Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

More documents

Recommendations

Info

© www.peterthybo.dk Peter Thybo © Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det livsforløb set i et langtidsperspektiv fra nuet, med en skuen bagud og forestillinger om fremtiden, at mennesket oplever og forstår sit liv i sammenhænge. Livsfortællingen er således selvforståelsens smeltedigel, og har en værdi der ikke bør underkendes i arbejdet for sundhed. Men i et samfund, hvor det er moderne at være post-moderne og ”surfe rundt på overfladen” kan livsfortællingen have trange kår, hvilket psykologen Svend Aage Madsen udtrykker således: “Det er en forvirret tid og en forvirret verden. Ved du hvorfor? Fordi ingen lytter mere. Ingen har tid til at lytte længere. Derfor får man aldrig styr på sig selv, fordi man aldrig får fortalt sit liv. Det tager nemlig lang tid. Man må prøve sig frem, indtil ens liv finder sin rette form. Når man ikke får lejlighed til det, forbliver det hele usammenhængende, uforarbejdet, uforståeligt”. Det er en forvirret tid vi lever i. Ved at fortælle om sit liv til andre kan man få mere styr på det, men det kræver selvsagt at der er nogen der har tid til at lytte… At skelne mellem helbred og sundhed Man kan måske på nuværende tidspunkt høre indvendinger fra skeptikerne: Vrøvl - kan en høj følelse af sammenhæng i mit liv fx forhindre mig i et blive syg, få ondt i ryggen eller brække et ben? Hertil svarer Antonovsky, at det kan det naturligvis ikke, men - og det er et vigtigt men - man må adskille sundhed og sygdom, for de to begreber hører til i hver deres dimension. Hvad mener han med det? En nøgle der kan åbne for en skelnen mellem sygdom og sundhed er Piet Heins velkendte gruk: "Sygdom er hvordan man har det. Sundhed er hvordan man ta'r det". Det at være rask er ikke det samme som at være sund, og det være syg ikke det samme som at være usund. 'Syg – Rask' dikotomien handler om helbredet og knytter sig overvejende til kroppen og biologien. I denne forbindelse hentes der viden fra naturvidenskaben der søger forklaringer på fænomener. 'Sund – Usund' knytter sig derimod til det levede liv, idet sundhed handler om vitalitet, dvs. glæden ved og lysten til at leve og følelsen af at kunne håndtere hverdagslivets mangfoldige udfordringer og situationer. Her hentes viden først og fremmest fra hermeneutikken, der søger forståelsen af fænomener og livssituationer (fig. 2). 4
© www.peterthybo.dk Peter Thybo © Sygdom er hvordan man har det – Sundhed er hvordan man ta’r det USUND Svag følelse af sammenhæng (svag følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed) SYG Dårligt helbred SUND Stærk følelse af sammenhæng (stærk følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed) RASK Godt helbred Fig. 2 Om man er syg eller rask er knyttet til krop og helbred og drejer sig om, hvordan man har det. Sundhed er knyttet til livet og drejer sig om hvordan man ta'r det. En stærk følelse af sammenhæng i livet giver en psykisk robusthed der gør, at man bedre klare de svære situationer og kriser livet kan byde. Derfor kan man godt være syg og sund på én gang, fx være forkølet samtidig med at opleve en stærk følelse af sammenhæng og dybest set være tilfreds med tilværelsen. Omvendt kan man også være rask og usund på én og samme tid, dvs. det fysiske helbred er fint, men man er ikke tilfreds med sit liv, savner måske mål og mening og har generelt svært ved at håndtere sin livssituation (efter Jensen og Johnsen, 2000) På baggrund af forskellen mellem helbred og sundhed mener Antonovsky, at man må gøre op med den traditionelle måde at anskue begrebet sundhed på. Opfattelsen må nuanceres og præciseres, for når man taler om sundhed i det daglige er der som regel noget andet på spil. Tag som eksempel de gode råd fra diverse folkesundhedskampagner, fx spis mindre fedt og tag trapperne. Den brede befolkning er vant til at forbinde eksemplerne med sundhed, hvilket heller ikke er direkte forkert for det er jo ”sundt” at dyrke motion, men eksperternes råd er knyttet til helbredet for bl.a. at forebygge hjerte-kar lidelser og rygproblemer. Derfor er rådene først og fremmest adresseret til kroppen i en biologisk forstand og således gode for helbredet. Den af Antonovsky eftersøgte psykosociale sundhed bliver desværre ikke tilgodeset direkte, men ligger mere indforstået under devisen ”En sund sjæl i et sundt legeme”. Omvendt viser forskning indenfor psyko-neuro-immunologi at der også er sammenhænge den anden vej, altså fra humøret til helbredet. Således er tilfredse menneskers helbred generelt bedre end helbredet hos mennesker der ikke er tilfreds med tilværelsen 5 . Pointen er under alle omstændigheder, at man med fordel bør skille begreberne fra hinanden fordi man derigennem får et bedre overblik over sammenhænge og derfor også bedre kan målrette indsats og midler. 5 I psyko-neuro-immunlogi forskes der i spændingsfeltet mellem psykologi og biologi, nærmere bestemt mellem samspillet af psyken, nervesystemet og immunsystemet. Der drejer sig bl.a. i effekten af psykisk intervention, fx visualisering og hypnose, i forhold til forskellige immunsystem og inflammatoriske lidelser, men også omkring psykens indflydelse på biologiske processer med fx stress, kriser, traumer på den ene side og ”det gode humør” på den anden. Bl.a. Bobby Zachariae, forskningsprofessor ved psyko-onkologiske afdeling på Aarhus Universitetshospital, har gennem en årrække arbejdet med psyko-neuro-immunologi og udgivet talrige forskningsartikler om emnet. 5
Page 1 and 2: © www.peterthybo.dk Peter Thybo ©
Page 3: © www.peterthybo.dk Peter Thybo ©

Om Antonovskys salutogenetiske idé - Danske Fysioterapeuter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?