Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

af fisk, menneskeracer, madvaner osv var i gang. Verden skulle klassificeres
og naturens orden skulle forstås gennem menneskelig erfaring. Viden
antoges at være endelig, absolut og objektiv, hvis den var baseret på empiriske
iagttagelser. Det førte i 1700-tallet til rejser, hvor botanikere, menneskeforskere,
mfl rejste ud og kom hjem med bunker af optegnelser fra f.eks.
Orienten. 194
I begyndelsen af 1800-tallet reformerede man uddannelserne på Københavns
Universitetet efter tysk forbillede, hvilket betød, at forskning og oplæring
af studenter i videnskabelige metoder blev universitetets vigtigste opgave.
Tankerne var bl.a, at videnskabernes fremskridt var betingelsen for
menneskehedens fremskridt, og idealet var, at Universitetet var den enhed,
der skulle befordre den højere menneskelige og nationale dannelse. 195 Men
trods denne enhed, var det karakteristisk, at de enkelte videnskaber efterhånden
udspecialiserede sig, og fik hver deres lærestol.
I København lå uddannelsesinstitutionerne dør om dør og da den videnskabelige
elite var begrænset i antal, kendte man hinanden. Danmark havde
kun ét universitet men der var tætte forbindelser mellem dette og de nye
læreanstalter, som blev etableret i første halvdel af 1800-tallet bl.a Polyteknisk
Læreanstalt fra 1829 og den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fra
1856. 196
Den Polytekniske Læreanstalt blev således oprettet i 1829 med det formål
at understøtte statens behov for polytekniske kandidater med indsigt i naturvidenskab
og teknik til ansættelse som embedsmænd i centraladministrationen.
H.C. Ørsted havde meget tydeligt sat sit fingeraftryk på læreanstalten,
så der blev en nær tilknytning til universitetets abstrakte og teoretiske
undervisning, og med hovedvægten på en klarlæggelse af principperne
bag naturens måde at fungere på. Polyteknikerne blev både af andre og
dem selv først og fremmest opfattet som akademikere og ikke som praktikere;
dvs at de først og fremmest var videnskabsmænd og undervisningen
var også langt mere teoretisk end praktisk baseret. 197
Naturvidenskaben havde generelt fået en opblomstring i første halvdel af
1800-tallets Europa, og dette var også tilfældet i København, hvor Universi-
194
Hastrup K(1999), ’Viljen til viden’.
195
‘Københavns Universitet 1479-1779', bind 2.(Kbh1993).
196
‘Videnskabernes København’(1998), Red. Söderquist, Faye, Kragh, Rasmussen
197
Wagner, M,(1999) Det polytekniske gennembrud.
131