Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kapitel 6. Statistik, videnskab og nye fagdiscipliner
I dette kapitel peger jeg på de relationer, jeg finder mellem flere af debattørernes
henvisninger og argumenter i debatten, som jeg udfoldede i kapitel
3, 4 og 5, og deres referencer til de videnskabelige fagdicipliners forankring
i Danmark i samme periode; her både de ‘klassiske’ som lægevidenskab og
de naturvidenskabelige discipliner, men også mere specifikke som ‘statistik’
og ‘hygiejne’, de kemiske fag ved Polyteknisk Læreanstalt, og henvisninger
til udenlandske inspiratorer som ‘Public Health’.
Fagdisciplinernes begyndende placering og betydning kan konkret ses i
den argumentation, flere af deltagerne trak på i kloaketableringsdiskussionerne.
Jeg vil pege på de naturvidenskabelige og statistiske argumenter
som både væsentlige og dominerende, ligesom jeg igen vil sætte fokus på
lægernes henvisninger til sundhed, sygdom og forebyggende foranstaltninger.
Jeg vil vise, hvilke argumenter det var muligt at bringe ind i debatten,
hvilke sandheder man producerede, hvilke data man henviste til og om disse
data overhovedet blev taget for gode varer, når de blev ført frem som
argumenter i kloakdebatten.
Men henvisninger til Foucault, som beskrevet i kapitel 2, vil jeg fokusere på,
hvordan den diskursive praksis’ kompleksitet tager sig ud i den københavnske
kloakdebat, og hvordan de enkelte vidensproducerende discipliner ikke
kun er lukkede diskurser med hver deres dagsorden, men udvikles og styrkes
i samspillet med hinanden, og sammen med ‘mænd i praktiske livsstillinger’.
Én af de rigtige gode kilder er netop igen de førnævnte optegnelser fra ‘Den
Hygieiniske Congres’ i 1858. At en kongres placeres i København og trækker
mere end 500 deltagere, ser jeg som indikator for, at København i midten
af 1800-tallet havde status til at afholde et sådant arrangement, og at
arrangørerne faktisk havde fået opbakning omkring flere af de problemstillinger
som termen ‘Hygieine’ dækkede.
Ideen om en kongres blev fremsat af svenskeren Dr. Alex Carlson på de
Skandinaviske Naturforskeres Møde i Christiania i Norge i 1856. Han foreslog,
at man året efter skulle lave en Nordisk Almen Hygieinisk Congres for
de tre nordiske riger. De Skandinaviske Naturforskere havde siden 1839
holdt fælles møder, og mødet i Norge var det 7. i rækken. At lave en Nordisk
Almen Hygieinisk Congres var dog noget helt nyt, og ideen var at indbyde
læger og videnskabsmænd, men også personer fra alle samfunds-
129