Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter
Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter
Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
©<br />
www.peterthybo.dk<br />
Peter Thybo ©<br />
Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det<br />
Sundhed er relativ i forhold til den enkelte, og derfor kan man ikke kan lave en<br />
egentlig sundhedsvidenskab, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at sundhedsomsorgen<br />
og sundhedsfagligheden bliver uvidenskabelig.<br />
For at folde begrebet sundhed ud og skabe sig viden om og forståelse for mekanismerne<br />
bag, må man drage videre af forskningens fænomenologiske og hermeneutiske<br />
veje. Det betyder først og fremmest, at tale med borgerne i øjenhøjde i det område,<br />
hvori de lever deres liv, og hvorudfra deres for-forståelse springer. Det står i<br />
kontrast til de naturvidenskabelige sandheder, som samtidig er den evidensbaserede<br />
forsknings svaghed. Selve livet har (heldigvis) mere at byde på, end det der kan fanges<br />
op af naturvidenskab, men det faktum kan samtidig give problemer. Den norske<br />
professor i filosofi Hjørdis Nerheim skriver i sin fremragende bog ”Vitenskab og<br />
Kommunikasjon” om patienten Tone, som bliver et gidsel i sundhedssystemets<br />
snævre logik fordi det ikke magter at give hende en diagnose: "Tone [bliver] en person<br />
prisgitt logikken i et velutviklet moderne behandlingssystem, der den Andres<br />
symptomer beskrives i et nøkternt-observerende vitenskapsspråk uten at det bliver<br />
klart hva som feiler henne: Tone mangler en diagnose, og er således fratatt identitet<br />
i strengt klinisk forstand". Sundhedssystemet fratager således utilsigtet Tones følelse<br />
af sammenhæng, i en situation hvor hun aldrig har haft mere brug for den.<br />
At udvikle sundhedsarbejdet er derfor bl.a. at udvikle behandlersproget til at omfatte<br />
mere end blot naturvidenskab. Dertil kommer behovet for en større pædagogisk<br />
parathed og tænkning indenfor et sundhedssystem, der navnet til trods, stadig har et<br />
patogenetisk og derfor, efter Antonovsky, et paradoksalt syn på sundhed.<br />
Patogenese og salutogenese lever fint<br />
side om side, men perspektiverer<br />
tilværelsen ganske forskelligt.<br />
(M.C. Escher: Dag og Nat, 1928)<br />
Sundhedsarbejdet i spændingsfeltet<br />
mellem naturvidenskab og hermeneutik<br />
Forskere forholder sig også kritisk til <strong>Antonovskys</strong> teorier (Kumlin, 1998; Due &<br />
Holstein, 1998; Tishelman, 1996). Det svenske Forskningsrådsnämnden har fx bedt<br />
15 forskere med sociologen Thomas Kumlin i spidsen om at se nærmere på <strong>Antonovskys</strong><br />
centrale begreb, følelse af sammenhæng. Her konkluderes det, at Antonovsky<br />
ikke er uden videnskabelige problemer og at hans overvejende psykosociale<br />
definition på sundhed er for snæver. Det har Antonovsky også selv har været inde på,<br />
men alligevel er mange forskere verden over enige om, at <strong>Antonovskys</strong> teorier har<br />
fat i noget centralt og giver et tiltrængt og vigtigt skub videre i forståelsen af sundhed.<br />
Med en generel øget opmærksomhed på sundhedens kompleksitet, kan det næste<br />
skridt i arbejdet for sundhed i Danmark gå hen at blive stort. Af samme grund skal<br />
man passe på ikke at miste balancen undervejs. Det er ikke nok blot at skue fremad,<br />
7