WC ; et
såkaldt ‘ufuldstændigt system’. 206 Man ville gerne, som jeg også påpegede i
kapitel 4 og 5, påny sætte gang i denne debat, ligesom man også fokuserede
på en række andre emner, der kom ind under betegnelsen ‘Hygiejne’,
og som af flere senere er blevet betegnet ‘socialhygiejne’. 207
Den ‘Hygiejniske Sag’ og at ‘paavirke Opinionen’
Det var den ‘Hygiejniske Sag’, der skulle styrkes og den anden arrangør,
Professor Emil Hornemann, udtrykker i sin indledende tale, at kongressen
ikke direkte har et videnskabeligt sigte:
“Sagen selv er altsaa Congressens egentlige Indhold; det er det, vi
haabe, at Congressen vil og skal udrette. Vi have i den Henseende
ikke gjort os nogen Illusion(...) Vi vide meget vel, at större Forsamlinger,
som denne, ikke levere noget strengt videnskabeligt Udbytte;
det er Noget, der ikke kan fordres og ikke præsteres. Hvad der derimod
kan udrettes her, det er, at man kan paavirke Opinionen, den
almindelige Mening, at man kan paavirke Administrationen.(...)Vi
troe, at Enhver vil indrømme, at de Spørgsmaal, vi ere blevne enige
205
Ibid, s. 296
206
Se kapitel 3, 4 og 5.
207
Schmidt/Kristensen (1986)
137