Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

system er altid at foretrække, hvis man har en strøm at lede kloakken ud i
og vand til at skylle med. Hvis man derimod ikke har en strøm, kunne man
som i England, prøve at lede affaldsstofferne i rør ud til store beholdere på
landet, hvor det så kunne spredes på markerne. Det ville dog kunne medføre
to problemer: dels at kulden her i Norden gjorde, at man ikke kunne
sprede gødning hele året; dette gav opbevaringsproblemer; dels at nogle
‘Lodseiere’ måske ikke ville ‘tillade Ledningen over deres Lod ‘. Sidstnævnte
er altså et problem med krænkelse af det ‘private’ og Hummel henter tydeligvis
Overpræsidents Langes tidligere argumenter i mod kloaksystmer
ind.
Efter Hummels mundtlige oplæg, beslutter forsamlingen, at Hummels punkter
fra det trykte, omdelte skrift, skulle være udgangspunkt for den følgende
diskussion. 185
‘Gjødningskraft’ og ‘Statsoeconomiske Tab’
Den første taler er Dr. Carlson, stadslæge i Stockholm, og han fremhæver,
at Hummel glemmer det ‘Statsoeconomiske’ aspekt, hvor stædernes urenligheder
gøre landene frugtbare, og han protesterer imod kloaksystemet, da
han ‘det Faste’ selvfølgelig skulle bortføres på anden vis.
Oberst Hazelius, en anden svensker, bakker ham op dan han: ‘ansaa Latrinaffaldet
for en saa vigtig Ting i Naturens Huusholdning, af saa stor Betydning
med hensyn til Landets Frugtbargjørelse, at man af selve Naturen
henvistes til at benytte, ikke til at bortkaste det (..) I statsoeconomisk Henseende
var det et Tab af overordentlig Betydning, om man kastede alle disse,
i deres Ophobning værdifulde, Gjenstande ud i en Strøm, for at føre
dem ud i Verdenshavet til ingen Nytte.’
Cancelliraad Sager, Byfoged i Rudkjøbing, fremhæver også:’en hidtil herskende
Uenighed havde beroet derpaa, at man paa den ene Side udelukkende
urgerede det hygieiniske Hensyn, der fordrede en saa hurtig Bortførsel
af Urenlighederne som muligt, paa den anden Side accentuerede de
faste Dele Anvendelse som en nødvendig Indtægtskilde for et agerdyrkende
land (..)Afdelingens Besvarelse af Spørgsmaalet burde undeholde en
udtrykkelig Reservation af, at Gjødningskraften anvendtes; thi vistnok kunde
det ikke nytte at have Næringsmidler uden at have frisk Luft, men man
kunde ganske vist ligesaa lidt leve af Luften’.
185 Ibid s. De følgende indlæg er udpluk fra diskussionerne. Se side 255-264
119