Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

lingen med økonomisk tilskud. 200 I København var der efterfølgende store
udstillinger i 1872 og i 1888 og begge gange med udstillere og deltagere fra
mange af Nordens og Europas nationer.
I samme periode som antallet af internationale kongresser og udstillinger
øges, etableres der også en lang række selskaber og foreninger’ og disse
følges op af en lang række af nye tidsskrifter. I Danmark får lægerne ‘Ugeskrift
for Læger’ i 1839, ‘Hospitals Tidende’ i 1858, og Emil Hornemann
starter ‘Hygieiniske Meddelelser og Betragtninger’ i 1856. Ideen var at samle
viden og erfaring sammen, ligesom det også gav mulighed for at distribuere
de foredrag og diskussioner, som havde fundet sted blandt videnskabsmændene
i de nye selskaber. De trykte foredrag kunne via tidsskrifterne
spredes ud til en større kreds til oplysning og forbedringer, eller redaktørerne
kunne selv bringe nye emner på dagsordenen.
I ‘Hygieiniske Meddelelser’ skrev Emil Hornemann f.eks. i perioden 1856-
1874 selv 42 artikler(1) omhandlende brede hygiejniske emner som: Kirkegårdes
slette indflydelse på drikkevand, offentlige slagtehuse, epidemier,
dødelighedsforhold, børns arbejde i fabrikker, om mælk, hospitaler, ‘rögs
usundhed’ osv. 201 Ser man på det store spænd i problemfelter og emneområder,
fremgår det tydeligt, at ‘Hygieine’ ses som andet end specifik ‘renlighed’
og - som det vil fremgå af næste afsnit - at det var gennem videnskabelig
praksis, man kom til større klarhed og gennem oplysning og diskussioner,
at man nåede til ‘Enighed’.
Vender vi igen blikket på Den Hygieiniske Congres, så fremgår det af Professor
Fengers indledningstale, at videnskaben ses som værende et vigtigt
‘Fremskridt’ :
134
"... Det er et vigtigt Fremskridt i Menneskeslægtens almindelige Cultur,
som vi ville stræbe at befordre. Til at fuldføre dette Værk behøve
vi Klarhed og Enighed; Klarhed i de videnskabelige Forskninger,
som danner det eneste sikkre Grundlag for vore Bestræbelser; Klarhed
i de videnskabelige Sætningers Anvendelse paa praktiske Forhold;
Enighed om det Formaal, som vi ville efterstræbe; Enighed om
de Midler, hvorved vi ville søge at virkeliggjøre dette vort Formaal”.
202
200
Mogensen, M(1993): ‘Eventyrets tid - Danmarks deltagelse i Verdensudstillingerne
i 1851-1900.’
201
Norrie, G(1929)‘Emil Hornemann’. I’Nordisk Hygiejnisk Tidsskrift, bind X.
202 ‘Den Hygiejnisk Congress’ i Købenmhavn 1858, Beretninger om Möderne
134