Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

på de videnskabelige møder og kongresser, hvilke emner, der blev behandlet
i faglige tidsskrifter, hvad man underviser i på de højere læreanstalter,
og hvilke videnskabelige forsøg og undersøgelser man faktisk satte i værk -
relationerne gik således begge veje.
I afhandlingen viser jeg, at der ikke var garanti for, at de videnskabelige udredninger
blev hørt. Selvom kemiske undersøgelser og statistiske data blev
fremført var der konkurrerende argumenter i debatten fra andre fagdiscipliner,
hvor særlig argumenterne omkring frihed, ejendomsret og økonomi i
1850'erne, knyttede sig til en samtidig virkeliggørelse af liberale politiske
ideer, med fri forfatning, næringsfrihed, og bystyrets større selvforvaltning.
Flere skeptikere argumenterede bl.a. for, at et kloaksystem var en krænkelse
af nyvundne friheder, da husejerne ikke frit kunne sælge latrin, og at en
anden mands kloakrør skulle føres gennem ens grund. Materialet og analysen
viser dog, at statistiske data, udfærdiget i tal og tabeller, og muligheden
for at drive sammenligninger med andre byer eller lande, fik betydning, ligesom
intensiveringen af de bakteriologiske, kemiske, biologiske og mikroskopiske
undersøgelser.
Referater fra hygiejniske- og tekniske kongresser i 1800-tallet og workshops
fra 1990'erne har været et godt kildemateriale, der ikke kun viser
den aktuelle videnskabelige, tekniske og politiske dagsorden, men også
understreger, hvordan fremskridt og nytænkning er en del af målet med at
samles og at det ikke er tilladt at være ‘konservativ’. Diskussion, dialog og
forhandlinger skulle derimod føre til ‘Enighed’ om nye mål og midler, og
kongresser, møder og workshops bliver afsluttet med afstemninger af nye
fælles ‘Indstillinger’, ‘Resolutioner’ eller ‘Visioner’ for fremtiden.
Hvor kloak- og spildevandsdiskussionerne i 1800-tallet navnlig var en del af
byen og lægernes sundheds- og hygiejneforebyggelse, så kommer biologer
og kemikere på banen i 1970'erne og 1980'erne. Der kommer bl.a fra byøkologernes
side en tiltagende kritik af Tout-à-l’égout, som den bedste løsning,
men samtidig viser deres workshops og undersøgelser tillige, at kloaksystemet
er institutionaliseret. Det består af et meget omfattende rørsystem;
et meget stort dyrt, centralt og kontrolleret rensningsanlæg; teknikere,
der gennem uddannelse og praksis har indarbejdede rutiner; og et stort
kommunalt apparat, der varetager håndteringen og som er opbygget med
henblik på at varetage byens og borgernes fælles bedste. Byøkologernes
undersøgelser fremhæver tillige, at ‘toiletkultur’, vaner og adfærd hos befolkningen
ikke er let at lave om på, da vi er vokset op med systemer med
vandlås, træk og slip, og at genbrug af ‘egen gødning’, ikke virker særligt
attraktivt. Byøkologerne fremhæver, at der derfor ligger en række barrierer i
11