Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Diskussioner foregår i statslig og kommunalt regi, hvor diskussionerne bl.a omhandler restriktioner og retningslinier. Bruddene og reformerne efter 1849 har alle grader af ‘frihed’ over sig, men de nye borgervalgte politiker lægger på flere områder restriktioner ind, ved eksempelvis at gennemføre en byggelov i 1856 og sundhedsvedtægter i 1860. Det samme sker da det traditionelle laugssystem for håndværk og handlende nedlægges og erstattes af ‘næringsfrihed’; det brud kræver på sammen måde omorganisering, for selv om det hedder næringsfrihed og i princippet skal give alle ret til frihandel og næring, så er det nødvendigt at diskutere, hvordan denne nye frihed skal forvaltes. Mange personer, foreninger og sammenslutninger får reelt mulighed for indflydelse - en indflydelse som kun tidligere har været de få beskåret, nemlig de få som har været i statens og kongens tjeneste, og som har haft særlige privilegier. Med ‘bruddene’ er det selvfølgelig ikke alle i København, for hvem indflydelse er en mulighed, for som jeg nævnte i kapitel 3, var det kun 1,6 % af københavnerne, der reelt havde stemmeret. De diskussioner, debatter og problematiseringer, jeg vil gennemgå er derfor også tidstypiske - og dette ikke kun forstået som de specifikke emner, der bliver sat til debat, men også, at der bliver gjort ‘rum’ for diskussionerne. Man forsamler sig og som borger frigør man sig fra enevælden og kongemagtens bånd netop ved at indgå i en lang række nye fora. Som gennemgået i kapitel 4, er det fra 1840 med Borgerrepræsentationen som forum, og her i 1850' erne blomstrer der kongresser, verdensudstillinger, nye tidsskrifter og foreninger op. Der har tidligere været selskaber og laug, men efterhånden avler den ene forening den næste; der kommer industriforening, lægeforening,‘Københavns Grundejerforening’ osv. osv. Københavns kommune får nye og udvidede beføjelser med den nye kommunallov i 1857 og derved nye ansvarsområder at varetage, hvor det tidligere havde været staten, der havde varetaget bl.a vandforsyning og brolægning, og med kommunalreformen får København egen stadsingeniør, til at varetage de nye infrastrukturelle projekter. Jeg vil i dette kapitel gå tæt på dele af den proces, som udspiller sig i København, og hvor kritiske røster bl.a er fremme over det ‘ufuldstændige’ system, som man vil byde københavnerne. En rigtig god kilde til understrege, at diskussionerne omkring løsningerne af de hygiejniske problemer ikke er aftagende, er beretningerne fra ‘Den Hygieiniske Congres i Kjøbenhavn, 110 110
1858. 168 Dette skrift er et trykt referat på ikke mindre end 334 sider fra en kongres, som fandt sted i København i sommeren 1858 - altså kort tid efter vedtagelsen af Københavns nye kloaksystem. Ideen med at bruge netop denne kilde, er ikke at påpege, at kongressen er en direkte eftervirkning af beslutningen om det ‘ufuldstændige’ kloaksystem, men både kritikere og fortalere for systemet er til stede, og diskussionerne fortsætter her. ‘Den Hygieiniske Congres i Kjøbenhavn’, 1858 På de skandinaviske naturforskeres 7.møde i Norge i 1856 blev det foreslået, at man snarest lavede en ‘Nordisk almen Hygieinisk Congres’, og dette resulterede i en ‘Den Hygieiniske Congres i Kjøbenhavn’ i 1858, hvor over 500 personer deltog til møder og forhandlinger i 5 dage i lokaler på Københavns Universitet. Lægerne Emil Hornemann og Professor Fenger var arrangører fra Danmark. I indbydelsen til kongressen står der bl.a.: " (...) Tiderne have ogsaa ført med sig, at trangen til at opretholde, styrke og udvikle Sundheden efterhaanden er voxet. Det er især den stærkt tiltagende Befolkning, dens Sammentrængen i de større Byer, Communer og Arbejdsdistricter, og alle de med denne Trængsel noie sammenhængende physiske og moralske Onder, Ureenlighed, Armod, slet Føde, Drikfældighed, Sygdom og Brøde.." 169 På kongressen søger man at sætte fokus på hygiejnen og ‘Sundheden’, som på mange områder bla. ved hjælp af lægevidenskaben er i fremgang, og man fremhæver, at det er nødvendigt da ‘physiske og moralske Onder’ er tiltagende.Men lægerne og videnskabsmændene behøver hjælp af andre grupper i samfundet, og man har derfor inviteret dem, der ‘styrer samfundets fælles anliggender ‘ og dem, der via deres fag praktisk kan hjælpe med at få løst de ‘hygieiniske’ problemer: "..Lægen (kan )ikke længere bringe Hjælp, uden at understøttes i sine Bestræbelser af dem, der væsentligen have til Opgave at styre Samfundets fælles Anliggender, eller hvis særegne Fagdygtighed anviser Maaden, hvorpaa Hjælpen bedst kan tilveiebringes og udfø- 168 ‘Den Hygieiniske Congres i Kjøbenhavn, Juli 1858. Beretninger om Möderne og Forhandlingerne. (1858)’ 169 ‘Den hygiejniske Congres i Kjøbenhavn, juli 1858, Beretninger om Möderne og Forhandlinger.(Kbh. 1858) s. 2 111
Page 1 and 2:
Ud af røret? Planer, processer og
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse: Forord........
Page 5:
Vedtagelsen af ‘Tout-à-l’égea
Page 8 and 9:
8 8
Page 10 and 11:
Kloaksystemet er derfor ikke studer
Page 12 and 13:
kloaksystemerne, og afhandlingen vi
Page 14 and 15:
to be established within a concrete
Page 16 and 17:
ecology has an increasing critique
Page 18 and 19:
plads, men mere som en dialektisk h
Page 20 and 21:
20 * Det nuværende kloaksystem har
Page 22 and 23:
a) Dels at arbejde på ‘kloakproj
Page 24 and 25:
Et etnologisk bidrag Som skrevet ti
Page 26 and 27:
Kulturhistorikeren Troels-Lund (184
Page 28 and 29:
gihistorikere inden for de sidste 5
Page 30 and 31:
som i midten og slutningen af 1800-
Page 32 and 33:
Simon Wrisberg(1996)har med et jord
Page 34 and 35:
høj grad af specialiseret teoretis
Page 36 and 37:
36 36
Page 38 and 39:
fundsvidenskabelige og humanistiske
Page 40 and 41:
En af de kontektualistiske teknolog
Page 42 and 43:
Videnskabsforskningen skal derfor f
Page 44 and 45:
logien formes gennem de selv samme
Page 46 and 47:
ske studier, og derfor vil jeg brug
Page 48 and 49:
Foucault sætter alt i relation til
Page 50 and 51:
spillet, og med et magtbegreb, der
Page 52 and 53:
for, hvad det er muligt at trække
Page 54 and 55:
54 sit sandhedsregime, sin ‘almen
Page 56 and 57:
en sådan forståelse, har en tekno
Page 58 and 59:
Afhandlingen er et teknologistudie,
Page 60 and 61: Med dette perspektiv er det tydelig
Page 62 and 63: Det københavnske kloaksystems etap
Page 64 and 65: serne udenfor Amagerport, var førs
Page 66 and 67: gas og kloak) om en infrastruktur m
Page 68 and 69: Der er i 1840'erne og starten af 18
Page 70 and 71: egrænsninger for København, så b
Page 72 and 73: Frankenau er stærkt inspireret af
Page 74 and 75: 74 med et tæt Laag, ophives, og bo
Page 76 and 77: nogle specifikke mål for bekæmpel
Page 78 and 79: ‘ydre Orden’ fører til ‘indr
Page 80 and 81: 80 hjælp, naar den lader sig opnaa
Page 82 and 83: Kabell henviser gang på gang til l
Page 84 and 85: Det er kendetegnende for Chadwick
Page 86 and 87: ‘curere’ sygdomme men også at
Page 88 and 89: genieur’ til at udarbejde en saml
Page 90 and 91: Som det her fremgår, er der flere
Page 92 and 93: Den usikkerhed og den tvivl som kom
Page 94 and 95: 94 “Det er derfor med Rette, at m
Page 96 and 97: Skeptikerne Men der var stadigvæk
Page 98 and 99: 98 se.” 145 Således tilslutter h
Page 100 and 101: 100 kostninger og derhos paadrage B
Page 102 and 103: 102 et Cloaksystem som det tidliger
Page 104 and 105: den fulgte en dansk oversættelse a
Page 106 and 107: Det system, Colding skitserer, og h
Page 108 and 109: 108 end den Control der skal føres
Page 112 and 113: 112 res. Her maa han understøttes
Page 114 and 115: Forsamling i det Hele skal have nog
Page 116 and 117: Afdeling 3: - Sunde og billige boli
Page 118 and 119: vendes, hvor man tillige har et klo
Page 120 and 121: Directeur Norum, fængselsdirektør
Page 122 and 123: vandforsyning i lejlighederne mulig
Page 124 and 125: Genforhandlingerne af den fælles
Page 126 and 127: 126 skylle saadanne Ledninger, der
Page 128 and 129: 128 128
Page 130 and 131: klasser, som ‘hafta vilja och fö
Page 132 and 133: tetet dog først fik et særskilt n
Page 134 and 135: lingen med økonomisk tilskud. 200
Page 136 and 137: Som det tillige fremgår af Profess
Page 138 and 139: om at fremsætte til Congressens Be
Page 140 and 141: I England var flere ‘Philosophic
Page 142 and 143: forestillinger om dødens naturligh
Page 144 and 145: om et rationelt grundlag for livfor
Page 146 and 147: fremhæver Schleisner, ligesom Kabe
Page 148 and 149: 148 “Den sörgelige Overvægt, so
Page 150 and 151: eskæftige sig med kulstoffets forb
Page 152 and 153: 152 de som sygdomsstof, danner sig
Page 154 and 155: i-tale-sættes. Det er således nog
Page 156 and 157: sign, får indflydelse på de forel
Page 158 and 159: ‘ejendomsret’ og ‘menneskeret
Page 160 and 161:
tæft, og forstod ved hjælp af et
Page 162 and 163:
Inden jeg tager fat på re-i-tale-s
Page 164 and 165:
vand, rør og pumper bringes til Am
Page 166 and 167:
166 “...Alle ere enige om, at (..
Page 168 and 169:
ensede spildevandet ved ‘Intermit
Page 170 and 171:
økonomisk Tab...” 274 Således a
Page 172 and 173:
de forskellige kloakudløb i kanale
Page 174 and 175:
174 ogsaa enhver betydeligere Ophob
Page 176 and 177:
dom, og at det er her man skal sæt
Page 178 and 179:
hjemmene hos folk. Han taler for, a
Page 180 and 181:
Grundvold hvorpaa Hygieinene hviler
Page 182 and 183:
I sit foredrag bruger Hornemann en
Page 184 and 185:
184 “.. Selv om man, som hos os,
Page 186 and 187:
udøve paa Nutidens videnskabelige
Page 188 and 189:
opa. Dette må give os grund til ef
Page 190 and 191:
190 “Hvorvidt dette System efter
Page 192 and 193:
tor. 192 “Det er saaledes uheldig
Page 194 and 195:
Kampen imod ‘sygelighed’ og ‘
Page 196 and 197:
196 196
Page 198 and 199:
værre ikke blev gennemført dengan
Page 200 and 201:
en Koleraepidemi ved godt Drikkevan
Page 202 and 203:
niøren’, ‘Ugeskrift for Læger
Page 204 and 205:
204 den. At dette ikke er en hyggel
Page 206 and 207:
nier, og Tallet af de Byer, hvor di
Page 208 and 209:
208 ment, at det vilde være mest f
Page 210 and 211:
210 “Af stor økonomisk Betydning
Page 212 and 213:
ningen’ på natrenovationsproblem
Page 214 and 215:
214 æsthetisk Henseende som et God
Page 216 and 217:
216 lierne i ugevis ophobes i Bolig
Page 218 and 219:
samlede latrinen i store beholdere,
Page 220 and 221:
og som gik ud på at anlægge tre l
Page 222 and 223:
222 Anerkendelse ethvert af de bedr
Page 224 and 225:
“Latrinmassen vil her kunne forde
Page 226 and 227:
den nuværende 100 kroners afgift.
Page 228 and 229:
Han er derfor selv meget i tvivl om
Page 230 and 231:
230 stem. Der have vist sig en bety
Page 232 and 233:
232 Naturvidenskaber.” “...jo l
Page 234 and 235:
23. 234 “Det Medicinske Selskab i
Page 236 and 237:
. 236 “Med almindelig sund Sans v
Page 238 and 239:
238 (..)Men skulde saadant blive F
Page 240 and 241:
men argumenterne for den skifter ov
Page 242 and 243:
del af latrinen, der ikke kunne sæ
Page 244 and 245:
244 land, Norge og Sverige).” 442
Page 246 and 247:
sporvogne. Der er fælles udflugt t
Page 248 and 249:
fra 1886, som efter 16 år dog godt
Page 250 and 251:
over hygiejniske og demografiske fo
Page 252 and 253:
1858, er slet ikke tilstede, og i s
Page 254 and 255:
254 254
Page 256 and 257:
256 “Da jeg havde svømmet nogle
Page 258 and 259:
1930'erne, kommer de mere konkrete
Page 260 and 261:
260 ‘Formålet med undersøgelser
Page 262 and 263:
Stadslæge Chroms idé om at løse
Page 264 and 265:
I ‘Berlingske Tidende’, 16.Aug.
Page 266 and 267:
Fra aktiv ‘Strøm’ til passiv
Page 268 and 269:
ikerne i, at både universitetets n
Page 270 and 271:
gavn for ‘recipienten’, ‘havm
Page 272 and 273:
fyldt med døde hummere. Der blev s
Page 274 and 275:
produktion af plastblødgører og f
Page 276 and 277:
Næringsstoffer på afveje Som det
Page 278 and 279:
geren ‘den samme komfort som almi
Page 280 and 281:
tere de tekniske problemer, men at
Page 282 and 283:
og ‘lokalt’ forvaltede systemer
Page 284 and 285:
284 “At samle aktører fra forske
Page 286 and 287:
Arrangørerne havde således bevids
Page 288 and 289:
og havneområde. Ved at renovere og
Page 290 and 291:
Kampen imod ‘Tout-à-l’égout
Page 292 and 293:
‘kloakprojektet’ og Wrisberg (1
Page 294 and 295:
levet beskrevet gennem konferencer,
Page 296 and 297:
skussionerne, og det, der anses som
Page 298 and 299:
Udgangspunktet har været et ‘ind
Page 300 and 301:
Perspektiver Men hvordan ser fremti
Page 302 and 303:
302 302
Page 304 and 305:
ies in the Socio-technical Change
Page 306 and 307:
1964-71. Den Combinerede Comitee,(1
Page 308 and 309:
Foucault, M.(1999)‘Ordene og Ting
Page 310 and 311:
Hoff. E.M(1894), ‘Kjøbenhavns Re
Page 312 and 313:
Scientific Facts’. London/Beverly
Page 314 and 315:
Rosen, G,(1974), ‘From Medical Po
Page 316:
le. København. Opslagsbøger og un
show all

Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?