Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Som det tillige fremgår af Professor Fengers indledende tale til kongressen, så har videnskaberne ingen reel nytte alene. Det er derfor hensigtsmæssigt og nødvendigt at invitere andre til ‘Raadslagning’ og derefter nå til ‘Enighed’: 136 “Derfor bestaaer denne Forsamling ikke alene af Videnskabsmænd, men ogsaa af forskjellige Mænd i praktiske Livsstillinger. Vore Bestræbelser ville gaae ud paa at oplyse hverandre, savel med Hensyn til de Mangler, der kunne findes i adskillige af de for den enkelte Mand som for Staten væsentlige Livsbetingelser som med Hensyn til de Forbedringer i disse, der fornuftigviis kunne efterstræbes..” 203 Man ville tydeligvis gerne have fat i ‘Mænd i praktiske Livsstillinger’ så man kunne præsentere dem for de nye mulige ‘Forbedringer’, som ikke kun kom ‘den enkelte Mand’ til gode, men også ‘Staten’ som sådan. Professor Fenger fortsætter med at fremhæve, at man skal oplyse hinanden, men at der også gerne skulle komme nogle realiserbare resultater frem: “... (vore Bestræbelser er).. at oplyse hverandre om de Midler, hvorved vort Formaal bedst vil kunne realiseres, og hvorved de Hindringer, som stille sig iveien derfor, bedst ville kunne bortryddes. (...) Det har hidtil ikke været sædvanligt i disse Riger, at Videnskabsmændene have kaldet Andre til Raadslagning om de vigtigste Sætninger i Videnskaben..”. 204 Det at man ‘have kaldet Andre til Raadslagning’ var usædvanligt, for normalt blev kongresser, møder og forsamlinger holdt for videnskabsmænd alene, eksempelvis i Medicinsk Selskab eller i Selskabet for Naturlærens Udbredelse, og det er også denne kongres’ blandede forum og de meget detaljerede diskussionsreferater, der gør kildematerialet ekstra spændende og anvendelige. Kongressen er således et rum, hvor forskellige praksiser mødes, og beretningerne herfra en god kilde, når man detaljeret vil se, hvordan de forskellige argumenter trækkes ind i debatten. At man fra arrangørkomiteen faktisk havde inviteret bredt, fremgår af optegnelserne, hvor alle deltagere er nævnt med navn og titel. Der var i alt 534 deltagere og i beretningen, opgør man deltagerne således: Der var 203 ‘Læger’, 105 ‘Administrative Embedsmænd’, 37 ‘Universitetslærere og Vi- 203 Ibid, s. 22 204 Ibid, s. 23 136
denskabsmænd’, 30 ‘Handlende’, 20 ‘Fabrikanter og Professionister’, 18 ‘Godseiere og Landmænd’, 17 ‘Militaire’, 17 ‘Pharmaceuter’, og restgruppe på 82 betegnet ‘Andre’. Selv Kong Frd. VII,‘ viste Congressen opmærksomhed ved at møde op og overvære dele af diskussionerne’ , og han fik disse ord med på vejen: “ Allernaadigste Konge! ...De har, ved at möde her i Dag, for at overvære vore Forhandlinger, paatrykt denne Sag Præget af Deres Kongelige Deltagelse. Deres Majestæt har foröget den Taknemmelighed, som enhver Mand föle for den Fyrste, der styrker de Bestræbelser, som udgaa fra Mænd, der önske at fremme Folkenes Velvære.” 205 At man inviterer bredt til netop denne kongres, kan skyldes flere faktorer: Dels en mere generel begyndende demokratiseringsproces, der var startet med Københavns bystyre fra 1840 og fortsat med afviklingen af Enevælden og med Grundloven i 1849; dels den skuffelse som flere af lægerne, navnlig dem der efterfølgende kalder sig ‘Hygieinikerne’, giver udtryk for mht beslutninger om f.eks at etablere et kloaksystem uden tilslutning af WC ; et såkaldt ‘ufuldstændigt system’. 206 Man ville gerne, som jeg også påpegede i kapitel 4 og 5, påny sætte gang i denne debat, ligesom man også fokuserede på en række andre emner, der kom ind under betegnelsen ‘Hygiejne’, og som af flere senere er blevet betegnet ‘socialhygiejne’. 207 Den ‘Hygiejniske Sag’ og at ‘paavirke Opinionen’ Det var den ‘Hygiejniske Sag’, der skulle styrkes og den anden arrangør, Professor Emil Hornemann, udtrykker i sin indledende tale, at kongressen ikke direkte har et videnskabeligt sigte: “Sagen selv er altsaa Congressens egentlige Indhold; det er det, vi haabe, at Congressen vil og skal udrette. Vi have i den Henseende ikke gjort os nogen Illusion(...) Vi vide meget vel, at större Forsamlinger, som denne, ikke levere noget strengt videnskabeligt Udbytte; det er Noget, der ikke kan fordres og ikke præsteres. Hvad der derimod kan udrettes her, det er, at man kan paavirke Opinionen, den almindelige Mening, at man kan paavirke Administrationen.(...)Vi troe, at Enhver vil indrømme, at de Spørgsmaal, vi ere blevne enige 205 Ibid, s. 296 206 Se kapitel 3, 4 og 5. 207 Schmidt/Kristensen (1986) 137
Page 1 and 2:
Ud af røret? Planer, processer og
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse: Forord........
Page 5:
Vedtagelsen af ‘Tout-à-l’égea
Page 8 and 9:
8 8
Page 10 and 11:
Kloaksystemet er derfor ikke studer
Page 12 and 13:
kloaksystemerne, og afhandlingen vi
Page 14 and 15:
to be established within a concrete
Page 16 and 17:
ecology has an increasing critique
Page 18 and 19:
plads, men mere som en dialektisk h
Page 20 and 21:
20 * Det nuværende kloaksystem har
Page 22 and 23:
a) Dels at arbejde på ‘kloakproj
Page 24 and 25:
Et etnologisk bidrag Som skrevet ti
Page 26 and 27:
Kulturhistorikeren Troels-Lund (184
Page 28 and 29:
gihistorikere inden for de sidste 5
Page 30 and 31:
som i midten og slutningen af 1800-
Page 32 and 33:
Simon Wrisberg(1996)har med et jord
Page 34 and 35:
høj grad af specialiseret teoretis
Page 36 and 37:
36 36
Page 38 and 39:
fundsvidenskabelige og humanistiske
Page 40 and 41:
En af de kontektualistiske teknolog
Page 42 and 43:
Videnskabsforskningen skal derfor f
Page 44 and 45:
logien formes gennem de selv samme
Page 46 and 47:
ske studier, og derfor vil jeg brug
Page 48 and 49:
Foucault sætter alt i relation til
Page 50 and 51:
spillet, og med et magtbegreb, der
Page 52 and 53:
for, hvad det er muligt at trække
Page 54 and 55:
54 sit sandhedsregime, sin ‘almen
Page 56 and 57:
en sådan forståelse, har en tekno
Page 58 and 59:
Afhandlingen er et teknologistudie,
Page 60 and 61:
Med dette perspektiv er det tydelig
Page 62 and 63:
Det københavnske kloaksystems etap
Page 64 and 65:
serne udenfor Amagerport, var førs
Page 66 and 67:
gas og kloak) om en infrastruktur m
Page 68 and 69:
Der er i 1840'erne og starten af 18
Page 70 and 71:
egrænsninger for København, så b
Page 72 and 73:
Frankenau er stærkt inspireret af
Page 74 and 75:
74 med et tæt Laag, ophives, og bo
Page 76 and 77:
nogle specifikke mål for bekæmpel
Page 78 and 79:
‘ydre Orden’ fører til ‘indr
Page 80 and 81:
80 hjælp, naar den lader sig opnaa
Page 82 and 83:
Kabell henviser gang på gang til l
Page 84 and 85:
Det er kendetegnende for Chadwick
Page 86 and 87: ‘curere’ sygdomme men også at
Page 88 and 89: genieur’ til at udarbejde en saml
Page 90 and 91: Som det her fremgår, er der flere
Page 92 and 93: Den usikkerhed og den tvivl som kom
Page 94 and 95: 94 “Det er derfor med Rette, at m
Page 96 and 97: Skeptikerne Men der var stadigvæk
Page 98 and 99: 98 se.” 145 Således tilslutter h
Page 100 and 101: 100 kostninger og derhos paadrage B
Page 102 and 103: 102 et Cloaksystem som det tidliger
Page 104 and 105: den fulgte en dansk oversættelse a
Page 106 and 107: Det system, Colding skitserer, og h
Page 108 and 109: 108 end den Control der skal føres
Page 110 and 111: Diskussioner foregår i statslig og
Page 112 and 113: 112 res. Her maa han understøttes
Page 114 and 115: Forsamling i det Hele skal have nog
Page 116 and 117: Afdeling 3: - Sunde og billige boli
Page 118 and 119: vendes, hvor man tillige har et klo
Page 120 and 121: Directeur Norum, fængselsdirektør
Page 122 and 123: vandforsyning i lejlighederne mulig
Page 124 and 125: Genforhandlingerne af den fælles
Page 126 and 127: 126 skylle saadanne Ledninger, der
Page 128 and 129: 128 128
Page 130 and 131: klasser, som ‘hafta vilja och fö
Page 132 and 133: tetet dog først fik et særskilt n
Page 134 and 135: lingen med økonomisk tilskud. 200
Page 138 and 139: om at fremsætte til Congressens Be
Page 140 and 141: I England var flere ‘Philosophic
Page 142 and 143: forestillinger om dødens naturligh
Page 144 and 145: om et rationelt grundlag for livfor
Page 146 and 147: fremhæver Schleisner, ligesom Kabe
Page 148 and 149: 148 “Den sörgelige Overvægt, so
Page 150 and 151: eskæftige sig med kulstoffets forb
Page 152 and 153: 152 de som sygdomsstof, danner sig
Page 154 and 155: i-tale-sættes. Det er således nog
Page 156 and 157: sign, får indflydelse på de forel
Page 158 and 159: ‘ejendomsret’ og ‘menneskeret
Page 160 and 161: tæft, og forstod ved hjælp af et
Page 162 and 163: Inden jeg tager fat på re-i-tale-s
Page 164 and 165: vand, rør og pumper bringes til Am
Page 166 and 167: 166 “...Alle ere enige om, at (..
Page 168 and 169: ensede spildevandet ved ‘Intermit
Page 170 and 171: økonomisk Tab...” 274 Således a
Page 172 and 173: de forskellige kloakudløb i kanale
Page 174 and 175: 174 ogsaa enhver betydeligere Ophob
Page 176 and 177: dom, og at det er her man skal sæt
Page 178 and 179: hjemmene hos folk. Han taler for, a
Page 180 and 181: Grundvold hvorpaa Hygieinene hviler
Page 182 and 183: I sit foredrag bruger Hornemann en
Page 184 and 185: 184 “.. Selv om man, som hos os,
Page 186 and 187:
udøve paa Nutidens videnskabelige
Page 188 and 189:
opa. Dette må give os grund til ef
Page 190 and 191:
190 “Hvorvidt dette System efter
Page 192 and 193:
tor. 192 “Det er saaledes uheldig
Page 194 and 195:
Kampen imod ‘sygelighed’ og ‘
Page 196 and 197:
196 196
Page 198 and 199:
værre ikke blev gennemført dengan
Page 200 and 201:
en Koleraepidemi ved godt Drikkevan
Page 202 and 203:
niøren’, ‘Ugeskrift for Læger
Page 204 and 205:
204 den. At dette ikke er en hyggel
Page 206 and 207:
nier, og Tallet af de Byer, hvor di
Page 208 and 209:
208 ment, at det vilde være mest f
Page 210 and 211:
210 “Af stor økonomisk Betydning
Page 212 and 213:
ningen’ på natrenovationsproblem
Page 214 and 215:
214 æsthetisk Henseende som et God
Page 216 and 217:
216 lierne i ugevis ophobes i Bolig
Page 218 and 219:
samlede latrinen i store beholdere,
Page 220 and 221:
og som gik ud på at anlægge tre l
Page 222 and 223:
222 Anerkendelse ethvert af de bedr
Page 224 and 225:
“Latrinmassen vil her kunne forde
Page 226 and 227:
den nuværende 100 kroners afgift.
Page 228 and 229:
Han er derfor selv meget i tvivl om
Page 230 and 231:
230 stem. Der have vist sig en bety
Page 232 and 233:
232 Naturvidenskaber.” “...jo l
Page 234 and 235:
23. 234 “Det Medicinske Selskab i
Page 236 and 237:
. 236 “Med almindelig sund Sans v
Page 238 and 239:
238 (..)Men skulde saadant blive F
Page 240 and 241:
men argumenterne for den skifter ov
Page 242 and 243:
del af latrinen, der ikke kunne sæ
Page 244 and 245:
244 land, Norge og Sverige).” 442
Page 246 and 247:
sporvogne. Der er fælles udflugt t
Page 248 and 249:
fra 1886, som efter 16 år dog godt
Page 250 and 251:
over hygiejniske og demografiske fo
Page 252 and 253:
1858, er slet ikke tilstede, og i s
Page 254 and 255:
254 254
Page 256 and 257:
256 “Da jeg havde svømmet nogle
Page 258 and 259:
1930'erne, kommer de mere konkrete
Page 260 and 261:
260 ‘Formålet med undersøgelser
Page 262 and 263:
Stadslæge Chroms idé om at løse
Page 264 and 265:
I ‘Berlingske Tidende’, 16.Aug.
Page 266 and 267:
Fra aktiv ‘Strøm’ til passiv
Page 268 and 269:
ikerne i, at både universitetets n
Page 270 and 271:
gavn for ‘recipienten’, ‘havm
Page 272 and 273:
fyldt med døde hummere. Der blev s
Page 274 and 275:
produktion af plastblødgører og f
Page 276 and 277:
Næringsstoffer på afveje Som det
Page 278 and 279:
geren ‘den samme komfort som almi
Page 280 and 281:
tere de tekniske problemer, men at
Page 282 and 283:
og ‘lokalt’ forvaltede systemer
Page 284 and 285:
284 “At samle aktører fra forske
Page 286 and 287:
Arrangørerne havde således bevids
Page 288 and 289:
og havneområde. Ved at renovere og
Page 290 and 291:
Kampen imod ‘Tout-à-l’égout
Page 292 and 293:
‘kloakprojektet’ og Wrisberg (1
Page 294 and 295:
levet beskrevet gennem konferencer,
Page 296 and 297:
skussionerne, og det, der anses som
Page 298 and 299:
Udgangspunktet har været et ‘ind
Page 300 and 301:
Perspektiver Men hvordan ser fremti
Page 302 and 303:
302 302
Page 304 and 305:
ies in the Socio-technical Change
Page 306 and 307:
1964-71. Den Combinerede Comitee,(1
Page 308 and 309:
Foucault, M.(1999)‘Ordene og Ting
Page 310 and 311:
Hoff. E.M(1894), ‘Kjøbenhavns Re
Page 312 and 313:
Scientific Facts’. London/Beverly
Page 314 and 315:
Rosen, G,(1974), ‘From Medical Po
Page 316:
le. København. Opslagsbøger og un
show all

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?