Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

108
end den Control der skal føres med den tilladte Afbenyttelse af Vandet
...” 166
En sådan kontrol, er umulig og nytteløs og derfor foreslår han, at enten laver
man forbud mod vand i etagerne, når der ikke er kloakker, eller også,
må man have påbud om W.C., med kloaksystem:
"Hovedsummen af hele min Fremstilling bliver altsaa denne: Af 2
Ting den ene: Enten Forbud - uden Kloaker, eller Paabud - med Kloaker.
Da nu det Første saagodtsom er en Umulighed, bliver kun det
Sidste at vælge; og da den Tid der vil hengaae mellem Vandværkernes
og Kloakernes Indførelse let kan true Stadens Sundhed
og Velvære paa det Alvorligste..” 167
Det Horneamnn frygter, er at når folk får vandhaner med vandtryk i lejlighederne,
vil endnu flere etablere ‘Priveer’, ‘Vandskriin’ og ‘Water Closets’.
‘Vandskriin’ vil, uden kloakker, få udskylning til latringruberne eller til de åbne
rendestene, og så vil den forbedrede vandforsyning lige pludselig ikke
være en forbedring, men snare en forværring af forholdene. Derfor er vandforsyning
og kloakker også to sider af samme sag.
Men Hornemann’s kritik og forudsigelser var nytteløs, for kort efter i 1857
vedtager man at igangsætte første etape af Coldings kloakplan, med afløb
direkte i kanal og havn og man forbyder folk officielt at tilslutte vandklosetter
til kloaksystemet. I stedet søger man at forbedre natrenovationen ved over
en årrække, at få skiftet latringruberne ud med latrintønder. At flere borgere
i København alligevel installerede ‘Vandskriin’ i lejlighederne og overhørte
forbuddet om ikke at tilslutte det til køkkenvasken, er der ingen tvivl om. Der
findes naturligvis ingen opgørelser over antallet, og vi må alene holde os til
Hornemanns påpegning af 300 stk, men, som det vil fremgå senere, er der
utvivlsomt kommet flere ulovlige installationer til i årene efter.
166
Ibid, s. 80
167
Ibid s. 82
108