Ud af røret? - Dansk Center for Byhistorie

Kloaksystemet er derfor ikke studeret som et isoleret fænomen, men
tværtimod som forbundet i relationer og netværk, hvor der er modsætninger,
brud og samtidige processer, og hvor det er relationerne og samspillet
imellem elementerne, der er det centrale studieobjekt. Afhandlingen er opbygget
kronologisk da argumenterne i diskussioner, både af politisk-, kulturel-,
teknisk-, og videnskabelig art, rider på ryggen af hinanden; dvs. at de
enkelte argumenter, de tekniske installationer, undersøgelsesmetoder m.m.
muliggør, hvad der bringes ind i de efterfølgende diskussioner, undersøgelser
og planer. De bringes i spil og brydes‘i-og-med- hinanden’, og således
bærer de nuværende debatter og løsninger nødvendigvis ‘i sig’ både samtidige
men også fortidige argumenter, teorier m.m. At ‘viske tavlen ren’ er
en illusion, da der altid er ‘noget’ som de næste processer og planer nødvendigvis
er del af og derfor også, hvad det er muligt at i-tale-sætte og gøre
til objekt for viden. Der er altid noget ‘værende’ i form af institutioner, fag,
rør, organiseringer og vaner som det nye skal bryde med og som får betydning
for nyetableringerne. Kloakteknologien og de videnskabelige discipliner
bryder både med etablerede fysiske, materielle ‘systemer’som rendestenene
og latringruberne, og med forestillinger om ‘guds vilje’, smitteveje,
m.m. Ændringer, diskussioner og etableringsprocesser tager derfor altid
udgangspunkt i det førhen selvfølgelige, og det som‘er’, har afgørende betydning
for det, der ‘bliver’. Den eksisterende teknologi vil altid være en del
af den nye, om ikke andet, så som den ‘forældede’,‘umoderne’ eller ‘ufuldstændige’
løsning.
I afhandlingen er det Københavnske kloaksystem det empiriske omdrejningspunkt,
men i projektet perspektiveres København gennem de relationer
byen har udadtil. Kildematerialet afspejler en international vand, gas og
kloaksystemkonkurrence i København i 1849; en international Hygieinisk
Congres i København i 1858 med 520 deltagere fra 4 lande; tyske bøger
oversat til dansk; engelske undersøgelser som direkte reference i danske
kilder; danske polyteknikere og lægers rejser til England, Paris og Hamborg.
Ligeledes studeres dannelsen og opbygningen af nye tidsskrifter og
foreninger samt fagdiscipliner som Hygiejne og Teknisk Hygiejne.
Studiet viser, at lægerne, polyteknikerne, kemikere, biologer m.fl. i kraft af
deres uddannelse og position, både i-tale-sætter deres synspunkter og har
mulighed for at praktisere dem gennem det Foucault har kaldt ‘viljen til viden’
og ‘viljen til sandhed’. Netop jagten på rationelle og entydige ‘sandheder’
og ‘beviser’, gav lægerne og polyteknikerne over-bevisende argumenter,
som de selv og andre politisk brugte i Borgerrepræsentation, hvor
‘Miasmer’, ‘Baciller’ og dødelighedsstatistik indgik i diskussionerne. Studiet
viser tillige, at diskussionerne i Borgerrepræsentation og udvalg på den anden
side også var med til at sætte en dagsorden for, hvad man diskuterede
10
10