Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Menneskeslægtens lykke, velvære og almindelige kulturelle fremskridt afhænger
altså bl.a af klarheden i de ‘Videnskabelige Forskninger’, og denne
forsknings ‘sikkre Grundlag’ og de‘videnskabelig sætningers anvendelse på
praktiske forhold’. Professor Fenger påpeger her meget tydeligt videnskabens
store rolle som det‘klare’ og ‘sikre grundlag’, og som sådan én meget
vigtig side af den ‘Sag’ som arrangørerne søger at efterstræbe.
Det Fenger giver udtryk for, er den neutrale, objektive og entydige side,
hvor videnskaben lægger data på bordet, og hvor der for lægfolk og politikere
ikke er mulighed for forhandling. Videnskaben søger efter sand viden,
og først efter at videnskaben har talt, bliver det muligt at træffe de rigtige
beslutninger på et sikkert grundlag. Videnskaberne producerer således den
nødvendige viden.
‘Enighed’
Men beslutningerne omkring de mere praktiske og lovgivningsmæssige tiltag
lå jo ikke hos de universitetsuddannede videnskabsmænd alene, trods
det at nogle af dem tillige var medlemmer af Borgerrepræsentationen eller
Rigsdag, så i citatet ovenfor, påpeger Professor Fenger samtidig den anden
siden af kongressen formål, nemlig ‘Enigheden’.
‘Enigheden’ bliver den side, hvor det er muligt at forhandle, og det gælder
både for de ‘Formaal’ og de ‘Midler’, der skal bruges for at målene kan ‘virkeliggjøres’.
At den videnskabelige side med ‘sikkerhed’ og ‘klarhed’ således
sammenkædes med forhandlings-sidens ‘Enighed’ er interessant, men
understreger samtidig også, at arrangørerne har en forestilling om, at der
reelt er tale om to adskilte sfærer. Den ene sfære er den som videnskaben
varetager nemlig ‘klarhed’ og ‘sikkerhed’, mens den anden side er mere
politisk og kræver bredere forhandlinger for at nå til ‘Enighed’ om de konkrete
‘Midler’.
Videnskabsmændene får på kongressen mulighed for, på videnskabeligt
grundlag, at præsentere den hygiejniske sag og de dertil knyttede hygiejniske
foranstaltninger. Og ikke kun for deres egen kreds, men for en større
forsamling, ligesom man her kan diskutere både mål og midler.
og Forhandlingerne, s. 22
135