Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

kloaksystemerne, og afhandlingen viser, at dette relaterer sig til det, der
ansås for at være en fornuftig og fuldstændig løsning omkring år 1900, hvor
rør, vand og ‘Verdenshav’ var midlet til en bæredygtig og moderne storby.
Således peges der også på hvordan vandet specifikt indgår i alle faser af
kloakteknologien; vandets centrale rolle i vandlåsen, som blokerende for
lugt og syn; vandets brug til skylning og rensning af W.C.-kummen, regnvand
som transportmiddel for ekskrementerne i rørene, og ikke mindst havvandets
aktiv ‘Strøm’, som den endelige recipient.
Afhandlingen søger ikke at give svar på fremtidens kloak, spildevand eller
toiletsystemer men påpeger de grundlæggende forskelle på Tout-a-l’egout’s
store, centrale, kommunalt varetaget infrastrukturelle system, og byøkologernes
visioner om små, forskellige, person-intensive og lokale håndteringer.
‘Alt’ skal ikke længere i kloakken og latrin er ikke ‘Spild’ men en ressource.
Hvor det på en Hygiejnisk Congres i 1858 var et konservativt og
forældet standpunkt at anse latrin som en ressource, er det for videnskabsmænd
i 1990'erne et visionært syn, der bliver fulgt op af videnskabelige
eksperimenter og tekniske undersøgelser.
Projektet viser således, at det der ansås for ‘fuldstændigt’, ‘bedst’ og ‘miljørigtigt’
i én periode og kontekst, ikke nødvendigvis er faste urokkelige strukturer;
og at både tekniske løsninger, videnskabelige teorier, spildevandet og
de i-tale-satte problematikker, skifter. Dog tager ændringer, diskussioner og
etableringsprocesser altid udgangspunkt i det der ‘er’ og både den historiske
og nutidige kontekst er derfor central.
12
12