Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

tetet dog først fik et særskilt naturvidenskabeligt fakultet i 1850. Tidligere
havde f.eks kemifaget ligget på det Medicinske Fakultet og fra starten af
1800-tallet, lå det ligesom også zoologi, botanik, fysik, under det Filosofiske
Fakultet.
Formelt og i praksis var Polyteknisk Læreanstalt nært knyttet til Københavns
Universitet. I de naturvidenskabelige fag var det de samme lærere,
der underviste og forelæsningerne i naturvidenskab og matematik havde
form at fælles forelæsninger. Her kom der studerende fra medicin og ingeniørstudiet,
men andre udefra kunne tillige løse adgangstegn til forelæsningerne.
Den Polytekniske Læreanstalt udklækkede mange teoretikere og
flere af disse fortsatte en videnskabelig karriere ved Universitetet. 198
Kongresser, møder og tidsskrifter - et internationalt netværk
Men det var ikke kun i København, man praktiserede tætte forbindelser
mellem institutioner, studenter og lærere. Historikeren Anne Løkke
(1998) 199 peger i sin bog på, at der i 1830' erne var et uofficielt internationalt
netværk af statistisk interesserede videnskabsmænd, der mødtes på dannelsesrejser
og fra midten af 1800-tallet også på internationale kongresser,
hvor de udviklede videnskaben og skabte fikspunkter for offentligheden, så
resultater og problemstillinger nåede ud over de særligt interesserede fagfolks
kredse. Denne praksis gjaldt ikke kun hos statistikerne, men også indenfor
flere af både de klassiske og de nyetablerede fagdiscipliner.
Det var almindeligt, at unge lovende videnskabsmænd tog på studierejser til
f.eks. Tyskland og Frankrig, ligesom det at tage på dannelsesrejser var almindeligt
for det højere borgerskabs unge. Man kunne som universitetsstuderende
søge rejselegater på Universitetet og hos private mæcener, og
professorer blev optaget i udenlandske videnskabelige selskaber. Antallet
af internationale kongresser ser ud til at tiltage i takt med disciplinernes
specialisering og etablering, og alle de læger og ingeniører jeg har citeret i
dette og de foregående kapitler, har i større eller mindre omfang været på
rejse i Europa. Bl.a var Emil Hornemann på en længere rejse i årene 1839-
41 til Frankrig og England, og hvor han i London, stiftede bekendtskab med
den engelske ‘Public Health’. Blandt de Skandinaviske Naturforskere havde
198 F.eks. Julius Thomsen(1826-1909). Han var kandidat i ‘Anvendt naturvidenskab’
fra Polyteknisk Læreanstalt og i 1866 blev han professor i kemi ved
Kbh.Universitetet.
199
Løkke,A(1998):Døden i barndommen. Spædbarnsdødelighed og moderniseringsprocesser
i Danmark 1800 til 1920
132
132