Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

på, og nogle giver Colding skylden for, at København ikke fik det for denne
tidsperiode meget visionære ‘fuldstændige’ kloaksystem. 159 Jens Peter Hilden
skriver i sin bog ‘Skrald, Storby og Miljø’, at det må skyldes, at Colding
af Overpræsident Michael Lange nok allerede her i 1855 var blevet lovet en
fast embedsmandsstilling som Københavns første Stadsingeniør; en post
Colding tiltræder i 1858. Dette skulle så være grunden til, at han pludselig
talte imod den store kloakplan. Andre mener, at det kunne skyldes, at den
oprindelige visionære plan fra 1853 - den med W.C. pumper og udløb til
Amager Strand - i første omgang var udformet af Lindberg, til hvem Colding
havde et anspændt forhold. 160 Således er der flere mulige forklaringer på
Vandinspektør og Cand.polyt Coldings’ pludselige angst for en gennemgribende
teknisk omstilling, som var visionær, men samtidig af modstanderne
blev betegnet som bl. a idealistisk, dyr og forhastet.
Jeg ønsker ikke at bidrage med yderligere forklaringer på, hvorfor mon den
ellers visionære Colding kunne finde på at komme med konkrete ‘begrænsede’
kloakplaner. Jeg vil hellere spørge om, det nu også er rimeligt at sige,
at Colding helt skiftede hest? Han skitserer jo faktisk en to-tempi-plan, hvor
første del er identisk med den kloakplan man faktisk vedtager kort efter, og
som man begynder at realisere i 1860. Således kan man lige så godt tildele
Colding del i æren af, at der overhovedet kommer kloakker i København i
slutningen af 1850erne. Hans to-tempi-plan var muligvis lige præcis det
kompromis, som teknisk, politisk, økonomisk, videnskabeligt mm. var muligt
at virkeliggøre og realisere i slutningen af 1850'erne i København. Godt nok
var det et system, som med vores nuværende optik eller med lægernes og
polyteknikernes mere ‘visionære’ forestillinger, nødvendigvis var ‘begrænset’
og ‘ufuldstændigt’, men som til gengæld var muligt.
I en sådan forklaring er der gjort plads til at ‘skylden’ for det manglende
‘fuldstændige’ kloaksystem i København i 1850'erne ikke læsses over på
enten en konservativ politiker som A.C Ørsted, nogle nærige grundejere
som Lange, eller en fattig tekniker med udsigt til fastansættelse. Muligvis er
‘forklaringen’, som jeg har forsøgt at skitsere det ovenfor i argumenter og
debat, mere sammensat og det er derfor ikke interessant at komme med
kausale forklaringer, hvor enten et personligt, et økonomisk eller et teknisk
argument er ‘årsagen’. Det betyder i midlertidig heller ikke, at sådanne
aspekter ingen betydning har, men blot at de er aspekter blandt en række
andre.
159 Hilden (1973)
160 Knudsen(1988)
105