16.07.2013 Views

Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

©<br />

www.peterthybo.dk<br />

Peter Thybo ©<br />

Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det<br />

Sundhed er relativ i forhold til den enkelte, og derfor kan man ikke kan lave en<br />

egentlig sundhedsvidenskab, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at sundhedsomsorgen<br />

og sundhedsfagligheden bliver uvidenskabelig.<br />

For at folde begrebet sundhed ud og skabe sig viden om og forståelse for mekanismerne<br />

bag, må man drage videre af forskningens fænomenologiske og hermeneutiske<br />

veje. Det betyder først og fremmest, at tale med borgerne i øjenhøjde i det område,<br />

hvori de lever deres liv, og hvorudfra deres for-forståelse springer. Det står i<br />

kontrast til de naturvidenskabelige sandheder, som samtidig er den evidensbaserede<br />

forsknings svaghed. Selve livet har (heldigvis) mere at byde på, end det der kan fanges<br />

op af naturvidenskab, men det faktum kan samtidig give problemer. Den norske<br />

professor i filosofi Hjørdis Nerheim skriver i sin fremragende bog ”Vitenskab og<br />

Kommunikasjon” om patienten Tone, som bliver et gidsel i sundhedssystemets<br />

snævre logik fordi det ikke magter at give hende en diagnose: "Tone [bliver] en person<br />

prisgitt logikken i et velutviklet moderne behandlingssystem, der den Andres<br />

symptomer beskrives i et nøkternt-observerende vitenskapsspråk uten at det bliver<br />

klart hva som feiler henne: Tone mangler en diagnose, og er således fratatt identitet<br />

i strengt klinisk forstand". Sundhedssystemet fratager således utilsigtet Tones følelse<br />

af sammenhæng, i en situation hvor hun aldrig har haft mere brug for den.<br />

At udvikle sundhedsarbejdet er derfor bl.a. at udvikle behandlersproget til at omfatte<br />

mere end blot naturvidenskab. Dertil kommer behovet for en større pædagogisk<br />

parathed og tænkning indenfor et sundhedssystem, der navnet til trods, stadig har et<br />

patogenetisk og derfor, efter Antonovsky, et paradoksalt syn på sundhed.<br />

Patogenese og salutogenese lever fint<br />

side om side, men perspektiverer<br />

tilværelsen ganske forskelligt.<br />

(M.C. Escher: Dag og Nat, 1928)<br />

Sundhedsarbejdet i spændingsfeltet<br />

mellem naturvidenskab og hermeneutik<br />

Forskere forholder sig også kritisk til <strong>Antonovskys</strong> teorier (Kumlin, 1998; Due &<br />

Holstein, 1998; Tishelman, 1996). Det svenske Forskningsrådsnämnden har fx bedt<br />

15 forskere med sociologen Thomas Kumlin i spidsen om at se nærmere på <strong>Antonovskys</strong><br />

centrale begreb, følelse af sammenhæng. Her konkluderes det, at Antonovsky<br />

ikke er uden videnskabelige problemer og at hans overvejende psykosociale<br />

definition på sundhed er for snæver. Det har Antonovsky også selv har været inde på,<br />

men alligevel er mange forskere verden over enige om, at <strong>Antonovskys</strong> teorier har<br />

fat i noget centralt og giver et tiltrængt og vigtigt skub videre i forståelsen af sundhed.<br />

Med en generel øget opmærksomhed på sundhedens kompleksitet, kan det næste<br />

skridt i arbejdet for sundhed i Danmark gå hen at blive stort. Af samme grund skal<br />

man passe på ikke at miste balancen undervejs. Det er ikke nok blot at skue fremad,<br />

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!