Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

100
kostninger og derhos paadrage Byens Grundeiere ikke faa Ubehageligheder
og Byrder, som under de stedfundne Forhandlinger ikke
syntes at være tillagte tilstrækkelig Vægt (...)” 148
Dette svar, underskrevet af daværende Stats- og Indenrigsminister, A.S Ørsted
149 , blev først modtaget af Borgerrepræsentaionen i Februar 1854, og
der peges på mindst tre grunde til at man afviser at medtage kloakdelen i
planerne:
- Borgerrepræsentation og Magistrat var ikke enige
- der var‘løse Tvivl’ om kloakkens ‘Hensigtmæssighed’
- de‘høist betydelige Bekostninger’ samt ‘Byrder og Ubehageligheder’ for
‘Grundeierne’.
Til de ‘betydelige Bekostninger’ skal tilføjes, at der i afslaget fra Indenrigsministeriet
tillige står:
“ ...forinden endelig Bestemmelse toges, først bringes i det Rene,
hvorledes de af Foranstaltningen flydende forøgede Udgifter skulde
lignes på Stadens Indvaanere; thi vel havde Magistraten, væseentligt
med Hensyn til de ved det foreslaaede Kloakanlæg foranledigede
Udgifter, gjort Indstilling angaaende Indførelsen af en Formue og
Indkomstskat heri Staden, men den Indstilling havde Ministeriet ikke
troet at kunne tiltræde...” 150
D.v.s, at man også begrunder afslaget med, at man ikke ønsker at pålægge
københavns indbyggere flere nye skatter end nødvendigt. Man mener, at
dette vil blive konsekvensen, hvis man foruden vand og gas tillige skulle
have et kloaksystem.
I flere af de værker, der tidligere har beskæftiget sig med Københavns infrastruktur,
er der gjort forskellige overvejelser over ‘årsagen’ til, at Indenrigsminister
A.S. Ørsted på dette tidspunkt afviste kloak-delen og kun bifaldt
indførelse af ny vandforsyning og gasinstallation. Nogle mener det var hans
konservatisme og hans manglende anerkendelse af det Københavnske,
overvejende nationalliberale borgerskab, og at han derfor så muligheden
for i denne sag at handle enevældigt. Jeg vil selvfølgelig ikke afvise, at så-
148
Ibid, s. 229
149
A. S. Ørsted(1778-1860), bror til H.C Ørsted. Cand,jur. Medl. af Danske
Kancelli 1813-48. Med i den Grundlovsgivende forsamling, som modstander af
en fri forfatning, Landstingsmand.
150
BRF, 1854, s, 230
100