ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Produktions- 

DATA 

 

 

S E E D S & S C I E N C E 

 

 

Produktions- 

DATA 

ProduktionsDATA og 

FrøavlsFORSØG 

2005/2006

Produktions- 

DATA 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Vækstbetingelser 2005 . . . . . . . . . 3 

DLF-TRIFOLIUM forsøg 2005 . . . . . 5 

Kvælstof og vækstregulering 

i alm. rajgræs . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Etablering af 

alm. rajgræs i vårbyg . . . . . . . . . . . 7 

Bekæmpelse af 

alm. rapgræs i alm. rajgræs . . . . . . 9 


i rødsvingel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Væselhale 

– et problem i rødsvingel . . . . . . . 13 


i engsvingel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 


i strandsvingel . . . . . . . . . . . . . . . 15 

Bekæmpelse af Blind Seed Disease 

i strandsvingel . . . . . . . . . . . . . . . 17 


i engrapgræs . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Skårløftning af hvidkløver . . . . . . 19 

Returtærskesystem ved 

høst af engrapgræs . . . . . . . . . . . 20 

Forsøgsmarken på Bramstrup . . . 22 

Græsukrudtsmidler . . . . . . . . . . . 24 

Udvikling i udbytte og kvalitet. . . 25 

Nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Certificering. . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Konsulentliste . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

REDAKTION 

Anders Mondrup (ansvarshavende) 

Jørgen Hansen 

Erling Christoffersen 

Jørn Lund Kristensen 

Forsidefoto: Peter Clausen 

 

 

ProduktionsDATA og 

FrøavlsFORSØG 2005/2006 

DLF-TRIFOLIUM A/S har som noget nyt i 2005 udført en lang række frøavlsforsøg 

rundt om i landet. Dette hæfte indeholder alle resultater, konklusioner 

og kommentarer til disse forsøg i kombination med en lang række udtræk af 

ProduktionsDATA fra vor omfattende database med analyseresultater og dyrkningsoplysninger 

gennem mange år. I hæftet er tillige en række tabeller og 

bilag med frøavlsrelaterede oplysninger, samt en opfølgning og konklusioner 

på nogle af de arrangementer vi i DLF-TRIFOLIUM har gennemført i 2005. 

Vækstbetingelserne var for mange arters vedkommende i 2005 tæt på det 

optimale, og der blev i 2005 høstet en stor høst af græsfrø af en god kvalitet. 

I visse områder af landet faldt der dog en hel del nedbør i høstperioden, og 

for nogle avlere gik en del af høsten tabt på grund af haglvejr og kraftig regn. 

I hæftet kan der igen i år ses en kort beskrivelse af nogle af de væsentligste 

klimafaktorer, der har påvirket udbytterne i 2005. 

Det er vort håb, at alle frøavlsrelaterede data, der præsenteres i dette hæfte, 

kan være med til optimere frøavlen på den enkelte bedrift, således at der fortsat 

kan høstes høje udbytter af topkvalitet, der derved kan styrke konkurrenceevnen 

af dansk produceret frø ude i verden. 

DLF-TRIFOLIUM 2 PRODUKTIONSDATA 

Med venlig hilsen 

DLF-TRIFOLIUM A/S

Rødsvingel havde i 2005 optimale bestøvningsbetingelser. 

Vækstbetingelser 2005 

Når man efter en vækstsæson ser tilbage på den forgangne sæson, 

sammenligner man altid med en normal sæson. Hvornår oplever vi 

egentligt ”normale” vækstbetingelser? Hvert år har sine specielle 

forhold, der i den enkelte frøart spiller en væsentlig rolle for, om 

udbyttet bliver over eller under middel. 

De sidste to vækstår har vi i nogle arter oplevet udbytter lige fra 

de laveste i mange år i 2004 til rekordhøje udbytter i 2005. Der er 

naturligvis store geografiske udsving, idet der igen i år har været 

store klimatiske udsving. 

Figur 1 

Vandbalance juni 2005 Vandbalance juli 2005 

Kilde: Danmarks JordbrugsForskning 


 

 

Produktions- 

DATA 

I figur 1 ses vandbalancen i juni og juli 2005. Vandbalancen i juni 

og juli kan give et godt indtryk af nedbørsforholdene i den periode, 

hvor hovedparten af frøarterne blomstrer og modner, samt i den 

periode hvor langt den overvejende del af græsfrøet høstes. 

I tabel 1 side 4 ses en opstilling over de målte nedbørsmængder i juni 

og juli 2005. Juni måned bød på nedbørsmængder tæt ved normalen 

i alle egne af landet undtagen Bornholm, hvor det var mere tørt. 

Ser man på antal dage, hvor der er målt under 1 mm nedbør, er der 

kun en lille variation fra egn til egn. For at opnå en god bestøvning 

i frøgræsserne skal planterne være tørre, og der skal være ”luft” i 

afgrøden. En dag, hvor der ikke er målt nedbør eller under 1 mm kan 

derfor betragtes som en potentiel god bestøvningsdag. I 2004 blev 

der på Sjælland eksempelvis kun målt 10 dage i juni med under 1 mm. 

nedbør, og heraf kun 2 dage i perioden 10/6 til 25/6, hvilket naturligvis 

er helt utilstrækkeligt til en vellykket bestøvning i de frøgræsser, 

der blomstrer i denne periode, eksempelvis rødsvingel. 

God bestøvning er naturligvis vigtig for udbyttet, men vejret i 

indlejrings- og høstperioden er ligeledes af stor betydning for at 

opnå gode udbytter af god kvalitet. Juli 2005 bød i nogle egne på 

usædvanlige store nedbørsmængder på op til 70% over normal. Der 

er klar tendens til, at de største nedbørsmængder er faldet i den 

sydvestlige del af landet, mens nedbørsmængderne i den østlige 

og nordlige del er mere moderate. Målt i antal dage med under 1 

mm nedbør (se tabel 1 side 4) er der med undtagelse af Bornholm

Produktions- 

DATA 

Tabel 1: Nedbør og optalte dage med under 1 mm nedbør i juni og juli 2005 

Juni 2005 Normal Dage u. 1 mm Juli 2005 Normal Dage u. 1 mm nedbør 

mm mm hele juni mm mm 1/7 - 15/7 16/7 - 31/7 1/8 - 10/8 

Bornholm 24 42 (20) 62 55 (13) (10) (7) 

Lolland-Falster 55 49 (21) 73 62 (12) (5) (2) 

Sjælland 52 52 (19) 88 68 (11) (7) (3) 

Fyn 57 53 (23) 108 62 (10) (4) (3) 

Jylland: 

Syd 51 62 (21) 116 72 (8) (5) (4) 

Øst 50 55 (21) 110 67 (7) (6) (3) 

Vest 48 57 (19) 83 65 (10) (8) (5) 

Nord 65 54 (19) 80 64 (8) (11) (3) 

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 

ikke de helt store udsving, og antallet af gode høstdage har været 

næsten ens. Nedbørsmængderne har naturligvis indflydelse på, 

hvor hurtigt efter en regnbyge det er muligt at genoptage høsten 

uden stort høstbesvær og spild. 

Vækstforhold og høstforløb i de største arter: 

I alm. rajgræs blev der i 2005 i gennemsnit høstet tæt ved en 

middelhøst. Der er store udsving fra egn til egn, men også en sortsvis 

variation afhængig af, om modningen er indtruffet i netop den 

regnfulde periode i sidste halvdel af juli. Specielt i den sydlige del 

af Jylland, på Fyn og på Sjælland havde man store problemer med 

at få høstet rajgræsset rettidigt, og i de ellers yderst lovende alm. 

rajgræsmarker blev der konstateret et stort spild. Dette skyldtes 

både, at afgrøden var meget moden og drysningen var begyndt, 

men også at langt den overvejende del blev høstet mellem regnbygerne 

og derved var det næsten umuligt at ryste alt frøet ud af 

Direkte tærskning af tidlig hvidkløver på Bornholm. 


halmen. Kun enkelte marker af de tidligste sorter var høsttjenlige i 

midten af juli, og disse blev høstet med gode resultater. De sildigste 

sorter var først modne ind i august, hvor vejret stabiliserede sig, og 

i disse sorter er der i mange tilfælde høstet gode udbytter. 

I rødsvingel blev der i 2005 høstet rekordudbytter, mens rødsvingel 

i 2004 var en af de arter, der skuffede mest. Det er almindelig kendt, 

at nedbørsforholdene i juni er altafgørende for en god bestøvning 

af rødsvinglen. Som det fremgår af figur 1., har der i de områder af 

landet, hvor det meste rødsvingel dyrkes, været målt et nedbørsunderskud 

på ca. 40 – 50 mm i gennemsnit af juni måned. I tabel 1 ses 

de målte nedbørsmængder, der ligger tæt på normal, men vigtigst 

er de store antal dage, hvor der ikke er faldet nedbør. 

I engrapgræs blev der i 2005 også høstet gode udbytter. Engrapgræs 

er ikke afhængig af bestøvning, men er engrapgræsset velforsynet 

med vand frem til ca. 1. juni, er en tør og solrig juni måned at foretrække, 

så der ikke opstår kraftig lejesæd og gennemgroning. Frøet 

kan derved udvikles optimalt, med gode kvaliteter til følge. Engrapgræsset 

blev for de fleste sorters vedkommende høstet inden regnen 

satte ind i midten af juli, og her er der høstet gode udbytter. 

Strandsvingelhøsten blev i 2005 præget af det ustabile vejr i høstperioden 

og i mange marker blev der konstateret et forholdsvist stort 

spild, og høsten blev derfor middel til trods for en ellers særdeles 

lovende afgrøde forud for høst. 

Bestøvningsforholdene i hvidkløver var i 2005 tæt på det optimale, 

og optimismen var stor forud for høsten. Selve høstfasen blev 

en oplevelse på godt og ondt, idet visse egne fik bjerget høsten 

optimalt med gode udbytter, mens andre havde store høstproblemer. 

Store nedbørsmængder fik frøene til at spire i hovederne i de 

marker, det ikke havde været muligt at bjerge. Generelt dyrkes hvidkløveren 

i de syd-østlige egne af Danmark, og som det ses i tabel 1, 

er det også i de egne, hvor der faldt forholdsvis mindst nedbør, og 

derved var der flest høstdage. Det gennemsnitlige udbytte i hvidkløver 

blev i 2005 pænt over middel.

DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG 2005 

I vækståret 2005 har vi i DLF-TRIFOLIUM iværksat 19 forsøg, som 

er blevet udført af lokale landboforeninger, og databehandlet af 

Landscentret. Når vi har valgt at gå mere direkte ind og selv finansiere 

forsøgsplaner, er det på baggrund af ønsker fra vore avlere. Vi 

opnår også som firma, at vi kan fokusere på de områder, som vi ser 

som de vigtigste i dyrkningen i disse år. 

Endelig har vi på sommerens markvandringer haft glæde af at kunne 

fremvise disse forsøg for vore avlere. 

Vi syntes, vi har fået et godt samarbejde op at stå med Landboforeningerne, 

og planlægger at fortsætte dette i 2006. 

Forsøgene i 2005 har specielt omhandlet kvælstofgødskning og 

vækstregulering. Vi dyrker i dag planteavl under nogle meget restriktive 

betingelser. Gødskning med kvælstof skal ske med mængder, 

der i gennemsnit er 14,5% under det økonomisk optimale niveau. 

Anvendelse af kemikalier skal minimeres, og målsætningen er et 

behandlingsindeks på 1,7. Avlere kunne med rette spørge, hvorfor 

overhovedet bruge penge og tid på disse forsøg, når vi alligevel 

ikke får lov til at anvende de nødvendige hjælpestoffer. Vi finder 

det imidlertid nødvendigt at dokumentere, hvilke merudbytter der 

evt. kan være ved anvendelse af mere kvælstof eller ved anvendelse 

af kemikalier, som f. eks vækstreguleringsmidler. Vi er på frøområdet 

i direkte konkurrence med andre dyrkningsområder i verden, 

hvor restriktionerne er meget mindre eller ikke eksisterende, og 

hvis vi fortsat skal være i stand til at møde denne konkurrence, er 

På sommerens markvandringer blev DLF-TRIFOLIUMs FrøavlsFORSØG grundigt studeret. 


 

 

det tvingende nødvendigt, at vi også må bruge de midler, der er 

nødvendige. 

De normer, der gælder for kvælstof, er for en dels vedkommende 

baseret på gamle forsøg, der er udført, mens der ikke var kvoter. 

Kvælstofreserverne i jorden er i dag meget lave, og for frøgræs 

udlagt i en dækafgrøde, er der ikke meget kvælstof til rådighed 

efter høst af dæksæden. Derfor mener vi, det er nødvendigt løbende 

at se på kvælstofbehovet til vore frøgræsser. 

Heldigvis blev normerne reguleret op for 2 år siden efter et godt 

samarbejde i branchen, men desværre blev samtlige afgrøder 

reduceret igen til 2006, idet man nu skal gøde med 14,5% under 

det optimale i stedet for 10%, som var gældende før. Samtidig 

blev den økonomisk optimale norm for hvede sat op. Den mængde 

kvælstof, der er til rådighed totalt, er ikke ændret, men fordelingen 

mellem afgrøderne er ændret. Heldigvis kan man dog endnu 

flytte kvælstoffet på bedriftsniveau, hvilket i mange tilfælde er 

nødvendigt. 

Et andet fokusområde, vi har i frøavlen, er rent frø. Vi afsætter frø 

til mange forskellige formål i mange forskellige områder af verden. 

Kravene er forskellige i forskellige områder, men vi har f. eks. svært 

ved at tilfredsstille ønsker om frø fri for enårig rapgræs. Derfor vil vi 

i forsøg også prøve at fokusere på dette, ligesom vi i vore renseprocesser 

gør en udviklingsmæssig indsats, således at vi ikke mister 

ordrer, der betinger frø fri for enårig rapgræs.

Produktions- 

DATA 

 

 

Kvælstof og vækstregulering i alm. rajgræs 

Vækstregulering i alm. rajgræs er i dag ikke så almindeligt som i de 

andre afgrøder. Ifølge ProduktionsDATA var der i 2003 så godt som 

ingen der vækstregulerede, mens der i 2004 var 3% af markerne, 

der blev vækstreguleret. I 2005 har vi indtryk af, at der nok er en 

lille stigning, men stadig på et lavt niveau. 

I Figur 1 er vist resultaterne fra 3 forsøg. Ved anvendelse af Moddus 

uden ekstra tilførsel af gødning er merudbytterne størst for anvendelse 

af 0,4 l/ha Moddus, mens øget dosering er negativt. I led 5 

er det prøvet at undlade tilsætning af Agropol, hvilket har givet en 

dårligere virkning af Moddus i forhold til de øvrige led, hvor der er 

tilsat Agropol. (Ses af lejesædskaraktererne.) I led 6 er der tilsat 

Folicur, idet blandingen i 2004 viste en betydelig synergieffekt, 

således at Moddus virkede hårdere. Dette ser ikke ud til at være 

tilfældet i år. Endelig ses et betydeligt merudbytte i led 7, hvor der 

er tilført ekstra 50 kg N/ha og med 0,8 l/ha Moddus. 

kg/ha 

1500 

1300 

1100 

900 

Kg/ha brutto 

Kg/ha netto 

700 

af 0,8 l/ha Moddus fås et mindreudbytte på 158 kg/ha, mens der 

500 

ved 0,8 l/ha Moddus + 50 kg N fås et merudbytte på 234 kg/ha. 

Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 

Forskellen på 392 kg ligger delvist i frøspild forud for høst ved 0,8 

Figur 1. Vækstregulering i alm. rajgræs. 

I figur 1 ses, at der i disse 3 forsøg ikke har været merudbytte for 

l/ha Moddus pr. ha uden ekstra kvælstof. 

Moddus, når der gødes normalt. I disse 3 forsøg er der i gennemsnit Stort udbytte-potentiale i alm. rajgræs 

gødet med 134 kg N/ha. Hvis der gødes med 50 kg N/ha ekstra og I et forsøg på Fyn blev også afprøvet N og vækstregulering, men 

vækstreguleres med 0,8 l/ha Moddus, er der et signifikant merud- efter en anden plan, og resultatet ses i tabel. 2. Her ses, at kvælbytte 

på 211 kg frø/ha. Når kemikalier og ekstra gødning er betalt, stof alene har givet et lille merudbytte, kvælstof og Moddus 30% 

er der et nettomerudbytte på 119 kg frø/ha, svarende til 10%. 

merudbytte, mens topudbyttet blev opnået med ekstra kvælstof, 

Moddus og bekæmpelse af svampe og skadedyr. Der var dog ikke 

Sammenholder vi led 3 og led 7 ses, at der er et merudbytte på merudbytte for bekæmpelse af svampe alene. Det er bemærkelses- 

224 kg frø for 50 N/ha, hvis der er vækstreguleret med 0,8 l/ha værdigt, at pyrethroidbehandlingen på toppen af de andre hjælpe- 

Tabel 1. Alm. rajgræs vækstregulering. 3 forsøg. Dosering: (kg)l/ha 

stoffer, har givet et markant merudbytte. Det er ikke 

Udbytte og merudbytte (kg/ha) 

noteret, hvilke skadedyr der har været tale om, men fra 

Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Gns. tidligere forsøg ved vi, at det kan være mider eller lus. 

1. Ubehandlet 830 1431 1201 1154 Der har været ubetydelige angreb af rust og bladplet, 

2. 0,4 l Moddus 52 -71 78 20 som er bekæmpet. 

3. 0,8 l Moddus 125 -158 -9 -14 

4. 1,2 l Moddus 

5. 0,8 l Moddus - Agropol 

6. 0,8 l Moddus + Folicur 

86 

105 

94 

-150 

-72 

-121 

-92 

36 

98 

-52 

23 

24 

Dette forsøg blev høstet med en vandprocent på ca. 25%, 

og der har ikke været frøspild i nogen af parcellerne. 

7. 0,8 l Moddus +50N* 147 234 251 211 

LSD 67 128 42 133 Med et nettomerudbytte på 511 kg/ha er det klart, at 

* Kvælstof tildelt ca. 1. april. Vækstregulering og svampebekæmpelse foretaget ved et sådant forsøg giver stof til eftertanke. Det der giver 

skridning. 

merudbyttet er kvælstof og vækstregulering i kombina- 

6 

Kar. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

DLF-TRIFOLIUM PRODUKTIONSDATA 

Moddus. Forklaringen skal findes i lejesædskaraktererne. (Figur 2). 

Ved anvendelse af Moddus i marker, der ikke har fået tilstrækkelig 

med kvælstof, vil afgrøden være stående ved høst med stor risiko 

for frøspild. I led 7 ses, at afgrøden er gået i leje ved høst, men har 

været mere stående ved blomstring. Her er der sat ekstra frø af, og 

disse er ikke spildt ved høst. Det er specielt det ene forsøg (nr. 2), 

der har bidraget meget til det negative resultat, idet det var stående 

i 7-10 dage, hvor det skulle have været høstet, men ikke blev det 

på grund af dårligt vejr. Spildet blev efter høst vurderet til 400-600 

kg/ha i de behandlede parceller. Her ses, at der ved anvendelse 

Lejesæd 


Blomstring 

Figur 2. Lejesæd ved blomstring og høst. Gns. 3 forsøg. 0: ingen 

lejesæd, 10: helt i leje . 

Høst

Tabel 2. Kvælstof, vækstregulering, svampe og skadedyr i alm. rajgræs. Dosering: (kg)l/ha 


 

 

Produktions- 

DATA 

Alm. rajgræs, Herbus Gødet med 127 kg N/ha, JB 6 

Udbytte og merudbytte 

Brutto Brutto Netto Netto Lejesæd Lejesæd 

kg/ha rel. kg/ha rel blomstr. høst 

Led 1 Ubehandlet 1582 100 1582 100 10 8 

Led 2 1 + 40 kg N 105 107 72 105 10 9 

Led 3 2 + 0,8 l Moddus 468 130 378 124 7 7 

Led 4 3 + 0,25 l Folicur + 0,25 l Amistar 451 129 336 121 6 7 

Led 5 4 + 0,25 kg Karate 633 140 511 132 7 7 

LSD 167 

Gødet d. 23 marts, og sprøjtet d. 26 maj. 

tion. Marken er gødet med 127 kg N/ha, i alt er der gødet med 167 

kg N/ha i led 2-5. Ejendommen er en planteavlsejendom, hvor der 

ikke har været tilført husdyrgødning i mange år. 

Disse 4 forsøg viser, at det er muligt at hæve udbyttet ved at vækstregulere 

i alm. rajgræs. Forøgelsen af udbyttet sker ved at afgrøden 

er stående ved blomstring, og derved er i stand til at udnytte mere 

kvælstof. De viser også faren ved at vækstregulere marker, der ikke 

er gødet tilstrækkeligt, eller på anden måde ikke er helt i orden. 

Faren for frøspild ved høst skal ikke undervurderes, idet dårligt vejr 

kan gøre det umuligt at høste ved de 20-25% vand, som er nødvendigt, 

hvis der er vækstreguleret. 

Der er tilsyneladende stort potentiale i vækstregulering i alm. 

rajgræs, forudsat at der er gødet med tilstrækkelige mængder 

kvælstof. Vækstregulering med Moddus skal ske lige inden skridning, 

hvilket giver mulighed for en vurdering af afgrødens tilstand 

og ud fra denne samt klima og kvælstofniveau, kan der så tages 

stilling til evt. vækstregulering. Moddus er off label godkendt i 

frøgræsser med 0,4 l/ha. 

Etablering af alm. rajgræs i vårbyg 

Enårig rapgræs er et problem for frøkvaliteten i dansk produceret frø. 

I figur 1 ses antallet af marker med indhold af enårig rapgræs i almindelig 

rajgræs i de sidste 4 år. Vi kan se, at enårig rapgræs er et meget 

udbredt ukrudt, og at vi desværre har haft en stigning i de senere år. 

I figur 2 ses indholdet af enårig rapgræs i alle analyser. Nu kan man 

hævde, at et niveau på 0,1 til 0,2% ikke er alarmerende, da grænsen 

for certificering er 1%. Man skal imidlertid huske på, at inden vi når 

frem til denne analyse, har rapgræsset ydet en betydelig konkurrence 

i marken, og der er renset en betydelig mængde fra på renserierne. 

Dette betyder, at det økonomiske tab er langt større, end det tab avle- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ren kan se på sin afregning i form af fradrag ved beregning af normalkvalitet. 

Et andet problem vi står med, er at finde kvaliteter, der kan sælges til 

de kunder, der efterspørger den bedste kvalitet til specielle formål. Det 

kan være rullegræsproduktion eller græs anvendt til specielle formål 

eller markeder, f.eks. USA. I disse tilfælde er det ikke et spørgsmål, om 

der findes 0,1% i frøet i en almindelig prøve, men om det er fri for enårig 

rapgræs i en prøve, der i størrelse er 10 gange standardprøven. Af figur 

1 ses, at det ikke er nemt at finde sådanne partier. For at undersøge 

››› 

 

Figur 1.ProduktionsDATA: Marker med indhold af enårig rapgræs (%) Figur 2. ProduktionsDATA: % enårig rapgræs i alm. rajgræs.

Produktions- 

DATA 

 

 

Tabel 1. Rækkeafstand i vårbyg med udlæg. Dosering: l/ha. 

Rækkeafstand 

(cm) 

Udsæd 

Korn (kg/ha) 

Såmetode 

frø 

Ukrudtsbeh. 

3* 

8 

Udb./merudb. 

Forsøg 1 

(Hkg/ha) 


Udb./merudb. 

Forsøg 2 

(Hkg/ha) 

Udb./merudb. 

(Gnsn) 

(Hkg/ha) 

Led 1 12 120 1* 1,5 l Stomp 77,2 53,3 65,25 100 

Led 2 24 120 1* 1,5 l Stomp -3 -5,7 -4,3 93 

Led 3 24 100 2* -0,7 -3,5 -2,1 97 

Led 4 24 100 2* 1,5 l Stomp + 0,1 l DFF -0,2 -4,9 -2,5 96 

Led 5 24 100 2* 1,5 l Stomp -0,7 -1,5 -1,1 98 

Led 6 24 100 2* 0,1 l DFF 0,2 -1,3 -0,6 99 

LSD 1,8 2,8 ns 

1* Sået med frøsåkasse / 2* Radsåning af frø mellem kornrækker (24 cm) / 3* Alle parceller behandlet med 0,35 l/ha Oxitril + ovenstående 

hvilke muligheder vi har for at lave denne kvalitet, har vi igangsat ovenstående 

forsøg, hvor vi kombinerer etablering med anvendelse af kemikalier 

mod enårig rapgræs. En god etablering af frø er en meget vigtig 

del af frødyrkningen, dels selvfølgelig for at få en god jævn kraftig frøafgrøde, 

men også for at fremme afgrøden på bekostning af ukrudt, som 

f. eks. enårig rapgræs. Brug af ukrudtsmidler som DFF og Stomp, uden 

skade på afgrøden, er også afhængig af korrekt såning. 

I tabel 1 er vist resultaterne af to forsøg anlagt i foråret 2005. Begge 

forsøg ligger til høst i 2006, hvor der skal høstes alm. rajgræs, og resultaterne 

i år omhandler udbyttet i dæksæden samt etablering af frøafgrøden. 

I begge forsøg var bestanden af udlægget meget forskelligt 

i de to parceller sået med frøsåkasse og de øvrige. I forsøg 2 var der 

20-30 rajgræsplanter/m2 ved såning med frøsåkasse, mens der var 

160 -210 planter/m2 , når der var radsået. I forsøg 1 var rajgræsbestanden 

efter frøsåkassen på 30-40 planter/m2 , mens det ved radsåning 

Forsøg med etablering af alm. rajgræs i vårbyg. Til venstre vårbyg sået på 12 cm og frø drysset ud med 

frøsåkasse. Til højre vårbyg og frø sået på 24 cm rækkeafstand. 

Udb. 

(Gnsn) 

Rel. 

var 70-80 planter/m2 . I forsøg 2 var der efter såning en lang tør periode, 

hvor fremspiringen af det øverligt såede frø var dårlig. Den tørre 

periode er også årsagen til det relativt dårlige udbytte, idet buskningen 

blev for dårlig. En dårlig buskning vil give større udslag ved såning 

på dobbelt rækkeafstand. 

Ved sammenligning af led 1 med led 3-6 ses, at hvor korn og frø er sået på 

24 cm høstes et kornudbytte fra 96 til 99% af udbyttet i korn sået på 12 

cm i gennemsnit af de 2 forsøg. Det er specielt forsøg 2 med det dårlige 

udbytte, der trækker ned. I forsøg 1 var det ikke så tørt, og udbyttet har 

været godt, og ingen væsentlig nedgang ved såning på dobbelt rækkeafstand.I 

forsøg 1 observerede vi en tendens til mere aksnedknækning 

ved såning på 24 cm end ved såning på 12 cm. Det er vigtigt, at man ved 

såning på 24 cm vælger en sort med lav tendens til aksnedknækning og 

høster tidligt, hvad man i øvrigt altid bør gøre, når der er udlæg i marken. 

Ved sammenregning af de 2 forsøg er der ingen signifikant forskel på 

behandlingerne. 

Behandlingerne med Stomp og DFF har 

tilsyneladende ikke påvirket udbyttet. 

I gentagelsen, der blev behandlet med 

Stomp og DFF, var der en svidning af 

byggen, som hurtigt fortog sig. Desværre 

var fremspiringen af enårig rapgræs ikke 

stor i nogen af forsøgene, så virkningen af 

Stomp og DFF, er ikke nem at erkende, men 

vi høster udbytteforsøg i 2006 i rajgræsset, 

og herunder også indhold af enårig 

rapgræs. 

I disse forsøg var såmængden af frøet 8 

kg/ha. Markspiringen var 5%, hvor der er 

brugt frøsåkasse, mens den er op mod 

50%, hvor der er radsået. Det er klart, at 

man kan sænke udsædsmængden, når 

man går fra brug af frøsåkasse til såning 

på 24 cm række.


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktions- 

DATA 

Bekæmpelse af alm. rapgræs i alm. rajgræs 

I figur 1 ses indholdet af alm. rapgræs i analyser fra alm. rajgræs. Der 

ses en stigning i 2005, men indholdet i det rensede frø er stadig på et 

forholdsvis lavt niveau. Dette skyldes, dels at meget af frøet falder af i 

marken inden høst, og dels at vi kan rense en del fra på rensemaskinerne 

på grund af stor forskel i frøstørrelse. Det forhold, at frøet falder af 

inden høst, er med til at forværre problemet over årene. Selv om vi ikke 

har de store problemer i analyserne, vil konkurrencen i marken, og et 

større rensesvind ved rensning alligevel i mange tilfælde udløse behov 

for en bekæmpelse i marken. Alm. rapgræs har fra at være et ukrudt 

koncentreret i lavninger, bredt sig til hele marken. I 2005 anlagde vi to 

forsøg i marker forurenet med alm. rapgræs. Det ene af disse forsøg 

var anlagt i Tivoli udsået i renbestand, og resultatet af dette forsøg 

omtales her. Tivoli er en tetraploid sildig fodertype. 

Dette forsøg var anlagt i en mark med kraftigt tryk af alm. rapgræs, 

hvilket også ses af billedet. Som det ses af tabel 1, var merudbyttet for 

1 l/ha Primera Super 354 kg frø/ha. Effekten af 0,5 l/ha var ifølge tabellen 

ikke god nok, idet der var 31 planter tilbage efter sprøjtning (optalt 

1. juni). Som det også ses på billedet var effekten senere væsentlig 

bedre, idet rajgræsset kom op over det svækkede rapgræs. Derfor 

også det forholdsvis store merudbytte. Med en pris på 5 kr. for frøet er 

nettomerudbyttet ca. 1300 kr./ha. 

Tabel 1 

Forsøg meget forurenet med alm. rapgræs. Dosering: l/ha * 0: ingen skade, 10: helt skadet. 

Datobehandling 

Afgrøde- 

skade 

0-10* 

01-jun 

Tabel 2 

Forsøg med lidt forurening af alm. rapgræs. Dosering: l/ha * 0: ingen skade, 10: helt skadet. 

Datobehandling 

Alm. 

rapgræs 

Pl./m2 

01-jun 

Afgrøde- 

skade 

0-10* 

27-maj 

Brutto 

Udb./merudb. 

kg/ha 

Alm. 

rapgræs 

Pl./m2 

27-maj 

 

 

 

Figur 1. ProduktionsDATA. Indhold af alm. rapgræs i alm. rajgræs. 

Topic skadede afgrøden synligt, og vil sikkert under andre mindre 

gunstige vækstbetingelser gøre mere skade. I dette forsøg kom afgrøden 

sig og gav et fornuftigt merudbytte. 

Ud fra mængden af rapgræs i forsøget kan man undres over, at udbyttet 

i ubehandlet kan blive 1423 kg/ha. På et tidspunkt var der næsten 

kun rapgræs at se i parcellen. Alm. rapgræs modner imidlertid allerede 

først i juli, hvorefter frøene falder af, og stænglerne visner og sygner hen. 

Ved høst af rajgræsset midt i august var der ikke meget rapgræs tilbage, 

men de spildte rapgræsfrø spirede lystigt i bunden af marken. En del af 

Brutto 

udb./merudb. 

kg/ha 

Rel. 

Netto 

udb./merudb. 

kg/ha 

Rel. 

Svind 

rensning 

% 

Ubehandlet 0 0 762 100 762 100 19,1 

0,5 l Primera Super 03-maj 0 0 55 107 20 103 17,7 

1,0 l Primera Super 03-maj 0 0 28 104 -34 96 16,8 

1,0 l Primera Super 19-maj 0 0 31 104 -31 96 18 

0,1 l Topic 03-maj 0 0 -13 98 -34 96 19,2 

0,2 l Topic 03-maj 0 0 -9 99 -41 95 20,2 

LSD ns 

Brutto 

Rel. 

Netto 

Udb./merudb. 

kg/ha 

Netto 

Rel 

Svind 

rensning 

% 

Indhold 

af alm. 

rapgræs 

% 

Ubehandlet 0 42 1423 100 1423 100 23,1 0,4 

0,5 l Primera Super 28-apr 0 31 271 119 236 117 17,9 0,1 

1,0 l Primera Super 28-apr 2 5 354 125 293 121 16,5 0,0 

1,0 l Primera Super 13-maj 2 3 301 121 239 117 17,2 spor 

0,1 l Topic 28-apr 3 5 317 122 296 121 18,0 spor 

0,2 l Topic 28-apr 5 0 306 122 275 119 20,3 spor 

LSD 80

Produktions- 

DATA 

 

 

Forsøg med bekæmpelse af alm. rapgræs i alm. rajgræs. Parcel til venstre ubehandlet, til højre behandlet med 0,5 l/ha Primera Super, og næste 

parcel behandlet med 1,0 l/ha Primera Super. 

rapgræsset går dog i leje sammen med rajgræsset og her falder frøene ikke 

af. Renheden i renvaren var i orden i alle parceller, idet der ikke er problemer 

med at frarense evt. rapgræsfrø i tetraploid rajgræs. Der var dog en 

større svindprocent, nemlig 23% mod 16,5% i den Primera-behandlede 

parcel. Det ses dog også, at indholdet af alm. rapgræs i ubehandlet var 

0,4%, mens det var ubetydeligt i de behandlede parceller. 

Selve høsten besværliggøres også af rapgræsset, idet der er gengroning, 

og når rapgræsset går ned sammen med rajgræsset, bliver det 

vanskeligere at få afgrøden tør. 

I det andet forsøg vi anlagde, lykkedes strategien med at finde et 

rapgræsbefængt areal kun delvist. Marken vi anlagde forsøget i var inficeret, 

men desværre ikke særlig meget i det lille område, hvor forsøget 

blev anlagt. Dette viser i øvrigt, hvor svært det er at vurdere, hvor stort 

et problem man har med alm. rapgræs forud for evt. bekæmpelse. Resultatet 

af dette forsøg ses i tabel 2. Af dette forsøg kan det ses, at der ikke 

er konstateret nogen synlig afgrødeskade, og at forskellene i udbytte er 

ikke signifikante. Vi har i Primera Super et middel med god effekt på alm. 


rapgræs i rajgræs. Desværre er effekten på enårig rapgræs ikke eksisterende, 

så her søger vi stadig en løsning på problemet. I praksis er der set 

tilsvarende gode effekter på vindaks i alm. rajgræs. 

Primera Super har i foråret 2005 fået en off label godkendelse til anvendelse 

i alm. rajgræs med 0,5-1,0 l/ha tilsat 0,4 l/ha Isoblette. Der skal 

behandles ved begyndende strækning ved gode vækstbetingelser. 

Der kan forventes god effekt på alm. rapgræs, vindaks, agerrævehale 

og flyvehavre. 

Topic må ikke anvendes i alm. rajgræs.

Vækstregulering med Moddus er en standardbehandling i rødsvingel. 

I figur 1 har vi i ProduktionsDATA set på andelen af marker, der 

er vækstreguleret i de sidste 3 år. Figuren viser, at der i alle år har 

været en høj andel af marker, der er vækstreguleret. I de sidste 3 år 

er Moddus blevet dominerende og anvendes nu i 95% af markerne 

enten alene eller sammen med CCC. Af de marker, der blev vækstreguleret 

i 2004, hvor Moddus indgik, fik 13% Moddus rent, mens 

87% blev vækstreguleret med en blanding af Moddus og CCC. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Produktions- 

DATA 

Kvælstof og vækstregulering i rødsvingel 

Figur 1. Introduktion af Moddus i rødsvingel i årene 2002-2004. 

Der har været udført en del forsøg igennem årene, og der har været 

merudbytter på 150-200 kg/ha. De bedste resultater er opnået med 

0,8 l/ha Moddus eller 0,4 l/ha Moddus + 1,25 l/ha CCC udsprøjtet 

midt i maj. 

I 2005 har vi anlagt 3 forsøg i de nyere sorter Mystic, Corail og 

Maxima, alle med lange udløbere. Resultaterne af de 3 forsøg ses 

i tabel 1. 

Alle 3 forsøg er anlagt på jordtype JB 7. Mystic og Corail er 2. års 

marker, mens Maxima er en 1. års mark. I 2005 var vejret perfekt 

Tabel 1. Vækstregulering, Fusilade og ekstra N i rødsvingel. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. 

i bestøvningsperioden. I alle 3 forsøg var udbytteniveauet højt. I 

Mystic var der mest lejesæd i ubehandlet, og her var der også de 

største merudbytter for vækstregulering. Til gengæld var der ingen 

gevinst for ekstra kvælstof. 

I Corail var der meget lidt lejesæd i ubehandlet, men stadig merudbytte 

for vækstregulering og også for ekstra kvælstof. 

Forsøget med Maxima var anlagt i en meget tynd 1. års mark udlagt 

i vårbyg. Udbytteniveauet kom bag på alle, og det ses at alle parceller 

var stående ved blomstring. I denne situation er der naturligt nok 

mindre merudbytte for vækstregulering, men stort merudbytte for 

ekstra kvælstof. I efteråret er der gødet med 30 t/ha gylle anslået 

til 90 kg N/ha. Der kan stilles spørgsmålstegn ved N-virkningen af 

30 t/ha gylle udbragt på en tynd 1. års mark i efteråret. Ydermere er 

gyllen udbragt sent, det vil sige 1. oktober. 

Som det ses har virkningen af vækstreguleringen i alle tilfælde 

været god. Det har været diskuteret, om udbringning af CCC tidligt 

fulgt op af Moddus senere var en god ide. Sammenlagt viser de 3 

forsøg ved sammenligning af led 2 med 5 og 6 med 7, at det er lige 

så godt at køre CCC og Moddus sammen midt i maj som at dele. 

(Figur 2) 

Et andet spørgsmål er, om der i denne blanding kan tilsættes Fusilade 

uden skadevirkning, og ved sammenligning af led 4 og 5 ses at 

der ikke er problemer med dette, som også er den mest anvendte 

metode i praksis. Af figur 2 på side 12 ses, at nettomerudbytterne er 

mindre i led 3 og 4, hvilket selvfølgelig skyldes Fusilade, som også 

skal betales. Endelig ses, at der er merudbytte for tilførsel af ekstra 

30 kg N/ha ved den normale gødskning i marts i led 6 og led 7. 

Mystic Corail Maxima 

Udb./merudb. Lejesæd Udb./merudb. Lejesæd Udb./merudb. Lejesæd 

Beh. Stadium kg/ha 0-10* kg/ha 0-10* kg/ha 0-10* 

Led 1. Ubehandlet 1621 6 1911 2 1769 0 

Led 2. 1,25 CCC og 0,4 Mod. 31 og 50 208 1 155 0 107 0 

Led 3. 1,5 CCC og (0,4 Mod.+ 0,8 Fus.) 31 og 50 239 1 114 0 82 0 

Led 4. 1,5 CCC+ 0,4 Mod. + 0,8 Fus. 50 238 1 171 0 35 0 

Led 5. 1,25 CCC + 0,4 Mod. 50 298 1 98 0 31 0 

Led 6. 1,25 CCC og 0,4 Mod. + 30N** 31 og 50 171 2 287 1 347 0 

Led 7. 1,25 CCC + 0,4 Mod. + 30 N** 50 217 2 292 1 342 0 

**) Ekstra N tildelt i marts. 

LSD 78 40 69 

N-mængde (efterår+ forår) 70+25 64+50 90+20 

Fus. = Fusilade, Mod. = Moddus.

Produktions- 

DATA 

Forsøg på Langeland med vækstregulering af rødsvingel. 

 

 

Ved vurdering af merudbyttet for ekstra 30 kg N/ha, skal der tages 

højde for, at vi har haft et perfekt vejr til bestøvning, og derfor kan 

afgrøden bære mere kvælstof end i et år med meget nedbør i perioden. 

Det ses også, at der er meget forskel i de 3 forsøg med hensyn 

til merudbyttet for kvælstof. I en 2. års Mystic på Langeland har der 

ikke været merudbytte, mens der i Corail på Lolland, og Maxima på 

Stevns har været store merudbytter. Langeland har altid udmærket 

sig ved at være et område, hvor vi skal passe på med ikke at gøde 

rødsvingel for hårdt i foråret, hvilket fører til for kraftige afgrøder. 

Det er dog sandsynligt at vort niveau for kvælstof i rødsvingel er 

for lavt i øjeblikket. Dette skyldes, at alle hidtidige forsøg er udført 

i ikke vækstregulerede marker, og i sorter med andre egenskaber 

end de nye. Derfor er det vigtigt at få udført forsøg, der belyser 

kvælstofbehovet i denne situation. 

I disse 3 forsøg er der signifikant virkning af ekstra 30 kg N/ha i 

kombination med Moddus og CCC (figur 2). 

I rødsvingel skal der vækstreguleres med 0,4 l/ha Moddus + 1,25 

l/ha CCC 750 midt i maj under gode vækstbetingelser. Der kan 

iblandes Fusilade til bekæmpelse af grove græsser. I Commutata 

kg/ha 

2200 

2000 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 


Vækstregulering i rødsvingel 


Figur 2. Brutto- og nettoudbytter i rødsvingel. 

Bruttoudb. 

Nettoudb. 

og Trichophylla gruppen har tidligere forsøg vist bedst resultat ved 

anvendelse af 0,8 l/ha Moddus uden CCC. 

Ved gødskning med 70 N/ha om efteråret har det hidtil været normalt 

at anvende 30 kg N/ha om foråret i sorter med lange udløbere. Der 

bør fremover, når der vækstreguleres, anvendes 10-20 kg mere 

om foråret afhængig af afgrødens udvikling. Moddus er off label 

godkendt i frøgræsser med 0,4 l/ha.

Væselhale er blevet et alvorligt problem i rødsvingeldyrkningen i 

Danmark. I ProduktionsDATA kan vi se, at antallet af marker med 

væselhale er steget markant igennem de sidste 10 år. (Figur 1). I 

2005 er det over 40% af arealerne, der indeholder væselhale i større 

eller mindre mængde. 

I figur 2 ses, at det gennemsnitlige indhold toppede i 2002 med tæt 

på 0,1%, og det er faldet siden. 

Umiddelbart kan der være en modsætning i de to kurver, men de 

viser, at udbredelsen er blevet større, men at indholdet i de inficerede 

partier er blevet mindre. Dette kan skyldes, at man tager 

problemet mere alvorligt i markerne, men der kan også være tale 

om, at vi er blevet bedre til at rense væselhale fra på vore rensemaskiner. 

Toppen på kurven i 2002 skyldes sandsynligvis, at det 

var meget fugtigt i efteråret 2001 med mange opkørte og hullede 

marker til følge. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

% 

0,050 

0,045 

0,040 

0,035 

0,030 

0,025 

0,020 

0,015 

0,010 

0,005 

0,000 


 

 

Væselhale – et problem i rødsvingel 

Figur 1. Marker med indhold af væselhale i analysen (%). * Ikke alle 

partier færdiganalyseret i 2005. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 2. Gns. indhold af væselhale i alle rødsvingelpartier (%). 

* Ikke alle partier færdiganalyseret i 2005. 

Vi har også set på, hvorledes de forskellige udlægsmetoder påvirker 

indholdet af væselhale. Langt den største del af rødsvingel 

udlægges i vintersæd, og det ser ud til, at netop denne metode er 

medvirkende til at få opformeret væselhale (fig. 3) I marker udlagt 

i vårbyg i stedet for vinterhvede er der et markant lavere indhold af 

væselhale i analyserne. Derfor vil det være en oplagt måde at reducere 

problemet på i de egne og hos de avlere, hvor der er et stort 

problem. Vi har også set på, om der er mindre væselhale i analyserne 

i 2. års marker i modsætning til 1. års marker, og resultatet er, at 

der ikke er nævneværdig forskel på, om markerne er 1. eller 2. års. 

VINTERHVEDE VÅRBYG ÆRTER 

Produktions- 

DATA 

Dette er overraskende, da vi egentlig har haft på fornemmelsen, at 

problemet aftog til 2. høstår, når marken blev tættere. Vi kan dog 

ikke genfinde dette i vores ProduktionsDATA. 

1. Høstår 

2. Høstår 

Fig. 3. Indhold af væselhale i rødsvingel (%), opdelt efter udlægsmetode 

(gns. af høstårene 1994 – 2005). 

Forsøg på Danmarks JordbrugsForskning har vist, at det bedste 

middel til bekæmpelse af væselhale er Stomp. Disse forsøg er foretaget 

på den måde, at man har udsået væselhale i renbestand og 

derefter sprøjtet med en lang række midler for at finde det bedste. 

I 2005 har Agrogården på Fyn udført et forsøg med bekæmpelse af 

væselhale. Forsøget er sponsoreret af DLF-TRIFOLIUM, og derfor bringer 

vi her resultatet. Forsøget er anlagt i en rødsvingelmark, hvor der i 

1. års marken er konstateret store problemer med væselhale. Efter høst 

er der så behandlet med forskellige mængder af Stomp på forskellige 

tidspunkter. Det er vigtigt med Stomp, at man behandler før fremspiring 

af væselhale, og i dette tilfælde er det noteret, at væselhale er begyndt 

at spire d. 25. august. Forsøget viser, at behandling med 2 + 2 l/ha Stomp 

med 14 dages mellemrum eller 4 l/ha på en gang giver en vis bekæmpelse 

af væselhale. Da væselhale spirer over en lang periode, er det 

vanskeligt at opnå en effekt på linie med det, der er set i forsøgene ved 

DJF, hvor frøene er sået, og derfor spirer mere ensartet. 

Bekæmpelse af 

væselhale (l/ha) 

Behandlingsdato 

% dækning 

væselhale 

Ubeh. 27 

2 l Stomp 11.aug. 22 

2 l Stomp 18.aug. 15 

2+2 l Stomp 11.+25. aug. 8 

2+2 l Stomp 18. aug.+ 2.sept. 10 

4 l Stomp 11. aug. 12 

4 l Stomp 25. aug. 7 

Hvis der i 1. års marken er konstateret pletter med forekomst af 

væselhale (typisk på forpløjninger), kan der udsprøjtes 2+2 l/ha 

Stomp med 10-14 dage mellemrum, og første gang når spiringen af 

væselhale begynder. Dette er ikke en 100% løsning på problemet, 

men vil have en reducerende effekt på væselhale. Marker med kraftig 

forekomst af væselhale bør ompløjes.

Produktions- 

DATA 

Høst af FrøavlsFORSØG i engsvingel. 

 

 

Kvælstof og vækstregulering i engsvingel 

I engsvingel er antallet af udførte forsøg i Danmark meget minimalt. 

Ud fra dyrkningspraksis i rødsvingel og strandsvingel ville 

man forvente at engsvingel også ville kvittere for vækstregulering. 

Vi har anlagt et enkelt forsøg, og resultatet ses i tabel 1. 

Som det ses, har der ikke været effekt af behandlingerne på hverken 

udbytte eller lejesædskarakter. 

Det er lidt overraskende, at effekten udebliver, når man tænker på 

hvilke effekter der ses i de øvrige forsøg, vi har i andre arter. Der er 

ikke gjort nogen notater om evt. nattefrost i forbindelse med sprøjtningen, 

men der forekom nattefrost i perioden omkring sprøjtetids- 

14 


punktet den 12. maj. Heller ikke bekæmpelse af svampe og tildeling 

af ekstra kvælstof har givet udslag på udbyttet. Af figur 1 ses, at 

nettomerudbytterne naturligvis er negative. Vi vil fortsætte med 

forsøg i 2006. 

 

 

 

 

 

 

 

Tabel 1. Vækstregulering af engsvingel. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. 

Engsvingel Jamaica 


Figur 1. 

 

 

Gødet med 39 kg N efterår og 70 kg N forår. 

Udbytte og 

merudbytte (kg/ha) Rel. 

 

 

Lejesæd* 

Blomstring Høst 

Led 1 Ubehandlet 916 100 9 10 

Led 2 0,8 l Moddus 12.5 19 102 9 10 

Led 3 0,8 l Moddus + 0,35 l Folicur 12.5+ 7.6 25 103 9 10 

Led 4 40 N 8.4 10 101 9 10 

Led 5 40 N + 0,35 l Folicur 8.4 + 7.6 13 101 9 10 

Led 6 40 N + 0,8 l Moddus + 0,35 l Folicur 8.4 +12.5 +7.6 21 102 9 10 

Led 7 40 N + 0,8 l Moddus 8.4 + 12.5 -54 94 9 10 

LSD ns

Vækstregulering med Moddus er i de sidste to år blevet meget udbredt 

i strandsvingel. I vor ProduktionsDATA har vi set på omfanget af vækstregulering, 

og det ses, at der her virkelig er sket en ændring i de sidste 2 

år. I 2002 blev der stort set ikke vækstreguleret, i 2003 blev der vækstreguleret 

i 60% af markerne og i 2004 i 75% af markerne. I disse vækstregulerede 

marker blev 72% vækstreguleret med en blanding af Moddus 

og CCC. Dette skyldes naturligvis, at man kender denne blanding fra 

rødsvingel, og at den billiggør behandlingen, resten blev vækstreguleret 

med Moddus. Forsøgene i de sidste 2 år viser imidlertid, at det er 

0,8 l/ha, der er den bedste og mest rentable løsning i strandsvingel. I 

2005 vil andelen af vækstregulerede marker sandsynligvis være steget 

yderligere, men disse tal kender vi ikke endnu. 

Forsøg har vist store merudbytter for vækstregulering , og vi anlagde 

2 forsøg i 2005 til at belyse emnet yderligere. I tabel 1 er vist 

resultatet af det ene af disse forsøg. 

I dette forsøg er der klart udslag for vækstregulering og kvælstof . Uden 

ekstra kvælstof er der merudbytte for Moddus helt op til 1,2 l/ha. 

Merudbyttet for kombinationen af 0,8 l/ha Moddus og 50 kg N/ha 

er 355 kg frø brutto, eller 262 kg frø netto, svarende til 1500 kr./ha. I 

dette forsøg er det ekstra kvælstof tildelt tidligt, hvilket i forsøg ved 

Danmarks JordbrugsForskning har været den bedste fremgangsmåde, 

frem for at tildele ekstra senere i f. eks. maj måned. Merudbyt- 


 

 

Produktions- 

DATA 

Kvælstof og vækstregulering i strandsvingel 

tet for ekstra kvælstof alene, når man vækstregulerer med 0,8 l/ha 

Moddus, er 200 kg frø/ha brutto, eller 162 kg frø/ha netto (led 3 og 

led 6). Det er bemærkelsesværdigt, at der er merudbytte for ekstra 

N ved en grundgødskning på 178 kg. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det andet forsøg blev ved en fejl først gødet i maj måned, og vi 

kan derfor ikke regne gennemsnit på begge forsøg, da de ikke er 

udført efter samme plan. I tabel 2 er vist resultatet for dette forsøg, 

og det ses, at der er mindre merudbytte for ekstra kvælstof, (led 6 

sammenlignet med led 3) nemlig 41 kg frø/ha brutto og 3 kg frø/ha 

netto. Det er sandsynligt, at dette skyldes, at det ekstra kvælstof er 

udbragt i maj frem for ved vækststart. Merudbyttet for vækstregulering 

er også markant her. 

Tabel 1. Forsøg 1 Strandsvingel Cochise 2 års. Jb 9, N: 60+118=178 kg. N/ha i alt. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. 

Udbytte/merudbytte 

kg/ha 

Tabel 2. Forsøg 2 Strandsvingel Starlet 1 års udlagt i vårbyg. Jb 6, N: 85+99=184 kg. N/ha i alt. Dosering: (kg)l/ha * 0: ingen lejesæd, 10: helt i leje. 

Udbytte/merudbytte 

kg/ha 

Fig.1. Vækstregulering i strandsvingel. Gns. af 2 forsøg. 

Rel. 

Blomstring 

lejesæd* 

Høst 

lejesæd* 

Afgrøde- 

højde blomstring 

Led 1 Ubehandlet 1612 100 0 8 106 

Led 2 0,4 l Moddus 288 118 0 3 101 

Led 3 0,8 l Moddus 420 126 0 1 95 

Led 4 1,2 l Moddus 405 125 0 0 85 

Led 5 1,2 l Moddus + 50 N 532 133 0 1 94 

Led 6 0,8 l Moddus + 50 N 461 129 0 1 96 

LSD 103 

Ekstra N er tildelt 20 maj 

Rel. 

Blomstring 

lejesæd* 

Høst 

lejesæd* 

Afgrøde- 

højde blomstring 

Led 1 Ubehandlet 1549 100 0 7 89 

Led 2 0,4 l Moddus 110 107 0 3 78 

Led 3 0,8 l Moddus 155 110 0 2 75 

Led 4 1,2 l Moddus 251 116 0 1 73 

Led 5 1,2 l Moddus + 50 N 351 123 0 1 75 

Led 6 0,8 l Moddus + 50 N 355 123 0 3 79 

LSD 49 

Ekstra N tildelt 12 april.

Kar. 

8,0 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 

 

 

Lejesæd 

Led 1 Led 2 Led 3 Led 4 Led 5 Led 6 

Fig. 2. Lejesædskarakter ved høst. (Gns. af to forsøg.) 0: ingen 

lejesæd, 10: helt i leje. 

Vækstreguleringen er udført ens i de to forsøg, og i figur 1 er vist 

resultaterne af de led, hvor der kun indgår vækstregulering og 

ikke ekstra kvælstof. Det ses, at nettomerudbyttet for vækstregulering 

er stigende med stigende mængde Moddus, men at forskellen 

på 0,8 og 1,2 l/ha Moddus er meget lille. Virkningen af Moddus 

i strandsvingel er meget synlig i afgrøden. Strålængden bliver 

forkortet med 13 cm ved 0,8 l/ha og 19 cm ved 1,2 l/ha (fig. 3). 

Ved behandling med 0,8 og 1,2 l/ha er afgrøden stående ved høst 

(fig.3). Da strandsvingel er spildsom, er det klart, at der ligger en 

fare i en alt for stående afgrøde, og derfor er det nødvendigt med 

cm. 

120 

100 

80 

60 

40 

20 


0 

Led 1 Led 2 Led 3 

Afgrødehøjde 


Figur 3. Afgrødehøjde ved blomstring.( Gns. af to forsøg) 

enten skårlægning eller direkte høst ved høje vandprocenter (25- 

30%) for at undgå frøspild. 

Disse forsøg viser i overensstemmelse med tidligere forsøg udført 

ved Landscentret, at strandsvingel betaler godt for vækstregulering. 

De højeste nettomerudbytter fås ved anvendelse af 0,8 l/ha 

Moddus. Samtidig viser vore forsøg, at der er merudbytter for ekstra 

kvælstof, selv om markerne er gødet med 180 kg N/ha. I foråret skal 

alt kvælstof tildeles tidligt. Moddus er off label godkendt i frøgræsser 

med 0,4 l/ha. 

Ved vækstregulering af strandsvingel undgår man lejesæd, og derved er afgrøden lettere at tærske direkte på roden.

I 2004 havde vi mange partier af alm. rajgræs og strandsvingel, 

der havde en kraftigt reduceret spireevne. På et tidspunkt blev vi 

opmærksomme på, at sygdommen Blind Seed Disease (BSD), som 

er et problem i andre frøproducerende områder i verden, måske 

kunne være medvirkende til de dårlige resultater. Vi fik analyseret 

en del af de partier, der spirede dårligt, og fandt, at der ikke var 

grund til at tro, at sygdommen havde indflydelse på den dårlige 

spireevne i strandsvingel, men at der i nogle enkelte partier af alm. 

rajgræs fandtes smitstof af sygdommen, specielt i 2.års marker, der 

kunne forklare de lave spireevner. 

Sygdommen er en svampesygdom (Gloeotinia granegera), der 

trives specielt godt under kolde og fugtige forhold i juni og juli 

måned- præcis, de betingelser vi havde i 2004. Svampesygdommen 

er ikke rapporteret i Danmark siden 1950- og 60-erne, og dukkede 

pludselig op i Danmark igen. 

Fra udlandet ved vi, at bekæmpelse af svampen kan ske med Folicur 

lige omkring blomstringstidspunktet. For at undersøge dette under 

danske forhold, anlagde vi et forsøg i en mark med strandsvingel, 


 

 

Lave spireevner i strandsvingel høst 2004 gav mistanke om, at BSD måske var en medvirkende årsag. 

Bekæmpelse af Blind Seed Disease i 

strandsvingel 

Tabel 1. Bekæmpelse af BSD i strandsvingel. Dosering: l/ha 


Udbytte 

kg/ha 

Produktions- 

 

DATA 

hvor vi i 2004 havde problemer med lav spireevne, og hvor svampen 

var konstateret i frøvaren. 

Resultaterne ses i tabel 1. 

Der er ikke konstateret BSD i nogen af prøverne, og der er ikke 

signifikante merudbytter for behandlingerne, hvilket ikke er overraskende, 

da der ikke er hverken meldug eller rust i forsøget. Der 

er en minimal forskel på angrebet af bladplet. 

Det gode tørre og varme vejr vi havde i år, har ikke givet svampen 

mulighed for at trives og vi kan glæde os over, at der i år heller ikke 

ser ud til at være problemer med spireevnen generelt i vort frø i 

høst 2005. 

Belært af sæson 2004 må vi konstatere, at BSD igen er fundet i 

Danmark, og ud fra de erfaringer, der er fra især New Zealand og 

Oregon, er det en svamp, vi skal være opmærksomme på i kolde 

og våde forsomre. 

Udbytte 

rel. 

BSD 

% 

2. års Montserrat 

Spireevne 

% 

Meldug 

% 

Ubehandlet 1220 100 0 97 0 0 8 

0,5 l Folicur 21-jun 54 104 0 96 0 0 8 

0,5 l Folicur 30-jun 30 102 0 94 0 0 7 

0,5 + 0,5 l Folicur 21 + 30 juni 74 106 0 96 0 0 7 

LSD ns 

Rust 

% 

Bladplet 

%

Produktions- 

DATA 

Kvælstof og vækstregulering i engrapgræs 

I engrapgræs har det ikke været særlig udbredt at vækstregulere. 

Fra forsøg i Oregon har vi imidlertid set nogle meget store merudbytter 

for vækstregulering med Moddus, hvilket selvfølgelig har 

gjort spørgsmålet mere interessant. Vi har dog i forsøg udført af 

Landscentret i 2004 ikke set positive resultater af vækstregulering. 

Et andet problem i engrapgræsdyrkningen er, at vi har relativt 

få forsøg til dokumentation for kvælstofbehovet i arten. Vi har 

derfor anlagt 3 forsøg i 2. års marker af sorten Balin, hvor 3 doser 

af Moddus er afprøvet med og uden ekstra kvælstof. Alle forsøg 

Tabel 1. Engrapgræs vækstregulering, og ekstra kvælstof. 3 forsøg. Dosering: (kg)l/ha 

Udbytte og merudbytte brutto (kg/ha) 

Ser vi på gennemsnittet af 

Forsøg 1 Rel. udb. Forsøg 2 Rel.udb. Forsøg 3 Rel.udb. 

Gns.3 

forsøg. 

Rel.udb. 

de 3 forsøg og regner nettomerudbytter 

ud (fig. 2), ses at 

Led 1 

Led 2 

Led 3 

Led 4 

Ubehandlet 

0,4 l Moddus 

0,8 l Moddus 

1,2 l Moddus 

1151 

-119 

-112 

-89 

100 

90 

90 

92 

823 

7 

106 

113 

100 

101 

113 

114 

800 

-32 

-56 

29 

100 

96 

93 

104 

925 

-48 

-20 

18 

100 

95 

98 

102 

der ikke er økonomi i vækstregulering 

i disse forsøg, 

når der gødes normalt. Ved 

Led 5 0,4 l Moddus +50N 35 103 115 114 80 110 76 108 vurdering af forsøgene skal 

Led 6 0,8 l Moddus +50N -59 95 120 115 94 112 52 106 det også tages i betragtning 

Led 7 1,2 l Moddus +50N -36 97 262 132 136 117 121 113 at vejret i blomstringspe- 

LSD 55 59 80 94 

rioden var godt, og behovet 

ligger på jordbundstype 6-7, og resultaterne ses i tabel 1. I forsøg 1 

for vækstregulering derfor 

er der et signifikant mindreudbytte for vækstregulering. I forsøg 2 mindre. Et andet forhold, som har påvirket resultaterne, er, at det var 

er der et signifikant merudbytte for alle behandlinger undtagen 0,4 meget blæsende i perioden op til skårlægning, og der har derfor været 

l/ha Moddus. I forsøg 3 er der et signifikant merudbytte for ekstra en vist dryssespild. Dette var værst i forsøg 1 og 3, der blev skårlagt efter 

kvælstof i kombination med Moddus. I dette forsøg er der gødet 

med ajle i efteråret (11. oktober), og virkningen af dette er måske 

denne periode, mens forsøg 2 blev skårlagt inden det dårlige vejr. 

lidt usikker. Når man sammenregner alle 3 forsøg, er der et signifi- Ud fra de forsøg, der indtil dato er udført i engrapgræs i Danmark, er 

kant merudbytte på 121 kg frø/ha for ekstra kvælstof i kombination der ikke dokumentation for at vækstregulere engrapgræs generelt 

med 1,2 l/ha Moddus. Hvis vi sammenholder de 3 led, der har fået ved det gødningsniveau, der er gældende i dag. Disse forsøg peger 

Moddus og ekstra kvælstof, med de 3 led der kun har fået Moddus, imidlertid på, at der også i denne art er mulighed for at forbedre vore 

kan vi få et tal for, hvad ekstra kvælstof giver, når der vækstregu- udbytter ved en kombination af højere kvælstoftildeling og anvenleres 

(tabel 2). Merudbyttet for vækstregulering hænger sammen delse af Moddus. Vi vil derfor forsøgsmæssigt forfølge dette yderligere 

med lejesæd, som i ingen af forsøgene var særlig udtalt. I forsøg 1 i de kommende år. I engrapgræs kan man ved rettidig skårlægning til 

var der ikke lejesæd ved blomstring, mens der var mere lejesæd i en vis grad formindske faren for frøspild inden høst, således at dette 

forsøg 3 og mest i forsøg 2. I figur 1 ses lejesædskaraktererne ved 

høst som gennemsnit af de 3 forsøg, og der var god virkning af 

problem ikke er så stort som i andre arter. 

vækstreguleringen også ved tildeling af ekstra kvælstof. 

 

Tabel 2. Merudbytte for 50 kg N/ha ekstra når der vækstreguleres. 

Udbytte og merudbytte 

brutto (kg/ha) 

Vækstreguleret (gns. 

0,4- 0,8-1,2 l/ha) + 50N 

Vækstreguleret 

(gns. 0,4- 0,8-1,2 l/ha) 

Forsøg 

1 

Forsøg 

2 

Forsøg 

3 

Gnsn. 

3 forsøg 

1131 989 903 1008 

1044 898 780 908 

Merudbytte for 50 kg N/ha 87 91 123 100 

18 

 

 

 

 

 

 

 

 

2,5 3 

Kar. 

3,5 

1,5 2 

0,5 1 


0 


Lejesæd ved høst 

Led 4 Led 5 Led 6 Led 7 

Fig. 1. Lejesædskarakterer ved høst. Gns. af 3 forsøg. 0: ingen 

lejesæd, 10: helt i leje. 

 

 

 

Figur 2. Brutto- og nettomerudbytter som gennemsnit af de 3 

forsøg.

Skårløftning af hvidkløver 

”Den bedste skårløfter og den bedste forrentning af sin skårløfter 

opnås på den, der aldrig kommer ud af maskinhuset.” Så tvetydigt 

lyder et gammelt mundhæld. I de ”bedste” år er der nemlig 

ideelle vejrbetingelser fra skårlægning til høst – og skårløftning er 

unødvendigt! Ikke desto mindre var DLF-TRIFOLIUM vært ved en 

skårløfterdemonstration i hvidkløver på Oreby Gods i starten af 

august 2005. 

Skårløfteren kommer især til sin ret i de vanskelige høstår. De 

år, hvor nedbøren presser skåret ned på jorden og genvæksten 

overgror skåret, må skårløfteren ud og finde skåret, løfte det op 

i solen, væk fra jorden og op i vinden, hvor skåret igen kan tørre. 


Produktions- 

DATA 

Disse forhold var fremherskende i 2005 i de uger, hvor hvidkløveren 

skulle høstes. Skårløfteren finder også anvendelse i skårlagt 

engrapgræs. Skårløftningen skal helst ske så skånsomt, at skåret 

forbliver sammenhængende, så spildet fra behandlingen bliver 

mindst muligt. 

På skårløfterdemonstrationen blev der fremvist 4 forskellige 

løftere. Alle 4 var mere eller mindre hjemmegjorte og modificerede. 

Alle kunne løse opgaven, men der var forskel mellem de forskellige 

modeller i fleksibilitet, skånsomhed og kapacitet. Du kan se 

flere billeder fra demonstrationen på vor hjemmeside: www.dlf. 

dk/upload/skårløfterdemo_2005a.pdf 

Fabrikat Bredde Fordel Ulempe 

Prela Ét skår (7/8 fod) 

Skånsom, løfter effektiv fremadrettede 

fingre 

Lav kapacitet. Kan klumpe omkring tromle. 

Ombygget Class tromle pick-up Ét skår (7/8 fod) Skånsom, hjemmelavet, få stop Fingre vinkelret på tromle. Lav kapacitet 

Ombygget Dekker bælte pick-up To skår (14/16 fod) 

To skår. Kan monteres som pickup 

på mejetærsker, kan løfte 

forskellige skårbredder 

Kræver stabil ramme. Aflægger skår mere 

aggresivt 

Sammenbygget 3 x 8 fods 

Farendløse bælte pick-up 

Tre skår (24 fod) 

Stor kapacitet, div. udstyr som 

skårbrædder, skårbøjle m.m. 

Stiller krav til skårlæggerbredde (3 x 8 fod) 

Jævn mark og præcis skårlægning 

Prela Ombygget Class tromle pick-up 

Ombygget Dekker bælte pick-up Ombygget Farendløse bælte pick-up

Produktions- 

DATA 

Returtærskesystem til mejetærskere i 

forbindelse med høst af engrapgræs 

En del frøavlere af engrapgræs har investeret i et ekstra returtærskesystem 

til deres mejetærsker. Returtærskesystemet består af en 

opsamlerbakke bag soldkassen, hvorfra overløbet ved hjælp af en 

blæser transporteres frem til sluget i maskinen til endnu en tærskning 

og rensning. 

Opsamlerbakke bag soldkasse 

Blæser der transporterer materialet frem i maskinen 

Indføring i sluget på mejetærsker 

20 


Prisen for et returtærskesystem er ca. 50.000 kr. afhængig af fabrikat. 

De største fordele ved en returtærsker opnås ved højere kapacitet, 

når soldkassen er den begrænsende faktor, eller når frøet er meget 

uldent. 

I 2005 har DLF-TRIFOLIUM sammen med frøavlere på Sjælland lavet 

nogle test af returtærskere på Claas mejetærskere ved høst af skårlagt 

engrapgræs. 

Testen er lavet med returtærskesystem monteret på Claas Lexion 

540. En almindelig rystemaskine. Der opsamles fire skår ad gangen. 

Der regnes med en samlet bredde på 7,5 m. 

Spildet efter mejetærskerne er opsamlet på 3 m lange baner af 

plastik, der rulles ud under mejetærskeren. Spildet er det samlede 

spild fra både sold og rystere. Det opsamlede materiale er først 

soldet og den samlede mængde rent frø, der er spildt, er bestemt 

ved prøverensning. Der er kørt med samme indstilling på mejetærskerne 

inden for de enkelte arter. Kun hastigheden varieres. En øget 

hastighed har derfor ikke medført ændring i indstilling. 

Konklusion: 

Spildmålingerne viser, at montering af returtærsker på mejetærskeren 

i disse tests kunne være med til at reducere spildet og øge 

tærskekapaciteten. Den største effekt ses ved høst af meget uldent 

engrapgræs. 

fr 

ø/ 

ha) 

g 

k 

( 

d 

l 

i 

p 

S 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Tærskespild i skårlagt engrapgræs Balin. 

Med og uden returtærsker. Claas Lexion 540. 

Høst 2005 

80 

69 

Med retur Uden retur 

120 118 

Fig. 1 

I figur 1 ses tærskespildet i engrapgræs Balin. Spildet med returtærsker 

monteret går fra 69 kg/ha til 85 kg/ha ved hastigheder på 

henholdsvis 0,8 – 1,8 km/t. Spildet øges med ca. 40 kg frø/ha, når der 

køres uden returtærsker. 

73 

0,8 km/t 1,3 km/t 1,8 km/t 

0,6 ha/t 0.975 ha/t 

Hastighed 

1,35 ha/t 

85

fr 

ø/ 

ha) 

g 

k 

( 

d 

l 

i 

p 

S 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

Tærskespild i skårlagt engrapgræs Oxford. 

Med og uden returtærsker. Claas Lexion 540. 

Høst 2005 

159 

11 

Med retur Uden retur 

174 

76 

Fig 2. 

Spildmålinger i skårlagt engrapgræs af sorten Oxford ligger på 159 

kg/ha ved 0,8 km/t og på 219 kg/ha ved 1,4 km/t. Her reduceres spildet 

med ca. 100 kg frø/ha ved montering af returtærsker. Frøet er meget 

uldent i sorten Oxford. 

I de tre forskellige sorter og de tre forskellige høstsituationer er 

konklusionen: 

Returtærskersystemet kunne reducere spildet med følgende 

mængder: 

Engrapgræs Compact : ca. 20 kg/ha 

Engrapgræs Balin: ca. 40 kg/ha 

Engrapgræs Oxford: ca. 100 kg/ha 

Testen viser en klar sammenhæng mellem hastighed og spild. Både 

med og uden returtærskesystem. Men både i Compact og Balin er 

det muligt at øge hastigheden med ca. 0,5 km/t (0,375ha/t) ved 

montering af returtærsker uden spildet øges, når hastigheden er i 

intervallet 0,8 til ca. 2 km/t. I sorten Oxford vil der med returtærske- 

196 

157 

219 

0,8 km/t 1,0 km/t 1,2 km/t 1,4 km/t 

Hastighed 

Tærskespildet i engrapgræs kan reduceres ved montering af returtærskesystem. 

90 

fr 

ø/ 

ha) 

g 

k 

( 

d 

l 

i 

p 

S 

250 

200 

150 

100 

50 


0 

Produktions- 

DATA 

Tærskespild i skårlagt engrapgræs Compact. 

Med og uden returtærsker. Claas Lexion540 

Høst 2005 

Med retur 

Uden retur 

192 

48 

30 

81 

60 

Fig. 3. 

Returtærskeren har reduceret spildet med ca. 20 kg/ha. Ved hastigheder 

over 2 km/t er rystespildet for stort, især når der høstes under 

ugunstige forhold. Compact er en sort med begrænset mængde 

frøuld, derfor er spild over soldet sjældent et problem. 

system kunne høstes med både lavere spild og øget kapacitet, da 

samtlige spildmålinger ved alle de målte hastigheder og returtærsker 

monteret, ligger under spildet i de kørsler, hvor returtærsker 

ikke er monteret. 

Anvendelse af returtærskesystem på sin mejetærsker er ikke en 

garanti for, at man ikke spilder. Man skal heller ikke lade for meget 

materiale gå i returen og dermed overfodre maskinen, for så arbejder 

den ikke optimalt. Men en returtærsker vil i mange tilfælde 

kunne reducere spildet og/eller øge kapaciteten i forbindelse med 

høst af engrapgræs, under forudsætning af, at man til stadighed 

justerer maskinen i takt med, at høstforholdene ændres i løbet af 

dagen. 

154 

175 

1 km/t 2 km/t 3 km/t 4 km/t 

0,75 ha/t 1,5 ha/t 2,25 ha/t 3,0 ha/t 

Hastighed

Produktions- 

DATA 

Nyt fra DLF-TRIFOLIUM's 

forsøgsmark på Bramstrup Gods 

I demonstrationsparcellerne på Bramstrup har der i vækståret 

2004-2005 været afprøvet en lang række forskellige ting inden for 

frøavl. Græsukrudt i frøavlen ses som et større og større problem, 

og derfor har græsukrudtsbekæmpelse haft høj prioritet. Græsukrudtsbekæmpelse 

er ikke kun kemi, men også i høj grad såmetoder, 

jordbehandling samt dyrkningsstrategier i det øvrige sædskifte. 

Der er ikke i 2005 høstet udbytte i nogle af observationsparcellerne, 

og derfor bygger alle resultater og konklusioner på bedømmelser 

og vurderinger. Det kræver derfor yderligere udbytteforsøg inden, 

der kan foretages klare konklusioner. Denne type forsøg er bl.a. de 

omtalte FrøavlsFORSØG, der er omtalt andet steds i dette hæfte. I 

tålsomhedsforsøgene i efterårsudlagt alm. rajgræs med forskellige 

græsukrudtsstrategier, er følgende resultater observeret i efteråret 

2004 og foråret 2005. 

Bedømmelse/optælling: 

Der er afprøvet 36 forskellige strategier. I skemaet er det kun de 

strategier med de bedste virkninger, der er medtaget. 

Konklusionen er følgende: 

Den bedste og mest skånsomme behandling er ved anvendelse 

af: 1 tbl. Express pr. ha. + 0,1 l DFF pr. ha. + 0,15 l Lissapol pr. 

Tabel 1. Virkning af græsukrudtsmidler i efterårsudlagt alm. rajgræs. * 0: ingen skade - 10: helt skadet. 

Behandling: Dosering l/ha: Dato for behandling 

22 


ha. Blandingen er effektiv mod tokimbladet ukrudt og enårig 

rapgræs. 

DFF er off label godkendt med 0,025 l pr. ha. i efterårsudlæg. 

Ved anvendelse af Boxer og Stomp er det vigtigt, at sådybden 

er 1,5 – 2 cm, så rajgræsfrøet ikke skades under fremspiringen. I 

forsøget har der været en visuel skade på rajgræsset på grund af 

for lille sådybde i en del af forsøget. 

Denne skade har været synlig gennem hele vækstsæsonen. I den 

del af forsøget, hvor sådybden var 2 cm, er der ikke set skade. 

Boxer har god effekt på vindaks, enårig rapgræs og alm. rapgræs. 

Stomp har god effekt på enårig rapgræs, vindaks og agerrævehale. 

I forsøgene har vi observeret, at Boxer har haft større effekt på 

enårig rapgræs end Stomp, og at Boxer er hårdere ved afgrøden 

end Stomp. 

Stomp er godkendt til alm. rajgræs udlagt i renbestand i efteråret. 

To kimbladet-ukrudt 

planter pr. 0,25 m 2 

Enårig rapgræs 

planter pr. 0,25 m 2 

Afgrødeskade visuelt 

bedømt karakter 0-10* 

Ubehandlet 12 30 - 

Primera S. 1,0 1. maj 05 27 32 0 

Boxer 

Stomp 

Oxitril 

DFF 

Boxer 

Stomp 

Boxer 

Stomp 

0,5 

0,5 

0,3 

0,03 

1,0 

1,0 l 

0,5 l 

0,5 l 

23. september 04 0 12 0 

23. september 04 2 7 2 

23. september 04 1 6 0 

Boxer 1,0 l 23. september 04 0 7 1 

Stomp 1,0 l 23. september 04 1 11 0 

Boxer 

Boxer 

Express 

DFF 

Lissapol 

0,5 l 

0,5 l 

1 tbl./ha. 

0,1 

0,15 

7. september 04 

23. september 04 

2 13 0 

23. september 04 0 6 0 

Lexus 20 g/ha. 23. september 04 2 16 0 

Lexus 20 g/ha. 8. april 04 6 20 0

Boxer er IKKE godkendt til alm. rajgræs udlagt i renbestand i 

efteråret. 

Alternativet til Boxer- og Stomp-løsningerne, hvor vindaks og agerrævehale 

er problemet, er Lexus. Lexus har god effekt på vindaks 

og agerrævehale, samt god effekt på raps og kamiller. 

Der har ikke været nogen visuel skade på rajgræsset ved brug af 

Lexus. 

Lexus er ikke godkendt til brug i alm. rajgræs. 

Primera S blev off label godkendt til brug i alm. rajgræs med op til 

1,0 l/ha her i foråret 2005. Primera S er afprøvet i Landsforsøgene 

og DLF-TRIFOLIUMS's forsøgsmark på Bramstrup. På baggrund af 

forsøgene blev der givet en off label godkendelse på Primera S til 

brug i alm. rajgræs. 

Foruden de nævnte forsøg i alm. rajgræs, er der udført følgende 

forsøg: 

- afprøvning af forskellige græsukrudtsmidler i hundegræs 

- vækstreguleringsstrategier af 4 rødsvingelsorter 

(Helena, Caliope, Mystic og Maxima) 

- ærter med udlæg af engrapgræs, rødsvingel og strandsvingel 

- 1. års rødsvingel middelafprøvning 

(doseringer og behandlingstidspunkter) 

- 2. års frø af rødsvingel, alm. rajgræs, strandsvingel og engsvingel 

Forsøg med alm. rajgræs udlagt i renbestand på Bramstrup. 


Produktions- 

DATA 

Nye observationsparceller 

til den kommende vækstsæson 2006 

Blok A. - vårbyg med udlæg af alm. kløver og mikrokløver. 

Blok B. - tålsomhedsforsøg med Gallant Boxer, Tribunil, Hussar, 

Monitor, Topik, Atlantis WG, Agil, Lexus og Reglone i 4 

sorter af rødsvingel, engrapgræs og strandsvingel. 

Blok C. - 2. års rødsvingel og hundegræs med forskellige gødningsmængder 

og vækstreguleringsstrategier. 

Blok D. - alm. rajgræs udlagt i renbestand (31 sorter). Afprøvning af 

forskellige ukrudtsstrategier samt gødsknings- og vækstreguleringsstrategier. 

Blok E. - vårbyg med udlæg af forskellige rajgræssorter. 

Blok F. - vinterhvede med udlæg af rødsvingel, hvor væselhale er 

drysset ud på jorden og tildækket med såmaskinens efterharve. 

Til bekæmpelse af væselhale i dækafgrøden er der 

anvendt følgende græsukrudtsmidler: Stomp, Boxer, Atlantis 

WG, Monitor, Hussar og DFF i 3 forskellige dosseringer 

Blok G. - udbytteforsøg med alm. rajgræs udlagt i renbestand, hvor der 

vil blive høstet udbytter på de enkelte ukrudtsstrategier. 

Der kan hentes yderligere oplysninger på www.dlf.dk. under avlerservice/tabeller/data 

eller på www.bramstrup.dk.

Produktions- 

DATA 

Hvilke græsukrudtsmidler kan anvendes i frøgræsserne? 

Skemaet er udarbejdet på baggrund af forsøgsmæssige afprøvninger 

på DLF-TRIFOLIUM’s forsøgsmark på Bramstrup, samt screening 

af midler i græsfrø ved Danmarks JordbrugsForskning og Landsforsøgene. 

Græsukrudtsmidler 

Efter høst af dæksæd (efterår) 

Godkendt Off label godkendelse Ikke godkendt, gode erfaringer, 

men kræver yderligere forsøg Skader udlæg 

Alm. rajgræs Stomp Boxer Primera, Lexus, Topic Monitor 

Rødsvingel Gallant, Fusilade, Stomp Boxer Primera 

Engsvingel Boxer Primera 

Hundegræs Primera Topic, Monitor, Lexus 

Strandsvingel Boxer Monitor 

Engrapgræs Reglone (dec./jan.) Boxer Primera, 

Topic, 

Monitor 

Frøåret (forår) 

Alm. rajgræs Primera Lexus, Topic Monitor, Hussar 

Rødsvingel Gallant, Fusilade Primera, Lexus, Monitor, 

Hussar, Topic 

Engsvingel Primera 

Hundegræs Hussar, Primera, 

Lexus, Monitor 

Strandsvingel Primera, Topic, Monitor, Hussar 

Engrapgræs Reglone (dec./jan.) Hussar Lexus Primera, 

Topic, Monitor 


Der gøres opmærksom på, at det kun er de løsninger, der er 

god kendte eller med off label godkendelser, der må anvendes. 

Alle øvrige løsninger ER IKKE GODKENDTE og derved ulovlige at 

anvende. 

I dæksæd (vårsæd) 

Godkendt Off label godkendelse Ikke godkendt, gode erfaringer, 

men kræver yderligere forsøg Skader udlæg 

Alm. rajgræs Stomp Boxer, Primera Monitor, Hussar 

Rødsvingel Stomp, Primera Boxer, Hussar 

Engsvingel Primera 

Strandsvingel Boxer, Primera Monitor, Hussar 

Engrapgræs Stomp Primera, Topic, 

Monitor 

Flyvehavrebekæmpelse: Primera er godkendt til hovedafgrøden 

I dæksæd (vintersæd) 

Rødsvingel Stomp, Primera Boxer, Monitor, Hussar Lexus 

Strandsvingel Monitor, Hussar 

I renbestand (efterår) 

Alm. rajgræs Stomp Boxer, Primera, Lexus Monitor, Hussar

Udvikling i udbytte og kvalitet 

I nedenstående figurer er opstillet de opnåede udbytter, renhedsprocenter samt spireprocenter, der er opnået i nogle af de største arter gennem 

de sidste ti år, samt frarensningsprocenter fra 2002-2005. I 2005 er ikke alle partier færdigrenset og analyseret, og derfor er det kun et begrænset 

antal partier, der indgår i opgørelserne. Alle tal stammer fra DLF-TRIFOLIUMs ProduktionsDATA. 

% 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Udbytte, renhed SP%, hvidkløver 

Begrænset antal 2005 

K g/ha % 

6 0 0 

5 0 0 

4 0 0 

3 0 0 

2 0 0 

1 0 0 

0 

1 9 9 6 

1 9 9 7 

1 9 9 8 

1 9 9 9 

2 0 0 0 

2 0 0 1 

2 0 0 2 

2 0 0 3 

2 0 0 4 

2 0 0 5 

1 0 0 

9 8 

9 6 

9 4 

9 2 

9 0 

8 8 

8 6 

8 4 

8 2 

8 0 

Rensesvind i %, hvidkløver 

(Begrænset antal 2005) 

2002 2003 2004 2005 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kg/ha 

Renhed 

Sp% 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udbytte, renhed SP%, rødsvingel 

Begrænset antal 2005 

K g/ha % 

1 8 0 0 

1 6 0 0 

1 4 0 0 

1 2 0 0 

1 0 0 0 

8 0 0 

6 0 0 

4 0 0 

2 0 0 

0 

% 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 9 9 5 

1 9 9 6 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 9 9 7 

1 9 9 8 

1 9 9 9 

2 0 0 0 

2 0 0 1 

2 0 0 2 

2 0 0 3 

2 0 0 4 

2 0 0 5 

1 0 0 

9 8 

9 6 

9 4 

9 2 

9 0 

8 8 

8 6 

8 4 

8 2 

8 0 

Rensesvind i %, rødsvingel 

(Begrænset antal 2005) 

 

 

 

 

 

2002 2003 2004 2005 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktions- 

DATA 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kg/ha 

Renhed 

Sp%

Produktions- 

DATA 

Nøgletal 

kompensation Råvarevægt Max. Frøvægt Udsæds- Plantedirektoratets Vejledende kvælstof- 

Høst 2006 

Kr./ha* 

gens. 

Kg/m 

vandindh. ca. gram mængde kvælstofnormer mængder, kg N/ha 

3 EU- 

% 1.000 frø Kg/ha Kg N/ha Efterår Forår 

Rødkløver 2200 500 12 1,8 2-5 0 0 0 

Hvidkløver 2200 625 12 0,7 1-3 0 0 0 

Sneglebælg 2200 400 12 1,6 5-7 0 0 0 

Alm. rajgræs 2200 280 13 1,5-4,0 5-10 

*EU-kompensationen fastsættes endeligt, når betalingsrettighederne er endeligt fastlagt. 

Over de anførte vandprocenter beregnes tørring. **) Til udsæd og konsum beregnes først tørring efter 16%. 


137+(34 efterårsudlæg) 0-40 110-150 

2. års: 137 0-40 130-155 

Ital. rajgræs 2200 280 13 2,3-4,5 8-14 99+(34 efterårsudlæg) 0-40 85-100 

Hybrid rajgræs 2200 280 13 2,6-4,5 8-14 99+(34 efterårsudlæg) 0-40 85-110 

Westerw. rajgræs 2200 300 13 4,2 20-25 99 0 90-100 

Rajsvingel 2200 280 13 3,5-4,0 8-12 137 0 120-140 

Timothe 2200 400 13 0,4 2-4 94 0-30 30-100 

Hundegræs 2200 210 13 1,0 3-6 171 50-60 100-130 

Engsvingel 2200 275 13 1,8-2,0 8-12 103 30-40 60-80 

Rødsvingel 

2200 185 13 1,1-1,3 6-9 

Marktype: 107 60-80 35-50 

Plænetype: 107 60-80 45-60 

Stivbl. svingel 2200 205 13 0,9-1,1 7-10 103 60-70 50-60 

Strandsvingel 2200 250 13 1,8-2,0 7-8 163 50-60 100-120 

Alm. rapgræs 2200 200 13 0,2 6-8 94 30 70-90 

Marktype: 129 60-75 60-75 

Engrapgræs 2200 200 13 0,3-0,4 7-9 Plænetype: 137 60-75 65-80 

(Efter hvidkløver) 45 -60 60-80 

Hvene 2200 210 13 0,1 1-2 94 45-60 50-60 

Markært 2600 850 14**) 230-250 160-250 0 0 0 

Hestebønne 2600 750 14**) 540-590 170-225 0 0 0 

Vårraps 2200 650 9 4,0-5,0 4-8 106-122***) - 110-130 

Vinterraps 2200 650 9 4,5-5,3 3-6 154-174***) 30-40 150-170 

***) korrigeres for udbytte og bonitet

Normer for certificeret frø 

Minimum Maksimalt indhold 

Spireevne Renhed Andre arter Af en enkelt art Kvik Skræppe 

% % % % % antal 

Rødkløver 

80 

Max. 20% hårde frø 

97 1,5 1,0 - 10 i 50 gr. 

Hvidkløver 

80 


97 1,5 1,0 - 10 i 20 gr. 

Sneglebælg 

'80 


'97 1,5 1,0 - 10 i 50 gr. 

Alm. rajgræs 80 96 1,5 1,0 0,5 5 i 60 gr. 

Ital./hybrid rajgræs 75 96 1,5 1,0 0,5 5 i 60 gr. 

Rajsvingel 75 96 1,5 1,0 0,5 5 i 60 gr. 

Timothe 80 96 1,5 1,0 0,3 5 i 10 gr. 

Hundegræs 80 90 1,5 1,0 0,3 5 i 30 gr. 

Engsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 5 i 50 gr. 

Strandsvingel 80 95 1,5 1,0 0,5 5 i 50 gr. 

Rødsvingel 75 90 1,5 1,0 0,5 5 i 30 gr. 

Stivbl. svingel 75 85 2 1,0 0,5 5 i 30 gr. 

Alm. rapgræs 75 85 2,0*) 1,0 0,3 2 i 5 gr. 

Engrapgræs 75 85 2,0*) 1,0 0,3 2 i 5 gr. 

Hvene 75 90 2 1,0 0,3 2 i 5 gr. 

Ærter 80 98 0,5 0,3 - 5 i 1000 gr. 

Hestebønner 

80 


98 

0,5 0,3 - 5 i 1000 gr. 

Raps til udsæd 85 98 0,3 - - 5 i 1000 gr. 

Gul sennep 85 98 0,3 

Oliehør 85 99 15 stk. i 150 gr. 

*) 0,8% af andre rapgræsarter regnes ikke som urenhed. I græsserne må vægtprocenten af agerrævehale ikke overstige 0,3% 

Certificering 

Sædskiftebestemmelser *) Basisfrø Cert. frø 

*) Der skal mindst være anførte antal hele kalenderår, hvor arealet har været fri for pågældende arter/sorter. 

De anførte tidsintervaller kan nedsættes med tilladelse fra Plantedirektoratet, såfremt den tidligere dyrkede art ikke medfører nogen risiko 

for uønsket bestøvning, og hvor frø af arten let kan frarenses og/eller, hvor der kan ske en sikker adskillelse ved frøanalysen i laboratoriet. 


Mindsteafstande til anden sort Basisfrø Cert. frø 

Kløver: Kløver og græs, 

Mellem forskellige arter 5 år 3 år fremmedbefrugtende: 

Mellem forskellige sorter 7 år 3 år Indtil 2 ha 200 m 100 m 

Over 2 ha 200 m 50 m 

Græs: 

Mellem forskellige arter 5 år 3 år Engrapgræs samt rajgræs og 

Mellem forskellige sorter 5 år 3 år rødsvingel med forskellig ploidi 1 m 1 m 

Bælgsæd: Ærter og oliehør 1 m 1 m 

Mellem forskellige sorter 

af markært og hestebønner 2 år 2 år Hestebønner 400 m 200 m 

Raps: Raps og lupin 200 m 100 m 

Mellem forskellige dobbelt- 

lave sorter 6 år 6 år Gul sennep 500 m 200 m 

Oliehør: 

Mellem forskellige sorter 3 år 3 år 

Produktions- 

DATA

Professionel Rådgivning - frøavl 

Telefon Mobil e-mail/fax 

Jylland - nord Avlskontor Randers 87 11 41 40 87 11 41 41 

Avlschef Peter Krog-Meyer 87 11 41 47 40 11 82 88 pkm@dlf.dk 

Vendsyssel Kons. Arne Blichfeldt-Sørensen 98 98 12 06 30 45 04 53 abs@dlf.dk 

Vendsyssel/Østhimmerland Kons. Ejner Poulsen 98 33 19 44 21 25 19 44 ep@dlf.dk 

Midt-/Vestjyll-/Vesthimmerl. Kons. Preben Vestergaard 97 52 07 05 21 72 13 27 pve@dlf.dk 

Thy, Mors, Salling Kons. Kristian Christophersen 96 13 77 10 40 27 00 42 kc@dlf.dk 

Randers/Århus området Kons. Jens G. Larsen 87 11 41 42 40 44 65 16 jgl@dlf.dk 

Kronjylland/Djursland Kons. Aksel Buch-Jepsen 86 46 37 85 30 73 26 10 abj@dlf.dk 

Jylland - syd Avlskontor Hedensted 75 89 00 88 75 89 02 47 

Avlschef Erling Christoffersen 76 74 02 07 20 33 59 10 ec@dlf.dk 

Midtjylland Kons. Ernst Nielsen 76 74 02 08 30 54 27 61 en@dlf.dk 

Midt- og Sydøstjylland Kons. Michael Rose 76 74 02 11 23 49 44 45 mr@dlf.dk 

Syd- og Østjylland Kons. Lars J. Hindbo 76 74 02 10 23 49 43 20 ljh@dlf.dk 

Vestjylland Kons. Johannes A. Lomholt 76 74 02 09 21 76 92 57 jal@dlf.dk 

Sønderjylland Kons. Hans P. Bladt 74 52 86 34 20 29 68 34 bl@dlf.dk 

Fyn/Langeland Avlskontor Odense 66 17 02 30 66 17 22 51 

Avlschef Erling Christoffersen 63 17 14 40 20 33 59 10 ec@dlf.dk 

Vestfyn Kons. Hans Berthel Jespersen 64 71 44 70 20 20 94 96 hbj@dlf.dk 

Nordfyn Kons. Peter Rasmussen 63 17 14 49 21 68 16 02 per@dlf.dk 

Sydøstfyn og Langeland Kons. Poul Brandenborg 62 25 13 75 20 40 70 89 pob@dlf.dk 

Østfyn og Hindsholm Kons. Jørgen Hansen 63 17 14 45 40 13 36 00 jha@dlf.dk 

Sjælland Avlskontor Benløse 57 67 29 87 57 67 20 50 

Avlschef Birthe Kjærsgaard 57 67 29 78 29 27 33 51 bk@dlf.dk 

Nordsjælland Kons. Per Raae Hansen 57 67 29 87 20 49 45 99 prh@dlf.dk 

Østsjælland Kons. Jørn Lund Kristensen 56 16 19 11 30 46 30 02 jlk@dlf.dk 

Nordvestsjælland Kons. Hans E. Madsen 55 45 65 18 51 21 59 69 ham@dlf.dk 

Syd- og Midtsjælland Kons. Peter Bay 57 64 20 83 30 23 27 40 pb@dlf.dk 

Sydvestsjælland Kons. Bernt Rasmusen 56 87 19 59 20 22 12 27 brr@dlf.dk 

Syd- og Vestsjælland Kons. Poul Rasmussen 58 18 62 58 21 24 77 58 pr@dlf.dk 

Sydsjælland Kons. Mogens Andersen 55 99 77 34 20 41 86 91 mca@dlf.dk 

Lolland/Falster/Møn Avlskontor Nr. Alslev 54 43 43 81 54 43 43 69 

Avlschef Stig Oddershede 54 43 43 81 40 30 32 48 so@dlf.dk 

Møn/Østlolland Kons. Anders Juel Mikkelsen 54 43 10 49 40 16 40 49 ajm@dlf.dk 

Falster Kons. Jens-Olav Høst Hansen 54 43 80 66 20 23 80 66 jhh@dlf.dk 

Vestlolland Kons. Peder Bring-Larsen 54 44 41 78 20 23 02 78 pbl@dlf.dk 

Vestlolland Kons. Helle Petersen 54 61 61 47 40 30 02 78 hep@dlf.dk 

Bornholm 

Aakirkeby Afd.leder Thomas Jørgensen 56 97 43 35 40 37 43 35 tj@dlf.dk 

Roskilde Avlsdirektør Anders Mondrup 46 33 03 42 29 27 33 42 am@dlf.dk 

Odense Avlsleder Arne L. Larsen 63 17 14 41 51 21 59 90 all@dlf.dk 

Ny Østergade 9 . DK 4000 Roskilde . Tlf. +45 4633 0300 . Fax +45 4632 0830 . www.dlf.dk . e-mail: dlf@dlf.dk

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG - DLF-TRIFOLIUM Denmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?