Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Afdeling 3:
- Sunde og billige boliger til den arbejdende klasse
- Forebyggelse af den store dødelighed blandt spæde plejebørn,
- Næringsmidler til de ubemidlede klasser
- Forholdsregler omkring indskrænkning af brændevinsbrug
Som det fremgår, er ‘Hygiejne’ et meget bredt begreb og den hygiejniske
sag og bevægelse i midten af 1800-tallet er også af eftertiden blevet betegnet
‘social hygiejne’. Navnlig afdeling 3 indeholder klare sociale elementer,
og er tydeligt inspireret af den engelske ‘Public Health’-bevægelse fra
1830'erne og 1840'erne; den vil jeg vende tilbage til i kapitel 6. ‘Hygiejne’ er
her i 1850'erne ikke udtryk eller synonym for den mere snævre form for
‘renlighed’, som termen ‘Hygiejne’ får fra slutningen af 1800-tallet, hvor den
bliver mere eller mindre synonym med clor, desinficereing og vask. 178
Som nævnt i kapitel 3, havde flere af de københavnske læger aktivt sat flere
af disse hygiejniske emner på den politiske dagsorden, og det var lykkes
at få held med nogle af reformerne. F.eks. var vandforsyningen forbedret,
man havde fået kloakker og byggevedtægter og sundhedsvedtægter og
sundhedspoliti var også på den Københavnske dagsorden. Dette betød helt
konkret også, at diskussionerne på Kongressens afdeling 1 tog udgangspunkt
i f.eks. den specifikke Københavnske ‘Byggelov af 1856' og af de
danske diskussioner af forslag til ‘Sundhedspoliti’. Der lå således konkrete
oplæg til grund for diskussionerne, og man forsøgte at gøre disse til noget
alment for de andre storbyer, købstæder og landdistrikter. Dette er en vigtig
pointe, da emnerne på Kongressen således ikke er udtryk for rene ‘abstakte’
idealer eller ideer, men derimod bliver diskuteret p.b.a konkrete - og i
nogen grad - allerede forhandlede oplæg.
Kongressen er heller ikke kun tænkt som et forum for diskussion, det er
derimod meningen, at der skal udmønte sig nogle ‘svar’ på de spørgsmål,
kongressen har stillet deltagerne. Kongressen var, som nævnt, inddelt i tre
afdelinger, med hver deres emner; diskussionerne blev nedskrevet og beretning
aflægges ‘.. i et paafölgende almindeligt Möde til endelig Discussion
og Vedtagelse af alle Congressens Medlemmer.’ Til slut fattes så diskussioner
og forhandlinger i en ‘Beretning’, der blev trykt.
Jeg vil i de følgende afsnit kun beskæftige mig med diskussionerne i kongressens
Afdeling 2 omkring ‘Afløbsforhold’ og ‘Latrinvæsen’, da det er dis-
178 Schmidt/ Kristensen(1986) og Jørgensen, G,A(1992)
116
116