Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole
Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole
2012/2013 Friskolens undervisnings- og kursusplan Gitte Jørgensen Glamsbjerg Fri- og Efterskole 2012/2013
- Page 2 and 3: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 4 and 5: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 6 and 7: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 8 and 9: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 10 and 11: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 12 and 13: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 14 and 15: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 16 and 17: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 18 and 19: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 20 and 21: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 22 and 23: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 24 and 25: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 26 and 27: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 28 and 29: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 30 and 31: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 32 and 33: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 34 and 35: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 36 and 37: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 38 and 39: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 40 and 41: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 42 and 43: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 44 and 45: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 46 and 47: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 48 and 49: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
- Page 50 and 51: Glamsbjerg Friskole Undervisnings-
2012/2013<br />
<strong><strong>Fri</strong>skolens</strong> <strong>undervisnings</strong>- <strong>og</strong><br />
kursusplan<br />
Gitte Jørgensen<br />
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong><br />
2012/2013
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Indholdsfortegnelse<br />
Indledning 3<br />
Formål 3<br />
<strong><strong>Fri</strong>skolens</strong> målsætning 3<br />
De fysiske rammer 4<br />
Elevgruppen 4<br />
Organisering 5<br />
Dagrytme 5<br />
Undervisningen 6<br />
Den lektiefri børneskole 8<br />
Læringsstile 8<br />
Specialundervisning 9<br />
De b<strong>og</strong>lige fag 10<br />
Dansk 10<br />
Engelsk 15<br />
Tysk 19<br />
Historie 23<br />
Kristendom 32<br />
Samfundsfag 36<br />
Matematik 39<br />
Natur/Teknik 45<br />
Biol<strong>og</strong>i 54<br />
Ge<strong>og</strong>rafi 60<br />
Fysik/kemi 66<br />
De praktisk/musiske fag 72<br />
Idræt 72<br />
Musik 78<br />
Billedværksted 82<br />
Drama 92<br />
Sløjd 93<br />
Håndarbejde/Tekstil 96<br />
Hjemkundskab 99<br />
Flexuger 103<br />
UEA-undervisning 108<br />
Evaluering 111<br />
Forældresamarbejde 112<br />
Kursusplan 117<br />
2
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Indledning:<br />
Grundlæggende for skolesynet på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> er interessen<br />
for det enkelte menneske <strong>og</strong> det folkelige fællesskab.<br />
Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige <strong>og</strong> har forskellige ideer<br />
med vores tilværelse.<br />
Vi ser livet i <strong>og</strong> omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i<br />
en fremtid, vi ikke kender. For os har barndommen <strong>og</strong> ungdomsårene<br />
selvstændig værdi. Det er her <strong>og</strong> nu det sker, <strong>og</strong> det er nu livet skal<br />
leves. Derfor samles skolelivet om børnenes liv med familie, venner <strong>og</strong><br />
den omgivende verden. Vi lægger vægt på næstekærlighed <strong>og</strong> gensidig<br />
respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed.<br />
Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af<br />
vores forskellighed. Der skal være plads til os alle. Det skal gælde for skolen, <strong>og</strong> det bør gælde for et samfundsliv<br />
i et folkeligt fællesskab.<br />
Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn <strong>og</strong> unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar <strong>og</strong> beslutninger,<br />
<strong>og</strong> hvor de får mulighed for at udvikle <strong>og</strong> bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer at<br />
leve sammen <strong>og</strong> bruge hinanden, et godt <strong>og</strong> trygt værested i en ofte konfliktfyldt <strong>og</strong> rodløs samtid.<br />
Formål:<br />
Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk fri- <strong>og</strong> efterskole.<br />
Undervisningen sker i henhold til de til enhver tid gældende love for fri- <strong>og</strong> efterskoler <strong>og</strong> de af Undervisningsministeriet<br />
fastsatte bestemmelser.<br />
Tilsynet med, at friskolens undervisning står mål med undervisningen i folkeskolen varetages af en tilsynsførende,<br />
valgt af forældrekredsen.<br />
<strong><strong>Fri</strong>skolens</strong> målsætning:<br />
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole bygger på Grundtvigs <strong>og</strong> Kolds menneske- <strong>og</strong> skolesyn.<br />
Det, som vægtes, er respekten for det enkelte individ i et forpligtende<br />
fællesskab.<br />
<strong>Fri</strong>skolen er en levende del af det omgivende samfund <strong>og</strong> det folkelige<br />
fællesskab.<br />
Grundlaget for hverdagen er børnenes liv, fantasi <strong>og</strong> oplevelser, hvor<br />
skolen vægter næstekærlighed <strong>og</strong> gensidig respekt som grundlæggende<br />
forudsætninger for retten til forskellighed.<br />
<strong>Fri</strong>skolen skal være et godt <strong>og</strong> trygt sted, hvor børnene lærer at tage<br />
ansvar for sig selv <strong>og</strong> hinanden. Her får de mulighed for at udvikle <strong>og</strong> bruge egne forudsætninger samt lære<br />
at have et skoleliv sammen, bruge hinanden <strong>og</strong> lære af hinanden.<br />
<strong>Fri</strong>skolen skal være et sted, hvor børnene får faglig kompetence <strong>og</strong> frem for alt får mulighed for at tilegne<br />
sig menneskelige værdier, som er holdbare i flere generationer.<br />
Eleverne har medbestemmelse, denne foregår hovedsageligt i det samspil, der er mellem lærer <strong>og</strong> elev.<br />
<strong>Fri</strong>skolen er lektiefri fra 1. til <strong>og</strong> med 6. klasse.<br />
Ved det forpligtende fællesskab (mellem elever, forældre, lærere <strong>og</strong> bestyrelse) forstås:<br />
at vi tager en gensidig tillid for givet.<br />
at det er et fælles ansvar, at undervisningen lykkes.<br />
at forældre <strong>og</strong>så skal være med til at skabe et fællesskab i <strong>og</strong> uden for skolen.<br />
3
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
at vi bl.a. p.g.a. den lektiefrie børneskole forventer, at man i hjemmet engagerer sig i sit barns skolegang<br />
<strong>og</strong> sammen med barnet beskæftiger sig med skolen både fagligt <strong>og</strong> socialt.<br />
at man føler et ansvar ikke bare over for sit eget, men <strong>og</strong>så de andres skoleliv.<br />
at lærerens undervisning er velforberedt <strong>og</strong> differentieret.<br />
at eleven møder parat til at modtage undervisning <strong>og</strong> til at indgå i et socialt samvær.<br />
De fysiske rammer:<br />
Den fysiske ramme om friskolelivet er overskuelig <strong>og</strong> børnevenlig.<br />
Skolen er fuldt årgangsdelt fra børnehaveklassen til <strong>og</strong> med 9. klasse,<br />
<strong>og</strong> hver klasse har sit eget klasseværelse. Klasserne undervises i<br />
fritliggende huse med fra 2 til 4 klasseværelser i hvert hus, <strong>og</strong> børnene<br />
har adgang til gode legepladser - <strong>og</strong>så i hegn <strong>og</strong> på mark.<br />
I Solhuset holder eleverne fra børnehaveklassen til <strong>og</strong> med 3. klasse<br />
til. Hver klasse har sit helt nye klasseværelse med tilhørende hems,<br />
<strong>og</strong> derudover deler indskolingen lokaler <strong>og</strong> faciliteter med skolefritidsordningen,<br />
som <strong>og</strong>så har til huse her. Ud over de indendørs lokaliteter<br />
råder Solhuset over bålsted/bålhytte <strong>og</strong> bjælkehytte, som<br />
blandet andet er udgangspunkt for SFO’ens naturgruppe.<br />
Mellemgruppens elever, 4- 6. klasse, hører hjemme i Kridthuset, som har tre store, lyse <strong>og</strong> nyrenoverede<br />
klasseværelser.<br />
I hovedbygningen, Kernehuset, findes gymnastiksal, spisestue, køkken, foredragssal med teaterscene,<br />
bibliotek, computerrum, billedværksted, opholdsstue med pejs, vaskerum, lærerværelse <strong>og</strong> kontorer. I<br />
Kernehuset finder man <strong>og</strong>så caféen, hvor friskolens elever har mulighed for at købe frokost eller et<br />
supplement til madpakken.<br />
Udover faciliteterne i Kernehuset har skolen tekstillokale, musiklokale, naturvidenskabeligt hus med fysik-,<br />
biol<strong>og</strong>i- <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafilokale, sløjdhus <strong>og</strong> grupperum til specialundervisning. Skolen har endvidere egne<br />
boldpladser til eksempelvis fodbold, håndbold <strong>og</strong> basketball.<br />
Derudover benytter skolen sig af n<strong>og</strong>le af lokalsamfundets faciliteter, bl.a. idrætshal <strong>og</strong> friluftsbad.<br />
I friskolen er vi opmærksomme på, at eleverne lærer forskelligt, <strong>og</strong> at <strong>og</strong>så de fysiske rammer spiller ind<br />
i forhold til at skabe et godt læringsmiljø. N<strong>og</strong>le af eleverne lærer godt, når de sidder ved et bord, andre<br />
arbejder bedst, når der er mulighed for at sidde i en sofa eller en sækkestol, andre har brug for at røre<br />
sig osv. Derfor bestræber vi os på at indrette de fysiske rammer, så de modsvarer de forskellige læringsstile,<br />
så eleverne indimellem har mulighed for arbejde i det miljø, hvor de har de bedste læringsmuligheder.<br />
Elevgruppen:<br />
<strong>Fri</strong>skolen har omkring 200 elever fra børnehaveklassen til <strong>og</strong> med 9. klasse. Eleverne kommer hovedsagligt<br />
fra lokalsamfundet, men der kommer <strong>og</strong>så en del fra omegnskommunerne, ikke mindst i overbygningen.<br />
I børneskolen (bh.kl. til 6. kl.) tilstræbes det at opnå en klassestørrelse på 20-21 elever,<br />
mens der i overbygningsklasserne typisk er 22-23 elever. Det opfattes som positivt for overbygningsklasserne<br />
at få et frisk pust af elever fra andre skoler.<br />
4
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Da skolen <strong>og</strong>så har en efterskole med 98 elever i 9. <strong>og</strong> 10. klasse, er det grobund for et godt ungdomsmiljø<br />
på skolen, som bl.a. kommer til udtryk ved forskellige arrangementer for friskolens overbygning<br />
<strong>og</strong> efterskolen, bl.a. idrætsarrangementer <strong>og</strong> caféaftener med optræden.<br />
Organisering<br />
<strong>Fri</strong>skolen er organiseret i tre teams: Indskolingsteamet for børnehaveklassen<br />
til <strong>og</strong> med 3. klasse, mellemgruppen for 4., 5. <strong>og</strong> 6. klasse <strong>og</strong><br />
overbygningen for 7., 8. <strong>og</strong> 9. klasse.<br />
I løbet af skoleåret er 4 flexuger, hvor der arbejdes tværfagligt <strong>og</strong> ofte<br />
på tværs af klassetrin, <strong>og</strong> de fleste klasser er på en overnatningstur eller<br />
en lejrskole hvert skoleår.<br />
Vi lægger stor vægt på den grundlæggende indlæring i humanistiske såvel<br />
som i naturvidenskabelige fag, ligesom vi prioriterer den praktisk-musiske fagrække højt.<br />
For børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen <strong>og</strong> støtte, tilbydes der specialundervisning eller anden<br />
hjælp.<br />
Vi giver først karakterer i 9. klasse, første gang i forbindelse med skolesamtalerne i efteråret, anden<br />
gang i forbindelse med elevernes ansøgninger til ungdomsuddannelserne <strong>og</strong> til sidst en standpunktskarakter<br />
ved skoleårets afslutning. Derudover får eleverne i 9. klasse karakterer for projektopgaven, hvis<br />
de ønsker det.<br />
I børneskolen har vi to årlige forældresamtaler, som børnene kan deltage i, hvis det ønskes. I 7. - 9 klasse<br />
har vi <strong>og</strong>så to årlige skolesamtaler, hvor forældrene kan, <strong>og</strong> hvor de unge mennesker skal deltage.<br />
Ved disse samtaler bestræber vi os på at få belyst udbyttet af undervisning <strong>og</strong> skoleliv så klart som muligt.<br />
Se desuden afsnittet om evaluering.<br />
Dagsrytme<br />
Skoledagen begynder med fælles morgensang. Morgensang er en vigtig del af skolens liv. Her mødes alle<br />
elever <strong>og</strong> lærere hver dag.<br />
Morgensangen består af en morgensang/morgensalme, et fadervor <strong>og</strong> en sang eller et andet indslag,<br />
valgt af eleverne. Derudover er der orientering om stort <strong>og</strong> småt vedrørende skolens daglige liv.<br />
Skoledagen starter altid kl. 8.30 <strong>og</strong> slutter enten kl. 12 eller kl. 14.00. For overbygningens vedkommende<br />
forlænges enkelte dage d<strong>og</strong> med en eller to lektioner. Der undervises som oftest i enheder på 90<br />
minutter, så dagspr<strong>og</strong>rammet ser sådan ud:<br />
8.30 - 8.40 Morgensang<br />
8.40 - 10.10 Undervisning<br />
10.10 - 10.30 <strong>Fri</strong>kvarter<br />
10.30 - 12.00 Undervisning<br />
12.00 - 12.30 <strong>Fri</strong>kvarter<br />
12.30 – 14.00 Undervisning<br />
14.00-14.45<br />
Undervisning (overbygning)<br />
Fra 4. klasse har eleverne mulighed for at gå til kor en gang om ugen efter skoletid, <strong>og</strong> i vinterhalvåret<br />
tilbydes svømmeundervisning for elever i 4. <strong>og</strong> 5. klasse.<br />
5
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Undervisningen i friskolen<br />
De b<strong>og</strong>lige fag: Ifølge friskoleloven skal skolen tilbyde en undervisning,<br />
der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I<br />
7. - 9. klasse er undervisningen tilrettelagt således, at eleverne efter<br />
9. klasse kan aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) i fagene<br />
dansk, engelsk, tysk, historie, kristendom, samfundsfag, matematik,<br />
fysik/kemi, biol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafi.<br />
Tilsynet med om skolen leverer en undervisning, der står mål med<br />
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, varetages af 2 tilsynsførende,<br />
der forestår det eksterne tilsyn. Derudover er der udarbejdet<br />
retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn. Se evt. skolens<br />
hjemmeside.<br />
De praktisk/musiske fag: Sang <strong>og</strong> musik er en væsentlig del af skolelivet hos os, <strong>og</strong> vi bestræber os på, at<br />
skolens børn <strong>og</strong> unge opnår et godt kendskab til den danske sangskat. I hele børneskolen undervises der i<br />
sang <strong>og</strong> musik. Billedkunst har børnene fra 1. klasse, <strong>og</strong> fra 3. klasse har de desuden fagene sløjd, tekstil <strong>og</strong><br />
hjemkundskab. Undervisningen er semesterdelt <strong>og</strong> som regel i hold på ikke over 12 elever. I 5.-6. klasse har<br />
eleverne billedkunst i et halvt år <strong>og</strong> drama i et halvt år.<br />
Hos os er de praktisk/musiske fag lige så centralt placeret som skolens øvrige fag.<br />
Indskolingen:<br />
Humanistiske fag i indskolingen<br />
For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer<br />
Kl. trin Dansk Fortælling Kristendom Engelsk<br />
1. kl. 11 LR 1 To/LR<br />
2. kl. 10 HB 1 To/LR<br />
3. kl. 8 BC 1 MB 1 To/LR 2 LR<br />
Naturvidenskabelige fag i indskolingen<br />
Kl. trin Matematik Natur/Teknik<br />
1. kl. 5 LN<br />
2. kl. 5 LN 2 LN<br />
3. kl. 5 BC 2 LN<br />
Praktisk-musiske fag i indskolingen<br />
Kl. trin Idræt Musik Billedkunst PM-fag *<br />
1. kl. 2 HB/To 2 MB 1 HB Sløjd Ro<br />
2. kl. 2 To/HB 2 MB 2 HB Tekstil AP<br />
3. kl. 2 LD/To 2 MB 2 HB 2 * Hjemk. AD<br />
AD: Annemarie Date, BC: Birgit Clasen, HB: Heidi Bruus, LD: Line Dam, LN: Lisbeth Nielsen, LR: Lene Rønn,<br />
MB: Mette Berg, Ro: Morten Rohde, SD: Stenia Degas, To: Torsten Schmidt.<br />
6
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Mellemgruppen:<br />
Humanistiske fag i mellemgruppen<br />
For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer<br />
Kl. trin Dansk Fortælling Kristendom Engelsk<br />
4. kl. 8 MB 1 MB 1 AD 2 MD<br />
5. kl. 7 SD 1 SD 1 AD 3 SD/AD<br />
6. kl. 7 KP 1 SD 1 AD 3 AD<br />
Naturvidenskabelige fag i mellemgruppen<br />
Kl. trin Matematik Natur/Teknik<br />
4. kl. 4 CJ 3 LN<br />
5. kl. 4 BC 3 LN<br />
6. kl. 5 PS 3 LN<br />
Praktisk-musiske fag i mellemgruppen<br />
Kl. trin Idræt Billedk. Drama Musik Sløjd Tekstil Hjemk.<br />
4. kl. 2 LD/BC 2 - HB 2 - SD 2 lektioner i ca. 1/3 skoleår – Ro, BC, AD<br />
5. kl. 2 BC/To 2 l. i ½ år, HB/SD 4 lektioner i turnus – MB, Ro, LN, AD<br />
6. kl. 2 To/BC 2 l. i ½ år, HB/SD 4 lektioner i turnus – MB, Ro, LN, AD<br />
AD: Annemarie Date, BC: Birgit Clasen, CJ: Carsten Janum, HB: Heidi Bruus, KP: Katja Pedersen, LD: Line<br />
Dam, LN: Lisbeth Nielsen, LR: Lene Rønn, MB: Mette Berg, PS: Peter Sippel, Ro: Morten Rohde, SD: Stenia<br />
Degas, To: Torsten Schmidt.<br />
Elever i mellemgruppen har desuden mulighed for at gå til kor én gang ugentligt, <strong>og</strong> elever i 4.-5. klasse får<br />
tilbudt svømmeundervisning i vinterhalvåret.<br />
Overbygningen:<br />
Humanistiske fag i overbygningen<br />
For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer<br />
Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendom Samfundsfag Kl. time<br />
7. kl. 6 KP 3 KP 3 ML 2 PS 1 CJ<br />
8. kl. 6 RH 3 KP 4 ML 2 PS 1 PS 2 CJ 1 RH<br />
9. kl. 6 ML 4 KP 4 ML 1 PS 1 PS 2 CJ 1 ML<br />
Naturvidenskabelige fag i overbygningen<br />
Matematik Fysik/kemi Ge<strong>og</strong>rafi Biol<strong>og</strong>i<br />
7. kl. 4 CJ 2 CJ 2 CJ 2 CJ<br />
8. kl. 4 PS 2 PS 1 PS 2 PS<br />
9. kl. 4 CJ 3 CJ 1 PS 1 PS<br />
Praktisk-musiske fag i overbygningen<br />
7. – 9. klasse har 2 ugentlige lektioner med idræt (RH/Ro/ML) <strong>og</strong> 2 ugentlige lektioner med valgfag. Der kan<br />
vælges mellem bl.a. musik, billedkunst, valgidræt, sløjd, madlavning, psykol<strong>og</strong>i (RH, Ro, KP, MB, HB, AD, KP)<br />
Eleverne i 9. klasse bliver desuden tilbudt at deltage i efterskolens linjer <strong>og</strong> valgfag, hvis der er plads på<br />
holdene.<br />
7
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
AD: Annemarie Date, CJ: Carsten Janum, HB: Heidi Bruus, KP: Katja Pedersen, MB: Mette Berg, ML: Marianne<br />
Lauritsen, PS: Peter Sippel, RH: Rasmus Hansen, Ro: Morten Rohde.<br />
Den lektiefrie børneskole.<br />
På <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> er friskolens børnehaveklasse til <strong>og</strong> med 6. klasse lektiefri. Den lektiefri<br />
børneskole betyder, at læreren ikke rutinemæssigt giver lektier for. Som udgangspunkt skal man kunne<br />
nå at lære det, der skal læres i det tidsrum, barnet går i skole.<br />
Skolen kan d<strong>og</strong> altid, i samarbejde med forældrene, lave individuelle aftaler om hjemmearbejde <strong>og</strong> ekstra<br />
træning af specifikke færdigheder, som f.eks. læsning.<br />
At komme til at lege eftermiddagen væk må aldrig være et problem i børneskolen på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong><br />
<strong>Efterskole</strong>. Læringen skal bygges på motivation <strong>og</strong> nysgerrighed. Vi vil altid opfordre til at arbejde videre<br />
derhjemme, når man har tid <strong>og</strong> lyst, vise skolesager til far, læse højt for mor, øve tabeller med bedstemor<br />
eller se på landkort med bedstefar. Det faglige udbytte er stort, når man er motiveret.<br />
En lektiefri børneskole på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> betyder i praksis:<br />
at hjemmearbejdet for elever til <strong>og</strong> med 6. klasse er baseret på individuelle aftaler mellem skole<br />
<strong>og</strong> hjem.<br />
at det ikke altid er de langsomme elever, der har lektier for.<br />
at den daglige undervisning ikke er baseret på hjemmearbejde.<br />
at alle elever har et fælles udgangspunkt <strong>og</strong> møder hver dag uden dårlig samvittighed.<br />
at skolen forventer, at forældrene interesserer sig for børnenes faglige udvikling ved jævnligt at<br />
læse, regne, snakke <strong>og</strong> undre sig sammen med deres børn.<br />
Læringsstile<br />
Vi lærer forskelligt.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst ved at lytte.<br />
Andre lærer bedst ved at se eller skrive/tegne ordene eller billederne<br />
på en side.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, når de piller ved n<strong>og</strong>et eller tager<br />
notater.<br />
Andre lærer bedst, når de er personligt eller fysisk involveret<br />
(”Learning by doing”).<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, når de arbejder med ét element ad gangen, medens andre lærer<br />
bedst, når de kender helheden på forhånd.<br />
(Sven Erik Schmidt: Børns læringsstil – Teori <strong>og</strong> praksis (2003))<br />
Læringsstile betyder kort fortalt, at vi lærer forskelligt, <strong>og</strong> at der er mange forskellige faktorer, der spiller<br />
ind på den måde, vi lærer på. Eksperterne definerer læringsstile således:<br />
Et menneskes læringsstil er den helt personlige måde, hvorpå et menneske sættes i gang<br />
med at koncentrere sig om, arbejde med, opfatte <strong>og</strong> huske nyt <strong>og</strong> vanskeligt stof.<br />
Med udgangspunkt i at der findes flere intelligenser <strong>og</strong> flere måder at lære på, vil vi bygge videre på<br />
den enkelte elevs styrkesider for derigennem at øge selvværdsfølelsen. Det er vigtigere at have fokus<br />
8
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
på, hvad eleven kan end hvad eleven ikke kan. Når eleven trives, føler sig set <strong>og</strong> imødekommet, er der<br />
vidt åbent for indlæringskanalerne.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, når de sidder ved et velordnet skrivebord.<br />
Andre lærer bedst, når de ligger på sofaen <strong>og</strong> læser.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, når de arbejder alene.<br />
Andre lærer bedst, når de arbejder sammen med én eller flere andre.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, når de har mulighed for at spise <strong>og</strong> drikke undervejs.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, når de er klædt varmt på.<br />
N<strong>og</strong>le mennesker lærer bedst, hvis de har mulighed for at rejse sig <strong>og</strong> gå lidt rundt en gang i<br />
mellem.<br />
Andre lærer bedst, hvis de sidder med den samme opgave i længere tid.<br />
Vi forsøger at indrette såvel undervisningen som <strong>undervisnings</strong>miljø <strong>og</strong> <strong>undervisnings</strong>materialer, så den<br />
enkelte elevs måde at lære på tilgodeses.<br />
Specialundervisning<br />
Støttecentres <strong>undervisnings</strong>tilbud er rettet mod normalt begavede elever på 2.-6. klassetrin, som har<br />
specifikke vanskeligheder i dansk.<br />
I løbet af et skoleår er der 3 kursusperioder, hvor elever tilbydes et antal støttetimer i dansk – <strong>og</strong>, hvor<br />
der er mulighed for det, i andre fag. Eleverne vil som regel være flere på et hold.<br />
Hvis der er ressourcer til det, tilbyder vi <strong>og</strong>så korte forløb med få ugentlige timer til elever, der har brug<br />
for samtaler/social træning.<br />
Formål med støttecentrets arbejde:<br />
Afdækning af elevens ressourcer <strong>og</strong> kompetencer<br />
Styrkelse af elevens selvtillid <strong>og</strong> selvværdsfølelse<br />
Forbedring af læse-/staveniveau<br />
Forbedring af den mundtlige <strong>og</strong> skriftlige udtryksevne<br />
Forbedring af arbejdsvaner <strong>og</strong> bevidstgørelse af nødvendigheden af gode arbejdsvaner.<br />
Metode:<br />
Der arbejdes ud fra den enkelte elevs standpunkt. Derfor starter <strong>og</strong> slutter hvert forløb med, at der tages<br />
en matematikprøve + individuelle læse-/staveprøver på elever.<br />
Sammen med de iagttagelser, lærerne har gjort undervejs i forløbet, danner disse prøver udgangspunkt<br />
for en mundtlig <strong>og</strong> skriftlig orientering af elevens forældre, lærere samt skolens psykol<strong>og</strong>. Der orienteres<br />
om elevens standpunkt, arbejdsvaner, fremgang <strong>og</strong> der gives forslag til en fremtidig handleplan.<br />
Danskundervisningen indeholder intensiv lydtræning, intensiv læse-/staveundervisning samt mundtlig<br />
<strong>og</strong> skriftlig formulering.<br />
Visitering:<br />
Klasse-/dansklærer indstiller eleven til et intensivt forløb via støttecentrets koordinator.<br />
De individuelle prøver viser, hvor stort behovet er.<br />
Støttecentrets konsulentfunktion:<br />
Udover at tage sig af undervisningen har støttecentrets lærere <strong>og</strong>så en konsulentfunktion:<br />
9
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Støttecentret følger elevernes læse-/staveudvikling fra 1.-4. klassetrin <strong>og</strong> ved overgangen fra<br />
mellemtrin til overbygning.<br />
Støttecentret afholder konferencer omkring ovennævnte klasser, støttecentrets elever, samt<br />
elever der kan være opmærksomhedskrævende.<br />
Støttecentret afholder samtaler, hvor forældrene orienteres <strong>og</strong> vejledes.<br />
Støttecentret vejleder kolleger i faglige forhold.<br />
Støttecentret holder kontakten til skolens psykol<strong>og</strong>, læsevejleder <strong>og</strong> forstander.<br />
B<strong>og</strong>lige fag<br />
Dansk <strong>og</strong> matematik har et solidt <strong>undervisnings</strong>timetal gennem hele skoleforløbet, <strong>og</strong> for yderligere at<br />
styrke de grundlæggende færdigheder har vi 3 forløb af 3 ugers varighed hver, hvor skoledagen hver<br />
dag begynder med 20-30 minutters træning i hhv. dansk <strong>og</strong> matematik, - <strong>og</strong>så kaldet læsebånd <strong>og</strong> matematikbånd.<br />
(Se mere under dansk <strong>og</strong> matematik).<br />
Dansk<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle <strong>og</strong> fremme elevernes forståelse for spr<strong>og</strong>et,<br />
som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske <strong>og</strong><br />
politisk/sociale fællesskaber. Spr<strong>og</strong>et er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske<br />
som den materielle/historiske virkelighed i os <strong>og</strong> omkring os.<br />
Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi <strong>og</strong> engagement, så de finder glæde ved at udtrykke<br />
sig spr<strong>og</strong>ligt. Den skal give dem mod på <strong>og</strong> evne til at formulere sig om deres liv, drømme <strong>og</strong> forestillinger<br />
i samtale <strong>og</strong> fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, drama, iagttagelse <strong>og</strong> skriftlig formulering<br />
at give dem redskaber til analyse, kontakt <strong>og</strong> kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets<br />
grundvilkår i et alsidigt <strong>og</strong> nuanceret spr<strong>og</strong>ligt samspil med andre.<br />
Undervisningen i dansk omfatter både fiktion <strong>og</strong> fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mytiske,<br />
eventyrlige, det socialrealistiske <strong>og</strong> det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt<br />
<strong>og</strong> omfattende menneskelivet <strong>og</strong> verden er.<br />
Undervisningen skal gennem oplevelse <strong>og</strong> læsning af fortidens <strong>og</strong> vor egen tids litteratur styrke elevernes<br />
forståelse af sig selv som en del af en dansk <strong>og</strong> international sammenhæng.<br />
Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk <strong>og</strong> historisk forståelse. Derfor har undervisningen<br />
endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen<br />
mellem spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> virkelighed <strong>og</strong> mellem individ <strong>og</strong> fællesskab.<br />
Om delmål <strong>og</strong> slutmål<br />
Delmål <strong>og</strong> slutmål er de mål, vi stræber efter. Udgangspunktet vil altid være den enkelte elevs forudsætninger.<br />
10
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Det talte spr<strong>og</strong>:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
tale forståeligt, klart <strong>og</strong> varieret i en form, der passer til situationen<br />
anvende et nuanceret <strong>og</strong> sikkert ord- <strong>og</strong> begrebsforråd<br />
udtrykke sig i en sammenhængende <strong>og</strong> disponeret form<br />
forstå <strong>og</strong> beherske spr<strong>og</strong>ets samspil med andre udtryksmidler<br />
læse klart <strong>og</strong> flydende op <strong>og</strong> udtrykke en personlig forståelse af det læste<br />
lytte aktivt i samtale <strong>og</strong> være åbne <strong>og</strong> analytiske, når de vurderer deres egen <strong>og</strong> andres mundtlige<br />
fremstilling<br />
beherske samspillet mellem stemme <strong>og</strong> kropsspr<strong>og</strong> afpasset efter genre <strong>og</strong> situation<br />
lytte til norsk <strong>og</strong> svensk med forståelse.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – læse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
læse sikkert <strong>og</strong> hurtigt med forståelse <strong>og</strong> indlevelse<br />
beherske forskellige læseteknikker<br />
afpasse læsemåde efter formål, genre <strong>og</strong> medie<br />
fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig <strong>og</strong> skriftlig form<br />
forholde sig analytisk <strong>og</strong> reflekteret til tekster <strong>og</strong> andre udtryk fra forskelligartede medier<br />
bruge læsning af digitale <strong>og</strong> trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse<br />
vurdere eget udbytte af det læste<br />
forstå <strong>og</strong> bruge forskellige kilder målrettet <strong>og</strong> kritisk<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – skrive:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst<br />
udtrykke sig i en sammenhængende <strong>og</strong> disponeret form<br />
skrive forståeligt, klart <strong>og</strong> varieret i en form, der passer til genre <strong>og</strong> situation<br />
beherske et sikkert spr<strong>og</strong> med korrekt stavning <strong>og</strong><br />
kunne læse korrektur på egne <strong>og</strong> andres tekster<br />
præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler<br />
beherske en læselig, personlig <strong>og</strong> sammenbundet håndskrift<br />
anvende computeren som redskab <strong>og</strong> bruge informationsteknol<strong>og</strong>i hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel<br />
<strong>og</strong> i forskellige skriveforløb<br />
bruge skriftspr<strong>og</strong>et som støtte for tænkning <strong>og</strong> som et praktisk redskab i hverdagen.<br />
Spr<strong>og</strong>, litteratur <strong>og</strong> kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
erhverve viden om spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug, om spr<strong>og</strong>ets forskellige funktioner, variation, opbygning<br />
<strong>og</strong> grammatik<br />
udvikle <strong>og</strong> udvide ordforråd <strong>og</strong> begrebsverden<br />
gøre rede for samspillet mellem spr<strong>og</strong>, indhold, genre <strong>og</strong> situation<br />
karakterisere <strong>og</strong> anvende forskellige genrer, stilarter <strong>og</strong> de vigtigste regler for spr<strong>og</strong>rigtighed<br />
demonstrere et analytisk beredskab over for ældre <strong>og</strong> nyere dansk <strong>og</strong> udenlandsk litteratur <strong>og</strong><br />
andre udtryksformer<br />
11
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
gøre rede for <strong>og</strong> anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker <strong>og</strong> virkemidler<br />
gøre rede for <strong>og</strong> vurdere etiske, æstetiske <strong>og</strong> historiske aspekter i litterære tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer<br />
forholde sig til litterær <strong>og</strong> kulturel tradition <strong>og</strong> udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk<br />
læsning <strong>og</strong> i Dansk litteraturs kanon.<br />
forholde sig analytisk, vurderende <strong>og</strong> produktivt til sagprosa <strong>og</strong> andre udtryksformer<br />
udtrykke sig i billeder, lyd <strong>og</strong> tekst i komplekse produktioner<br />
anvende informationsteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> elektroniske mediers muligheder bevidst <strong>og</strong> hensigtsmæssigt<br />
anvende informationsteknol<strong>og</strong>i til søgning <strong>og</strong> kommunikation<br />
indgå i et mangespr<strong>og</strong>et samfund <strong>og</strong> tilegne sig andre spr<strong>og</strong>.<br />
Delmål efter 3. klasse<br />
Det talte spr<strong>og</strong>:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Bruge talespr<strong>og</strong>et i samtale, samarbejde, fremførelse, fremlæggelse <strong>og</strong> diskussion.<br />
Give mundtligt udtryk for, hvad de er optaget af, følelser, fantasi, erfaringer, viden, behov.<br />
Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, drama, interview<br />
<strong>og</strong> om fagligt stof.<br />
Bruge kropsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> stemme som udtryksmiddel.<br />
Bruge visuelle hjælpemidler, når de fortæller <strong>og</strong> dramatiserer.<br />
Lytte aktivt <strong>og</strong> følge op med spørgsmål.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – læse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Læse ukendte lettere skøn- <strong>og</strong> faglitterære tekster sikkert <strong>og</strong> med god forståelse.<br />
Bruge forskellige elementære læsestrategier til afkodning <strong>og</strong> forståelse.<br />
Kunne referere en læst tekst.<br />
Læse op <strong>og</strong> gengive egne <strong>og</strong> andres tekster i dramatisk form.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – skrive:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Skrive i enkle fiktive <strong>og</strong> ikke-fiktive genrer.<br />
Skrive sammenhængende <strong>og</strong> kronol<strong>og</strong>isk om oplevelser, erfaringer, fantasi, viden <strong>og</strong> følelser.<br />
Skrive refererende, beskrivende <strong>og</strong> berettende.<br />
Sætte punktum <strong>og</strong> spørgsmålstegn i egne tekster.<br />
Stave til lydrette ord, følge enkle lydregler i egen stavning.<br />
Skrive en begyndende sammenbundet <strong>og</strong> læselig grundskrift.<br />
Skrive på computer.<br />
Give <strong>og</strong> modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål.<br />
Spr<strong>og</strong>, litteratur <strong>og</strong> kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Bruge spr<strong>og</strong>et som middel til konfliktløsning, formidling, argumentation <strong>og</strong> samarbejde.<br />
Kende forskel på det talte <strong>og</strong> det skrevne spr<strong>og</strong>.<br />
Kende til samspillet mellem spr<strong>og</strong>, genre <strong>og</strong> situation.<br />
Vide hvordan tekster oftest afspejler det samfund <strong>og</strong> den tid, de produceres i.<br />
Samtale om tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse <strong>og</strong> forståelse.<br />
Tale med om indhold, tid, sted <strong>og</strong> handling i tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer.<br />
12
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Udtrykke sig med billeder, lyd, tekst <strong>og</strong> i dramatisk form.<br />
Søge information på forskellig måde.<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Det talte spr<strong>og</strong>:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Bruge talespr<strong>og</strong>et forståeligt <strong>og</strong> klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse<br />
<strong>og</strong> fremførelse.<br />
Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information,<br />
fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel <strong>og</strong> drama <strong>og</strong> oplyse om fagligt stof.<br />
Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer <strong>og</strong> viden i sammenhængende mundtlig form.<br />
Bruge kropsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre.<br />
Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord <strong>og</strong> plancher.<br />
Lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn <strong>og</strong> myter, sange <strong>og</strong> salmer <strong>og</strong> følge op med analytiske <strong>og</strong> vurderende<br />
spørgsmål.<br />
Fungere som mødeleder, der styrer <strong>og</strong> konkluderer i en mindre forsamling.<br />
Forstå lette norske <strong>og</strong> svenske tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer <strong>og</strong> kende til n<strong>og</strong>le ligheder <strong>og</strong><br />
forskelle mellem nabospr<strong>og</strong>ene.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – læse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Læse sikkert <strong>og</strong> med passende hastighed i både skønlitterær <strong>og</strong> faglig læsning.<br />
Bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse <strong>og</strong> nærlæse.<br />
Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat <strong>og</strong> resumé.<br />
Læse op <strong>og</strong> gengive egne <strong>og</strong> andres tekster i dramatisk form.<br />
Læse lette norske <strong>og</strong> svenske tekster.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – skrive:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Skrive i fiktive <strong>og</strong> ikke-fiktive genrer.<br />
Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden <strong>og</strong> følelser.<br />
Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende <strong>og</strong> argumenterende.<br />
Indsamle stof <strong>og</strong> disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst.<br />
Bruge substantiver, verber, adjektiver <strong>og</strong> pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster <strong>og</strong><br />
bruge regler for sammensætninger.<br />
Bruge ordb<strong>og</strong>ens opslagsdel samt stavekontrol <strong>og</strong> autokorrektur på computer.<br />
Bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn <strong>og</strong> komma samt markere replikker i egne tekster.<br />
Bruge illustrerende billeder i egne tekster.<br />
Skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed.<br />
Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik.<br />
Give respons på andres tekster <strong>og</strong> modtage respons på egne tekster efter vejledning.<br />
Bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge fx som l<strong>og</strong>b<strong>og</strong>, hurtigskrivning<br />
<strong>og</strong> notater.<br />
Spr<strong>og</strong>, litteratur <strong>og</strong> kommunikation:<br />
Undervisning skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Bruge spr<strong>og</strong>et som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling<br />
af viden <strong>og</strong> have viden om spr<strong>og</strong>ets poetiske funktion.<br />
13
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Udtrykke viden om samspillet mellem spr<strong>og</strong>, genre, indhold <strong>og</strong> situation.<br />
Vise indsigt i spr<strong>og</strong>, spr<strong>og</strong>brug <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>rigtighed i egne <strong>og</strong> andres tekster.<br />
Kende betydningen af spr<strong>og</strong>lige virkemidler.<br />
Skelne mellem hel- <strong>og</strong> ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled <strong>og</strong> have viden om forskellige<br />
ordklasser <strong>og</strong> deres funktion i spr<strong>og</strong>et.<br />
Kende forskelle <strong>og</strong> ligheder mellem det talte <strong>og</strong> det skrevne spr<strong>og</strong>.<br />
Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne.<br />
Finde udtryk for værdier både i andres udsagn <strong>og</strong> i tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer.<br />
Fortolke, perspektivere <strong>og</strong> forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra den umiddelbare<br />
oplevelse <strong>og</strong> begyndende analytisk forståelse i samspil med andre.<br />
Kende forskellige genrer inden for fiktion <strong>og</strong> ikke-fiktion.<br />
Gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform<br />
<strong>og</strong> temaer i tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer i samspil med andre.<br />
Udtrykke sig i drama, billeder, lyd <strong>og</strong> tekst i forskelligartede produktioner.<br />
Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Det talte spr<strong>og</strong>:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Bruge talespr<strong>og</strong>et forståeligt, klart <strong>og</strong> varieret i samtale, samarbejde <strong>og</strong> diskussion.<br />
Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen.<br />
Fremlægge <strong>og</strong> formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, <strong>og</strong> hvilke<br />
hjælpemidler der bedst støtter hensigten.<br />
Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer <strong>og</strong> viden i en sammenhængende <strong>og</strong> disponeret<br />
form.<br />
Bruge kropsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre <strong>og</strong> kommunikationssituation.<br />
Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, <strong>og</strong> gøre sig fri af manuskript.<br />
Lytte aktivt <strong>og</strong> forholde sig åbent, analytisk <strong>og</strong> vurderende til egen <strong>og</strong> andres mundtlige fremstilling.<br />
Fungere som mødeleder, der styrer <strong>og</strong> konkluderer.<br />
Forstå norsk <strong>og</strong> svensk i store træk <strong>og</strong> have kendskab til ligheder <strong>og</strong> forskelle mellem nabospr<strong>og</strong>ene.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – læse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Læse sikkert <strong>og</strong> med passende hastighed i både skønlitterær <strong>og</strong> faglig læsning, benytte varierende<br />
læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse <strong>og</strong> nærlæse.<br />
Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé <strong>og</strong><br />
notater.<br />
Læse op <strong>og</strong> gengive egne <strong>og</strong> andres tekster i fortolkende <strong>og</strong> dramatisk form.<br />
Læse norske <strong>og</strong> svenske tekster.<br />
Det skrevne spr<strong>og</strong> – skrive:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet.<br />
Skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende <strong>og</strong> forståeligt om fantasi, følelser, tanker,<br />
erfaringer <strong>og</strong> viden i en form, der passer til situationen.<br />
Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende <strong>og</strong> reflekterende.<br />
14
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Indsamle stof <strong>og</strong> disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen<br />
<strong>og</strong> styrer skriveprocessen fra idé til færdig tekst.<br />
Forholde sig til formel spr<strong>og</strong>lig korrekthed i egne <strong>og</strong> andres tekster.<br />
Bruge ordb<strong>og</strong>ens opslagsdel <strong>og</strong> indholdsdel <strong>og</strong> bruge stavekontrol <strong>og</strong> autokorrektur på computer.<br />
Bruge nyt afsnit, sætte tegn <strong>og</strong> markere replikker i egne tekster.<br />
Anvende layout <strong>og</strong> bruge billeder i egne tekster.<br />
Skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed.<br />
Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik.<br />
Give respons på andres tekster <strong>og</strong> modtage respons på egne tekster.<br />
Spr<strong>og</strong>, litteratur <strong>og</strong> kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Bruge <strong>og</strong> gøre rede for spr<strong>og</strong>et som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation,<br />
manipulation, formidling af viden samt spr<strong>og</strong>ets poetiske funktion.<br />
Gøre rede for samspillet mellem spr<strong>og</strong>, tekst, genre, indhold <strong>og</strong> situation.<br />
Forholde sig analytisk <strong>og</strong> vurderende til spr<strong>og</strong>, spr<strong>og</strong>brug <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>rigtighed i egne <strong>og</strong> andres<br />
tekster.<br />
Gøre rede for betydningen af spr<strong>og</strong>lige virkemidler <strong>og</strong> bruge dem.<br />
Kende forskellige sætningstyper <strong>og</strong> sætningsled samt ordklasserne <strong>og</strong> deres funktion i spr<strong>og</strong>et.<br />
Kende til spr<strong>og</strong>ets udvikling <strong>og</strong> mangfoldighed.<br />
Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne <strong>og</strong> om, at litteraturen afspejler<br />
den tid, den er blevet til i.<br />
Vurdere <strong>og</strong> perspektivere værdier <strong>og</strong> værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster <strong>og</strong> andre<br />
udtryksformer fra forskellige tider.<br />
Fortolke, vurdere <strong>og</strong> perspektivere tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse<br />
som analytisk forståelse.<br />
Kende forskellige genrer <strong>og</strong> deres blandingsformer inden for fiktion <strong>og</strong> ikke-fiktion.<br />
Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema <strong>og</strong><br />
motiv, spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> stil samt meningen i tekster <strong>og</strong> andre udtryksformer, selvstændigt <strong>og</strong> i samspil<br />
med andre.<br />
Udtrykke sig i billeder, lyd <strong>og</strong> tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form,<br />
der passer til situationen, samt i dramatisk form.<br />
Søge <strong>og</strong> udvælge information på en hensigtsmæssig måde i forskellige medier.<br />
Læsebånd:<br />
I to forløb af tre ugers varighed hver, har vi hvert år læsebånd, hvor hver skoledag begynder med 20-30<br />
minutters læseundervisning på alle klassetrin. Der arbejdes eksempelvis med læsemakkere, højtlæsning,<br />
faglig læsning mv., <strong>og</strong> formålet bl.a. at styrke læseindlæring, læsehastighed <strong>og</strong> øvrige læsefærdigheder<br />
gennem et dagligt input i et intensivt forløb.<br />
Udviklingen i undervisningen<br />
Udviklingen i undervisningen fremgår af pr<strong>og</strong>ressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de<br />
beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:<br />
1. forløb: 1.-3. klassetrin<br />
Hver enkelt elev arbejder med sit spr<strong>og</strong> i mange forskellige situationer: ved tale, ved at fremvise, ved at<br />
lytte til hinanden, ved at læse <strong>og</strong> skrive samt ved at udforske spr<strong>og</strong>et, bl.a. gennem leg, drama, sang <strong>og</strong><br />
eksperimenter.<br />
2. forløb: 4.-6. klassetrin<br />
15
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber <strong>og</strong> praktiske færdigheder gennem oplevelse,<br />
udforskning <strong>og</strong> erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget<br />
for undervisningen.<br />
De elementære læse-, skrive- <strong>og</strong> stavefærdigheder konsolideres <strong>og</strong> automatiseres.<br />
3. forløb: 7.-9. klassetrin<br />
Bearbejdelsen af oplevelser <strong>og</strong> erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige<br />
dimensioner integreres videst muligt.<br />
Engelsk<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, således<br />
at de kan forstå talt <strong>og</strong> skrevet engelsk <strong>og</strong> kan udtrykke sig mundtligt <strong>og</strong> skriftligt. Undervisningen skal<br />
samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug samt om spr<strong>og</strong>tilegnelse.<br />
Om delmål <strong>og</strong> slutmål<br />
Delmål <strong>og</strong> slutmål er de mål, vi stræber efter, <strong>og</strong> udgangspunktet for den faglige udvikling vil altid være<br />
den enkelte elevs forudsætninger.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Kommunikative færdigheder<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- <strong>og</strong> billedmedier omen række udvalgte<br />
emner af personlig, kulturel <strong>og</strong> samfundsmæssig relevans<br />
forstå udvalgte regionale <strong>og</strong> sociale varianter af talt engelsk<br />
forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig,<br />
kulturel <strong>og</strong> samfundsmæssig relevans<br />
udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet <strong>og</strong> lethed i et sammenhængende<br />
spr<strong>og</strong> afpasset udvalgte genrer <strong>og</strong> situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre<br />
for informationer <strong>og</strong> hovedindholdet af udvalgte teksttyper <strong>og</strong> fremlægge et forberedt stofområde<br />
deltage i samtaler <strong>og</strong> diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle <strong>og</strong> samfundsmæssige emner<br />
i et spr<strong>og</strong> afpasset situationen<br />
udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision <strong>og</strong> i et sammenhængende spr<strong>og</strong> afpasset udvalgte<br />
genrer <strong>og</strong> situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer <strong>og</strong><br />
viden inden for udvalgte genrer<br />
kommunikere mundtligt <strong>og</strong> skriftligt gennem digitale medier<br />
anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel.<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende et tilstrækkeligt <strong>og</strong> forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden<br />
for udvalgte emneområder<br />
udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter<br />
tale <strong>og</strong> skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges<br />
stave <strong>og</strong> sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes<br />
anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur <strong>og</strong> sammenhæng inden for almindeligt<br />
forekommende genrer<br />
anvende centrale samtalemønstre<br />
16
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation <strong>og</strong> genre.<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vælge lytte- <strong>og</strong> læsestrategier ift. teksttype, situation <strong>og</strong> formål<br />
vælge kommunikationsstrategier, først <strong>og</strong> fremmest bruge omskrivninger, overbegreber <strong>og</strong> synonymer<br />
vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser<br />
være bevidste omegne engelskspr<strong>og</strong>lige styrker <strong>og</strong> svagheder <strong>og</strong> arbejde med disse<br />
udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen<br />
anvende viden omligheder <strong>og</strong> forskelle mellem engelsk <strong>og</strong> andre spr<strong>og</strong><br />
vælge arbejdsform, herunder praktiske <strong>og</strong> kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet<br />
eller opgave<br />
anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådspr<strong>og</strong>rammer, grammatiske<br />
oversigter <strong>og</strong> computerens stave- <strong>og</strong> grammatikkontrol hensigtsmæssigt<br />
udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning,<br />
kommunikation, videndeling <strong>og</strong> netværksdannelse<br />
anvende forskellige kilder på selvstændig <strong>og</strong> kritisk vis.<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende viden omdagligliv, levevilkår, værdier <strong>og</strong> normer hos forskellige befolkningsgrupper,<br />
primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål <strong>og</strong> sekundært i lande, hvor engelsk anvendes<br />
som andetspr<strong>og</strong><br />
anvende viden omkultur- <strong>og</strong> samfundsforhold i arbejdet med engelsk spr<strong>og</strong>, litteratur, sagprosa,<br />
lyd- <strong>og</strong> billedmedier samt it<br />
kunne drage sammenligninger mellem egen kultur <strong>og</strong> andre kulturer anvende viden omkultur-<br />
<strong>og</strong> samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som<br />
modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel.<br />
Delmål efter 3. klasse<br />
Den egentlige engelskundervisning begynder først i skolens 4. klasse.<br />
Indtil da skal børnene i fortællinger, drama, musik, spr<strong>og</strong>lege, rim <strong>og</strong> remser præsenteres for spr<strong>og</strong>et i<br />
funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af spr<strong>og</strong>ets små ord <strong>og</strong> først <strong>og</strong> fremmest spr<strong>og</strong>ets<br />
melodi.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at den elev, der ikke kan læse, kan deltage på lige fod med den<br />
læsende elev.<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Kommunikative færdigheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer.<br />
Forstå hovedindholdet af lyd- <strong>og</strong> billedmedier om centrale emner.<br />
Stille spørgsmål <strong>og</strong> udveksle informationer <strong>og</strong> ideer inden for kendte <strong>og</strong> centrale emner <strong>og</strong> situationer.<br />
Fremføre et rollespil for tilskuere.<br />
Præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- <strong>og</strong> billedmedieproduktion eller rollespil.<br />
Referere i et enkelt spr<strong>og</strong> inden for kendte emner.<br />
17
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Læse enkle personlige breve, meddelelser <strong>og</strong> instruktioner fra dagligdagen.<br />
Læse enkle skønlitterære tekster <strong>og</strong> sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- <strong>og</strong> billedmedier.<br />
Uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb.<br />
Udtrykke fantasi <strong>og</strong> oplevelser i et enkelt spr<strong>og</strong> i form af breve, små historier, digte, beskrivelser<br />
<strong>og</strong> meddelelser.<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Anvende almindelige omgangsformer på engelsk.<br />
Anvende et centralt ordforråd inden for nære <strong>og</strong> genkendelige emner.<br />
Anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.<br />
Udtale spr<strong>og</strong>et, så det er umiddelbart forståeligt.<br />
Anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental <strong>og</strong> flertal <strong>og</strong> tidsangivelse<br />
ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form.<br />
Stave hyppigt forekommende ord.<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Udnytte n<strong>og</strong>le af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen.<br />
Anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mimik samt omskrive eller<br />
bede om hjælp til at udtrykke sig.<br />
Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning <strong>og</strong> læsning.<br />
Anvende computeren til kommunikation.<br />
Foretage ”ord til ord” opslag i en ordb<strong>og</strong>.<br />
Anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold:<br />
Undervisning skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først <strong>og</strong> fremmest på baggrund af arbejdet<br />
med musiktekster, blade, film, tv <strong>og</strong> internettet.<br />
Kende til eksempler på kulturforhold <strong>og</strong> levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med<br />
skønlitterære tekster.<br />
Drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, ge<strong>og</strong>rafiske <strong>og</strong> historiske forhold i egen <strong>og</strong> fremmed<br />
kultur.<br />
Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Kommunikative færdigheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Forstå talt engelsk om kendte <strong>og</strong> ukendte emner fra dagligdagen.<br />
Forstå hovedindholdet af lyd- <strong>og</strong> billedmedier, hvor forskellige sociale <strong>og</strong> regionale spr<strong>og</strong>lige varianter<br />
forekommer, når emnerne er genkendelige.<br />
Følge med i <strong>og</strong> deltage i en samtale mellem flere indfølte spr<strong>og</strong>brugere.<br />
Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner.<br />
Fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt.<br />
Præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer.<br />
18
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Redegøre for erfaringer, følelser, holdninger <strong>og</strong> viden i forbindelse med samtaler <strong>og</strong> debatter<br />
om almindeligt kendte emner.<br />
Læse, forstå <strong>og</strong> referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags spr<strong>og</strong> inden for mange<br />
forskellige genrer <strong>og</strong> inden for genkendelige emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Uddrage <strong>og</strong> anvende informationer fra forskellige medier <strong>og</strong> informationskilder inden for genkendelige<br />
emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Udtrykke oplevelser, følelser <strong>og</strong> viden i en sammenhængende, skriftlig form.<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer.<br />
Udtrykke sig uformelt mundtligt <strong>og</strong> skriftligt.<br />
Afpasse stilen efter modtager, situation <strong>og</strong> teksttype.<br />
Anvende en basisviden om gængse teksters opbygning.<br />
Anvende et tilstrækkeligt <strong>og</strong> forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder <strong>og</strong><br />
problemstillinger.<br />
Anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt.<br />
Anvende en grundlæggende viden om faste vendinger <strong>og</strong> kulturbundne udtryk inden for områder,<br />
der kan føre til misforståelser.<br />
Have en udtale, der ligner britisk eller amerikansk spr<strong>og</strong>tone.<br />
Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former<br />
<strong>og</strong> funktioner, når fokus er på den spr<strong>og</strong>lige form.<br />
Anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Udnytte de muligheder, der er for at opsøge <strong>og</strong> bruge engelsk uden for skolen.<br />
Være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk.<br />
Anvende kommunikationsstrategier, først <strong>og</strong> fremmest at omskrive <strong>og</strong> bruge overbegreber, synonymer<br />
<strong>og</strong> lade kropsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation.<br />
Vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold <strong>og</strong> lytte efter<br />
væsentlige detaljer.<br />
Abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante.<br />
Vælge læsestrategier i forhold til teksttype <strong>og</strong> situation, herunder at læse for at få oplevelse <strong>og</strong><br />
information eller for at tilegne sig stof.<br />
Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning <strong>og</strong> kommunikation.<br />
Anvende ordbøger, grammatiske oversigter.<br />
Bruge stavekontrol hensigtsmæssigt.<br />
Gennemføre en aktivitet individuelt <strong>og</strong> i par- <strong>og</strong> gruppearbejde.<br />
Understøtte et spr<strong>og</strong>ligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer.<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
Give eksempler på basisviden om værdier <strong>og</strong> normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet<br />
med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv <strong>og</strong> Internettet.<br />
Perspektivere tekster til egen kultur <strong>og</strong> til forhold i engelsktalende lande inden for emner som<br />
fx skole, livsstil, forbrug, fritids- <strong>og</strong> arbejdsliv <strong>og</strong> aktuelle problemstillinger.<br />
Benytte informationer fra engelskspr<strong>og</strong>ede kilder.<br />
Belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat.<br />
19
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse<br />
<strong>og</strong> ved brug af e-mail.<br />
Udviklingen i undervisningen<br />
Udviklingen i undervisningen fremgår af pr<strong>og</strong>ressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de<br />
beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger:<br />
1. forløb: 1.-3. klassetrin<br />
Eleverne hører spr<strong>og</strong>et som en udvidelse af den begyndende spr<strong>og</strong>lige bevidsthed, der generelt opøves<br />
i alle skolens fag <strong>og</strong> forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden, prøve spr<strong>og</strong>et af i leg, sang <strong>og</strong><br />
eksperimenter. Der arbejdes med spr<strong>og</strong>handlinger.<br />
2. forløb: 4.-6. klassetrin<br />
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber <strong>og</strong> praktiske færdigheder gennem oplevelse,<br />
udforskning <strong>og</strong> erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget<br />
for undervisningen. Der kan inddrages dramalege <strong>og</strong> små ekstemporalspil. De elementære læse-,<br />
skrive- <strong>og</strong> stavefærdigheder påbegyndes <strong>og</strong> bevidstgøres.<br />
3. forløb: 7.-9. klassetrin<br />
Bearbejdelsen af oplevelser <strong>og</strong> erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>lig udfoldelse.<br />
Åbenhed <strong>og</strong> nysgerrighed over for det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen. De<br />
generelle spr<strong>og</strong>faglige dimensioner integreres videst muligt.<br />
Tysk<br />
Signalement af tysk som tilbudsfag<br />
Der undervises i tysk på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Kommunikative færdigheder<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold<br />
I tysk skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en<br />
helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, <strong>og</strong> når tysk indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
anvende tysk som kommunikationsmiddel<br />
anvende spr<strong>og</strong>ets opbygning <strong>og</strong> virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig<br />
anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk <strong>og</strong> fortsat udvikler deres spr<strong>og</strong><br />
forholde sig til væsentlige sider af kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold i tyskspr<strong>og</strong>ede lande.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, således at<br />
de kan forstå talt <strong>og</strong> skrevet tysk <strong>og</strong> kan udtrykke sig mundtligt <strong>og</strong> skriftligt. Undervisningen skal samtidig<br />
udvikle elevernes bevidsthed om tysk spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug samt om spr<strong>og</strong>tilegnelse.<br />
Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt <strong>og</strong> samarbejde samt styrke elevernes aktive<br />
medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med<br />
spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> kultur til fremme af deres videre udvikling.<br />
Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold i tysktalende lande <strong>og</strong> derved<br />
styrke deres internationale forståelse <strong>og</strong> forståelse af egen kultur.<br />
20
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Kommunikative færdigheder<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forstå hovedindholdet <strong>og</strong> væsentlige detaljer af talt tysk omcentrale <strong>og</strong> nære emner<br />
forstå hovedindholdet <strong>og</strong> væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale<br />
<strong>og</strong> nære emner<br />
deltage i samtale omcentrale <strong>og</strong> nære emner<br />
redegøre for hovedindholdet <strong>og</strong> væsentlige detaljer i forbindelse med centrale <strong>og</strong> nære emner<br />
på baggrund af forskellige typer tekst, lyd <strong>og</strong> billeder <strong>og</strong> personlige erfaringer<br />
udtrykke sig skriftligt i et forståeligt <strong>og</strong> sammenhængende spr<strong>og</strong> om centrale <strong>og</strong> nære emner.<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke sig med en udtale <strong>og</strong> intonation, der gør spr<strong>og</strong>et klart <strong>og</strong> forståeligt<br />
udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale <strong>og</strong> nære emner<br />
anvende ofte forekommende faste vendinger <strong>og</strong> kulturbundne udtryk<br />
anvende relevante lytte- <strong>og</strong> læsestrategier<br />
anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale <strong>og</strong> redegørelse<br />
anvende grundlæggende spr<strong>og</strong>brugs- <strong>og</strong> retstavningsregler, så kommunikationen lykkes.<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk<br />
udnytte viden om ligheder mellem tysk <strong>og</strong> andre spr<strong>og</strong><br />
vælge relevante lytte- <strong>og</strong> læsestrategier<br />
vælge relevante kommunikationsstrategier<br />
udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i <strong>og</strong> udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af<br />
internettet<br />
anvende it <strong>og</strong> mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning<br />
<strong>og</strong> i forbindelse med netværk<br />
uddrage <strong>og</strong> anvende informationer af forskellige typer tekster<br />
vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter<br />
det spr<strong>og</strong>lige udtryk<br />
vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser<br />
anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- <strong>og</strong> grammatikkontrol.<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende grundlæggende viden om ge<strong>og</strong>rafi <strong>og</strong> historie <strong>og</strong> om levevilkår, værdier <strong>og</strong> normer i<br />
tysktalende lande<br />
drage sammenligninger mellem tyskspr<strong>og</strong>ede kulturer <strong>og</strong> egen kultur<br />
anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende<br />
vise forståelse for andres levevis <strong>og</strong> deres kulturer.<br />
Delmål efter 7. klassetrin<br />
Kommunikative færdigheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
21
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
lytte til <strong>og</strong> forstå sætninger <strong>og</strong> udtryk i forbindelse med nære <strong>og</strong> genkendelige emner, som interesser,<br />
fritid, venner, familien <strong>og</strong> skolen<br />
følge med i udvalgte lyd- <strong>og</strong> billedmedier på tysk om genkendelige emner <strong>og</strong> danne sig en mening<br />
om, hvad det drejer sig om<br />
udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid <strong>og</strong> skole i et enkelt spr<strong>og</strong> med særlig<br />
vægt på spørge- <strong>og</strong> svarteknikker<br />
gengive hovedindholdet i et enkelt spr<strong>og</strong> af en kort, let tekst<br />
præsentere et forberedt emne i et enkelt spr<strong>og</strong>, bl.a. i form af planche eller rollespil<br />
læse <strong>og</strong> forstå hovedindholdet af spr<strong>og</strong>ligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner,<br />
evt. med støtte i billeder<br />
uddrage <strong>og</strong> anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-pr<strong>og</strong>rammer, reklamer <strong>og</strong> menukort<br />
skrive ord, udtryk <strong>og</strong> enkle sætninger inden for kendte emner.<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke sig med en forståelig udtale<br />
iagttage ligheder mellem tysk <strong>og</strong> dansk<br />
anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå <strong>og</strong> tale om nære <strong>og</strong> genkendelige emner<br />
anvende grundlæggende tyske høfligheds- <strong>og</strong> omgangsformer<br />
afgøre, om n<strong>og</strong>et foregår nu, før eller i fremtiden<br />
kende til ordstilling <strong>og</strong> ordklasser<br />
stave enkle ord <strong>og</strong> udtryk.<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
turde udtrykke sig på tysk <strong>og</strong> udnytte muligheder for at opsøge spr<strong>og</strong>et uden for skolen<br />
anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig <strong>og</strong> lade<br />
kropsspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation<br />
gætte kvalificeret i forbindelse med lytning<br />
gætte kvalificeret i forbindelse med læsning<br />
anvende computeren til tekstbehandling <strong>og</strong> kommunikation<br />
foretage "ord til ord" opslag i en ordb<strong>og</strong><br />
kende til skriveprocessens faser<br />
anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til eksempler på kultur- <strong>og</strong> levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes<br />
erfaringsverden<br />
sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden<br />
anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt <strong>og</strong> e-mail.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Kommunikative færdigheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner<br />
fra dagligdagen<br />
forstå hovedindholdet af lyd- <strong>og</strong> billedmedier om kendte emner fra dagligdagen<br />
22
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
spørge om <strong>og</strong> udveksle informationer om kendte emner<br />
referere <strong>og</strong> kommentere i et enkelt spr<strong>og</strong> inden for kendte emner<br />
præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- <strong>og</strong> videoproduktion<br />
læse <strong>og</strong> forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller,<br />
sangtekster <strong>og</strong> nyhedstekster<br />
søge <strong>og</strong> udnytte enkle informationer fra forskellige medier<br />
udtrykke sig skriftligt i et forståeligt spr<strong>og</strong>.<br />
Spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtale ord <strong>og</strong> sætninger, så de er forståelige<br />
anvende ligheder mellem tysk <strong>og</strong> andre spr<strong>og</strong><br />
anvende et centralt ordforråd inden for nære <strong>og</strong> genkendelige emner<br />
anvende ofte forekommende faste vendinger <strong>og</strong> kulturbundne udtryk<br />
anvende viden om spr<strong>og</strong>ets opbygning, især ordstilling, ordklasser <strong>og</strong> verbernes former, når fokus<br />
er på den spr<strong>og</strong>lige form<br />
anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig.<br />
Spr<strong>og</strong>tilegnelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen<br />
anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig <strong>og</strong> bruge andre<br />
ord <strong>og</strong> vendinger<br />
vælge <strong>og</strong> anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller<br />
lytte efter væsentlige detaljer<br />
vælge <strong>og</strong> anvende læsestrategier, herunder skimming <strong>og</strong> skanning<br />
anvende it <strong>og</strong> mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation <strong>og</strong> informationssøgning<br />
anvende ordbøger <strong>og</strong> grammatiske oversigter hensigtsmæssigt<br />
anvende viden om skriveprocessens faser<br />
anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse.<br />
Kultur- <strong>og</strong> samfundsforhold:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier <strong>og</strong> normer i tyskspr<strong>og</strong>ede lande i arbejdet<br />
med skønlitteratur, sagprosa <strong>og</strong> medier<br />
drage sammenligninger mellem tyskspr<strong>og</strong>et kultur <strong>og</strong> egen kultur<br />
anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i <strong>og</strong> uden for skolen.<br />
Historie<br />
Signalement af faget:<br />
Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. På 3.- 6. klassetrin er faget et fortællefag; i daglig tale ”Fortælling”,<br />
hvor nøgleordene er levendegørelse <strong>og</strong> sammenhæng.<br />
Undervisningen giver eleverne mulighed for at<br />
forstå sig selv som historieskabte <strong>og</strong> medskabere af historie<br />
udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder <strong>og</strong> samfundsforhold fra alle tidsepoker<br />
skabe sig overblik over <strong>og</strong> forståelse for menneskers dagligliv <strong>og</strong> livsvilkår gennem tiderne<br />
23
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed <strong>og</strong> identitet <strong>og</strong> øge<br />
deres lyst til <strong>og</strong> motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres<br />
indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.<br />
Ved at erhverve kendskab til samspillet mellem fortid, nutid <strong>og</strong> fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt<br />
i menneskers liv <strong>og</strong> livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af <strong>og</strong><br />
holdning til egen kultur, andre kulturer <strong>og</strong> menneskers samspil med naturen.<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik <strong>og</strong> fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder<br />
<strong>og</strong> fremme deres indsigt i kontinuitet <strong>og</strong> forandring. Undervisningen skal bygge på <strong>og</strong><br />
stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse <strong>og</strong> vurdering <strong>og</strong> fremme deres lyst til at videregive historiske<br />
fortællinger på baggrund af tilegnet viden.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Udviklings- <strong>og</strong> sammenhængsforståelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gøre rede for begivenheder <strong>og</strong> argumentere for sammenhænge fra dansk historie <strong>og</strong> sætte disse<br />
i relation til omverdenens historie<br />
fund på <strong>og</strong> underbygge med lokale, nationale, nordiske <strong>og</strong> globale eksempler<br />
gøre rede for <strong>og</strong> drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug <strong>og</strong> ressourcer i forskellige<br />
historiske perioder<br />
forholde sig til eksempler på kulturmøder <strong>og</strong> kultursammenstød i dansk, europæisk <strong>og</strong> global<br />
sammenhæng.<br />
Kronol<strong>og</strong>isk overblik<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker <strong>og</strong> placere dem kronol<strong>og</strong>isk<br />
karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder <strong>og</strong> den tid, som de foregår i<br />
indgå i diskussion omforandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt <strong>og</strong> ret, herunder regulering<br />
af forholdet mellem den enkelte <strong>og</strong> fællesskabet.<br />
Fortolkning <strong>og</strong> formidling<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder<br />
definere almindeligt brugte historiske begreber <strong>og</strong> anvende kildekritik<br />
indkredse historiske emner <strong>og</strong> temaer <strong>og</strong> indgå i dial<strong>og</strong> herom<br />
formulere relevante spørgsmål til emner <strong>og</strong> temaer <strong>og</strong> begrundemulige løsningsforslag<br />
søge oplysninger i forskellige fremstillinger <strong>og</strong> ved hjælp af historiske begreber <strong>og</strong> metoder <strong>og</strong><br />
at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af<br />
fortiden<br />
udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb.<br />
Historiekanon<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i fagets kanonpunkter<br />
<strong>og</strong> kronol<strong>og</strong>ien heri.<br />
Delmål efter 8. klassetrin<br />
24
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Historie i fortid <strong>og</strong> nutid:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
angive årsagerne til, at n<strong>og</strong>le historiske forhold <strong>og</strong> begivenheder fra Danmarks historie har fået<br />
ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden <strong>og</strong> besættelsestiden<br />
relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid,<br />
ekspeditioner <strong>og</strong> udvandring<br />
give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling <strong>og</strong> fællesskaber i relation til politiske<br />
partier, fagbevægelse <strong>og</strong> religiøse bevægelser<br />
kende baggrund for <strong>og</strong> udvikling af EU, NATO <strong>og</strong> FN<br />
forklare om årsager til <strong>og</strong> følger af emigration, immigration <strong>og</strong> mobilitet, herunder europæisk<br />
kolonisering af den 3. verden<br />
beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første<br />
danske folkestyre i 1800-tallet <strong>og</strong> parlamentarisme<br />
fortælle om baggrunden for legitimering af magt <strong>og</strong> ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov<br />
<strong>og</strong> Verdenserklæringen om Menneskerettigheder<br />
kende forskellige politiske ideol<strong>og</strong>iers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug <strong>og</strong><br />
ressourcer.<br />
Tid <strong>og</strong> rum:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
demonstrere sikker anvendelse af relativ kronol<strong>og</strong>i<br />
forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre <strong>og</strong> industrialisering<br />
<strong>og</strong> forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger<br />
pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser <strong>og</strong> menneskerettigheder<br />
fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom <strong>og</strong> islamiske kultursamfund <strong>og</strong> kende baggrunden<br />
herfor.<br />
Fortolkning <strong>og</strong> formidling<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling <strong>og</strong> angive, hvad der er faktuelle informationer,<br />
<strong>og</strong> hvad der er forklaringer <strong>og</strong> fortolkninger<br />
formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser<br />
give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker <strong>og</strong> monumenter<br />
søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder <strong>og</strong> tage stilling til pålideligheden<br />
diskutere forskellige værdier <strong>og</strong> argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger<br />
uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger<br />
formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder<br />
etablere historiske scenarier <strong>og</strong> perspektivere det historiske indhold.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Historie i fortid <strong>og</strong> nutid:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forklare udviklings- <strong>og</strong> forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres<br />
tilværelse under eneherredømme <strong>og</strong> folkestyre<br />
beskrive forhold mellem Danmark <strong>og</strong> andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning <strong>og</strong> kulturtransformation<br />
give eksempler på internationalt hjælpearbejde <strong>og</strong> de vanskeligheder, der er forbundet hermed<br />
forklare om positive <strong>og</strong> negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele<br />
25
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser<br />
beskrive sammenhængen mellem samfund <strong>og</strong> produktionsformer.<br />
Tid <strong>og</strong> rum:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb<br />
kende <strong>og</strong> anvende romertal som årstal<br />
drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens <strong>og</strong> i nutidens samfund<br />
give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder <strong>og</strong> redegøre for, hvordan<br />
de er bundet til den tid, vi lever i.<br />
Fortolkning <strong>og</strong> formidling:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger<br />
fra flere kilder<br />
formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde<br />
tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet<br />
give eksempler på begivenheder <strong>og</strong> samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier <strong>og</strong><br />
holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke<br />
forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler <strong>og</strong> fortællinger<br />
forsøge at rekonstruere historiske genstande <strong>og</strong> begivenheder, som kan indgå i en præsentation<br />
af et projekt med historisk perspektiv.<br />
Undervisningen på 3. <strong>og</strong> 4. klassetrin<br />
Eleverne i 3. <strong>og</strong> 4. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, <strong>og</strong> undervisningen baserer sig<br />
på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra istiden til 1700-tallet. Se nedenstående.<br />
Kronol<strong>og</strong>ien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronol<strong>og</strong>ien medvirker<br />
til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår <strong>og</strong><br />
begivenheder i historien <strong>og</strong> således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår<br />
<strong>og</strong> tilværelsesmåder.<br />
På 3. <strong>og</strong> 4. klassetrin er danmarkshistorien i centrum, <strong>og</strong> verdenshistorien inddrages for at forklare <strong>og</strong><br />
perspektivere, <strong>og</strong> når der er n<strong>og</strong>le begivenheder, der er betydningsfulde for danskernes livsvilkår eller<br />
måder at anskue tilværelsen på.<br />
Elevernes forestillinger om egne <strong>og</strong> andres kulturer, livsformer <strong>og</strong> værdier udfordres <strong>og</strong> perspektiveres<br />
ved at inddrage aspekter fra andre kulturer.<br />
Der er mange gode grunde til, at historie er et fortællefag på 3. til 6. klassetrin, <strong>og</strong> den helt indlysende<br />
er, at faget i sig selv rummer en masse gode historier.<br />
I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, <strong>og</strong> idet lærer <strong>og</strong> elever til stadighed<br />
har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at<br />
referere til <strong>og</strong> sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer.<br />
Fortælleren/læreren taler til <strong>og</strong> stimulerer elevernes billeddannende evne <strong>og</strong> forsøger således at fortælle<br />
i et beskrivende spr<strong>og</strong>, der taler til sanserne. Hvor det er relevant kan fortælleren inddrage en fiktiv<br />
person i det historiske univers for at styrke elevernes indlevelsesevne <strong>og</strong> udfordre eleverne til at<br />
forholde sig til historiske begivenheder <strong>og</strong> personer.<br />
Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse <strong>og</strong> billeddannelse <strong>og</strong> er med til at stimulere<br />
evnen til at lytte.<br />
26
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Hvor det er relevant inddrager fortælleren hjælpemidler i undervisningen. Der anvendes eksempelvis<br />
overhead for at vise historiske klædedragter <strong>og</strong> redskaber, <strong>og</strong> er der en sang fra friskolesangb<strong>og</strong>en, der<br />
illustrerer det historiske emne, bliver den ofte sunget. Ligeledes kan det være godt at bruge hjælpemidler<br />
til at tydeliggøre kronol<strong>og</strong>ien; læreren fortæller:<br />
At forstå tidslinien kan være svær i de første klasser. Jeg skriver skilte med årstal. Disse bliver lagt på<br />
gulvet efter at have vandret sammen med mig n<strong>og</strong>le skridt.<br />
Et skridt kan godt betyde 1000 år.<br />
Jeg begynder i den bagerste ende af salen. – Her ”ligger isen stadig” 10.000 f.kr.<br />
N<strong>og</strong>le skridt fremme dukker de første mennesker op. Skiltet lægges dér, <strong>og</strong> så fortæller jeg om de første<br />
jægere <strong>og</strong> deres familier.<br />
Næste gang lægges skiltet igen, for så ved vi, hvor jægerne er, mens et nyt skilt vandrer videre med mig<br />
n<strong>og</strong>le skridt frem i salen, <strong>og</strong> nu er det blevet oldtiden, hvor stensmeden sidder <strong>og</strong> former i sten …<br />
Sidst på året er jeg næsten i den anden ende af salen med årstallene.<br />
Vi får en forståelse af, at tiden skrider frem, så vi kan se det. Og fortællingerne hænger ved, samtidig<br />
med navnene på de forskellige tidsinddelinger; bronzealder, jernalder osv.<br />
2-årig fortællerække for historie på 3.- 4. klassetrin:<br />
År 1: År 2:<br />
Nordisk mytol<strong>og</strong>i, gudesagn <strong>og</strong> myter. Romerrigets fald.<br />
Den kristne kirke <strong>og</strong> dens magt.<br />
Istiden – Tidlig stenalder. Eneboerne.<br />
Klostrene.<br />
Oldtiden. Frans af Assisi.<br />
Benedikt.<br />
Stenalderen.<br />
Frankerne.<br />
Bronzealderen. Karl den Store.<br />
Jernalderen. Landsbylivet i Danmark.<br />
Årets gang.<br />
Romerriget – i Rom <strong>og</strong> i Danmark. Lov <strong>og</strong> ret.<br />
Knud den Hellige.<br />
Vikingetiden. Ridderlivet <strong>og</strong> korst<strong>og</strong>ene.<br />
Valdemar <strong>og</strong> hans slægt.<br />
Erik den Røde – Grønland, Amerika. Venderne.<br />
Valdemar Sejr <strong>og</strong> hans sønner.<br />
Valdemar Atterdag.<br />
Den sorte død.<br />
Margrethe d. 1.<br />
Christian d. 1.<br />
København bag voldene.<br />
Christian d. 2.<br />
Historie i indskolingens flexuger<br />
Opdagelsesrejserne: Marco Polo, Columbus …<br />
Videnskab: Leonardo da Vinci, Kopernikus, Thyge<br />
Brahe …<br />
27
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
For <strong>og</strong>så at inddrage andre <strong>undervisnings</strong>former i faget historie har én årlig flexuge et historisk emne eller<br />
en historisk periode i fokus.<br />
Elevernes næromgivelser <strong>og</strong> hverdagsliv inddrages, således at de gennem undervisningen udfordres til<br />
at finde <strong>og</strong> bruge historiske spor til forståelse af fortid <strong>og</strong> nutid. Her kan eksempelvis arbejdes medkarakteristiske<br />
spor <strong>og</strong> begivenheder fra lokalområdet.<br />
Læreren skaber situationer, fx i form af rollespil, hvor eleverne oplever, at mennesker indgår i historisk<br />
betingede fællesskaber, fx venskaber, slægt <strong>og</strong> andre sociale grupper. I rollespillene kan der i stigende<br />
grad lægges vægt på at illustrere magt <strong>og</strong> beslutningsprocesser i forskellige tidsaldre <strong>og</strong> typer af fællesskaber.<br />
Eleverne øver sig i at påpege <strong>og</strong> diskutere forskelle mellem fortidige <strong>og</strong> nutidige levevilkår. Det sker<br />
bl.a. gennem læsning af historiske fremstillinger, ved at se billeder <strong>og</strong> film, besøge museer <strong>og</strong> deltage i<br />
værkstedsaktiviteter.<br />
Eleverne etablerer <strong>og</strong> udvikler fælles <strong>og</strong> personlige oversigter, fx i form af stamtræer eller oversigter,<br />
der illustrerer, hvor familien/slægten kommer fra. Her bruger eleverne bl.a. familiefotos eller enkle<br />
multimedieproduktioner.<br />
Eleverne placerer systematisk begivenheder <strong>og</strong> personer fra deres livsverden <strong>og</strong> forståelseshorisont<br />
med betegnelser som ”før”, ”samtidig med” <strong>og</strong> ”efter”. Efterhånden bruges <strong>og</strong>så begreber som ”generation”<br />
<strong>og</strong> ”levealder” til angivelse af tid.<br />
Eleverne sammenstiller begivenheder fra den lille <strong>og</strong> den store historie, således at de kan se sammenhænge<br />
mellem tid <strong>og</strong> udvikling.<br />
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne anvender varierede erkendelses- <strong>og</strong> fremstillingsformer,<br />
bl.a. lytte, læse, samtale, se <strong>og</strong> arbejde praktisk-musisk.<br />
Eleverne trænes i at gengive historiske begivenheder i forskellig form, fx gennem fortællinger, tegninger,<br />
dramatiseringer <strong>og</strong> rekonstruktioner.<br />
Gennem autenticitet i historisk rekonstruktion <strong>og</strong> værkstedsarbejde udfordres <strong>og</strong> styrkes elevernes indsigt<br />
i tidlige tiders arbejdsprocesser <strong>og</strong> produkter.<br />
Eksempel på flexuger med historisk indhold:<br />
2008/09 Vikingerne<br />
2009/10 Middelalderen<br />
2010/11 Guldalderen<br />
Disse flexuger tager udgangspunkt i børns vilkår. Deres formål er bl.a. at skabe en historisk forståelse<br />
hos eleverne med fokus på familien, livsformer <strong>og</strong> livskvalitet.<br />
Undervisningen på 5. <strong>og</strong> 6. klassetrin<br />
Eleverne i 5. <strong>og</strong> 6. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, <strong>og</strong> undervisningen baserer sig<br />
på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra 1700-tallet til 1900-tallet. Se nedenstående.<br />
Kronol<strong>og</strong>ien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronol<strong>og</strong>ien medvirker<br />
til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår <strong>og</strong><br />
begivenheder i historien <strong>og</strong> således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår<br />
<strong>og</strong> tilværelsesmåder.<br />
28
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
På 5. <strong>og</strong> 6. klassetrin fortælles både danmarkshistorie <strong>og</strong> verdenshistorie, <strong>og</strong> elevernes forestillinger om<br />
egne <strong>og</strong> andres kulturer, livsformer <strong>og</strong> værdier udfordres <strong>og</strong> perspektiveres ved at inddrage aspekter<br />
fra andre kulturer.<br />
I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, <strong>og</strong> idet lærer <strong>og</strong> elever til stadighed<br />
har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at<br />
referere til <strong>og</strong> sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer. Fortælleren/læreren<br />
taler til <strong>og</strong> stimulerer elevernes billeddannende evne <strong>og</strong> forsøger således at fortælle i et<br />
beskrivende spr<strong>og</strong>, der taler til sanserne.<br />
Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse <strong>og</strong> billeddannelse <strong>og</strong> er med til at stimulere<br />
evnen til at lytte. Efter fortællingen har eleverne mulighed for at stille spørgsmål til uddybelse <strong>og</strong><br />
forklaring.<br />
2-årig fortællerække for historie på 5.- 6. klassetrin:<br />
År 1: År 2:<br />
Den franske revolution Genforeningen<br />
Napoleon Komponisten Carl Nielsen<br />
Slaget på Reden 1801 Guldgravere <strong>og</strong> negerslaver<br />
Københavns bombardement Henry Ford<br />
Folkeskolens begyndelse Rockefeller<br />
Guldalderen, - herunder danske kunstnere USA bliver en verdensmagt<br />
Dampmaskinen <strong>og</strong> andre opfindelser Charles Lindbergh<br />
Oprøret 1848 Det store krak<br />
Treårskrigen Franklin D. Roosevelt<br />
Danmark får sin grundlov Russernes vej til kommunisme<br />
Søren Kierkegaard Lenin<br />
Klassekamp – Karl Marx Stalin <strong>og</strong> 5-årsplanen<br />
Charles Darwin Danmark 1920-45; herunder den nye ungdom,<br />
Folkemængden vokser i Danmark, Europa, USA Danmarks radio, arbejderkonflikt<br />
Europæerne opdager Afrika Stauning<br />
Imperialismen Folkeforbund <strong>og</strong> nedrustning<br />
Trafik <strong>og</strong> industrifremgang i Danmark Det 3. rige<br />
Novemberforfatningen 2. verdenskrig<br />
Krigen 1864 Den kolde krig<br />
Den jyske hede opdyrkes. Dalgas Tysklandsproblemet<br />
Kresten Kold Rustningskapløb<br />
C. F. Tietgen Cubakrisen<br />
Socialisme. Fagforeninger Østen, Kina, Mao<br />
Danmarks politiske partier skiftes Den 3. verden. U-landene<br />
Bønderne tager magten Mellemøsten<br />
Nordisk Film. Ole Olsen FN<br />
1. verdenskrig Danmark 1940’erne-70’erne. Norden, NATO, EF<br />
Historie i mellemgruppens flexuger<br />
For <strong>og</strong>så at inddrage andre <strong>undervisnings</strong>former i faget historie har én årlig flexuge et historisk emne eller<br />
en historisk periode i fokus.<br />
29
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Med afsæt i elevernes opsøgende virksomhed kan de indhente oplysninger om tanker <strong>og</strong> erfaringer fra<br />
mennesker, der i løbet af deres liv er flyttet fra land til by, fra egn til egn eller fra nation til nation – af<br />
vidt forskellige årsager.<br />
Gennem fremstillinger på tekst, i film <strong>og</strong> via internettet undersøger eleverne motiver til <strong>og</strong> følger af befolkningsgruppers<br />
opbrud, vandringer <strong>og</strong> møder med andre kulturer, fx folkevandringer, gæstearbejdere,<br />
vikingerne i England <strong>og</strong> nutidens flygtninge.<br />
Praktisk musiske erkendelses- <strong>og</strong> formidlingsformer som dramatisering giver eleverne mulighed for at<br />
erfare <strong>og</strong> udtrykke deres opfattelser af forandringer i samspil <strong>og</strong> konflikter mellem individ <strong>og</strong> fællesskaber<br />
– herunder af magtforhold mellem borger <strong>og</strong> stat.<br />
Ud fra arbejdet med konkrete eksempler får eleverne i stigende grad indblik i, hvordan samspillet mellem<br />
mennesker <strong>og</strong> naturgrundlag har ændret sig som følge af bl.a. opfindelser, udvikling <strong>og</strong> brug af teknol<strong>og</strong>ier,<br />
produktionsformer <strong>og</strong> organisering af vareudveksling.<br />
Der arbejdes eksempelvis med<br />
udviklings- <strong>og</strong> forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke,<br />
landbrug <strong>og</strong> industri<br />
relationer mellem lokalhistorie <strong>og</strong> Danmarks historie<br />
mødet mellem europæere <strong>og</strong> andre folk under opdagelsesrejser <strong>og</strong> erobringst<strong>og</strong>ter<br />
varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk <strong>og</strong> landbrug, industrialisering<br />
<strong>og</strong> kollektivisering<br />
tidstypiske fremstillingsformer <strong>og</strong> opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer<br />
<strong>og</strong> videnskab<br />
historiske scenarier i form af drama, rollespil <strong>og</strong> udstilling.<br />
Eksempel på flexuger med historisk indhold:<br />
2008/09: De store opdagelsesrejser<br />
Formål: At gøre eleverne bekendt med der tids tankegang <strong>og</strong> liv.<br />
Give viden om de forskellige rejser.<br />
At give viden om betydningen af disse rejser.<br />
Indhold: Erik den Røde u Grønland <strong>og</strong> Vinland<br />
Marco Polo`s rejse til Kina.<br />
Kristoffer Kolumbus opdager Amerika.<br />
Vasco da Gama til Indien.<br />
Amundsen <strong>og</strong> Scott<br />
Knud Rasmussen i Grønland<br />
2009/10: Udvandringen<br />
Formål: Undervisningen skal lede frem mod:<br />
Forståelsen af den tids leve vilkår <strong>og</strong> dermed den drift <strong>og</strong> nød, som drev folk til at udvandre til Amerika.<br />
At få en viden om de vilkår de måtte starte det nye liv under i det nye land.<br />
Få en viden om de konsekvenser dette fik i mødet med de oprindelige beboere.<br />
Indhold:<br />
Arbejde med livsvilkårene på den tid.<br />
30
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Samle viden om de mennesker som dr<strong>og</strong> ud.<br />
Kende livet ombord på den tids skibe.<br />
Få kendskab til indvandrernes modtagelse <strong>og</strong> behandling i ”det nye land.”<br />
Viden om vandringen over prærien <strong>og</strong> nybygger livet fra jordhulen til tømmerhytten <strong>og</strong> opdyrkningen<br />
af jorden.<br />
Få kendskab til konflikterne mellem indianerne <strong>og</strong> nybyggerne <strong>og</strong> de kampe der fulgte, <strong>og</strong> resultatet<br />
af dem.<br />
Få viden om indianernes livsvilkår i dag, som konsekvens af nybyggerne.<br />
2010/11 2. Verdenskrig<br />
Formål:<br />
At få kendskab til tiden omkring 1935-45<br />
At få viden om Hitlers magt <strong>og</strong> erobringer.<br />
At kende bl.a. jødernes udryddelse <strong>og</strong> Hitlers tanker bag.<br />
Få viden om danskernes liv under besættelsen, afslutningen på krigen, <strong>og</strong> hvordan Europa så ud<br />
derefter.<br />
Hvordan:<br />
Høre, læse <strong>og</strong> se film om:<br />
9.april/5. maj<br />
Få viden om modstandsbevægelsen i DK<br />
Dagligdagen i DK under besættelsen<br />
Hitlers liv <strong>og</strong> død<br />
Skæbnefortællinger<br />
koncentrationslejrene<br />
Europas erobring – Rusland<br />
Englændernes modstand <strong>og</strong> hjælp til DK<br />
Marchall-hjælpen fra USA<br />
Udviklingen i undervisningen på 7. <strong>og</strong> 8. klassetrin<br />
Historie i fortid <strong>og</strong> nutid:<br />
Undervisningen bygger på <strong>og</strong> videreudvikler erfaringerne fra de tidligere forløb.<br />
Eleverne inddrager i stigende omfang metoder <strong>og</strong> fremgangsmåder, der er knyttet til projektarbejde. På<br />
8. klassetrin bruges denne arbejdsform i sin helhed, evt. i samarbejde med andre fag.<br />
Eleverne præsenteres for materialer, der lægger op til analyse af fortolkninger af dansk historie <strong>og</strong> brug<br />
heraf – herunder drøftes motiver <strong>og</strong> interesser, der kan ligge bag disse fortolkninger.<br />
Eleverne styrker deres færdigheder i selvstændigt at indsamle <strong>og</strong> bearbejde oplysninger, fx ved at undersøge<br />
økonomiske, kulturelle <strong>og</strong> politiske interesser bag handel, mission <strong>og</strong> ekspansion.<br />
I undervisningen behandles forskellige former for politiske, økonomiske, sociale <strong>og</strong> kulturelle fællesskaber<br />
gennem tiderne samt individets rolle <strong>og</strong> betydning i disse fællesskaber.<br />
I undervisningen fokuseres på skiftende epokers menneske- <strong>og</strong> samfundssyn således, at eleverne kan få<br />
kendskab til, hvordan samfundsmæssige fællesskaber bliver reguleret. Det sker ved at arbejde med forskellige<br />
tidsaldres opfattelser af demokrati <strong>og</strong> ved at undersøge, hvordan folket i praksis er blevet inddraget<br />
i styret. Korte rollespil kan illustrere forskellige former for demokrati.<br />
Eleverne erhverver sig fortsat viden om <strong>og</strong> udtrykker mere komplekse opfattelser af interesseorganisationer<br />
<strong>og</strong> fællesskaber. Eksemplerne på fællesskaber kan både være nationale <strong>og</strong> internationale, <strong>og</strong> de<br />
kan være politisk, økonomisk eller religiøst funderet.<br />
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får dybere indsigt i forskellige sæt af værdier, som udfordrer<br />
deres meninger <strong>og</strong> holdninger.<br />
Tid <strong>og</strong> rum:<br />
31
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Ved at anvende relativ kronol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> relevante betegnelser for epoker opøves eleverne i med stadig<br />
større sikkerhed at bruge betegnelser for epoker hensigtsmæssigt <strong>og</strong> begrundet, når de arbejder med<br />
emner <strong>og</strong> temaer.<br />
Eleverne udvikler deres brug af relativ kronol<strong>og</strong>i i forhold til de væsentlige absolutte tidsangivelser, som<br />
inddrages i undervisningen.<br />
Det er væsentligt, at eleverne udbygger deres forståelse af forskellige principper <strong>og</strong> baggrunde for opdeling<br />
i epoker. Eksempelvis kan der være tale om opdelinger efter økonomi <strong>og</strong> produktion, fx jæger-<br />
<strong>og</strong> samlersamfund, halvagerbrug, helagerbrug, industrisamfund <strong>og</strong> videnssamfund. Der kan <strong>og</strong>så være<br />
tale om opdeling efter styreform, fx stammesamfund, høvdingesamfund, konge- <strong>og</strong> stormandsstyre,<br />
enevælde <strong>og</strong> demokrati.<br />
Eksempler på forskellige kulturers opfattelser af tidsbegrebet inddrages <strong>og</strong> perspektiveres, fx landbrugssamfundets<br />
cirkulære, industrisamfundets lineære <strong>og</strong> videnssamfundets digitale tid.<br />
Fortolkning <strong>og</strong> formidling:<br />
Gennem undersøgelser af historiske beretninger på skrift <strong>og</strong> film øver eleverne sig i at skelne mellem<br />
faktuelle informationer <strong>og</strong> ophavsmandens forklaringer <strong>og</strong> fortolkninger.<br />
Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger.<br />
Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender <strong>og</strong> udvikler deres kritiske sans <strong>og</strong><br />
forudsætninger for at bruge <strong>og</strong> bedømme forskellige informationskilder – herunder internettet <strong>og</strong> andre<br />
elektroniske medier.<br />
Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt <strong>og</strong> med større kompleksitet diskuterer <strong>og</strong> evt.<br />
efterprøver forskellige hypotesers holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode.<br />
Eleverne opmuntres til fortsat at anvende varierede praktisk musiske erkendelses- <strong>og</strong> udtryksformer på<br />
et stadig mere kvalificeret niveau. Det sker bl.a. ved, at de skaber <strong>og</strong> præsenterer forskellige former for<br />
historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden.<br />
Indsigten i varierede typer af historiske fortællinger udbygges, bl.a. gennem arbejde med historiske<br />
romaner, tegneserier, film, teater <strong>og</strong> multimedieproduktioner. Dette danner grundlag for undersøgelser<br />
af fortællingens grad af overensstemmelse med aktuel historisk viden.<br />
Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin<br />
Historie i fortid <strong>og</strong> nutid:<br />
Eleverne videreudvikler <strong>og</strong> anvender kundskaber, færdigheder <strong>og</strong> arbejdsformer fra de tidligere forløb<br />
med henblik på at skabe historisk viden.<br />
Projektarbejdets metoder anvendes med henblik på projektopgaven – gerne i samarbejde med andre<br />
fag.<br />
Elevernes udvikler deres færdigheder i at indsamle <strong>og</strong> bearbejde materialer, som på eksemplarisk vis<br />
beskriver kulturmøder på det lokale, regionale, nationale <strong>og</strong> globale niveau.<br />
Eleverne styrker deres færdigheder i at redegøre for motiver <strong>og</strong> interesser bag forskellige tolkninger <strong>og</strong><br />
brug af historie. Eksemplerne vælges fra materialer, der belyser udviklingen i relationer mellem individ,<br />
stat <strong>og</strong> samfund i nyere dansk historie.<br />
Elevernes egne holdninger <strong>og</strong> meninger udfordres i mødet med politiske begrundelser for <strong>og</strong> udvikling<br />
af en internationale retsorden, der bl.a. har til hensigt at løse konflikter <strong>og</strong> globale uligheds- <strong>og</strong> miljøproblemer.<br />
Eleverne øver sig i at udarbejde relevante problemformuleringer med henblik på at fastlægge det faglige<br />
indhold <strong>og</strong> gennemføre fagligt underbyggede fremlæggelser.<br />
Tid <strong>og</strong> rum:<br />
Eleverne udbygger deres færdighed i med sikkerhed at anvende relativ kronol<strong>og</strong>i, centrale årstal <strong>og</strong> relevante<br />
betegnelser for epoker, når de gør rede for lange linier i historien.<br />
Eleverne får indblik i udvalgte epokers <strong>og</strong> samfundstypers brug af tid. I den sammenhæng kan de drøfte<br />
forskellige opfattelser af historiens retning samt dens mulige drivende kræfter.<br />
Undervisningen skærper elevernes opmærksomhed over for massemediers <strong>og</strong> offentlige aktørers muligheder<br />
<strong>og</strong> begrænsninger for at skabe historie. Eleverne øver sig i at forholde sig til samfundsmæssige<br />
konsekvenser heraf.<br />
32
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Fortolkning <strong>og</strong> formidling:<br />
Eleverne udarbejder på et stadigt højere niveau fagligt underbyggede tolkninger af kildemateriale som<br />
tekster, billeder <strong>og</strong> lyd.<br />
Undervisningen sætter fokus på fremgangsmåder som kildekritik, fremstillingsanalyser <strong>og</strong> kontrafaktiske<br />
metoder, der styrker elevernes færdigheder i at tolke <strong>og</strong> vurdere kilder <strong>og</strong> spor<br />
Eleverne udbygger deres færdigheder i at medtænke historiebevidsthed i tolkning <strong>og</strong> vurdering af historiske<br />
hændelsesforløb <strong>og</strong> aktørers adfærd <strong>og</strong> tankemønstre.<br />
Eleverne præsenteres for eksempler på mindesmærker <strong>og</strong> historiske ikoner <strong>og</strong> symboler med henblik<br />
på at kunne tolke den betydning, de har for forskellige typer af lokale, nationale <strong>og</strong> internationale fællesskaber.<br />
Der arbejdes med eksempler på, hvordan <strong>og</strong> hvorfor historien om- <strong>og</strong> nyfortolkes, bl.a. som følge af<br />
glemsel eller ønske om at formidle en særlig historisk vinkel.<br />
Eleverne styrker deres historiske viden ved at arbejde med fx historiske scenarier, meddigtning <strong>og</strong> rekonstruktion<br />
af historiske arbejdsformer.<br />
Kristendom<br />
Signalement af faget<br />
Der undervises i kristendomskundskab på 1.- 9. klassetrin - bortset fra 7. klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen<br />
finder sted.<br />
De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Livsfilosofi <strong>og</strong> etik<br />
Bibelske fortællinger<br />
Kristendommen <strong>og</strong> dens forskellige udtryk i historisk <strong>og</strong> nutidig sammenhæng<br />
Ikke-kristne religioner <strong>og</strong> andre livsopfattelser.<br />
I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder<br />
udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, <strong>og</strong> når kristendomskundskab<br />
indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
uddybe deres erfaringer <strong>og</strong> oplevelser i mødet med det faglige stof<br />
forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen <strong>og</strong> dens betydning for livsopfattelsen hos<br />
det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer <strong>og</strong> for forskellige samfund<br />
styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner <strong>og</strong> livsopfattelser, som de kommer<br />
til udtryk i Danmark <strong>og</strong> resten af verden<br />
forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål <strong>og</strong> etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse<br />
hermed.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender <strong>og</strong> forstår, at den religiøse<br />
dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske <strong>og</strong> for dets forhold til andre.<br />
Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk <strong>og</strong> nutidig<br />
sammenhæng.<br />
Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk <strong>og</strong> nutidig sammenhæng.<br />
Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger <strong>og</strong> deres betydning for værdigrundlaget<br />
i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner <strong>og</strong><br />
livsanskuelser.<br />
Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål <strong>og</strong> svar, som findes i kristendommen samt i<br />
andre religioner <strong>og</strong> livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig stillingtagen,<br />
medansvar i et demokratisk samfund <strong>og</strong> handling over for medmennesket <strong>og</strong> naturen.<br />
33
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Livsfilosofi <strong>og</strong> etik<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål <strong>og</strong> diskutere den religiøse dimension <strong>og</strong><br />
dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen<br />
før <strong>og</strong> nu samt ikke-kristne religioner <strong>og</strong> livsopfattelser<br />
vurdere etiske principper <strong>og</strong> moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner <strong>og</strong><br />
livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen<br />
udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag <strong>og</strong> tilhørende tydning af tilværelsen<br />
i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner <strong>og</strong> livsopfattelser.<br />
Bibelske fortællinger<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle <strong>og</strong> Nye Testamente <strong>og</strong> kunne tolke dem i<br />
et nutidigt <strong>og</strong> historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende<br />
tilværelsesspørgsmål<br />
give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i spr<strong>og</strong>, kunst <strong>og</strong> samfund.<br />
Kristendommen <strong>og</strong> dens forskellige udtryk i historisk <strong>og</strong> nutidig sammenhæng<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forholde sig til, hvad kristendom er <strong>og</strong> gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder<br />
folkekirkens betydning i Danmark<br />
forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier <strong>og</strong> tolkning af tilværelsen<br />
formulere sig om brug <strong>og</strong> betydning af kristne symboler <strong>og</strong> ritualer samt synge <strong>og</strong> tolke salmer<br />
<strong>og</strong> sange.<br />
Ikke-kristne religioner <strong>og</strong> andre livsopfattelser<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gengive udvalgte træk ved n<strong>og</strong>le af de store verdensreligioner <strong>og</strong> livsopfattelser, herunder deres<br />
oprindelse, historie <strong>og</strong> nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem<br />
religion <strong>og</strong> samfund<br />
forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner <strong>og</strong> livsopfattelser som<br />
grundlag for vurdering af værdier <strong>og</strong> tolkning af tilværelsen<br />
forholde sig til udvalgte symbolers <strong>og</strong> ritualers betydning for menneskers liv.<br />
Delmål efter 3. klassetrin<br />
Livsfilosofi <strong>og</strong> etik:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
tale med om almene tilværelsesspørgsmål<br />
kende til eksempler på faglige begreber<br />
kende til eksempler på religiøst spr<strong>og</strong><br />
samtale om <strong>og</strong> forholde sig til normer for samvær<br />
udtrykke sig om sanseoplevelser <strong>og</strong> naturens mangfoldighed.<br />
Bibelske fortællinger:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
34
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
kende til fortællinger i Det Gamle <strong>og</strong> Nye Testamente<br />
gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis<br />
tale med om indholdet af bibelske fortællinger<br />
sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden.<br />
Kristendommen <strong>og</strong> dens forskellige udtryk i historisk <strong>og</strong> nutidig sammenhæng:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
samtale om, hvad kristendom er<br />
genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger<br />
<strong>og</strong> i landskabet<br />
kende til kirkens indretning <strong>og</strong> udsmykning<br />
udtrykke sig om kristendommens relation til årets <strong>og</strong> livets rytme<br />
samtale om udvalgte symboler<br />
synge <strong>og</strong> samtale om salmer <strong>og</strong> sange.<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Livsfilosofi <strong>og</strong> etik:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til <strong>og</strong> udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof<br />
samtale om faglige begreber<br />
udtrykke sig om religiøst spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> dets funktion<br />
samtale om, hvad det vil sige at være menneske<br />
give eksempler på sammenhænge mellem normer <strong>og</strong> værdier<br />
diskutere <strong>og</strong> forholde sig til relationen mellem mennesket <strong>og</strong> naturen.<br />
Bibelske fortællinger:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle <strong>og</strong> Nye Testamente<br />
skelne mellem forskellige genrer i Bibelen<br />
kende forholdet mellem Det Gamle <strong>og</strong> Nye Testamente<br />
kende <strong>og</strong> tyde udvalgte bibelske fortællinger<br />
genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst <strong>og</strong> kultur.<br />
Kristendommen <strong>og</strong> dens forskellige udtryk i historisk <strong>og</strong> nutidig sammenhæng:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er<br />
kende til kristendommens historiske forudsætninger <strong>og</strong> udviklingsforløb i Europa med særligt<br />
fokus på Danmark<br />
give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning <strong>og</strong> funktion<br />
give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv<br />
samtale om udvalgte begreber, symboler <strong>og</strong> kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af,<br />
hvad kristendom er<br />
bruge salmer <strong>og</strong> sange som udtryksform<br />
samtale om salmer <strong>og</strong> sange som religiøse udtryk.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Livsfilosofi <strong>og</strong> etik:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
35
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
diskutere <strong>og</strong> forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål<br />
anvende relevante faglige begreber<br />
reflektere over <strong>og</strong> forholde sig til tilværelsens trosvalg<br />
diskutere <strong>og</strong> forholde sig til forskellen mellem religiøst <strong>og</strong> naturvidenskabeligt spr<strong>og</strong><br />
forholde sig til forskellige menneskesyn<br />
forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker <strong>og</strong> bagvedliggende værdier<br />
give udtryk for <strong>og</strong> samtale om egen <strong>og</strong> andres livsforståelse<br />
diskutere <strong>og</strong> forholde sig til håndteringen af kulturmøder<br />
vurdere <strong>og</strong> udtrykke sig om forskellige syn på naturen.<br />
Bibelske fortællinger:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk <strong>og</strong> europæisk kultur<br />
forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen<br />
fortolke motiver <strong>og</strong> temaer, som de kommer til udtryk i kunst <strong>og</strong> kultur.<br />
Kristendommen <strong>og</strong> dens forskellige udtryk i historisk <strong>og</strong> nutidig sammenhæng:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
reflektere over <strong>og</strong> diskutere kristendommens rolle i kultur <strong>og</strong> samfund<br />
have indsigt i <strong>og</strong> forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet<br />
drøfte folkekirkens organisation <strong>og</strong> betydning i samfundet<br />
forholde sig til andre kristne trossamfund<br />
forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum <strong>og</strong> betydning i forskellige ritualer<br />
genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk<br />
tolke salmer <strong>og</strong> sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling.<br />
Ikke-kristne religioner <strong>og</strong> andre livsopfattelser:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende <strong>og</strong> forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner<br />
vurdere udvalgte religiøse sekter <strong>og</strong> bevægelsers indhold, opbygning <strong>og</strong> strategier<br />
diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt <strong>og</strong> globalt<br />
reflektere over <strong>og</strong> diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne<br />
samtale om udvalgte religioners kunstneriske <strong>og</strong> symbolske udtryk.<br />
Samfundsfag<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet <strong>og</strong> dets historiske<br />
forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.<br />
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans <strong>og</strong> et personligt tilegnet<br />
værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret <strong>og</strong> engageret i samfundsudviklingen.<br />
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv <strong>og</strong> andre som en del af samfundet, som de<br />
både påvirker <strong>og</strong> påvirkes af, <strong>og</strong> at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt <strong>og</strong> historisk perspektiv.<br />
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender <strong>og</strong> i praksis respekterer samfundets demokratiske<br />
spilleregler <strong>og</strong> grundværdier.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
36
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Politik. Magt, beslutningsprocesser <strong>og</strong> demokrati<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé <strong>og</strong> styreform<br />
redegøre for hovedtræk i det danske politiske system <strong>og</strong> dets historie, for parlamentarisme <strong>og</strong><br />
for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU <strong>og</strong> Danmark<br />
give eksempler på hvordan forskellige former for magt <strong>og</strong> ressourcer har indflydelse på politisk<br />
deltagelse <strong>og</strong> politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt <strong>og</strong> globalt.<br />
anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter <strong>og</strong> interesser til at forstå <strong>og</strong> forklare<br />
politiske udsagn i den offentlige debat<br />
se sammenhænge mellem politiske synspunkter <strong>og</strong> økonomiske, sociale <strong>og</strong> kulturelle placeringer<br />
<strong>og</strong> interesser<br />
reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv<br />
reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces<br />
reflektere over retsstatens betydning for demokratiet<br />
reflektere over betydningen af egne <strong>og</strong> andres rettigheder <strong>og</strong> pligter i et demokratisk samfund.<br />
Økonomi. Produktion, arbejde <strong>og</strong> forbrug<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- <strong>og</strong> produktionsstruktur, herunder centrale<br />
aktører på arbejdsmarkedet <strong>og</strong> deres interesser<br />
redegøre for det økonomiske kredsløb <strong>og</strong> markedsmekanismen, redegøre for dansk blandingsøkonomi<br />
i en økonomisk globalisering<br />
redegøre for centrale velfærdsprincipper <strong>og</strong> typer af velfærdsstater<br />
redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst <strong>og</strong> miljø<br />
forstå <strong>og</strong> forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>ier<br />
reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund<br />
reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget<br />
diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering.<br />
Sociale <strong>og</strong> kulturelle forhold. Socialisering, kultur <strong>og</strong> identitet<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper <strong>og</strong> fællesskaber i det moderne samfund<br />
give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger <strong>og</strong> adfærdsformer karakteriserer forskellige<br />
sociale grupper <strong>og</strong> giver anledning til konflikter imellem dem<br />
forklare, hvordan institutioner for uddannelse <strong>og</strong> kultur bidrager til socialisering <strong>og</strong> medborgerskab<br />
give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper <strong>og</strong> gruppeidentiteter<br />
reflektere over betydningen af egne <strong>og</strong> andres stereotype opfattelser af forskellige grupper<br />
vurdere sociale <strong>og</strong> kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.<br />
Færdigheder på tværs af de tre områder<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
fremskaffe <strong>og</strong> anvende statistik <strong>og</strong> anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger<br />
blandt andet gennem egne observationer <strong>og</strong> spørgemetoder<br />
indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger <strong>og</strong> løsningsmuligheder.<br />
37
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Menneske <strong>og</strong> stat:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system <strong>og</strong> dets historie, herunder forskellen<br />
mellem den lovgivende, den udøvende <strong>og</strong> den dømmende magt<br />
arbejde med interesseorganisationer, græsrodsbevægelser <strong>og</strong> ngo-organisationer<br />
redegøre for <strong>og</strong> forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat<br />
beskrive samspillet mellem stat, region <strong>og</strong> kommune<br />
beskrive de store linier i EU's historie <strong>og</strong> opbygning<br />
kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN <strong>og</strong> NATO.<br />
Menneske <strong>og</strong> samfund:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper <strong>og</strong> fællesskaber<br />
give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes<br />
normer <strong>og</strong> værdier<br />
gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videns <strong>og</strong><br />
informationssamfund<br />
gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig <strong>og</strong> stiller krav til<br />
nye kompetencer <strong>og</strong> videreuddannelse<br />
beskrive forskellige politiske partiers synspunkter<br />
give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først <strong>og</strong><br />
fremmest i klubber, i skolen <strong>og</strong> i kommunen<br />
kende til det globale medieudbud<br />
give eksempler på unges hverdag i Europa.<br />
Menneske <strong>og</strong> kultur:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende forskellige kulturer, deres værdier <strong>og</strong> normer<br />
give eksempler på forskellige kulturmøder <strong>og</strong> tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til<br />
grund for religioner <strong>og</strong> normer<br />
beskrive forskellige livsformer<br />
give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer <strong>og</strong> historiske baggrunde<br />
give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering.<br />
Menneske <strong>og</strong> natur:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive naturen som ressource<br />
give eksempler på naturforvaltning <strong>og</strong> positive <strong>og</strong> negative reaktioner fra borgere<br />
vurdere økol<strong>og</strong>iske problemstillinger<br />
give eksempler menneskers brug af naturen.<br />
Udviklingen i undervisningen på 8. <strong>og</strong> 9. klassetrin<br />
Menneske <strong>og</strong> stat:<br />
Undervisningen relaterer sig især til den viden, eleverne tilegner sig i historie.<br />
Rollespil <strong>og</strong> iscenesatte diskussioner bidrager til at tydeliggøre, at synspunkter baserer sig på både værdier<br />
<strong>og</strong> kendsgerninger. Det prioriteres, at undervisningen knytter sig til aktuelle begivenheder i forholdet<br />
mellem menneske <strong>og</strong> stat <strong>og</strong> interesseorganisationers rolle heri.<br />
38
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Elevundersøgelser <strong>og</strong> beskrivelser danner baggrund for klassens videre drøftelser om fordele <strong>og</strong> ulemper<br />
ved velfærdsstaten. Eleverne kan afprøve deres holdninger i form af fiktive debatmøder, indlæg i<br />
skolebladet <strong>og</strong> lignende.<br />
Eleverne søger i stigende grad oplysninger på egen hånd, fx ved at indhente politiske partiers oplysningsmateriale<br />
<strong>og</strong> andet skriftligt materiale <strong>og</strong> ved at interviewe ansatte i stat, amt eller kommune.<br />
Herved styrker eleverne deres sikkerhed i at arbejde med begreber som fx byrdefordeling, bloktilskud<br />
<strong>og</strong> rammelov.<br />
Ved at arbejde med materiale fra EU’s institutioner – Kommission, Europa-Parlament <strong>og</strong> Ministerråd –<br />
øger eleverne deres faktuelle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne<br />
bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket<br />
støtter overblikket.<br />
Undervisningen byder på mange muligheder for via oplysninger fra aviser, radio, tv <strong>og</strong> internettet at<br />
beskrive <strong>og</strong> analysere samarbejds- <strong>og</strong> konfliktsituationer i det internationale samfund.<br />
Menneske <strong>og</strong> samfund:<br />
Elevernes egne oplevelser bringes i samspil med faglige begreber <strong>og</strong> teorier. Det sker ved, at eleverne<br />
drøfter, undersøger <strong>og</strong> analyserer sammenhænge mellem på den ene side menneskers fællesskaber <strong>og</strong><br />
på den anden side værdier <strong>og</strong> normer. Eleverne bliver bedre til at skelne mellem ”identitet” som udtryk<br />
for, hvem de er, <strong>og</strong> ”roller” som udtryk for, hvordan de handler i forskellige situationer, fx i skolen, i<br />
familien <strong>og</strong> blandt kammerater.<br />
Eleverne undersøger, hvordan det enkelte individs situation i familien, på arbejdsmarkedet <strong>og</strong> i fritiden<br />
knytter sig tæt til de forskellige samfundstyper, fx landbrugssamfund, industrisamfund, videnssamfund<br />
<strong>og</strong> informationssamfund<br />
Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer <strong>og</strong> med spørgeskemaundersøgelser får<br />
eleverne i stigende grad indblik i forskelle <strong>og</strong> ligheder mellem de politiske partiers politik.<br />
Med udgangspunkt i principper for demokratiske beslutningsprocesser knyttes forbindelse til skolens<br />
elevråd således, at eleverne bliver mere bevidste om, at demokratiske processer indgår i deres hverdag.<br />
I den forbindelse undersøges, hvem der deltager i elevrådet, hvilke beføjelser rådet har, <strong>og</strong> hvor<br />
elevrådet er repræsenteret. I forlængelse heraf diskuteres elevrådets indflydelse <strong>og</strong> betydning.<br />
Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at den<br />
enkelte elev kortlægger sit daglige forbrug af medier. Gennem udveksling af erfaringer med elever i andre<br />
lande øges kendskabet til andre unges hverdag i relation til skole <strong>og</strong> undervisning, job, familieforhold,<br />
medieforbrug, fritid <strong>og</strong> kammerater.<br />
Menneske <strong>og</strong> kultur:<br />
Elevernes interesse for forskellige kulturers værdier <strong>og</strong> normer skærpes ved, at undervisningen skaber<br />
debat om værdier, som eleverne prioriterer højt. Det undersøges, hvorfor <strong>og</strong> hvordan forskellige værdier<br />
kan have høj prioritet inden for andre kulturer. Historiske, samfundsmæssige, sociale <strong>og</strong> familiemæssige<br />
forhold inddrages.<br />
Elevernes viden om forskelligartede livsformer i det danske samfund systematiseres <strong>og</strong> udbygges ved at<br />
gøre begrebet livsform operationelt for eleverne. Begrebet livsform er især anvendeligt, når de skal<br />
indsamle <strong>og</strong> bearbejde oplysninger om forskellige menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejde<br />
<strong>og</strong> fritid. Der arbejdes med ”lønarbejderlivsform”, ”karrierebundet livsform” <strong>og</strong> ”selvstændig livsform”.<br />
Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen livsformsbaggrund.<br />
Der sættes fokus på at udvikle et begrebsapparat, som kan styrke medmenneskelig <strong>og</strong> international<br />
forståelse. For at forhindre at eleverne udvikler nationalistiske <strong>og</strong> etnocentriske holdninger arbejdes<br />
målrettet med at tydeliggøre forskellen mellem nationalfølelse <strong>og</strong> nationalisme.<br />
Globalisering er et vilkår, som eleverne i stigende grad skal kunne håndtere. Derfor sætter undervisningen<br />
globaliseringen ind i et kulturelt, økonomisk, kommunikativt <strong>og</strong> økol<strong>og</strong>isk perspektiv.<br />
Menneske <strong>og</strong> natur:<br />
Undervisning om naturen som ressource tager udgangspunkt i elevernes eget natursyn eller naturopfattelse.<br />
I et økol<strong>og</strong>isk perspektiv har elevernes handlemåder betydning for naturens udvikling. Derfor<br />
39
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
er en del af undervisningen henlagt til steder i det omgivende samfund, hvor eleverne kan indsamle<br />
materiale, der gennem iagttagelse <strong>og</strong> analyse kan afdække interessekonflikter <strong>og</strong> konsekvenser af forskellige<br />
aktørers adfærdsmønstre.<br />
Eleverne udvikler deres forståelse af, at menneskers brug af naturen er knyttet til et givent samfund i<br />
en given tid. At naturen er under stadig forandring, <strong>og</strong> at mennesker har indflydelse på udviklingen.<br />
Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde <strong>og</strong><br />
usunde fødevarer samt om, at der er grænser for udnyttelsen af naturen.<br />
Eleverne får indsigt i, at det enkelte menneske både som privatperson <strong>og</strong> via samfundets demokratiske<br />
institutioner kan øve indflydelse på udnyttelsen af naturen.<br />
Matematik<br />
Formål<br />
Formålet med matematikundervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå <strong>og</strong> anvende matematik<br />
i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv <strong>og</strong> naturforhold.<br />
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt <strong>og</strong> gennem dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde med andre<br />
kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer <strong>og</strong> fremmer kreativ virksomhed, <strong>og</strong> at matematik rummer<br />
redskaber til problemløsning, argumentation <strong>og</strong> kommunikation.<br />
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever <strong>og</strong> erkender matematikkens rolle i en kulturel <strong>og</strong><br />
samfundsmæssig sammenhæng, <strong>og</strong> at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse<br />
med henblik på at tage ansvar <strong>og</strong> øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Matematiske kompetencer<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik <strong>og</strong> have blik for hvilke typer af svar, som<br />
kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse <strong>og</strong> løse matematiske<br />
problemer <strong>og</strong> vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence)<br />
udføre matematisk modellering <strong>og</strong> afkode, tolke, analysere <strong>og</strong> vurdere matematiske modeller<br />
(modelleringskompetence)<br />
udtænke <strong>og</strong> gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande <strong>og</strong> følge<br />
<strong>og</strong> vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence)<br />
danne, forstå <strong>og</strong> anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer<br />
eller problemer (repræsentationskompetence)<br />
forstå <strong>og</strong> afkode symbolspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> formler <strong>og</strong> oversætte mellem dagligspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> matematisk symbolspr<strong>og</strong><br />
(symbolbehandlingskompetence)<br />
udtrykke sig om matematiske spørgsmål <strong>og</strong> aktiviteter på forskellige måder, indgå i dial<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence)<br />
kende, vælge <strong>og</strong> anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, <strong>og</strong> have indblik i<br />
deres muligheder <strong>og</strong> begrænsninger (hjælpemiddelkompetence).<br />
Matematiske emner<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til<br />
i arbejdet med tal <strong>og</strong> algebra at<br />
anvende tal i praktiske <strong>og</strong> teoretiske sammenhænge<br />
deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt<br />
vælge <strong>og</strong> benytte regneregler <strong>og</strong> formler<br />
bestemme størrelser ved måling <strong>og</strong> beregning <strong>og</strong> sammenligne dem både absolut <strong>og</strong> relativt<br />
40
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
forstå <strong>og</strong> benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable<br />
beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet<br />
arbejde med sammenhænge mellem algebra <strong>og</strong> geometri<br />
i arbejdet med geometri at<br />
benytte geometriske begreber <strong>og</strong> metoder til beskrivelse af objekter <strong>og</strong> fænomener fra dagligdagen<br />
undersøge, beskrive <strong>og</strong> foretage beregninger i forbindelse med plane <strong>og</strong> rumlige figurer<br />
arbejde med forskellige typer af tegninger<br />
arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter <strong>og</strong> enkle beviser<br />
anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik <strong>og</strong><br />
sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse <strong>og</strong> tolkning af kvantitative<br />
data<br />
læse, forstå <strong>og</strong> vurdere statistik <strong>og</strong> sandsynlighed i forskellige medier forbinde sandsynligheder<br />
med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser <strong>og</strong> simple modeller.<br />
Matematik i anvendelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv <strong>og</strong> natur <strong>og</strong> tolke matematiske modellers<br />
beskrivelse af virkeligheden<br />
anvende faglige redskaber, begreber <strong>og</strong> kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger<br />
i forbindelse med dagligliv, samfundsliv <strong>og</strong> natur<br />
bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed<br />
erkende matematikkens muligheder <strong>og</strong> begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden.<br />
Matematiske arbejdsmåder<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
deltage i udvikling af strategier <strong>og</strong> metoder i forbindelse med de matematiske emner<br />
undersøge, systematisere, ræsonnere <strong>og</strong> generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger<br />
læse faglige tekster <strong>og</strong> kommunikere om fagets emner<br />
arbejde individuelt <strong>og</strong> sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver <strong>og</strong> problemstillinger<br />
arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> på elevernes forskellige forudsætninger<br />
<strong>og</strong> potentialer.<br />
Delmål efter 3. klassetrin<br />
Arbejde med tal <strong>og</strong> algebra:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser, titalssystemet <strong>og</strong> positionssystemet.<br />
bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner <strong>og</strong> skriftlige<br />
notater.<br />
arbejde med forberedende multiplikation <strong>og</strong> helt enkel division.<br />
kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge <strong>og</strong> enkle brøker som en<br />
halv <strong>og</strong> en kvart.<br />
kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition <strong>og</strong> subtraktion.<br />
De små tabeller skal være fuldt indlært <strong>og</strong> automatiseret for størstedelen af eleverne.<br />
Arbejde med geometri:<br />
41
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
tale om dagligdags ting <strong>og</strong> billeder med brug af det geometriske spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> udgangspunkt i former,<br />
beliggenhed <strong>og</strong> størrelser.<br />
arbejde med enkle, konkrete modeller <strong>og</strong> gengive træk fra virkeligheden ved tegning.<br />
undersøge <strong>og</strong> beskrive mønstre, herunder symmetri.<br />
arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum <strong>og</strong> vægt.<br />
undersøge <strong>og</strong> eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren.<br />
Matematik i anvendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vælge <strong>og</strong> benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge.<br />
kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen.<br />
indsamle <strong>og</strong> ordne ting efter antal, form, størrelse <strong>og</strong> andre egenskaber.<br />
behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner <strong>og</strong> computer.<br />
opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil <strong>og</strong> eksperimenter.<br />
Kommunikation <strong>og</strong> problemløsning:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til eksperimenterende <strong>og</strong> undersøgende arbejdsformer.<br />
arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk.<br />
beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning.<br />
kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik.<br />
anvende forskellige metoder, arbejdsformer <strong>og</strong> redskaber til løsning af matematiske problemer.<br />
samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes.<br />
gennemføre eksperimenter <strong>og</strong> undersøgelser med sigte på at finde mønstre.<br />
Kende til matematiske fagudtryk.<br />
Matematikbånd<br />
På alle klassetrin har vi et forløb på tre uger, hvor der arbejdes med matematik hver dag i 20-30 minutter.<br />
Formålet er at styrke de basale matematiske færdigheder gennem daglig træning i et intensivt forløb.<br />
Vi bestræber os på at bruge forskellige <strong>undervisnings</strong>midler <strong>og</strong> -metoder, så der er n<strong>og</strong>et, der<br />
rammer elevernes individuelle læringsstile.<br />
Matematikundervisningen i indskolingen:<br />
Eleverne i indskolingen har ofte svært ved at tænke abstrakt. De forstår først et fagligt begreb, når de<br />
”har haft det i hænderne”. Det forsøger vi at tage højde for, når vi planlægger undervisningen i matematik.<br />
Det er meget forskelligt, hvordan børn lærer bedst, så vi tilstræber, at der arbejdes med faget på<br />
mange forskellige måder. Vi bruger desuden mange konkrete materialer, som understøtter det teoretiske.<br />
I første klasse bruger vi ofte centicubes, som er små farvede klodser, terninger, hvor øjnene kan tælles<br />
<strong>og</strong> mange andre ting, der kan ordnes <strong>og</strong> tælles. Børnene er ofte fysisk aktive <strong>og</strong> bruger kroppen i undervisningen.<br />
Vi hopper 10, 20, 30, <strong>og</strong> på dette klassetrin leges der for første gang butikker, hvor der<br />
handles <strong>og</strong> regnes priser ud.<br />
I anden klasse bygges der videre på butikkerne, hvor der handles, <strong>og</strong> der føres regnskab over udgifter<br />
<strong>og</strong> indtægter. Vi bruger stadig konkrete materialer <strong>og</strong> arbejder bl.a. med areal <strong>og</strong> afstand. Vi bruger vores<br />
omgivelser, hvor der måles forskellige ting. Vi bager kager, hvor der skal måles <strong>og</strong> vejes. Positionssystemet<br />
indarbejdes f.eks. ved at slå med terninger, lægge øjnene sammen <strong>og</strong> nå til tal af astronomi-<br />
42
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
ske højder. Efterhånden veksles enerne til tier-stænger, disse til hundredeplader <strong>og</strong> derefter til tusindeterninger.<br />
Eksempel på årsplan i 2. klasse:<br />
Hvad:<br />
Positionssystemet (1 -10 - 100 -1000)<br />
Kendskab til tallene – deres navne <strong>og</strong> værdi – taloverblik.<br />
Det dobbelte – det halve<br />
Redskaber til hurtigregning (”de gode venner” m.m.)<br />
Regnehistorier<br />
Penge – veksle<br />
Handle – vi laver forretninger<br />
Matematiske mønstre<br />
Måle<br />
Omkreds<br />
Tabellerne<br />
Regnemaskinen<br />
Trekanter- cirkel - firkanter<br />
Hvordan:<br />
Ved spil<br />
Klodser<br />
Terninger<br />
Regneopgaver på papir<br />
Måle i klassen <strong>og</strong> ude<br />
Lave forretninger med legetøj<br />
Hverdagshistorier omsat til regneopgaver<br />
Tabellerne med bevægelse<br />
I tredje klasse er vi godt i gang med tabellerne, der indlæres på forskellige måder. Der klippes uroer, laves<br />
tabelkort <strong>og</strong> småspil, der støtter indlæringen. Vi arbejder <strong>og</strong>så med addition <strong>og</strong> subtraktion, når vi<br />
spiller spil, der fremmer indlæringen af disse færdigheder. Afstand skal <strong>og</strong>så mærkes konkret. Børnene<br />
bliver f.eks. bedt om at gå en kilometer ud ad vejen <strong>og</strong> sætte et mærke. Bagefter er det spændende at<br />
se, hvornår målehjulet tikker ind på en kilometer!<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Arbejde med tal <strong>og</strong> algebra:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til de hele tal, decimaltal <strong>og</strong> brøker.<br />
benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse.<br />
kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet <strong>og</strong> beherske de fire regningsarter.<br />
benytte hovedregning, overslagsregning <strong>og</strong> skriftlige udregninger.<br />
anvende lommeregner <strong>og</strong> computer ved gennemførelse af beregninger.<br />
arbejde med optællinger <strong>og</strong> eksempler på sammenhænge <strong>og</strong> regler inden for de fire regningsarter.<br />
kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger <strong>og</strong><br />
funktioner.<br />
kende til procentbegrebet <strong>og</strong> forbinde begrebet med hverdagserfaringer.<br />
regne med decimaltal <strong>og</strong> benytte brøker knyttet til procent <strong>og</strong> konkrete sammenhænge<br />
43
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
arbejde med "forandringer" <strong>og</strong> strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker <strong>og</strong> mønstre.<br />
kende til koordinatsystemet <strong>og</strong> herunder sammenhængen mellem tal <strong>og</strong> tegning.<br />
Arbejde med geometri:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
benytte geometriske metoder <strong>og</strong> begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder<br />
figurer <strong>og</strong> mønstre.<br />
undersøge <strong>og</strong> beskrive enkle figurer tegnet i planen.<br />
kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler <strong>og</strong> parallelitet.<br />
kende til konstruktion af geometriske figurer.<br />
arbejde med fysiske modeller <strong>og</strong> enkle tegninger af disse.<br />
måle <strong>og</strong> beregne omkreds, areal <strong>og</strong> rumfang i konkrete situationer.<br />
tegne, undersøge <strong>og</strong> eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer.<br />
Kendskab til perspektiv tegning.<br />
Matematik i anvendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vælge <strong>og</strong> benytte regningsarter i forskellige sammenhænge.<br />
anvende <strong>og</strong> forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.<br />
anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning <strong>og</strong> statistik, til løsningen af matematiske<br />
problemstillinger fra dagligliv, familieliv <strong>og</strong> det nære samfundsliv.<br />
arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb.<br />
beskrive <strong>og</strong> tolke data <strong>og</strong> informationer i tabeller <strong>og</strong> diagrammer.<br />
indsamle <strong>og</strong> behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer.<br />
foretage eksperimenter, hvori tilfældighed <strong>og</strong> chance indgår.<br />
Kommunikation <strong>og</strong> problemløsning:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til eksperimenterende <strong>og</strong> undersøgende arbejdsformer.<br />
beskrive løsningsmetoder gennem samtaler <strong>og</strong> skriftlige notater.<br />
Kende de grundlæggende matematiske fagudtryk.<br />
opstille hypoteser, <strong>og</strong> efterfølgende ved at "gætte <strong>og</strong> prøve efter" medvirke til at opbygge.<br />
faglige begreber <strong>og</strong> indledende generaliseringer.<br />
formulere, løse <strong>og</strong> beskrive problemer <strong>og</strong> i forbindelse hermed anvende forskellige metoder,<br />
arbejdsformer <strong>og</strong> redskaber.<br />
samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning.<br />
undersøge, systematisere <strong>og</strong> begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer.<br />
Kende til matematisk layout <strong>og</strong> opstilling af beregninger.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Arbejde med tal <strong>og</strong> algebra:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal.<br />
kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel.<br />
arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger <strong>og</strong> med tallenes indbyrdes størrelse<br />
som led i opbygning af en generel talforståelse.<br />
benytte hovedregning, overslagsregning <strong>og</strong> skriftlige udregninger.<br />
44
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
anvende lommeregner <strong>og</strong> computer ved gennemførelse af beregninger <strong>og</strong> til problemløsning.<br />
benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente <strong>og</strong> rumfang.<br />
forstå <strong>og</strong> anvende udtryk, hvori der indgår variable.<br />
kende <strong>og</strong> anvende procentbegrebet.<br />
regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger <strong>og</strong> algebraiske problemer.<br />
undersøge <strong>og</strong> beskrive "forandringer" <strong>og</strong> strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker <strong>og</strong> mønstre.<br />
kende funktionsbegrebet.<br />
bestemme løsninger til ligninger <strong>og</strong> ligningssystemer med grafiske metoder.<br />
løse enkle ligninger <strong>og</strong> ved inspektion løse enkle uligheder.<br />
Arbejde med geometri:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende <strong>og</strong> anvende forskellige geometriske figurers egenskaber<br />
fremstille tegninger efter givne forudsætninger<br />
benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold <strong>og</strong> linjers indbyrdes<br />
beliggenhed<br />
forstå <strong>og</strong> fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning <strong>og</strong> perspektivisk tegning ved beskrivelse<br />
af den omgivende verden<br />
undersøge, beskrive <strong>og</strong> vurdere sammenhænge mellem tegning <strong>og</strong> tegnet objekt<br />
kende <strong>og</strong> anvende målingsbegrebet, herunder måling <strong>og</strong> beregning af omkreds, flade <strong>og</strong> rum<br />
kende <strong>og</strong> anvende målestoksforhold, ligedannethed <strong>og</strong> kongruens<br />
udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning<br />
arbejde med enkle geometriske beviser<br />
benytte computeren til undersøgelser <strong>og</strong> beregninger vedrørende geometriske figurer.<br />
Matematik i anvendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vælge regningsarter, benytte procentbegrebet <strong>og</strong> anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge<br />
behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi,<br />
teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> miljø indgår<br />
foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold,<br />
løn-opgørelser <strong>og</strong> skatteberegninger<br />
arbejde med rente <strong>og</strong> foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning <strong>og</strong><br />
kreditkøb<br />
arbejde med <strong>og</strong> undersøge matematiske modeller, hvori formler <strong>og</strong> funktioner indgår<br />
opnå viden om matematikkens muligheder <strong>og</strong> begrænsninger, som beskrivelsesmiddel <strong>og</strong> beslutningsgrundlag.<br />
arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode <strong>og</strong><br />
fortolkning<br />
udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren<br />
kende det statistiske sandsynlighedsbegreb<br />
benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser <strong>og</strong> beskrivelser, <strong>og</strong>så på baggrund<br />
af samfundsmæssige forhold<br />
anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske <strong>og</strong> teoretiske problemer på en alsidig<br />
måde.<br />
Kommunikation <strong>og</strong> problemløsning:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
45
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
forstå <strong>og</strong> forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk<br />
problemformulere, beskrive fremgangsmåder <strong>og</strong> angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt<br />
som mundtligt<br />
benytte eksperimenterende <strong>og</strong> undersøgende arbejdsformer <strong>og</strong> formulere resultater af den<br />
faglige indsigt, der er opnået<br />
vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform <strong>og</strong> redskab ved løsning af problemstillinger af<br />
tværgående art<br />
samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik<br />
anvende systematiseringer <strong>og</strong> matematiske ræsonnementer<br />
benytte variable <strong>og</strong> symboler, når regler <strong>og</strong> sammenhænge skal bevises<br />
benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser <strong>og</strong> gennemføre ræsonnementer<br />
forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm<br />
veksle mellem praktiske <strong>og</strong> teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger.<br />
Natur/Teknik<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener <strong>og</strong><br />
sammenhænge samt udvikler tanker, spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> begreber om natur <strong>og</strong> teknik, som har værdi i det daglige<br />
liv.<br />
Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser,<br />
undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter <strong>og</strong> medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet <strong>og</strong><br />
evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde <strong>og</strong> fremme elevernes glæde ved at beskæftige<br />
sig med natur, teknik, livsbetingelser <strong>og</strong> levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål <strong>og</strong> lave undersøgelser<br />
både inde <strong>og</strong> ude.<br />
Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske <strong>og</strong><br />
natur i deres eget <strong>og</strong> fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement<br />
<strong>og</strong> handling. Undervisningen skal skabe grundlag <strong>og</strong> interesse hos eleverne for det<br />
videre arbejde med fagene biol<strong>og</strong>i, fysik/kemi <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafi.<br />
Der undervises i natur/teknik fra 2. til 6. klassetrin med 2 lektioner ugentlig i 2. <strong>og</strong> 3. klasse, <strong>og</strong> 3 lektioner<br />
ugentlig i 4., 5. <strong>og</strong> 6. klasse. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er: Den nære omverden,<br />
Den fjerne omverden, Menneskets samspil med naturen, Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange.<br />
I natur/teknik skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles<br />
som en helhed gennem forløbet fra 2. til 6. klassetrin både i faget natur/teknik, <strong>og</strong> når natur/teknik<br />
indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
De kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament,<br />
som biol<strong>og</strong>i, fysik/kemi <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafi bygger videre på.<br />
Eleverne får mulighed for at<br />
undre sig <strong>og</strong> bruge deres forestillinger <strong>og</strong> nysgerrighed som udgangspunkt for oplevelser, undersøgelser<br />
<strong>og</strong> eksperimenter i deres nære <strong>og</strong> fjerne omverden<br />
forstå <strong>og</strong> opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers<br />
iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker <strong>og</strong> eksperimenter<br />
udvikle spr<strong>og</strong>, faglige begreber <strong>og</strong> evne til at argumentere, vurdere <strong>og</strong> reflektere<br />
udforske med udgangspunkt i egne ideer <strong>og</strong> selvstændig planlægning<br />
designe <strong>og</strong> bygge lige fra simple konstruktioner til komplicerede modeller med forskellige krav<br />
til f.eks. materialevalg eller funktionalitet<br />
Slutmål efter 6. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
46
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive, sortere <strong>og</strong> anvende viden om materialer <strong>og</strong> stoffer <strong>og</strong> deres forskellige egenskaber<br />
samt det levende <strong>og</strong> det ikke levende<br />
beskrive planter <strong>og</strong> dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser <strong>og</strong> samspil med omgivelserne<br />
beskrive vigtige kropsfunktioner <strong>og</strong> væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende<br />
viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed<br />
gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret <strong>og</strong> årstiderne<br />
kende <strong>og</strong> beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort <strong>og</strong> kunne anvende viden herom i andre<br />
sammenhænge.<br />
Den fjerne omverden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
finde ligheder <strong>og</strong> forskelle mellem levevilkår <strong>og</strong> livsbetingelser for planter, dyr <strong>og</strong> mennesker i<br />
det nære <strong>og</strong> det fjerne<br />
forholde sig kritisk til informationer om naturfaglige forhold fra medierne<br />
redegøre for dyrs, planters <strong>og</strong> menneskers levevilkår <strong>og</strong> indbyrdes samspil forskellige steder på<br />
Jorden<br />
anskue fordelingen af land <strong>og</strong> hav, landskaber, klimazoner <strong>og</strong> plantebælter som regionale <strong>og</strong><br />
globale mønstre<br />
beskrive <strong>og</strong> sammenligne vigtige regioner <strong>og</strong> stater i vores egen <strong>og</strong> andre verdensdele<br />
sammenholde indsigt i solsystemets opbygning <strong>og</strong> Jordens bevægelser med fænomener, de selv<br />
har oplevet<br />
anvende hovedtræk af jordens <strong>og</strong> livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed.<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
færdes i naturen på en hensigtsmæssig <strong>og</strong> hensynsfuldt måde<br />
kende til forskellige natursyn <strong>og</strong> beskrive eksempler på naturanvendelse <strong>og</strong> naturbevarelse<br />
samt interessemodsætninger knyttet hertil<br />
kende begrebet bæredygtighed <strong>og</strong> kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af<br />
ressourcer <strong>og</strong> anvendelse af teknol<strong>og</strong>i påvirker kredsløb i naturen <strong>og</strong> vurdere, hvilke konsekvenser<br />
det har for planter, dyr <strong>og</strong> mennesker<br />
kende træk af teknol<strong>og</strong>iens historie <strong>og</strong> anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr <strong>og</strong><br />
mennesker<br />
vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt <strong>og</strong> globalt på baggrund af egen indsigt.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser <strong>og</strong> modeller som grundlag for både praktiske<br />
<strong>og</strong> teoretiske undersøgelser<br />
planlægge, designe <strong>og</strong> gennemføre iagttagelser, undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter<br />
vælge <strong>og</strong> anvende udstyr, redskaber <strong>og</strong> hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere<br />
forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper<br />
ordne <strong>og</strong> vurdere data<br />
konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning <strong>og</strong> interview<br />
både på skolens område <strong>og</strong> uden for dette<br />
formidle resultater af egne <strong>og</strong> andres data på flere forskellige måder<br />
formidle fagligt stof, modeller <strong>og</strong> teorier med relevant fagspr<strong>og</strong><br />
47
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
forholde sig kritisk til informationer på nettet.<br />
Delmål efter 2. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
sortere <strong>og</strong> navngive materialer <strong>og</strong> stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier <strong>og</strong> enkle givne<br />
kriterier, herunder form, farve, funktion <strong>og</strong> anvendelse<br />
undersøge ændringer af stoffer <strong>og</strong> materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der<br />
fryser, vand der fordamper <strong>og</strong> sukker der opløses<br />
undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys <strong>og</strong> lyd<br />
beskrive udvalgte dyr <strong>og</strong> planter fra nærområdet, kende deres navne <strong>og</strong> kunne henføre dem til<br />
grupper.<br />
kende udvalgte planters <strong>og</strong> dyrs livscyklus gennem året<br />
kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad <strong>og</strong> blomst<br />
kende naturområder, hvor navngivne planter <strong>og</strong> dyr lever<br />
kende menneskets sanser <strong>og</strong> enkle regler for sundhed<br />
kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen<br />
undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur <strong>og</strong> nedbør<br />
beskrive vigtige funktioner <strong>og</strong> steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi<br />
kommer rundt, hvor vi arbejder, <strong>og</strong> hvor der er natur<br />
kende enkle kort, enkle signaturer <strong>og</strong> verdenshjørnerne<br />
Den fjerne omverden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr <strong>og</strong> fantasidyr<br />
fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier <strong>og</strong> reklamer<br />
kende udvalgte dyr <strong>og</strong> planter fra andre verdensdele<br />
kende udvalgte dyr <strong>og</strong> planter fra forskellige naturområder<br />
kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden<br />
kende signaturer for land, sø, hav <strong>og</strong> bjerg ved brug af atlas <strong>og</strong> kort<br />
fortælle om årstider, sol <strong>og</strong> måne samt ændringer i længde på dag <strong>og</strong> nat.<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
tage hensyn til planter, dyr <strong>og</strong> natur <strong>og</strong> vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i<br />
naturen, <strong>og</strong> når der holdes smådyr i fangenskab<br />
give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer elektricitet <strong>og</strong><br />
affald.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formulere enkle spørgsmål <strong>og</strong> udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af,<br />
hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det?<br />
opleve <strong>og</strong> gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter<br />
anvende udstyr, redskaber <strong>og</strong> hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer <strong>og</strong><br />
kort<br />
ordne resultater <strong>og</strong> erfaringer på forskellige måder<br />
48
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
formidle resultater <strong>og</strong> erfaringer med relevant fagspr<strong>og</strong> på forskellige måder, ved fortælling,<br />
tegning, udstilling eller fremvisning.<br />
Delmål efter 4. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der<br />
sætter dem i stand til at<br />
sortere <strong>og</strong> beskrive materialer som metal, plast, sten <strong>og</strong> affald efter faglige kriterier<br />
undersøge <strong>og</strong> skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder<br />
omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt <strong>og</strong> forbrænding af stearinlys<br />
kende forskellige materialer <strong>og</strong> stoffers oprindelse, brug, genbrug <strong>og</strong> bortskaffelse <strong>og</strong> kende til<br />
nedbrydning, herunder formuldning <strong>og</strong> rustdannelse<br />
kende flere navne på dyr <strong>og</strong> planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske<br />
grupper<br />
kende dyrs <strong>og</strong> planters forskellige levesteder <strong>og</strong> livsbetingelser, herunder behov for føde,<br />
luft, lys, vand <strong>og</strong> temperatur<br />
stille spørgsmål til planters <strong>og</strong> dyrs bygning <strong>og</strong> levevis ved brug af begreberne fødekæde,<br />
tilpasning <strong>og</strong> livsbetingelser<br />
fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt <strong>og</strong> fordøjelsessystem<br />
kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt <strong>og</strong> kulhydrat<br />
beskrive enkle <strong>og</strong> vigtige regler for sund levevis<br />
bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke,<br />
nedbør <strong>og</strong> sigtbarhed<br />
redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by <strong>og</strong> trafikårer<br />
kunne anvende enkle kort, faglige signaturer <strong>og</strong> verdenshjørnerne<br />
Den fjerne omverden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder,<br />
der sætter dem i stand til at<br />
beskrive <strong>og</strong> give eksempler på dyr <strong>og</strong> planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan<br />
dyr <strong>og</strong> planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring <strong>og</strong> temperatur på forskellige<br />
levesteder<br />
beskrive <strong>og</strong> give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin<br />
i forhold til egne levevilkår<br />
kende forskellige klimazoner <strong>og</strong> plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner<br />
de fire klimazoner <strong>og</strong> deres plantebælter, herunder typiske husdyr<br />
kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner<br />
give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles<br />
viden om vejr, sundhed <strong>og</strong> naturkatastrofer<br />
kende de syv verdensdele <strong>og</strong> kunne udpege dem på et verdenskort<br />
kende udvalgte stednavne på regioner <strong>og</strong> lande i vores egen del af verden, herunder Norden<br />
<strong>og</strong> Europa<br />
kende ge<strong>og</strong>rafiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner <strong>og</strong> lande i vores egen<br />
verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur<br />
kende månens bevægelse omkring jorden <strong>og</strong> Jordens bevægelse omkring solen <strong>og</strong> forbinde<br />
dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets <strong>og</strong> døgnets længde <strong>og</strong> årstider,<br />
månens faser<br />
kende hovedtræk af Jordens <strong>og</strong> livets udvikling<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder,<br />
49
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
der sætter dem i stand til at<br />
give eksempler på naturanvendelse <strong>og</strong> naturbevarelse lokalt <strong>og</strong> globalt, herunder skovdrift,<br />
landbrug <strong>og</strong> fredning<br />
give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer <strong>og</strong> teknik, herunder hvordan vi producerer<br />
elektricitet, varme <strong>og</strong> papir<br />
kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal <strong>og</strong> kemikalieaffald<br />
beskrive forskelle <strong>og</strong> ligheder på redskaber <strong>og</strong> apparaters udformning <strong>og</strong> anvendelse til forskellige<br />
tider.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder,<br />
der sætter dem i stand til at<br />
formulere spørgsmål <strong>og</strong> fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser <strong>og</strong><br />
mindre undersøgelser<br />
gennemføre <strong>og</strong> beskrive undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter<br />
arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder <strong>og</strong> udstyr indendørs <strong>og</strong><br />
udendørs samt anvende faglig læsning<br />
sammenligne resultater <strong>og</strong> data af både praktiske <strong>og</strong> mere teoretiske undersøgelser gennem<br />
tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser<br />
formidle - mundtligt <strong>og</strong> skriftligt - data fra egne undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter med relevant<br />
fagspr<strong>og</strong> på forskellige måder <strong>og</strong> med forskellige medier<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
sortere, udvælge <strong>og</strong> anvende materialer <strong>og</strong> stoffer, både syntetiske <strong>og</strong> naturskabte<br />
undersøge <strong>og</strong> vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- <strong>og</strong> ledningsevne<br />
samt muligheder for genbrug<br />
kende forskel på det levende <strong>og</strong> det ikke-levende ud fra enkle kriterier<br />
undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer <strong>og</strong> stoffer bruges<br />
sammen, blandes sammen eller brænder<br />
kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer <strong>og</strong> kende få grundstoffers<br />
navne, herunder kulstof, oxygen, hydr<strong>og</strong>en <strong>og</strong> jern<br />
kende til vigtige stoffers <strong>og</strong> materialers anvendelse, genbrug <strong>og</strong> kredsløb<br />
undersøge <strong>og</strong> beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet <strong>og</strong> magnetisme<br />
sammenholde forskellige danske planters <strong>og</strong> dyrs levesteder <strong>og</strong> deres tilpasning hertil<br />
forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder blomst <strong>og</strong> frøsætning<br />
kunne forklare hovedtræk af dyrs <strong>og</strong> planters samspil ved fotosyntese <strong>og</strong> ånding med vægt<br />
på udveksling af kuldioxid <strong>og</strong> oxygen<br />
sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden<br />
beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb <strong>og</strong> væsentlige faktorer, der<br />
fremmer en sund livsstil<br />
kunne sammensætte et sundt måltid <strong>og</strong> vælge gode motionsformer<br />
kunne læse <strong>og</strong> i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler <strong>og</strong> slik<br />
begrunde valg, der fremmer egen sundhed <strong>og</strong> trivsel<br />
sammenligne egne data <strong>og</strong> observationer med en vejrudsigt<br />
anvende kort, både ældre <strong>og</strong> nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder<br />
gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig.<br />
Den fjerne omverden<br />
50
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive <strong>og</strong> give eksempler på forhold, der har betydning for dyr <strong>og</strong> planters tilpasning til<br />
forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte <strong>og</strong> temperatur<br />
sammenligne <strong>og</strong> beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden<br />
sammenligne oplysninger fra tematiske kort <strong>og</strong> den virkelighed, de repræsenterer<br />
sammenligne ge<strong>og</strong>rafiske forhold <strong>og</strong> globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner<br />
<strong>og</strong> andre verdensdele<br />
redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår <strong>og</strong> påvirker planter, dyr <strong>og</strong> menneskers levevilkår<br />
forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold <strong>og</strong> vurdere informationerne på<br />
baggrund af egen <strong>og</strong> andres viden<br />
kende udvalgte stednavne på regioner <strong>og</strong> lande i verden, herunder stednavne for verdens<br />
brændpunkter, kæmpebyer <strong>og</strong> verdenshavene<br />
sammenholde viden om regionale <strong>og</strong> globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker,<br />
dyr <strong>og</strong> planter<br />
gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning<br />
redegøre for hovedtræk af Jordens <strong>og</strong> livets udvikling<br />
beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder<br />
<strong>og</strong> naturlig udvælgelse<br />
kende til pladetektonik <strong>og</strong> fænomener, der har sammenhæng hermed.<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til skrevne <strong>og</strong> uskrevne regler om at færdes sikkert <strong>og</strong> hensynsfuldt i naturen<br />
kende til forskellige natursyn <strong>og</strong> kunne redegøre for naturanvendelse <strong>og</strong> naturbevarelse lokalt<br />
<strong>og</strong> globalt <strong>og</strong> interessemodsætninger, der knytter sig hertil<br />
give eksempler på bevarelse af naturområder <strong>og</strong> byudvikling<br />
redegøre for eksempler på ressourcer <strong>og</strong> anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers<br />
levevilkår, herunder vand, energi <strong>og</strong> transport<br />
give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknol<strong>og</strong>i på et område kan skabe problemer på<br />
andre områder som vand/spildevand <strong>og</strong> energiforsyning/forurening<br />
anvende begrebet bæredygtighed <strong>og</strong> give eksempler på bæredygtig udvikling<br />
give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknol<strong>og</strong>i har indvirket på planter, dyr<br />
<strong>og</strong> mennesker<br />
kende til miljøproblemer lokalt <strong>og</strong> globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer<br />
kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand <strong>og</strong> el <strong>og</strong> i forhold til<br />
anvendelse af vedvarende energi.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser <strong>og</strong> lave modeller som grundlag for undersøgelser<br />
planlægge, designe <strong>og</strong> gennemføre undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter med udgangspunkt i åbne<br />
<strong>og</strong> lukkede opgaver<br />
designe <strong>og</strong> bygge apparater <strong>og</strong> modeller efter egne ideer <strong>og</strong> redegøre for form, funktion <strong>og</strong><br />
hensigt<br />
kategorisere undersøgelsesresultater <strong>og</strong> sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende<br />
indeholder vand, <strong>og</strong> at metaller er gode ledere for strøm <strong>og</strong> varme<br />
formidle - mundtligt <strong>og</strong> skriftligt - egne <strong>og</strong> andres data fra undersøgelser, eksperimenter <strong>og</strong> faglig<br />
læsning med relevant fagspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> brug af forskellige medier<br />
51
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
forstå <strong>og</strong> anvende grafisk information i form af enkle diagrammer <strong>og</strong> kurver<br />
Udviklingen i undervisningen på 2. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
I første forløb er den nære omverden det, der kan undersøges af eleverne i skolens omgivelser. Selve<br />
skolen, hjemmet, skolevejen <strong>og</strong> lokalområdet er eksempler på den nære omverden. Den nære omverden<br />
omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel <strong>og</strong> på danske<br />
breddegrader.<br />
I arbejdet med stoffer <strong>og</strong> materialer, som fx sten, sand <strong>og</strong> ler eller is, vand <strong>og</strong> damp, er det væsentligt,<br />
at eleverne finder forskelle, ligheder, karakteristika o.a. egenskaber ved de forskellige stoffer <strong>og</strong> materialer.<br />
Sortering af stoffer <strong>og</strong> materialer kan ske ud fra forskellige kriterier. N<strong>og</strong>le sorteringer går på form, farve,<br />
funktion, hårdhed eller kriterier som levende <strong>og</strong> død, mens andre stoffer <strong>og</strong> materialer sorteres efter<br />
en hensigt, fx affaldssortering.<br />
I n<strong>og</strong>le sammenhænge er der en hensigt bag sorteringen af stoffer <strong>og</strong> materialer, fx affaldssortering. I<br />
andre sammenhænge er der tale om en sortering ud fra andre kriterier, fx levende <strong>og</strong> død.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
sortering af materialer <strong>og</strong> stoffer, samt hvordan stoffer ændrer sig<br />
undersøgelse af hverdagsfænomener som farver, lys <strong>og</strong> vand<br />
arbejde med udvalgte dyr <strong>og</strong> planter<br />
arbejde med n<strong>og</strong>le af menneskets kropsfunktioner<br />
eksempler på forhold, der har betydning for sundhed, herunder sund mad, trivsel <strong>og</strong> hygiejne<br />
forhold, der er karakteristiske for årstider <strong>og</strong> vejret<br />
undersøgelse af udvalgte træk ved lokalområdet<br />
arbejde med enkle kort<br />
Den fjerne omverden<br />
Viden om <strong>og</strong> fortrolighed med den nære omverden er nødvendig, når man i undervisningen beskæftiger<br />
sig med emner <strong>og</strong> fænomener langt fra elevernes dagligdag. Den fjerne omverden er det, eleverne<br />
ikke kan undersøge direkte, men kan møde i forskellige medier, på rejser eller gennem fortællinger.<br />
Arbejdet med den fjerne omverden må give anledning til sammenligning med kendte forhold i den nære<br />
omverden <strong>og</strong> stimulere elevernes nysgerrighed.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
dyr <strong>og</strong> planter fra forskellige naturområder i verden<br />
sol <strong>og</strong> måne, årstider, dag <strong>og</strong> nat.<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> samfundenes udnyttelse af dette har betydning for levevilkår for mennesker, dyr<br />
<strong>og</strong> planter. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, handlinger <strong>og</strong> erfaringer,<br />
herunder enkle eksempler på samspillet mellem mennesker <strong>og</strong> natur i såvel elevernes nære omgivelser<br />
som i fremmede samfund.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
færden i naturen <strong>og</strong> omgang med planter <strong>og</strong> dyr<br />
livsnødvendige ressourcer, der indgår i elevernes dagligdag<br />
ressourcer som vand <strong>og</strong> affald.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
I undervisningen må eleverne opleve stor variation i brugen af de forskellige arbejdsmåder.<br />
Glæden ved at gå på opdagelse <strong>og</strong> udføre det praktiske arbejde må prioriteres højt i forbindelse med<br />
konkrete undersøgelser i laboratoriet eller i nærmiljøet. I elevernes arbejde med overskuelige forsøg <strong>og</strong><br />
enkle eksperimenter skabes et udgangspunkt for at bearbejde iagttagelser, oplevelser <strong>og</strong> resultater ved<br />
hjælp af varierede udtryksformer.<br />
52
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Samtalen i klassen udvikles fra at beskrive genstande <strong>og</strong> fænomener til desuden at søge sammenhænge<br />
<strong>og</strong> finde enkle forklaringer, hvor det kan lade sig gøre.<br />
Eleverne arbejder med at<br />
stille enkle spørgsmål ud fra egne iagttagelser <strong>og</strong><br />
undersøgelser<br />
udføre enkle forsøg <strong>og</strong> eksperimenter <strong>og</strong> anvende passende<br />
udstyr <strong>og</strong> værktøj<br />
beskrive enkle fænomener <strong>og</strong> formidle resultater <strong>og</strong><br />
erfaringer<br />
bygge enkle modeller af konkrete genstande<br />
indsamle, ordne <strong>og</strong> kategorisere efter enkle iagttagelser<br />
benytte vigtige navne <strong>og</strong> enkle grundlæggende faglige<br />
begreber.<br />
Udviklingen i undervisningen på 3. <strong>og</strong> 4. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
I 2. forløb iagttager <strong>og</strong> undersøger eleverne materialer, stoffer, fænomener <strong>og</strong> levende organismer.<br />
Dette sker fx på selve skolen, i hjemmet, i lokalområdet, på museer <strong>og</strong> på eksemplariske virksomheder.<br />
Den nære omverden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel<br />
<strong>og</strong> på danske breddegrader.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
kategorisering af materialer <strong>og</strong> stoffer<br />
undersøgelse af fænomener som lys, lyd samt om stoffers forandringer er endelige, eller stoffet<br />
kan genskabes<br />
undersøgelse af planter <strong>og</strong> dyr samt deres levesteder<br />
sammenhænge mellem planter <strong>og</strong> dyrs bygning, form, funktion <strong>og</strong> levested<br />
undersøgelse af forhold vedrørende menneskets kropsfunktioner, fx bevægeapparat <strong>og</strong> åndedræt<br />
regler for sund levevis<br />
observationer af vejret <strong>og</strong> anvendelse af måleinstrumenter<br />
lokalområdet <strong>og</strong> dets karakteristiske træk<br />
arbejde med kort, enkle signaturer <strong>og</strong> verdenshjørner<br />
Den fjerne omverden<br />
I arbejdet med den fjerne omverden skal eleverne have mulighed for at tilegne sig forudsætningerne<br />
for en grundlæggende begrebsdannelse om, hvordan levevilkår forskellige steder i verden bl.a. afhænger<br />
af Jordens hældning, bevægelse <strong>og</strong> placering i solsystemet.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
menneskers levevilkår i andre kulturer, forskellige steder på Jorden <strong>og</strong> set i forhold til egne levevilkår<br />
dyr <strong>og</strong> planter fra udvalgte naturområder <strong>og</strong> eksempler på, hvordan organismerne opfylder deres<br />
livsbetingelser<br />
ge<strong>og</strong>rafiske forhold, landskabstyper, klimazoner <strong>og</strong> plantebælter, der er karakteristiske for udvalgte<br />
regioner <strong>og</strong> stater i vores egen verdensdel, samt anvendelse af tematiske kort <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafisk<br />
navnestof i tilknytning<br />
dertil<br />
månens bevægelse omkring Jorden <strong>og</strong> Jordens bevægelse omkring solen samt forbindelser med<br />
oplevede dagligdags fænomener som dag <strong>og</strong> nat.<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Det er vigtigt, at eleverne møder eksempler på de virkninger, som brug af teknik har på samfundet <strong>og</strong><br />
miljøet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få forståelse af, at tekniske løsninger kan ha-<br />
53
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
ve både positiv <strong>og</strong> negativ indflydelse på menneskenes levevilkår. Dette underbygges af elevernes egne<br />
undersøgelser <strong>og</strong> iagttagelser af lokale eksempler på, hvordan mennesket bruger <strong>og</strong> udnytter naturen<br />
<strong>og</strong> teknikken.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
eksempler på naturanvendelse <strong>og</strong> naturbevarelse, såvel lokalt som globalt<br />
samfundets anvendelse <strong>og</strong> udnyttelse af teknik<br />
samfundets håndtering af affald<br />
ligheder <strong>og</strong> forskelle på redskaber <strong>og</strong> apparaters udformning <strong>og</strong> anvendelse gennem forskellige<br />
tidsperioder<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
I undervisningen må eleverne opleve, at aktivitet <strong>og</strong> kreativitet har betydning for deres udbytte af undersøgelser<br />
<strong>og</strong> formulering af hypoteser.<br />
Det praktiske arbejde <strong>og</strong> den tilhørende dial<strong>og</strong> er et grundlag for spørgsmål, forslag, hypoteser <strong>og</strong> enkle<br />
forklaringer. Brugen af fagudtryk <strong>og</strong> begreber bliver gradvist udviklet. Lidt efter lidt kan teori i form af<br />
enkle forklaringer forbindes til de praktiske situationer.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
stille spørgsmål ud fra egne idéer <strong>og</strong> fremsætte hypoteser<br />
gennemføre enkle undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter med relevant udstyr <strong>og</strong> hjælpemidler<br />
bygge apparater <strong>og</strong> modeller<br />
formidle – mundtligt <strong>og</strong> skriftligt egne undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter<br />
indsamle <strong>og</strong> behandle enkle data <strong>og</strong> informationer<br />
anvende relevante fagudtryk<br />
Udviklingen i undervisningen på 5. <strong>og</strong> 6. klassetrin<br />
Den nære omverden<br />
Elevernes undersøgende <strong>og</strong> udforskende arbejde om naturfaglige forhold skal føre frem til erkendelser<br />
om ligheder <strong>og</strong> forskelle, sammenhænge <strong>og</strong> forandringer.<br />
Dette arbejde tager udgangspunkt i den nære omverden som fx skolen, hjemmet, lokalområdet, museer<br />
<strong>og</strong> virksomheder. Den nære verden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres<br />
kommune, landsdel <strong>og</strong> på danske breddegrader.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
materialer <strong>og</strong> stoffer <strong>og</strong> deres egenskaber samt mulige anvendelse<br />
vigtige sammenhænge mellem planter, dyr <strong>og</strong> deres levesteder<br />
forskelle mellem det levende <strong>og</strong> det ikke-levende<br />
arbejde med organsystemer i kroppen, fx blodkredsløbet<br />
begrundelser for valg, der har betydning for egen sundhed<br />
egne observationer af vejret <strong>og</strong> sammenligning med en vejrudsigt<br />
arbejde med karakteristiske træk ved lokalområdet <strong>og</strong> dets udvikling<br />
Den fjerne omverden<br />
De emner <strong>og</strong> problemområder, som eleverne kender fra den nære omverden, skal på udvalgte områder<br />
perspektiveres <strong>og</strong> sættes ind i en regional, global eller universel ramme. I tredje forløb ses Jordens <strong>og</strong><br />
livets udvikling i et tidsperspektiv, således at eleverne får mulighed for at tilegne sig begreber derom.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
planter <strong>og</strong> dyr <strong>og</strong> deres livsbetingelser forskellige steder på Jorden samt eksempler på deres tilpasning<br />
dertil<br />
mennesker <strong>og</strong> deres levevilkår forskellige steder på Jorden<br />
regionale <strong>og</strong> globale mønstre i fordeling af land <strong>og</strong> hav, landskabstyper, klimazoner <strong>og</strong> plantebælter<br />
samt vigtige regioner <strong>og</strong> stater i vores egen <strong>og</strong> andre verdensdele<br />
hovedtræk af Jordens <strong>og</strong> livets udvikling samt forhold, der har betydning for livets udvikling,<br />
især variation <strong>og</strong> naturlig udvælgelse<br />
solsystemets opbygning <strong>og</strong> bevægelser heri<br />
54
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Menneskets samspil med naturen<br />
Eleverne skal vide hvordan menneskets ressourceforbrug <strong>og</strong> indgreb i naturen har konsekvenser for<br />
planter, dyr <strong>og</strong> mennesker samt kende til begrebet bæredygtighed. Derved får eleverne mulighed for at<br />
tage stilling til problemer i forbindelse med udnyttelse af natur <strong>og</strong> ressourcer.<br />
Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige natursyn samt problemstillinger om, hvorledes<br />
samspillet mellem mennesket <strong>og</strong> naturen fungerer. Ligeledes skal de have mulighed for at argumentere<br />
for løsninger på disse problemstillinger ud fra egen viden <strong>og</strong> egne værdier.<br />
Undervisningen omfatter især<br />
regler for færden i naturen<br />
naturanvendelse <strong>og</strong> naturbevarelse<br />
ressourcer, der har betydning for planter <strong>og</strong> dyrs livsbetingelser samt menneskers levevilkår<br />
anvendelse af teknol<strong>og</strong>i, <strong>og</strong> hvordan denne indvirker på planter, dyr <strong>og</strong> menneskers<br />
miljøproblemer, lokalt <strong>og</strong> globalt, <strong>og</strong> eksempler på, hvordan disse problemer kan løses<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
I undervisningen må eleverne opleve sammenhæng mellem målet for arbejdet <strong>og</strong> de arbejdsmåder, der<br />
tages i brug.<br />
Ud fra egne erfaringer, ideer <strong>og</strong> hypoteser designer <strong>og</strong> udfører eleverne undersøgelser, eksperimenter<br />
<strong>og</strong> forsøg. Eleverne planlægger, gennemfører <strong>og</strong> vurderer enkle undersøgelser som en del af det praktiske<br />
arbejde. Gradvis udvikler de deres evne til at planlægge, gennemføre <strong>og</strong> vurdere disse undersøgelser.<br />
I undervisningen arbejder eleverne med mere komplekse forhold <strong>og</strong> abstrakte modeller.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
stille spørgsmål ud fra egne overvejelser/ refleksioner/undren/idéer <strong>og</strong> fremsætte hypoteser<br />
planlægge, gennemføre <strong>og</strong> vurdere enkle undersøgelser med relevant udstyr<br />
designe <strong>og</strong> bygge apparater <strong>og</strong> modeller efter egne idéer<br />
opsamle, bearbejde <strong>og</strong> formidle resultater af undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter på mange forskellige<br />
måder<br />
Biol<strong>og</strong>i<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i biol<strong>og</strong>i er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer <strong>og</strong><br />
den omgivende natur, om miljø <strong>og</strong> sundhed samt om anvendelse af biol<strong>og</strong>i. Der skal lægges særlig vægt<br />
på forståelsen af sammenhænge.<br />
Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser<br />
<strong>og</strong> opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen <strong>og</strong> lyst til at beskæftige sig med biol<strong>og</strong>iske<br />
emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Elevernes ansvarlighed overfor natur <strong>og</strong> miljø skal videreudvikles, <strong>og</strong> undervisningen skal bidrage til at<br />
skabe grundlag for stillingtagen <strong>og</strong> handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.<br />
Der undervises i biol<strong>og</strong>i på 7. - 9. klassetrin.<br />
De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
De levende organismer <strong>og</strong> deres omgivende natur<br />
Miljø <strong>og</strong> sundhed<br />
Biol<strong>og</strong>iens anvendelse<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
I biol<strong>og</strong>i skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en<br />
helhed på 7. - 9. klassetrin både i faget biol<strong>og</strong>i, <strong>og</strong> når biol<strong>og</strong>i indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen i biol<strong>og</strong>i bygger på de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, eleverne har erhvervet<br />
blandt andet i natur/teknik.<br />
55
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at:<br />
bruge deres viden om de levende organismer <strong>og</strong> samspillet med omgivelserne til at sætte sig<br />
ind i forhold om natur, miljø, sundhed <strong>og</strong> praktisk anvendelse af biol<strong>og</strong>i<br />
erkende <strong>og</strong> formulere biol<strong>og</strong>iske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter<br />
forstå biol<strong>og</strong>i som naturvidenskabeligt fag <strong>og</strong> dets anvendelse som en del af vores kultur <strong>og</strong><br />
verdensbillede<br />
engagere sig i biol<strong>og</strong>iske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling <strong>og</strong> handle<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
De levende organismer <strong>og</strong> deres omgivende natur<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende <strong>og</strong> beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer <strong>og</strong> tilpasninger<br />
til forskellige livsbetingelser<br />
kende til opbygning <strong>og</strong> omsætning af organisk stof, stofkredsløb <strong>og</strong> energistrømme<br />
kende karakteristiske danske <strong>og</strong> udenlandske økosystemer<br />
redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution <strong>og</strong> artsdannelse.<br />
Miljø <strong>og</strong> sundhed<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets<br />
sundhed<br />
beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig<br />
udvikling<br />
forholde sig til aktuelle miljøproblemer <strong>og</strong> deres betydning for menneskets sundhed <strong>og</strong> den<br />
omgivende natur.<br />
Biol<strong>og</strong>iens anvendelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
undersøge <strong>og</strong> forklare almene biol<strong>og</strong>iske processer i fødevareproduktionen<br />
vurdere forskellige interesser knyttet til syn på <strong>og</strong> anvendelse af dyr<br />
forklare vigtige principper for naturpleje <strong>og</strong> naturgenopretning<br />
forholde sig til bioteknol<strong>og</strong>iers anvendelse <strong>og</strong> betydning for den enkelte, samfundet <strong>og</strong> naturen.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
identificere <strong>og</strong> formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser<br />
planlægge, gennemføre <strong>og</strong> vurdere undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter i naturen <strong>og</strong> laboratoriet<br />
læse, forstå <strong>og</strong> vurdere informationer i faglige tekster<br />
anvende informationsteknol<strong>og</strong>i i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning<br />
<strong>og</strong> formidling<br />
kende eksempler på biol<strong>og</strong>isk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse<br />
anvende et hensigtsmæssigt fagspr<strong>og</strong><br />
formidle resultatet af arbejdet med biol<strong>og</strong>iske problemstillinger<br />
skelne mellem baggrund for <strong>og</strong> hensigt med forskellige digitale informationer.<br />
Delmål efter 8. klassetrin<br />
De levende organismer <strong>og</strong> deres omgivende natur:<br />
56
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende <strong>og</strong> beskrive udvalgte organismer <strong>og</strong> deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber<br />
om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering <strong>og</strong> bevægelse i<br />
forbindelse med forskellige typer af organismer<br />
sammenligne forskellige typer organismer <strong>og</strong> deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer,<br />
vand, ilt, lys <strong>og</strong> temperatur samt forholdet til andre organismer<br />
kende til levende cellers bygning <strong>og</strong> funktion<br />
give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion <strong>og</strong> adfærd til forskellige typer<br />
af levesteder <strong>og</strong> livsbetingelser<br />
gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen <strong>og</strong> dens grundlæggende betydning i økosystemerne<br />
beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen<br />
gøre rede for eksempler på naturlige <strong>og</strong> menneskeskabte ændringer i økosystemer <strong>og</strong> deres betydning<br />
for den biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed<br />
give eksempler på gener som bærere af biol<strong>og</strong>isk information<br />
kende til funktionen af kønnet <strong>og</strong> ukønnet formering på celle- <strong>og</strong> organismeniveau<br />
kende til vigtige principper for artsdannelse <strong>og</strong> livets udvikling <strong>og</strong> sammenhængen med biol<strong>og</strong>isk<br />
mangfoldighed.<br />
Miljø <strong>og</strong> sundhed:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive funktionen af <strong>og</strong> sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser <strong>og</strong> nervesystem<br />
redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer <strong>og</strong> deres indbyrdes samspil, herunder i<br />
fordøjelsessystemet, lunger <strong>og</strong> blodkredsløbet<br />
kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- <strong>og</strong> hormonsystem, blandt andet vedrørende<br />
vand, kuldioxid, temperatur <strong>og</strong> affaldsstoffer<br />
kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier <strong>og</strong> vira<br />
kende til menneskets forplantning <strong>og</strong> udvikling<br />
forklare den biol<strong>og</strong>iske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil <strong>og</strong> levevilkår<br />
redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet<br />
landbrug <strong>og</strong> fiskeri<br />
give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv <strong>og</strong> som led i naturforvaltningen<br />
give eksempler på aktuelle lokale <strong>og</strong> globale miljø- <strong>og</strong> sundhedsproblemer.<br />
Biol<strong>og</strong>iens anvendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forklare biol<strong>og</strong>iske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug <strong>og</strong> fiskeri<br />
forklare vigtige biol<strong>og</strong>iske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling<br />
af mejeriprodukter, konservering<br />
redegøre for menneskets syn på <strong>og</strong> brug af produktionsdyr <strong>og</strong> kæledyr<br />
forklare vigtige typer af genteknol<strong>og</strong>i anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket<br />
give eksempler på fordele <strong>og</strong> risici ved anvendelse af genmodificerede organismer<br />
give eksempler på positive <strong>og</strong> negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i<br />
såvel krops- som kønsceller.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
57
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
planlægge, gennemføre <strong>og</strong> evaluere enkle undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter i naturen <strong>og</strong> laboratoriet<br />
anvende enkelt udstyr til undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter i naturen <strong>og</strong> i laboratoriet, herunder<br />
mikroskoper <strong>og</strong> udstyr til analyse af fysiske <strong>og</strong> kemiske forhold<br />
undersøge udvalgte danske <strong>og</strong> udenlandske biotoper med henblik på at forstå økol<strong>og</strong>iske sammenhænge<br />
give eksempler på, hvordan biol<strong>og</strong>isk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser<br />
<strong>og</strong> tolkning af data<br />
skelne imellem faktuelle spørgsmål <strong>og</strong> holdningsspørgsmål<br />
give eksempler på interessemodsætninger <strong>og</strong> forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold<br />
<strong>og</strong> udnyttelse af naturressourcer<br />
give forslag til løsnings- <strong>og</strong> handlemuligheder vedrørende miljø- <strong>og</strong> sundhedsproblemer.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
De levende organismer <strong>og</strong> deres omgivende natur<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende viden om udvalgte organismer <strong>og</strong> deres livsytringer i nye sammenhænge<br />
kende til forskellige celletyper <strong>og</strong> deres funktion, herunder nerve- <strong>og</strong> muskelceller<br />
forklare forskellen mellem dyre- <strong>og</strong> planteceller<br />
forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion <strong>og</strong> adfærd i<br />
forhold til forskellige typer af levesteder <strong>og</strong> livsbetingelser<br />
forklare begrebet økosystem <strong>og</strong> kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige<br />
økosystemer<br />
gøre rede for udvalgte græsnings- <strong>og</strong> nedbryderfødekæder<br />
forklare årsager <strong>og</strong> virkninger for naturlige <strong>og</strong> menneskeskabte ændringer i økosystemer <strong>og</strong> deres<br />
betydning for den biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed<br />
forklare principperne i proteinsyntesen<br />
redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen <strong>og</strong> udvikling<br />
kende n<strong>og</strong>le vigtige trin af livets udvikling.<br />
Miljø <strong>og</strong> sundhed:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning <strong>og</strong> anvendelse af fedtstoffer,<br />
kulhydrater <strong>og</strong> proteiner i kroppen<br />
forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning<br />
give eksempler på den biol<strong>og</strong>iske baggrund for udvalgte forebyggelses- <strong>og</strong> helbredsmetoder<br />
give eksempler på, hvordan livsstil <strong>og</strong> levevilkår påvirker menneskets sundhed<br />
vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling<br />
forklare årsager, betydning <strong>og</strong> foranstaltninger i forbindelse med miljø- <strong>og</strong> sundhedsproblemer.<br />
Biol<strong>og</strong>iens anvendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vurdere konsekvenser for dyr, planter <strong>og</strong> natur ved udvalgte produktionsformer<br />
give eksempler på anvendelse af mikroorganismer<br />
vurdere fordele <strong>og</strong> risici ved anvendelse af moderne bioteknol<strong>og</strong>i.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder <strong>og</strong> udstyr<br />
58
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
indsamle <strong>og</strong> formidle relevante data<br />
give forslag til, hvordan spørgsmål om natur <strong>og</strong> miljø kan undersøges<br />
give forslag til biol<strong>og</strong>iske eksperimenter <strong>og</strong> systematiske undersøgelser i forbindelse med<br />
spørgsmål om natur <strong>og</strong> miljø<br />
analysere interessemodsætninger <strong>og</strong> forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold<br />
<strong>og</strong> udnyttelse af naturressourcer<br />
forholde sig til aktuelle løsnings- <strong>og</strong> handlingsforslag vedrørende miljø- <strong>og</strong> sundhedsproblemer.<br />
Udviklingen i undervisningen på 7. <strong>og</strong> 8. klassetrin<br />
De levende organismer <strong>og</strong> deres omgivende natur:<br />
Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet<br />
sig i natur/teknik <strong>og</strong> i elevernes egne forestillinger <strong>og</strong> oplevelser.<br />
Elevernes iagttagelser af levende organismer i forbindelse med undersøgelser i naturen eller i <strong>undervisnings</strong>lokalet<br />
danner grundlaget for undervisningen. Organismerne vælges fra forskellige systematiske<br />
grupper.<br />
Gennemførelse af forsøg viser, hvordan organismer reagerer på forandringer. Arbejdet relateres til biol<strong>og</strong>iske<br />
begreber, teorier <strong>og</strong> fænomener. Dette underbygges ved informationssøgning.<br />
Kendskab til navne på udvalgte organismer udvikles gennem arbejdet i naturen eller <strong>undervisnings</strong>lokalet<br />
<strong>og</strong> bruges som ”knage” for hukommelsen <strong>og</strong> som reference til fælles erfaringer i klassen.<br />
Elevernes iagttagelser af dyrs adfærd, fx i naturen, på film <strong>og</strong> i faglokalet, er udgangspunktet for at relatere<br />
til dyrenes naturlige levesteder, deres livsbetingelser samt deres forhold til artsfæller. Det drejer<br />
sig fx om signaler <strong>og</strong> social- <strong>og</strong> aggressiv adfærd.<br />
Der arbejdes frem mod forklaringer af fotosyntese <strong>og</strong> respiration, hvor kemiske betegnelser <strong>og</strong> reaktioner<br />
inddrages. På denne baggrund arbejdes der med beskrivelser af udvalgte stofkredsløb, fx kulstofkredsløbet.<br />
I arbejdet med at forklare ændringer i økosystemer lægges vægt på eksempler fra skolens nærhed, fx<br />
fiskeri, jagt, jordbrug <strong>og</strong> naturgenopretning.<br />
Gennem visualiseringer <strong>og</strong> arbejde med modeller øges elevernes forståelse af dna’s opbygning <strong>og</strong> funktion.<br />
På denne baggrund arbejdes der med enkle begreber fra genetikken, fx kromosomer samt dominante<br />
<strong>og</strong> vigende gener, <strong>og</strong> undervisningen relateres i videst muligt omfang til kendte eksempler fra elevernes<br />
hverdag, fx øjenfarve <strong>og</strong> pelsfarve.<br />
Undervisningen i evolution tager udgangspunkt i naturvidenskabelige teorier om livets udvikling <strong>og</strong> betoner<br />
variation, mutation, selektion <strong>og</strong> arvelighed som grundlæggende begreber.<br />
Miljø <strong>og</strong> sundhed:<br />
For at kunne tage stilling <strong>og</strong> handle i forhold til spørgsmål om sundhed er det vigtigt at have indsigt i<br />
den biol<strong>og</strong>iske baggrund for sundhedsproblemer.<br />
Samfundsmæssige <strong>og</strong> værdimæssige perspektiver inddrages for at skabe en helhedsforståelse af miljø-<br />
<strong>og</strong> sundhedsproblemer. Denne forståelse udvikles gennem diskussioner <strong>og</strong> ved at tage udgangspunkt i<br />
dagsaktuelle problemstillinger, men undervisningens indhold er altid fokuseret på elevernes undersøgelser<br />
af den biol<strong>og</strong>iske baggrund for spørgsmål <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
I arbejdet med menneskets fysiol<strong>og</strong>i lægges der særlig vægt på organernes funktion <strong>og</strong> samspil. Elevernes<br />
viden perspektiveres i forhold til aktuelle problemstillinger, fx inden for sport, ernæring <strong>og</strong> misbrug,<br />
således at de får lejlighed til at vurdere <strong>og</strong> tage stilling.<br />
Kendskabet til kroppens biol<strong>og</strong>iske samspil skal føre til, at eleverne får bedre forståelse af deres egen<br />
krop <strong>og</strong> dens funktioner.<br />
Interessemodsætninger kan være udgangspunkt for at klargøre baggrunden for forskellige holdninger<br />
til spørgsmål om miljø <strong>og</strong> sundhed. Herigennem motiveres eleverne til at forstå <strong>og</strong> forklare biol<strong>og</strong>isk viden<br />
i forhold til disse spørgsmål. I undervisningen fokuseres på denne biol<strong>og</strong>iske viden.<br />
Gennem diskussioner <strong>og</strong> egne formidlinger får eleverne mulighed for at udvikle kompetence til at forholde<br />
sig til spørgsmål om miljø, sundhed <strong>og</strong> naturforvaltning på baggrund af naturfaglig indsigt.<br />
Biol<strong>og</strong>iens anvendelse:<br />
59
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Eleverne anvender deres viden om fx fotosyntese, kredsløb, fødekæder <strong>og</strong> ernæring til at forklare biol<strong>og</strong>iske<br />
processer i produktionen.<br />
Biol<strong>og</strong>iske argumenter er centrale i formidlingen af problemstillinger, men <strong>og</strong>så værdimæssige <strong>og</strong> samfundsmæssige<br />
perspektiver inddrages.<br />
I undervisningen om produktions- <strong>og</strong> kæledyr arbejder eleverne med viden om dyrs adfærd <strong>og</strong> velfærd.<br />
Som eksempler på vigtige typer af genteknikker bruges fx gensplejsning, kloning, kortlægning af genomet,<br />
dna-profiler <strong>og</strong> fosterdiagnostik.<br />
Arbejdet med genteknol<strong>og</strong>i bygger på tidligere undervisning om celler, dna m.m., <strong>og</strong> elevernes forståelse<br />
af disse begreber udvikles gennem undervisningen.<br />
Det teoretiske arbejde med genteknol<strong>og</strong>i kan konkretiseres <strong>og</strong> perspektiveres, fx ved virksomhedsbesøg<br />
<strong>og</strong> brug af gæstelærere. Her kan eleverne få kendskab til fordele/risici <strong>og</strong> positive/negative konsekvenser<br />
ved brug af forskellige former for genteknol<strong>og</strong>i.<br />
Gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaringer med at skelne mellem naturfaglige <strong>og</strong> holdningsmæssige<br />
argumenter.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen bygger videre på det, eleverne har lært i natur/teknik.<br />
Det praktiske, eksperimenterende <strong>og</strong> undersøgende arbejde står centralt i forbindelse med alle kundskabsområder.<br />
Undervisningen giver derfor eleverne rig lejlighed til at anvende forskellige typer af udstyr<br />
fra biol<strong>og</strong>ilokalet.<br />
Undervisningen omfatter feltbiol<strong>og</strong>isk arbejde omkring skolen, i lokalområdet <strong>og</strong> på ekskursioner. Temauger<br />
<strong>og</strong> lejrskoler kan give mulighed for længere forløb <strong>og</strong> for at arbejde med naturområder, der er<br />
anderledes end lokalområdets.<br />
Der lægges vægt på, at eleverne på egen hånd iagttager <strong>og</strong> beskriver den levende natur samt formulerer<br />
konkrete biol<strong>og</strong>iske problemstillinger. Eksempelvis: Hvad skal frø bruge for at kunne spire? eller Har<br />
drenge hurtigere reaktionstid end piger?<br />
På baggrund heraf planlægger, gennemfører <strong>og</strong> evaluerer eleverne enkle undersøgelser, som bruges til<br />
at belyse spørgsmålene.<br />
Formidling <strong>og</strong> dokumentation af bl.a. undersøgelsesresultater står centralt i undervisningen.<br />
Undervisningen giver eleverne mange muligheder for at få erfaringer med at skelne mellem faktuelle<br />
spørgsmål <strong>og</strong> holdningsspørgsmål, fx i forbindelse med stillingtagen til miljø- <strong>og</strong> sundhedsproblemer <strong>og</strong><br />
ved arbejde med forskellige interessemodsætninger.<br />
Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin<br />
De levende organismer <strong>og</strong> deres omgivende natur:<br />
Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden om de levende organismer <strong>og</strong> samspillet med omgivelserne<br />
til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed <strong>og</strong> praktisk anvendelse af biol<strong>og</strong>i.<br />
Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter. Formidlingsaspektet<br />
vægtes i stigende grad.<br />
Gennem enkle laboratorieøvelser <strong>og</strong> fysiol<strong>og</strong>iske øvelser med brug af fx laboratorieudstyr, mikroskoper<br />
m.m. får eleverne kendskab til forskellige celletyper <strong>og</strong> deres funktion. Ud fra disse undersøgelser arbejdes<br />
der videre mod en forståelse af sammenhængen mellem celleopbygning <strong>og</strong> funktion. Dette gøres<br />
gennem læsning <strong>og</strong> samtale – samt nye undersøgelser<br />
Undervisningen bygger på elevernes forståelse af begreber som fødekæde <strong>og</strong> stofkredsløb, <strong>og</strong> efterhånden<br />
inddrages begreberne organisk <strong>og</strong> uorganisk stof, energistrøm samt stofopbygning <strong>og</strong> nedbrydning.<br />
På baggrund af den tidligere undervisning i dna’s opbygning <strong>og</strong> funktion <strong>og</strong> gennem visualiseringer<br />
samt arbejde med modeller øges elevernes forståelse af principperne i proteinsyntesen.<br />
I undervisningen inddrages eksempler på naturgenopretning med særlig fokus på betydningen for den<br />
biol<strong>og</strong>iske mangfoldighed.<br />
Gennem historiske eksempler præsenteres eleverne for forskellige naturvidenskabelige forklaringer på<br />
livets opståen <strong>og</strong> udvikling.<br />
60
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
I arbejdet med livets udvikling lægges særlig vægt på overgangen fra encellede til flercellede organismer<br />
<strong>og</strong> på overgangen fra liv i vand til liv på land. Dette knyttes sammen med begrebet tilpasning samt<br />
med de naturvidenskabelige forklaringer på evolution, som eleverne tidligere har arbejdet med.<br />
Miljø <strong>og</strong> sundhed:<br />
I undervisningen i elementær biokemi arbejder eleverne med modeller/visualiseringer <strong>og</strong> simple fysiol<strong>og</strong>iske<br />
forsøg i vekselvirkning med samtale <strong>og</strong> forklaring.<br />
Eleverne bruger deres viden om <strong>og</strong> indsigt i den biol<strong>og</strong>iske baggrund for sundheds- <strong>og</strong> miljøspørgsmål<br />
til at forklare <strong>og</strong> vurdere forskellige løsninger på spørgsmålene.<br />
Ved valg af fagligt indhold tages der hensyn til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger <strong>og</strong><br />
handlinger. Der relateres til begrebet bæredygtig udvikling.<br />
Biol<strong>og</strong>iens anvendelse:<br />
Undervisningen giver eleverne mulighed for at bygge videre på deres indsigt <strong>og</strong> viden om den praktiske<br />
anvendelse af biol<strong>og</strong>i for at kunne vurdere argumenter <strong>og</strong> holdninger.<br />
Eleverne får mulighed for at vurdere fordele <strong>og</strong> risici gennem nye eksempler på anvendelse af moderne<br />
bioteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> mikroorganismer samt forskellige produktionsformers konsekvenser for dyr, planter <strong>og</strong><br />
natur.<br />
Vurdering <strong>og</strong> stillingtagen står centralt <strong>og</strong> bygger i høj grad på biol<strong>og</strong>isk viden <strong>og</strong> indsigt.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen tilrettelægges, så eleverne i høj grad selvstændigt formulerer biol<strong>og</strong>iske spørgsmål<br />
samt foreslår, hvordan biol<strong>og</strong>iske spørgsmål kan undersøges.<br />
Fremstilling, tolkning <strong>og</strong> formidling af dokumentation er væsentlig.<br />
Bevidstheden om biol<strong>og</strong>i som naturvidenskabeligt fag <strong>og</strong> dets anvendelse som en del af vores kultur <strong>og</strong><br />
verdensbillede øges ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med eksempler på interessemodsætninger.<br />
Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler på miljø- <strong>og</strong> sundhedsproblemer, <strong>og</strong> den giver<br />
eleverne mulighed for at engagere sig i biol<strong>og</strong>iske spørgsmål <strong>og</strong> forholde sig til forskellige forslag til<br />
handling.<br />
Ge<strong>og</strong>rafi<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i ge<strong>og</strong>rafi er, at eleverne tilegner sig viden om <strong>og</strong> forståelse af vigtige naturgivne<br />
<strong>og</strong> kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark <strong>og</strong> den øvrige verden.<br />
Eleverne skal tilegne sig grundlæggende ge<strong>og</strong>rafisk viden som baggrund for forståelse af ge<strong>og</strong>rafiske<br />
begreber <strong>og</strong> sammenhænge <strong>og</strong> viden omsamfundenes udnyttelse af naturgrundlag <strong>og</strong> ressourcer. Undervisningen<br />
skal give eleverne fortrolighed med natur- <strong>og</strong> kulturge<strong>og</strong>rafiske arbejdsformer <strong>og</strong> betragtningsmåder<br />
<strong>og</strong> give dem indblik i, hvordan ge<strong>og</strong>rafi – <strong>og</strong> ge<strong>og</strong>rafisk forskning – i samspil med de øvrige<br />
naturfag bidrager til vores forståelse af verden.<br />
Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer <strong>og</strong> i vidt omfang skal bygge på elevernes egne<br />
iagttagelser, oplevelser <strong>og</strong> undersøgelser <strong>og</strong> på ge<strong>og</strong>rafiske kilder, så de udvikler interesse for selv at<br />
udbygge deres viden om omverdenen.<br />
Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, <strong>og</strong> til at de erkender natur-<br />
<strong>og</strong> kulturge<strong>og</strong>rafiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen <strong>og</strong> brugen<br />
af naturressourcer <strong>og</strong> teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen <strong>og</strong><br />
handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt <strong>og</strong> globalt.<br />
Der undervises i ge<strong>og</strong>rafi på 7.-9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Regional <strong>og</strong> globale mønstre<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> dets udnyttelse<br />
Kultur <strong>og</strong> levevilkår<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
61
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
I ge<strong>og</strong>rafi skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en<br />
helhed på 7.- 9. klassetrin både i faget ge<strong>og</strong>rafi, <strong>og</strong> når ge<strong>og</strong>rafi indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen i ge<strong>og</strong>rafi bygger på de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, eleverne blandt andet<br />
har erhvervet i natur/teknik.<br />
Undervisningen tilrettelægges, således at eleverne får mulighed for at<br />
forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget <strong>og</strong> menneskeskabte<br />
forhold<br />
tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt <strong>og</strong> globalt<br />
overblik<br />
forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget <strong>og</strong> dets ressourcer <strong>og</strong> udvikle ansvarlighed<br />
i forbindelse hermed<br />
anvende ge<strong>og</strong>rafiske begreber <strong>og</strong> metoder til at beskrive <strong>og</strong> perspektivere naturfænomener,<br />
kulturge<strong>og</strong>rafiske mønstre, miljøproblemer <strong>og</strong> regionale problemstillinger.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Regionale <strong>og</strong> globale mønstre<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
give eksempler på naturge<strong>og</strong>rafiske mønstre, kredsløb <strong>og</strong> sammenhænge på regionalt <strong>og</strong> globalt<br />
plan<br />
beskrive den globale befolknings- <strong>og</strong> storbyfordeling<br />
give eksempler på regionale <strong>og</strong> globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug,<br />
bæredygtighed, miljø <strong>og</strong> forurening.<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> dets udnyttelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive det indre <strong>og</strong> ydre geol<strong>og</strong>iske kredsløb<br />
beskrive vigtige forhold ved vejr, klima <strong>og</strong> klimaforandringer på Jorden<br />
beskrive, hvordan is, vand <strong>og</strong> vind kan forme landskaber<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund <strong>og</strong> vand som grundlag<br />
for levevilkår i verdens forskellige egne<br />
give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed.<br />
Kultur <strong>og</strong> levevilkår<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt <strong>og</strong> globalt overblik<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- <strong>og</strong> byudvikling med udgangspunkt<br />
i danske forhold<br />
beskrive <strong>og</strong> forholde sig til menneskers levevilkår i eget <strong>og</strong> andre samfund<br />
kende til de interkulturelle <strong>og</strong> mellemmenneskelige relationer<br />
vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget<br />
give eksempler på globalisering, årsager hertil <strong>og</strong> konsekvenser heraf<br />
give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i ge<strong>og</strong>rafiske forhold.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
undersøge regioner, globale mønstre <strong>og</strong> problemstillinger samt samspillet mellem disse ved<br />
hjælp af ge<strong>og</strong>rafiske kilder <strong>og</strong> hjælpemidler<br />
62
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
anvende globus, kort – herunder digitale kort <strong>og</strong> satellitbilleder – samt elektroniske data som et<br />
arbejdsredskab til at skabe overblik <strong>og</strong> sammenhæng<br />
foretage undersøgelser, målinger <strong>og</strong> registreringer på grundlag af egne iagttagelser <strong>og</strong> oplevelser<br />
i natur- <strong>og</strong> kulturlandskabet<br />
læse, forstå <strong>og</strong> vurdere informationer i faglige tekster<br />
anvende informationsteknol<strong>og</strong>i i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering,<br />
bearbejdning <strong>og</strong> fremlæggelse<br />
anvende et hensigtsmæssigt ge<strong>og</strong>rafisk fagspr<strong>og</strong><br />
skelne mellem baggrund for hensigt med forskellige digitale informationer.<br />
Delmål efter 8. klassetrin<br />
Regionale <strong>og</strong> globale mønstre:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive jordens inddeling i klimazoner <strong>og</strong> plantebælter<br />
beskrive det globale vandkredsløb<br />
placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet<br />
beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner <strong>og</strong> jordskælv på jorden<br />
kende til befolkningens <strong>og</strong> befolkningstilvækstens globale fordeling<br />
kende til fordelingen af verdens storbyer<br />
beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport <strong>og</strong> markeder<br />
kende til fordelingen af rige <strong>og</strong> fattige regioner i verden.<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> dets udnyttelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik <strong>og</strong> bjergkædedannelse, vulkanisme <strong>og</strong><br />
jordskælv<br />
illustrere processerne erosion, transport, aflejring <strong>og</strong> bjergartsdannelse i et kredsløb<br />
anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr <strong>og</strong> klima<br />
kende til naturlige klimasvingninger <strong>og</strong> samfundenes påvirkning af jordens klima<br />
give eksempler på is, vands <strong>og</strong> vinds erosions-, transport- <strong>og</strong> aflejringsformer <strong>og</strong> deres betydning<br />
for landskabers udformning<br />
kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark<br />
give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af <strong>og</strong> har indflydelse på de givne<br />
naturforhold<br />
kende til grundvandsdannelse <strong>og</strong> dens betydning for forekomsten af rent drikkevand.<br />
Kultur <strong>og</strong> levevilkår:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til byvækst <strong>og</strong> byers opbygning <strong>og</strong> funktioner<br />
kende til befolkningsudvikling<br />
sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande<br />
sammenholde regioners erhvervsmæssige <strong>og</strong> økonomiske udvikling med levevilkårene<br />
kende til fremmede kulturers levevis <strong>og</strong> værdier <strong>og</strong> normer i eget samfund<br />
kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang<br />
til vand <strong>og</strong> andre ressourcer<br />
kende til politiske, militære <strong>og</strong> økonomiske samarbejder mellem lande <strong>og</strong> deres rolle i forbindelse<br />
med konfliktløsning<br />
kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse <strong>og</strong> produktion knyttet hertil<br />
kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur <strong>og</strong> miljø.<br />
63
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af ge<strong>og</strong>rafiske kilder <strong>og</strong> hjælpemidler<br />
sammenligne ge<strong>og</strong>rafiske forhold lokalt, regionalt <strong>og</strong> globalt<br />
anvende ge<strong>og</strong>rafiske metoder <strong>og</strong> færdigheder i forståelse <strong>og</strong> perspektivering af aktuelle naturfænomener<br />
<strong>og</strong> problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget<br />
anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om <strong>og</strong> svar på ge<strong>og</strong>rafiske<br />
spørgsmål<br />
kende til principper for korttegning <strong>og</strong> fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser<br />
kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort <strong>og</strong> globus, herunder væsentlige danske lokaliteter<br />
<strong>og</strong> deres placering<br />
foretage enkle ge<strong>og</strong>rafiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet <strong>og</strong> på<br />
ekskursioner<br />
finde relevante ge<strong>og</strong>rafiske oplysninger gennem elektroniske medier.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Regionale <strong>og</strong> globale mønstre:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
sætte de forskellige naturge<strong>og</strong>rafiske mønstre ind i større sammenhænge<br />
analysere <strong>og</strong> forklare, hvordan <strong>og</strong> hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden<br />
anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden.<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> dets udnyttelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forklare både pludselige <strong>og</strong> langsigtede geol<strong>og</strong>iske ændringer forskellige steder på jorden<br />
anvende viden om klima <strong>og</strong> klimasvingninger til forklaringer af vejr <strong>og</strong> vejrændringer<br />
forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark <strong>og</strong> andre steder i verden<br />
anvende viden om landskab, klima, jordbund <strong>og</strong> vand til forståelse af de forskellige måder,<br />
mennesker bor på rundt i verden.<br />
Kultur <strong>og</strong> levevilkår:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forstå sammenhængen mellem byers vækst <strong>og</strong> befolkningsudviklingen <strong>og</strong> dens konsekvenser i<br />
forskellige regioner<br />
anvende viden om erhverv <strong>og</strong> økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder<br />
perspektivere forskellige kulturers levevis <strong>og</strong> værdier til værdier <strong>og</strong> normer i eget samfund<br />
forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand <strong>og</strong> andre ressourcer<br />
kan være årsag til konflikter <strong>og</strong> politisk bestemte konfliktløsninger<br />
forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre <strong>og</strong> udnyttelse<br />
af naturgrundlaget.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
begrunde formodede forskellige levevilkår <strong>og</strong> problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp<br />
af ge<strong>og</strong>rafiske kilder <strong>og</strong> hjælpemidler<br />
64
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
analysere <strong>og</strong> begrunde aktuelle naturfænomener <strong>og</strong> mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse<br />
af naturgrundlaget gennem arbejde med kort <strong>og</strong> egne undersøgelser<br />
bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort <strong>og</strong> globus<br />
anvende viden om indsamling af måleresultater <strong>og</strong> registreringer i arbejdet med egne iagttagelser<br />
i natur- <strong>og</strong> kulturlandskabet<br />
indsamle <strong>og</strong> bearbejde relevante ge<strong>og</strong>rafiske oplysninger gennem elektroniske medier samt<br />
fremstille grafiske afbildninger<br />
Udviklingen i undervisningen på 7. <strong>og</strong> 8. klassetrin<br />
Regionale <strong>og</strong> globale mønstre:<br />
Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger<br />
<strong>og</strong> rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre <strong>og</strong> sammenhænge i verden.<br />
Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt <strong>undervisnings</strong>middel, som binder emner <strong>og</strong> globale<br />
mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden <strong>og</strong> et globalt<br />
overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab.<br />
Elevernes kendskab til <strong>og</strong> billede af de globale mønstre udvikles <strong>og</strong>så, når de får mulighed for at samtale<br />
om <strong>og</strong> undersøge forskelle <strong>og</strong> ligheder mellem forskellige iagttagelser <strong>og</strong> bl.a. indtegne resultater på<br />
kort.<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> dets udnyttelse:<br />
Naturge<strong>og</strong>rafiske fænomener, aktuelle begivenheder <strong>og</strong> lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen.<br />
Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede <strong>undervisnings</strong>midler<br />
<strong>og</strong> aktiviteter, hvor eleverne er aktive <strong>og</strong> undersøgende.<br />
Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme <strong>og</strong> jordskælv,<br />
får eleverne mulighed for at drage paralleller <strong>og</strong> perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener<br />
andre steder i verden. Begreber som fx vejr <strong>og</strong> klima samt vindsystemer <strong>og</strong> havstrømme udvikles<br />
med udgangspunkt i vejriagttagelser.<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab <strong>og</strong> natur, fx i forbindelse<br />
med ture, ekskursioner <strong>og</strong> lejrskoler <strong>og</strong> gennem billeder <strong>og</strong> film fra verdens egne. Undervisningen<br />
kan dermed udvikle elevernes glæde ved <strong>og</strong> lyst til at iagttage <strong>og</strong> anvende ge<strong>og</strong>rafiske begreber<br />
i forståelsen af menneskets samspil med naturen.<br />
Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære <strong>og</strong> fjerne omverden arbejdes der med virkninger<br />
af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen.<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener<br />
<strong>og</strong> processer, fx vandkredsløb, geol<strong>og</strong>iske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden,<br />
de erhverver.<br />
Kultur <strong>og</strong> levevilkår:<br />
Kulturge<strong>og</strong>rafiske fænomener <strong>og</strong> aktuelle begivenheder i den nære <strong>og</strong> fjerne omverden bruges som afsæt<br />
for undervisningen.<br />
Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler <strong>og</strong><br />
andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive <strong>og</strong> undersøgende.<br />
Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne <strong>og</strong> perspektivere til<br />
andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion<br />
<strong>og</strong> økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark <strong>og</strong> Vietnam støtter begrebstilegnelsen<br />
<strong>og</strong> kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur <strong>og</strong> levevilkår i<br />
i- <strong>og</strong> ulande.<br />
Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller<br />
produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk <strong>og</strong> oplevelser, der kan danne baggrund for undren <strong>og</strong><br />
spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes <strong>og</strong> dermed sikre, at eleverne tilegner<br />
sig ge<strong>og</strong>rafiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion <strong>og</strong> forbrugsmønstre.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
65
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber <strong>og</strong> metoder, når de undersøger ge<strong>og</strong>rafiske fænomener<br />
<strong>og</strong> analyserer <strong>og</strong> vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper<br />
<strong>og</strong> finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data <strong>og</strong><br />
foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller <strong>og</strong> grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer<br />
<strong>og</strong> udbredelseskort.<br />
Arbejde omkring skolen, i lokalområdet <strong>og</strong> på ekskursioner giver et fælles <strong>og</strong> autentisk udgangspunkt<br />
for undervisningen <strong>og</strong> udvikler elevernes evne til at opleve, undres <strong>og</strong> undersøge.<br />
Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner<br />
<strong>og</strong> problemstillinger <strong>og</strong> afprøve forskellige fremlæggelses- <strong>og</strong> formidlingsformer.<br />
Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin<br />
Regionale <strong>og</strong> globale mønstre:<br />
Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturge<strong>og</strong>rafiske mønstre<br />
ind i større sammenhænge.<br />
Gennem arbejde med enkeltregioner, naturge<strong>og</strong>rafiske fænomener <strong>og</strong> kulturge<strong>og</strong>rafiske emner, hvor<br />
eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling,<br />
landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb.<br />
Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt <strong>undervisnings</strong>middel. Gennem eksempler klargøres,<br />
hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse<br />
af enkeltstående natur- <strong>og</strong> kulturge<strong>og</strong>rafiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale<br />
mønstre.<br />
Naturgrundlaget <strong>og</strong> dets udnyttelse:<br />
Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget <strong>og</strong> de oplevelser, de<br />
har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer <strong>og</strong> forklarer eleverne<br />
deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget.<br />
Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende.<br />
Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturge<strong>og</strong>rafiske ændringer<br />
i tid <strong>og</strong> rum.<br />
Har klassen fx arbejdet med geol<strong>og</strong>iske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den<br />
erhvervede viden til forståelse af vulkansk aktivitet <strong>og</strong> jordskælv i verden <strong>og</strong> se den i sammenhæng<br />
med udvikling af bjergkæder <strong>og</strong> dybgrave.<br />
Forståelse af fx højtryk <strong>og</strong> lavtryk <strong>og</strong> menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af<br />
begreber som klima <strong>og</strong> klimaændringer.<br />
Eleverne bruger deres viden om <strong>og</strong> indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de<br />
forskellige måder, mennesker er afhængige af <strong>og</strong> har indrettet sig i forhold til naturen.<br />
Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i <strong>og</strong> vil få et ansvar for udnyttelsen<br />
af naturgrundlaget.<br />
Kultur <strong>og</strong> levevilkår:<br />
I undervisningen indgår kulturge<strong>og</strong>rafiske fænomener <strong>og</strong> begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres<br />
forståelse <strong>og</strong> viden til en forklaring af de kulturge<strong>og</strong>rafiske sammenhænge <strong>og</strong> konsekvenser deraf.<br />
Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer <strong>og</strong> politiske forhold i arbejdet ned historiske <strong>og</strong> aktuelle<br />
ge<strong>og</strong>rafiske emner, fx de forhold flygtninge <strong>og</strong> indvandrere kommer fra, baggrunden for deres<br />
nye situation, de værdier de bringer med sig, <strong>og</strong> de værdier de møder.<br />
Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget <strong>og</strong> andre samfund, <strong>og</strong> de konsekvenser<br />
samfundenes forbrugsmønstre har.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
På dette klassetrin analyser <strong>og</strong> undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber <strong>og</strong> metoder ge<strong>og</strong>rafiske<br />
fænomener i selvstændig formulerede opgaver.<br />
Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger <strong>og</strong> registreringer i arbejdet med ge<strong>og</strong>rafiske problemstillinger.<br />
Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg <strong>og</strong> konklusio-<br />
66
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
ner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser <strong>og</strong> konklusioner indgår som en væsentlig del af<br />
undervisningen.<br />
Egne iagttagelser i natur- <strong>og</strong> kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser.<br />
Eleverne arbejder med forskellige korttyper <strong>og</strong> bearbejder ge<strong>og</strong>rafiske oplysninger gennem elektroniske<br />
medier.<br />
Fysik/kemi<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige fysiske <strong>og</strong> kemiske<br />
forhold i naturen <strong>og</strong> teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske <strong>og</strong> kemiske begreber<br />
<strong>og</strong> sammenhænge samt viden omanvendelser af fysik <strong>og</strong> kemi. Undervisningen skal give eleverne<br />
fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer <strong>og</strong> betragtningsmåder <strong>og</strong> indblik i, hvordan fysik<br />
<strong>og</strong> kemi – <strong>og</strong> forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.<br />
Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer <strong>og</strong> i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser<br />
<strong>og</strong> undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse<br />
<strong>og</strong> nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> give dem lyst til at lære mere.<br />
Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i er en del af vores<br />
kultur <strong>og</strong> verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen <strong>og</strong> brugen af naturressourcer <strong>og</strong> teknik<br />
skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen <strong>og</strong> handlen i forhold til<br />
spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt <strong>og</strong> globalt.<br />
Der undervises i fysik/kemi på 7. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Fysikkens <strong>og</strong> kemiens verden<br />
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse<br />
Anvendelse af fysik <strong>og</strong> kemi i hverdag <strong>og</strong> samfund<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som<br />
en helhed gennem forløbet fra 7. til 9. klassetrin både i faget fysik/kemi, <strong>og</strong> når fysik/kemi indgår i<br />
tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder,<br />
eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at:<br />
tilegne sig viden <strong>og</strong> indsigt om fysiske <strong>og</strong> kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder<br />
<strong>og</strong> udtryksformer<br />
forstå fysik <strong>og</strong> kemi <strong>og</strong> deres anvendelser som en del af vores kultur <strong>og</strong> verdensbillede<br />
engagere sig i, forholde sig kritisk til <strong>og</strong> handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt<br />
indhold.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Fysikkens <strong>og</strong> kemiens verden<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
benytte fysiske <strong>og</strong> kemiske begreber <strong>og</strong> enkle modeller til at beskrive <strong>og</strong> forklare fænomener <strong>og</strong><br />
hændelser<br />
kende til vigtige stoffer <strong>og</strong> materialer <strong>og</strong> deres egenskaber<br />
kende til vigtige stofkredsløb i naturen.<br />
67
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive udviklingen i forestillingen omgrundstoffers <strong>og</strong> kemiske forbindelsers opbygning<br />
give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning <strong>og</strong> udvikling<br />
give eksempler på væsentlige træk ved den teknol<strong>og</strong>iske udvikling<br />
kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse.<br />
Anvendelse af fysik <strong>og</strong> kemi i hverdag <strong>og</strong> samfund<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gøre rede for, diskutere <strong>og</strong> tage stilling til samfundets ressource- <strong>og</strong> energiforsyning<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare eksempler på energiomsætninger<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers<br />
belastning af miljøet<br />
beskrive hverdagslivets teknik <strong>og</strong> dens betydning for den enkelte <strong>og</strong> samfundet.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
identificere <strong>og</strong> formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser<br />
planlægge, gennemføre <strong>og</strong> vurdere undersøgelser <strong>og</strong> eksperimenter med relevant udstyr<br />
anvende et hensigtsmæssigt fagspr<strong>og</strong><br />
læse, forstå <strong>og</strong> vurdere informationer i faglige tekster<br />
formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske <strong>og</strong> tekniske problemstillinger<br />
anvende informationsteknol<strong>og</strong>i i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning<br />
<strong>og</strong> formidling<br />
skelne mellem baggrund for <strong>og</strong> hensigt med forskellige digitale informationer.<br />
Delmål efter 8. klassetrin<br />
Fysikkens <strong>og</strong> kemiens verden:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende enkle fysiske <strong>og</strong> kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen,<br />
elektricitet i hjemmet <strong>og</strong> korrosion<br />
kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler<br />
beskrive n<strong>og</strong>le grundstoffer <strong>og</strong> kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system<br />
kende n<strong>og</strong>le generelle egenskaber ved hverdagens stoffer <strong>og</strong> materialer, som tilstandsformer,<br />
ledningsevne <strong>og</strong> surhedsgrad<br />
kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener<br />
<strong>og</strong> jordens magnetfelt<br />
kende jordens <strong>og</strong> månens bevægelser <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le af de virkninger, der kan iagttages på jorden<br />
som årstider, tidevand <strong>og</strong> formørkelser<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding <strong>og</strong> elektrisk energioverførsel<br />
kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitr<strong>og</strong>en <strong>og</strong> vand.<br />
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til n<strong>og</strong>le forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system<br />
kende n<strong>og</strong>le tidligere kulturers forestilling om universets opbygning<br />
kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning<br />
beskrive forhold, hvor udviklingen af teknol<strong>og</strong>i er tæt forbundet med fysisk <strong>og</strong> kemisk viden.<br />
68
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Anvendelse af fysik <strong>og</strong> kemi i hverdag <strong>og</strong> samfund:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til fordele <strong>og</strong> ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende<br />
energikilder<br />
give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer <strong>og</strong> varme, der påvirker<br />
miljøet<br />
beskrive <strong>og</strong> forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport <strong>og</strong><br />
brændselsceller<br />
beskrive udvalgte produkters <strong>og</strong> materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse<br />
gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet <strong>og</strong> affaldsmængden<br />
kende eksempler på produktionsprocesser <strong>og</strong> delprocesser, heraf som gæring <strong>og</strong> katalyse<br />
kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen<br />
anvende it-baserede redskaber til dataopsamling <strong>og</strong> præsentation som temperaturregistrering<br />
<strong>og</strong> adgangskontrol.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formulere spørgsmål <strong>og</strong> indsamle relevante data<br />
planlægge <strong>og</strong> gennemføre praktiske <strong>og</strong> teoretiske undersøgelser<br />
fremlægge eksempler på fysisk <strong>og</strong> kemisk viden, opnået ved teoretisk <strong>og</strong> praktisk arbejde.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Fysikkens <strong>og</strong> kemiens verden:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive <strong>og</strong> forklare fænomener som krystalformer,<br />
additiv farveblanding <strong>og</strong> nordlys<br />
redegøre for anvendelse af modeller <strong>og</strong> simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener <strong>og</strong><br />
sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning <strong>og</strong> stjernehimlen<br />
beskrive eksempler på kemiske forbindelser <strong>og</strong> deres indbyrdes reaktion<br />
forklare principper i det periodiske system<br />
kende <strong>og</strong> beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser<br />
forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.<br />
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder<br />
redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer <strong>og</strong> kemiske forbindelser er menneskets<br />
forsøg på at beskrive fænomener <strong>og</strong> sammenhænge i naturen<br />
kende til n<strong>og</strong>le af nutidens forestillinger om universets opbygning <strong>og</strong> udvikling<br />
gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i<br />
universet<br />
kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik <strong>og</strong> kemi <strong>og</strong> den kulturelle udvikling<br />
er indbyrdes afhængige<br />
kende eksempler på, at behovet for teknol<strong>og</strong>i har fremmet en udvikling af praktisk <strong>og</strong> teoretisk<br />
viden<br />
kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.<br />
69
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Anvendelse af fysik <strong>og</strong> kemi i hverdag <strong>og</strong> samfund:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning<br />
kende argumenter for <strong>og</strong> imod omlægning af samfundets energiforsyning<br />
kende til udvalgte ressourcer som aluminium <strong>og</strong> olie samt deres vej gennem produktionssystemet<br />
beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker <strong>og</strong> transportmidler, herunder tab i<br />
energikvalitet<br />
beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft <strong>og</strong><br />
bi<strong>og</strong>as<br />
kende til industriel produktion af n<strong>og</strong>le af hverdagslivets produkter <strong>og</strong> materialer<br />
kende eksempler på udvinding af ressourcer, <strong>og</strong> hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding<br />
sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer<br />
<strong>og</strong> konserveret mad<br />
kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn <strong>og</strong> vaskepulver<br />
kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter,<br />
anal<strong>og</strong> <strong>og</strong> digital transmission<br />
beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling<br />
<strong>og</strong> røntgenfot<strong>og</strong>rafering.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser <strong>og</strong> vurdere resultater<br />
vælge <strong>og</strong> benytte hensigtsmæssige instrumenter <strong>og</strong> laboratorieudstyr som feltudstyr <strong>og</strong> datal<strong>og</strong>gere<br />
benytte fysisk <strong>og</strong> kemisk viden, opnået ved teoretisk <strong>og</strong> praktisk arbejde<br />
vælge udstyr, redskaber <strong>og</strong> hjælpemidler, der passer til opgaven.<br />
Udviklingen i undervisningen på 7. <strong>og</strong> 8. klassetrin<br />
Fysikkens <strong>og</strong> kemiens verden:<br />
Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet<br />
sig i natur/teknik <strong>og</strong> baseres i høj grad på fænomener, som eleverne oplever i deres hverdag.<br />
Under hele forløbet lægges stor vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive <strong>og</strong> det<br />
aktive ordforråd udvikles. For at sikre elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber skal <strong>undervisnings</strong>aktiviteterne<br />
støttes af samtaler, diskussioner, beretninger mv. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i<br />
at formulere sig om naturfaglige emner.<br />
Undervisningen skal i høj grad være præget af praktiske <strong>og</strong> undersøgende aktiviteter. Mundtlig kommunikation<br />
øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske <strong>og</strong> praktiske dele af undervisningen.<br />
Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer, at alt stof er opbygget af partikler, <strong>og</strong> at<br />
stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler.<br />
I begyndelsen af forløbet inddrages meget simple modeller, senere må modellerne gerne være mere<br />
komplekse.<br />
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse:<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne<br />
skabes <strong>og</strong> udvikles.<br />
Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger.<br />
Modeller for stoffers opbygning af partikler <strong>og</strong> solsystemets opbygning <strong>og</strong> udvikling er særlig velegnede.<br />
I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning<br />
mellem observation, eksperiment <strong>og</strong> teori.<br />
70
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
For at opnå en erkendelse af vekselvirkning mellem udvikling af teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> udvikling af kemisk <strong>og</strong> fysisk<br />
erkendelse, beskæftiger eleverne sig i undervisningen med dette samspil.<br />
Anvendelse af fysik <strong>og</strong> kemi i hverdag <strong>og</strong> samfund:<br />
Undervisningen bygger videre på kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, som eleverne bl.a. har opnået i natur/teknik.<br />
Der fokuseres på brugen af fysisk <strong>og</strong> kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med<br />
anvendelse <strong>og</strong> udvikling af teknik i hverdag <strong>og</strong> samfund. I undervisningen skal der lægges vægt på at belyse<br />
såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser.<br />
Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion, produktionsprocesser <strong>og</strong> elektronisk<br />
styring udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg eller apparater.<br />
I arbejdet indgår praktiske <strong>og</strong> undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration <strong>og</strong> oplæg til<br />
samtale <strong>og</strong> diskussion.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål.<br />
På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører<br />
undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis foregå ved samarbejde i<br />
større eller mindre grupper.<br />
Eleverne skal præsenteres for både åbne <strong>og</strong> lukkede opgavetyper <strong>og</strong> stifte bekendtskab med forskellige<br />
undersøgelsesmetoder.<br />
Ved arbejdet med løsninger af opgaver <strong>og</strong> gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at<br />
graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges.<br />
Gennem hele forløbet skal eleverne fremlægge resultater af deres undersøgelser ved brug af forskellige<br />
formidlingsformer, idet fremlæggelserne skal udvikles fra en beskrivende form frem imod en forklarende<br />
<strong>og</strong> uddybende form.<br />
I dette arbejde introduceres, inddrages <strong>og</strong> øves informationssøgning samt bearbejdning af data <strong>og</strong> informationer.<br />
Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin<br />
Fysikkens <strong>og</strong> kemiens verden:<br />
Der bygges videre på elevernes kendskab til faglig relevante begreber, <strong>og</strong> der stilles større krav til elevernes<br />
aktive brug af disse. Dette foregår fortsat ved at fokusere på intensiv mundtlig kommunikation,<br />
først <strong>og</strong> fremmest i forbindelse med det praktiske arbejde.<br />
I undervisningen inddrages relevante modeller, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer<br />
med <strong>og</strong> øver sig i at anvende <strong>og</strong> forklare. Der skal lægges vægt på, at eleverne beskæftiger sig med modellernes<br />
anvendelsesmuligheder <strong>og</strong> begrænsninger.<br />
Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse:<br />
Eleverne skal videreudvikle deres indsigt i fysikkens <strong>og</strong> kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske<br />
omverden.<br />
Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur <strong>og</strong> de øvrige<br />
kulturer i samfundet, både historisk <strong>og</strong> nutidigt.<br />
Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment <strong>og</strong> teori videreudvikles, bl.a.<br />
gennem eksemplificering af forskellige syn på videnskab <strong>og</strong> dermed forskellige opfattelser af, hvordan<br />
naturvidenskaberne arbejder.<br />
I undervisningen arbejdes dels med beskrivelser af stoffets partikelnatur, hvor historiske <strong>og</strong> nutidige<br />
atommodeller indgår, dels med historiske <strong>og</strong> nutidige forestillinger om universets dannelse <strong>og</strong> udvikling.<br />
Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> udvikling af kemisk <strong>og</strong> fysisk<br />
erkendelse øges gradvis gennem arbejdet med konkrete historiske cases.<br />
71
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
I undervisningen skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces,<br />
der er i udvikling, <strong>og</strong> at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig<br />
viden.<br />
Anvendelse af fysik <strong>og</strong> kemi i hverdag <strong>og</strong> samfund:<br />
Der arbejdes videre med udvikling <strong>og</strong> systematisering af elevernes begreber om energi, energiomsætning,<br />
ressourcer, produktion <strong>og</strong> miljø.<br />
Samspillet mellem fysisk <strong>og</strong> kemisk indsigt <strong>og</strong> anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres<br />
<strong>og</strong> præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i elevernes<br />
nære omverden.<br />
Ved beskrivelse af enkle principper for transmission af information over store afstande illustreres fysikkens<br />
<strong>og</strong> kemiens anvendelse i kommunikationsteknol<strong>og</strong>i.<br />
Begrebet ioniserede stråling behandles <strong>og</strong> udvikles med udgangspunkt i beskrivelsen af virkningen på<br />
levende væv, blandt andet baggrundsstrålingen <strong>og</strong> sundhedssektorens anvendelse af ioniserende stråling.<br />
Hvor det er muligt, skal miljømæssige aspekter inddrages i undervisningen. Undervisningen skal give<br />
eleverne mulighed for at danne egne holdninger som grundlag for kritisk stillingtagen <strong>og</strong> handling.<br />
Arbejdsmåder <strong>og</strong> tankegange:<br />
Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige<br />
spørgsmål.<br />
Eleverne præsenteres i stigende grad for åbne opgavetyper <strong>og</strong> problemstillinger. Hypoteser <strong>og</strong> antagelser<br />
skal i stadig større omfang formuleres af eleverne. Arbejdet skal lægge op til, at eleverne selvstændigt<br />
gennemfører undersøgelser, således at de bl.a. opnår en større sikkerhed i anvendelse af undersøgelsesmetoder<br />
<strong>og</strong> brug af relevant apparatur. Informationssøgning samt bearbejdning af data <strong>og</strong> informationer<br />
skal inddrages som en naturlig del af undervisningen.<br />
I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder <strong>og</strong> formidlingsformer<br />
under <strong>og</strong> efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger.<br />
De praktisk-musiske fag<br />
Idræt<br />
Signalement af faget<br />
Der undervises i idræt på 1.-9. klassetrin. Som hovedregel har 2 klasser idræt sammen <strong>og</strong> derfor to undervisere;<br />
det giver bl.a. mulighed for undervisning på tværs af klassetrinene. På 7. – 9. klassetrin tilbydes<br />
endvidere idræt eller idrætsfag som valgfag. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder<br />
Idrættens værdier<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> -kulturer.<br />
72
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
I idræt skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en<br />
helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, <strong>og</strong> når idræt indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således at eleverne får mulighed for at<br />
få indsigt i <strong>og</strong> beherske forskellige kropslige udtryksformer <strong>og</strong> anvende kropslige kompetencer<br />
opleve, at mestringen, kampen, legen <strong>og</strong> dansen i idrætten har betydning for den personlige,<br />
sociale <strong>og</strong> kulturelle identitet<br />
kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt <strong>og</strong> samfundsmæssigt<br />
opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse <strong>og</strong> kroppens<br />
kommunikationsmuligheder.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser,<br />
erfaringer <strong>og</strong> refleksioner opnår færdigheder <strong>og</strong> tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for<br />
kropslig <strong>og</strong> almen udvikling.<br />
Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved <strong>og</strong> lyst til at udøve idræt <strong>og</strong> udvikle forudsætninger<br />
for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur <strong>og</strong> det samfund <strong>og</strong><br />
den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i <strong>og</strong> få erfaringer med vilkår for sundhed <strong>og</strong><br />
kropskultur.<br />
Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv <strong>og</strong> indgå i et forpligtende<br />
fællesskab.<br />
Slutmål efter 9. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder<br />
Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende kropslige færdigheder<br />
udvikle <strong>og</strong> anvende idrætslige lege <strong>og</strong> spil<br />
gennemføre <strong>og</strong> udvikle øvelser med redskabsopstillinger<br />
anvende teknik, taktik <strong>og</strong> regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter<br />
planlægge <strong>og</strong> udføre forskellige former for opvarmning <strong>og</strong> grundtræning<br />
forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet <strong>og</strong> teori<br />
planlægge <strong>og</strong> gennemføre aktiviteter i naturen<br />
Idrættens værdier<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse<br />
erkende <strong>og</strong> forholde sig til samspillet mellem fysiske <strong>og</strong> psykiske forandringer<br />
forholde sig til fysiske <strong>og</strong> psykiske reaktioner, der opstår i med- <strong>og</strong> modspil samt i konkurrencer<br />
anvende viden omfysiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske faktorer i idrætten<br />
erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet<br />
forholde sig til idrættens idealer, først <strong>og</strong> fremmest fairplay <strong>og</strong> tolerance.<br />
Idrættens kultur<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forholde sig til udviklingen af normer <strong>og</strong> værdier i dansk idrætskultur <strong>og</strong> idrætstradition<br />
forholde sig til idrættens internationale dimension<br />
bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer<br />
73
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
orientere sig i <strong>og</strong> afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse<br />
vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer<br />
anvende idræt i tværgående projekter <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Delmål efter 2. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udføre forskellige enkle former for løb, spring <strong>og</strong> kast<br />
kontrollere grundlæggende bevægelser, først <strong>og</strong> fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende <strong>og</strong><br />
dreje<br />
bruge spænding <strong>og</strong> afspænding<br />
udføre simple balancer <strong>og</strong> krydsfunktioner<br />
udføre enkle handlinger, først <strong>og</strong> fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere <strong>og</strong> modtage med forskellige<br />
boldtyper<br />
spille enkle boldspil med få regler<br />
deltage i <strong>og</strong> forstå enkle idrætslige lege<br />
deltage i lege <strong>og</strong> leglignende opvarmningsformer<br />
udføre enkle grundtræningselementer<br />
vise fortrolighed med bløde, hårde, faste <strong>og</strong> løse redskaber<br />
udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring<br />
<strong>og</strong> forflytning samt vægt på armene<br />
deltage aktivt i sanglege<br />
anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer<br />
udtrykke forskellige figurer kropsligt<br />
dramatisere enkle historier<br />
følge enkle regler for adfærd i naturen.<br />
Idrættens værdier:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
samarbejde med en eller flere om at lege<br />
kende <strong>og</strong> anerkende fysiske forskelle mellem sig selv <strong>og</strong> andre<br />
fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse<br />
overholde enkle spilleregler.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til <strong>og</strong> gennemføre nye <strong>og</strong> gamle lege<br />
kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg <strong>og</strong> aktivitet<br />
kende til <strong>og</strong> deltage aktivt i forskellige kulturers lege <strong>og</strong> sanglege.<br />
Delmål efter 5. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beherske flere former for løb, spring <strong>og</strong> kast<br />
sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop <strong>og</strong><br />
hop-fald<br />
udvise sikkerhed i balancer <strong>og</strong> krydsfunktioner<br />
udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder<br />
74
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
deltage i regelbaserede holdidrætter <strong>og</strong> små- <strong>og</strong> minispil<br />
beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil<br />
indgå i <strong>og</strong> skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre<br />
turde deltage i legens udfordringer<br />
kende opvarmningens formål <strong>og</strong> udførelse<br />
kende til grundtræningselementerne<br />
udarbejde <strong>og</strong> udføre små serier med behændighedsøvelser <strong>og</strong> gymnastiske elementer<br />
anvende spænding <strong>og</strong> afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder<br />
anvende planer, rum, retning, tid, impuls <strong>og</strong> bevægelsesudslag med <strong>og</strong> uden musikledsagelse<br />
mime <strong>og</strong> fortælle historier ved hjælp af kroppen <strong>og</strong> rummet<br />
udtrykke stemninger med kroppen<br />
deltage i friluftsaktiviteter<br />
færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn<br />
Idrættens værdier:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udvise samarbejdsevne <strong>og</strong> social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter<br />
forstå egen rolle <strong>og</strong> eget ansvar i regelbaserede aktiviteter<br />
kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet<br />
acceptere forskelligheder i egne <strong>og</strong> andres færdigheder<br />
erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse <strong>og</strong> udmattelse<br />
reflektere over <strong>og</strong> fortælle om oplevelser <strong>og</strong> situationer, hvor bevægelse indgår<br />
kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling <strong>og</strong> præstationer<br />
kende til elementære forhold om kroppens funktioner<br />
forstå betydningen af fairplay.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til <strong>og</strong> afprøve gamle pige- <strong>og</strong> drengelege<br />
kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse<br />
deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer.<br />
Delmål efter 7. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring <strong>og</strong> kast<br />
sammensætte, mestre <strong>og</strong> analysere grundlæggende bevægelser <strong>og</strong> bevægelsesmønstre<br />
anvende tekniske færdigheder i forskellige spil<br />
forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil<br />
anvende regler i forskellige idrætslige spil<br />
organisere <strong>og</strong> gennemføre forskellige idrætslige lege, spil <strong>og</strong> aktiviteter<br />
kende til principper for opvarmning, udstrækning <strong>og</strong> nedkøling<br />
udarbejde enkle opvarmningsforløb<br />
kende til elementær skadesforebyggelse<br />
kende grundlæggende principper for træningslære<br />
anvende hensigtsmæssig koordination <strong>og</strong> kropskontrol ved spring <strong>og</strong> springserier<br />
tage medansvar ved modtagning<br />
anvende forskellige stilarter <strong>og</strong> genrer inden for rytmisk bevægelse<br />
75
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner<br />
sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik<br />
udføre forskellige danse <strong>og</strong> kore<strong>og</strong>rafier<br />
skabe <strong>og</strong> udføre egne danse <strong>og</strong> kore<strong>og</strong>rafier<br />
afprøve forskellige aktiviteter i samspil med <strong>og</strong> i respekt for naturen<br />
planlægge <strong>og</strong> gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn.<br />
Idrættens værdier:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udvise samarbejdsevne <strong>og</strong> social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter<br />
forstå egen rolle <strong>og</strong> eget ansvar i regelbaserede aktiviteter<br />
forholde sig til fysiske <strong>og</strong> psykiske forandringer i puberteten<br />
forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence<br />
forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet<br />
organisere oplevelser <strong>og</strong> situationer, hvor bevægelse indgår<br />
kende til kroppens kost- <strong>og</strong> væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet<br />
kende til træningens betydning for sundhed <strong>og</strong> trivsel<br />
kende forskellige motionsformer<br />
handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet<br />
vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til idrættens rolle i samfundet<br />
redegøre for betydningen <strong>og</strong> igangsættelse af gamle lege<br />
kende til lokalområdets foreningstilbud<br />
kende til handicapidrætter<br />
kende tillempede <strong>og</strong> nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene.<br />
Delmål efter 9. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter<br />
planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil <strong>og</strong> holdidrætter, herunder slagboldspil<br />
mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter<br />
skabe egne boldspil <strong>og</strong> idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt<br />
udarbejde disciplinrelevante opvarmningspr<strong>og</strong>rammer<br />
udarbejde <strong>og</strong> redegøre for målrettede træningspr<strong>og</strong>rammer <strong>og</strong> træningsformer<br />
anvende relevant udstrækning <strong>og</strong> relevant skadesforebyggelse<br />
inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest<br />
sammensætte <strong>og</strong> udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt <strong>og</strong> i grupper<br />
udøve sikker modtagning<br />
udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder<br />
udføre <strong>og</strong> begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form <strong>og</strong> rytme<br />
være medskabende i egne <strong>og</strong> fælles bevægelsesforløb<br />
erkende samspillet mellem egenbevægelse <strong>og</strong> andres bevægelse<br />
anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis<br />
udarbejde <strong>og</strong> udføre fællesdanse/kore<strong>og</strong>rafier, eksempelvis i grupper<br />
kende til tidens dansemæssige udtryksformer<br />
76
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
kende til forskellige aktiviteter i samspil med <strong>og</strong> i respekt for naturen<br />
gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort<br />
Idrættens værdier:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat<br />
forholde sig til fysiske <strong>og</strong> psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling<br />
forholde sig til <strong>og</strong> acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence<br />
kende til samspillet mellem retninger <strong>og</strong> planer i egen bevægelse <strong>og</strong> gruppens bevægelser<br />
redegøre for sammenhæng mellem kost <strong>og</strong> fysisk aktivitet<br />
kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed <strong>og</strong> livsstil<br />
vurdere forskellige motionsformer <strong>og</strong> idrætter<br />
reflektere over etik <strong>og</strong> moral i idrætsaktiviteter<br />
kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kende til idrættens funktion igennem tiderne<br />
undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet<br />
kende til andre kulturers idrætstraditioner<br />
kende til <strong>og</strong> afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter.<br />
Udviklingen i undervisningen på 1. <strong>og</strong> 2. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger, der vil være præget af biol<strong>og</strong>isk udvikling,<br />
omfang af den motoriske stimulering fra hjemmet, evt. arbejde med bevægelsesmæssige færdigheder<br />
i institution <strong>og</strong>/eller børnehaveklasse samt evt. deltagelse i foreningsidræt.<br />
Undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve <strong>og</strong> opdage kroppens muligheder gennem en bred<br />
vifte af lege <strong>og</strong> spil.<br />
Der skabes situationer, hvor eleverne deltager i idrætslige aktiviteter <strong>og</strong> afprøver, udfordrer, udvikler<br />
<strong>og</strong> opøver deres motoriske færdigheder.<br />
Præsentation <strong>og</strong> træning af forskellige rytmiske elementer prioriteres højt for at styrke den bevægelsesmæssige<br />
udvikling.<br />
Idrættens værdier:<br />
Der skabes situationer, der fremmer elevernes tillid <strong>og</strong> samarbejde.<br />
Det er vigtigt at skabe forståelse for tolerance, således at alle elever uanset deres forudsætninger <strong>og</strong><br />
formåen oplever accept.<br />
Gennem lege <strong>og</strong> spil præsenteres eleverne for forskellige regler, således at de opnår forståelse for reglernes<br />
hensigtsmæssighed i forhold til den enkelte aktivitet.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Undervisningen tager bl.a. udgangspunkt i elevernes egne erfaringer <strong>og</strong> oplevelser. Det giver anledning<br />
til at drage sammenligninger mellem forskellige lege <strong>og</strong> måder at lege på.<br />
Gennem forløbet kan undervisningen i en vis udstrækning inddrage lokalområdets faciliteter, fx legepladser<br />
<strong>og</strong> åbne arealer.<br />
Udviklingen i undervisningen på 3., 4. <strong>og</strong> 5. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
I begyndelsen af forløbet skal der fortsat være stor opmærksomhed på at opnå sikkerhed i de motoriske<br />
færdigheder, fx træning af balance på hhv. højre <strong>og</strong> venstre ben, kast <strong>og</strong> modtagning med forskelli-<br />
77
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
ge boldtyper samt gang <strong>og</strong> løb i takt til musik. Undervejs i forløbet skal disse automatiserede færdigheder<br />
indgå som naturlige elementer i fysisk bevægelse.<br />
Undervisningen fokuserer på at udvikle elevernes lyst til idræt samt stimulere deres nysgerrighed <strong>og</strong><br />
skabertrang.<br />
Der skal bruges tid på systematisk at opøve færdigheder i idrætsspecifikke aktiviteter, fx længdespring<br />
<strong>og</strong> holdspil.<br />
Opbygning af elevernes viden <strong>og</strong> indsigt i idrætslige aktiviteter, fx leg, dans <strong>og</strong> opvarmning, bør have et<br />
særligt fokus.<br />
Gennem forløbet indgår den opnåede sikkerhed i eksperimenterende <strong>og</strong> udfordrende opgaveløsninger,<br />
fx små gymnastiske serier med ruller, spring <strong>og</strong> balancer. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge<br />
<strong>og</strong> gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter.<br />
Undervisningen skal tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination<br />
gennem idrætslige handleformer.<br />
Idrættens værdier:<br />
Fællesskabets udfordringer <strong>og</strong> kvaliteter prioriteres højt.<br />
Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne i stigende grad udvikler indsigt i <strong>og</strong><br />
ansvar for egen rolle i forhold til fællesskabet.<br />
Gennem undervisningen udfordres eleverne til refleksioner over, hvad der sker, når de bruger <strong>og</strong> udfordrer<br />
sig selv fysisk.<br />
For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der hyppigt mellem de forskellige<br />
handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser <strong>og</strong> sammenhænge.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få indsigt i idrætskulturens positive sider.<br />
Undervisningen skal tilrettelægges således, at elevernes lyst til fysisk aktivitet uden for skoletiden understøttes.<br />
Udviklingen i undervisningen på 6. <strong>og</strong> 7. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen tager i særlig grad hensyn til elevernes fysiske udvikling.<br />
Elevernes beherskelse af tekniske <strong>og</strong> taktiske færdigheder skal videreudvikles gennem den varierede<br />
undervisning.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem forløbet opnår viden om, indsigt i samt forståelse<br />
for egne <strong>og</strong> andres kropslige muligheder.<br />
Gennem refleksion over egen indsats skal eleverne i stigende grad blive bevidste om idrættens betydning<br />
for den personlige udvikling.<br />
<strong>Fri</strong>luftsaktiviteter bygger på elevernes kendskab til <strong>og</strong> erfaring med naturen <strong>og</strong> åbner muligheder for<br />
samarbejde med andre fag.<br />
Idrættens værdier:<br />
Der bygges videre på fællesskabets udfordringer <strong>og</strong> kvaliteter. Herigennem skabes situationer, hvor<br />
eleverne gennem aktiv handling i større <strong>og</strong> større udstrækning tager medansvar for undervisningens<br />
gennemførelse.<br />
Undervisningen må give mulighed for, at eleverne kan diskutere <strong>og</strong> formulere handle- <strong>og</strong> reaktionsmønstre<br />
med henblik på at skabe acceptable relationer.<br />
Der fokuseres på elevernes forståelse <strong>og</strong> ansvar for egen sundhed, sikkerhed <strong>og</strong> trivsel samt sammenhængen<br />
mellem kost <strong>og</strong> fysisk aktivitet.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
Legen fastholdes <strong>og</strong> videreudvikles som en skabende, social <strong>og</strong> kulturel kvalitet.<br />
Undervisningssituationerne åbner sig i større grad end tidligere i forløbet mod det omgivende samfund<br />
med oplysning om <strong>og</strong> kendskab til det lokale foreningsliv. Samarbejdet skal foregå således, at <strong>undervisnings</strong>ansvaret<br />
stadig påhviler skolen <strong>og</strong> lærerne.<br />
78
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Udviklingen i undervisningen på 8. <strong>og</strong> 9. klassetrin<br />
Kroppen <strong>og</strong> dens muligheder:<br />
Undervisningen skal gennem træning, afprøvning, konkurrence <strong>og</strong> samarbejde fokusere på videreudvikling<br />
af elevernes bevægelsesmæssige færdigheder.<br />
Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske <strong>og</strong> taktiske færdigheder.<br />
Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne anvender deres viden <strong>og</strong> indsigt, så de kan udarbejde<br />
<strong>og</strong> gennemføre opvarmnings- <strong>og</strong> træningsforløb.<br />
Gennem forløbet skal eleverne udfordres til at inddrage flere forskellige idrætslige handleformer i forbindelse<br />
med selvstændige opgaveløsninger.<br />
Idrættens værdier:<br />
Eleverne undersøger <strong>og</strong> bearbejder i stigende grad værdien af egen indsats i relation til det fælles resultat.<br />
Elevernes indsigt <strong>og</strong> forståelse for egne præstationer prioriteres højere end deres resultatmæssige<br />
fremgange.<br />
Undervisningen skal give eleverne mulighed for at forholde sig til tabe-/vindesituationer <strong>og</strong> reflektere<br />
over etiske <strong>og</strong> moralske problemstillinger.<br />
Det teoretiske arbejde med fysiol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske emner inddrages i en praksissammenhæng samt i<br />
tværfaglige forløb. Dette sker bl.a. på baggrund af viden fra andre fag, fx biol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> hjemkundskab.<br />
Forskellige idræts- <strong>og</strong> motionsformer inddrages for at stimulere elevernes opfattelser af lyst <strong>og</strong> glæde<br />
ved bevægelse.<br />
Undervisningen skal sætte fokus på sammenhæng mellem livsstil <strong>og</strong> levevilkår, for at eleverne kan erkende<br />
betydningen af egne valg <strong>og</strong> handlinger.<br />
I slutningen af forløbet diskuterer eleverne deres forskellige opfattelser af begreberne kropskultur <strong>og</strong><br />
kropsidealer i forhold til <strong>og</strong> i gensidig respekt for deres selvforståelse.<br />
Idrætstraditioner <strong>og</strong> –kulturer:<br />
For at belyse idrættens funktion i et historisk perspektiv inddrages forskellige idrætters udvikling gennem<br />
tid.<br />
Eleverne skal gennem undervisningen kunne opnå kendskab til den danske foreningstradition.<br />
Gennem forskellige aktiviteter <strong>og</strong> undersøgelser opbygges et bredt kendskab til såvel etablerede som<br />
spontane idræts- <strong>og</strong> motionsformer.<br />
Lokalområdet danner udgangspunkt for elevernes selvstændige undersøgelse af mulighederne for at<br />
kunne være fysisk aktiv.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne inddrager det omkringliggende samfunds muligheder,<br />
herunder <strong>og</strong>så en præsentation af den danske foreningstradition.<br />
Musik<br />
Signalement<br />
Der undervises i musik på 1. - 6. klassetrin. På 1. – 4. klassetrin har eleverne musik i 2 lektioner om ugen<br />
gennem hele skoleåret, mens faget i 5. – 6. klasse indgår i en turnus med andre praktisk-musiske fag,<br />
således at eleverne her har musik i omkring halvdelen af skoleåret. På 7. – 9. klassetrin optræder faget<br />
som valgfag. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Musikudøvelse<br />
Musikalsk skaben<br />
Musikforståelse.<br />
I musik skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en<br />
helhed på alle fagets klassetrin både i faget musik, <strong>og</strong> når musik indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således at eleverne får mulighed for at<br />
79
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
opleve, forstå <strong>og</strong> blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende <strong>og</strong> som udøvende<br />
med særlig vægt på det vokale<br />
deltage i et musikalsk fællesskab<br />
anskue musik i historiske, kulturelle <strong>og</strong> samfundsmæssige perspektiver.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik <strong>og</strong> til at udtrykke<br />
sig i <strong>og</strong> om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang <strong>og</strong> aktiv deltagelse<br />
i musiklivet <strong>og</strong> for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.<br />
Gennem aktiv <strong>og</strong> skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige<br />
<strong>og</strong> intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration <strong>og</strong> motorik samt øge deres forståelse<br />
af sig selv som en del af et fællesskab.<br />
Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk <strong>og</strong> udenlandsk musiktradition som en del af<br />
kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.<br />
Slutmål<br />
Musikudøvelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil <strong>og</strong> bevægelse<br />
synge et alsidigt repertoire af sange <strong>og</strong> salmer, såvel ældre som nyere<br />
synge med bevidsthed om god intonation <strong>og</strong> klang<br />
deltage i vokal flerstemmighed<br />
anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter <strong>og</strong> musiklokalets tekniske udstyr<br />
deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk<br />
spille enkle melodier <strong>og</strong> stemmer efter gehør <strong>og</strong> med støtte af notation<br />
deltage i bevægelsesaktiviteter <strong>og</strong> i fællesdanse af dansk <strong>og</strong> udenlandsk oprindelse.<br />
Musikalsk skaben:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende krop, stemme, musikinstrumenter <strong>og</strong> andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde<br />
producere små lydforløb, lydillustrationer <strong>og</strong> klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller<br />
historier<br />
udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation<br />
komponere enkle melodier eller små musikstykker<br />
sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse <strong>og</strong> dramatisering i fællesskab med andre<br />
drøfte et musikalsk arrangement med andre <strong>og</strong> give idéer til dets udførelse.<br />
Musikforståelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
lytte åbent <strong>og</strong> opmærksomt til indspillet <strong>og</strong> levende fremført musik<br />
udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder <strong>og</strong> bevægelse<br />
gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- <strong>og</strong> udtryksforløb<br />
anvende elementære musikteoretiske begreber<br />
anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng <strong>og</strong> formforløb i et musikstykke<br />
genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde <strong>og</strong> gøre rede for deres<br />
funktion i sammenspilsrelationer<br />
80
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder <strong>og</strong> forskellige<br />
kulturkredse, først <strong>og</strong> fremmest den vesterlandske<br />
samtale om musikkens forskelligartede funktioner <strong>og</strong> virkninger i samfundslivet <strong>og</strong> i forhold til<br />
den enkelte.<br />
Delmål efter 2. klassetrin<br />
Musikudøvelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse<br />
følge <strong>og</strong> holde en puls<br />
synge med på et repertoire af nye <strong>og</strong> ældre danske sange <strong>og</strong> salmer med vægt på børnesange<br />
samt årstids- <strong>og</strong> højtidssange<br />
fremsige et udvalg af rim <strong>og</strong> remser<br />
synge med god intonation i større grupper<br />
synge efter anvisninger på tempo, toneleje <strong>og</strong> udtryk<br />
anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg <strong>og</strong> sang<br />
deltage i sammenspil med enkle rytmiske <strong>og</strong> melodiske figurer<br />
deltage i en række sanglege <strong>og</strong> bevægelseslege.<br />
Musikalsk skaben:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende krop, stemme <strong>og</strong> forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde<br />
producere lydillustrationer <strong>og</strong> klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger<br />
udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls<br />
synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst<br />
komponere små rim, remser <strong>og</strong> sange<br />
deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse <strong>og</strong> dramatisering i fællesskab med andre.<br />
Musikforståelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til n<strong>og</strong>et konkret<br />
udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder <strong>og</strong> bevægelse<br />
udtrykke elementer i et musikstykke i leg <strong>og</strong> dramatisering<br />
bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned<br />
kende forskel på puls <strong>og</strong> rytme<br />
høre forskel på dur <strong>og</strong> mol<br />
anvende notation til rytme <strong>og</strong> lyd<br />
genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter<br />
forstå, at der er forskellige musikgenrer<br />
forstå, at musik bruges i mange sammenhænge.<br />
Delmål efter 4. klassetrin<br />
Musikudøvelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
deltage opmærksomt <strong>og</strong> med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse<br />
synge et repertoire af nye <strong>og</strong> ældre danske sange <strong>og</strong> salmer<br />
bruge en sangb<strong>og</strong> <strong>og</strong> gøre rede for dens opbygning<br />
synge med god intonation <strong>og</strong> klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper<br />
81
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang<br />
deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser<br />
anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer<br />
anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil<br />
deltage i sammenspil med varierede modstemmer <strong>og</strong> rytmer<br />
spille enkle melodier efter gehør <strong>og</strong> med støtte af notation<br />
deltage i en række lettere fællesdanse.<br />
Musikalsk skaben:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende krop, stemme, musikinstrumenter <strong>og</strong> andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde<br />
producere lydillustrationer <strong>og</strong> klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier<br />
udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb<br />
komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp af musikinstrumenter eller<br />
på computer<br />
sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse <strong>og</strong> dramatisering i fællesskab med andre<br />
arrangere musikalske forløb sammen med andre.<br />
Musikforståelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika<br />
udtrykke oplevelse af musik nuanceret <strong>og</strong> bevidst i ord, billeder <strong>og</strong> bevægelse<br />
gøre rede for formforløb <strong>og</strong> stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer<br />
som dynamik, klangfarve <strong>og</strong> motiver<br />
vurdere relationen mellem tekst <strong>og</strong> melodi i sange fra det almindelige repertoire<br />
forstå begreber som frase <strong>og</strong> motiv, der har tilknytning til melodiopbygning<br />
kende forskel på melodi <strong>og</strong> akkompagnement<br />
anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse <strong>og</strong><br />
musiklytning<br />
anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt<br />
stemme<br />
vise kendskab til lyddannelsen på <strong>og</strong> genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter<br />
vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- <strong>og</strong> stilmæssigt varieret repertoire<br />
fra især den vesterlandske musikkultur, <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le centrale skikkelser med tilknytning til den<br />
valgte musik<br />
samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester <strong>og</strong> religiøse handlinger<br />
<strong>og</strong> i medier.<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Musikudøvelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
deltage lyttende <strong>og</strong> medskabende i fælles musikalsk udfoldelse<br />
synge et repertoire af nye <strong>og</strong> ældre danske sange <strong>og</strong> salmer samt sange på andre spr<strong>og</strong>, først <strong>og</strong><br />
fremmest engelsk, norsk <strong>og</strong> svensk<br />
synge med god intonation <strong>og</strong> klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon<br />
deltage i flerstemmig sang med opmærksomhed på det musikalske udtryk<br />
deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter<br />
82
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer<br />
anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil<br />
betjene musiklokalets tekniske anlæg<br />
deltage i sammenspil i forskellige genrer <strong>og</strong> stilarter<br />
være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet<br />
bruge notation som støtte for musikudøvelsen<br />
deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer.<br />
Musikalsk skaben:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende krop, stemme, musikinstrumenter <strong>og</strong> andre klangkilder, herunder computer, i skabende<br />
musikalsk arbejde<br />
producere lydforløb, lydillustrationer <strong>og</strong> klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier<br />
udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge<br />
komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer<br />
sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse <strong>og</strong> dramatisering i fællesskab med andre<br />
drøfte musikalske arrangementer med andre <strong>og</strong> give idéer til deres udførelse.<br />
Musikforståelse:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
lytte opmærksomt <strong>og</strong> med forståelse til musik i forskellige genrer <strong>og</strong> stilarter<br />
lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen<br />
fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer<br />
gøre rede for formforløb <strong>og</strong> stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse <strong>og</strong> lytning<br />
anvende enkle akkordmønstre efter anvisning<br />
anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng <strong>og</strong> formforløb i et musikstykke<br />
med flere stemmer<br />
genkende klang <strong>og</strong> beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter <strong>og</strong> gøre rede for<br />
deres roller i sammenspilsrelationer<br />
identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur <strong>og</strong> vise<br />
kendskab til n<strong>og</strong>le centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder<br />
vise kendskab til musik fra andre kulturer<br />
samtale om musikkens funktion <strong>og</strong> virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende <strong>og</strong><br />
manipulerende<br />
samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk <strong>og</strong> som vare.<br />
Billedværksted<br />
Forord<br />
På <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> har vi et fag, som kaldes billedværksted. I folkeskolen hedder det billedkunst.<br />
Vi har valgt denne ordlyd, fordi vi vægter den praktiske-eksperimenterende del meget højt,<br />
<strong>og</strong> fordi vi ikke anser børnene for kunstnere, men nærmere for ”kunstafsøgere”. I billedværksted vægtes<br />
den faglige <strong>og</strong> pædag<strong>og</strong>iske indfaldsvinkel særdeles højt. Billedværksted er et fag, som skal læres lige<br />
så grundigt som andre fag, dvs. teknisk viden, færdigheder <strong>og</strong> kundskaber. Vi vægter disse erkendelser<br />
på en sådan måde, at det skal afsøges <strong>og</strong> undersøges af eleven selv. Faget er et arbejdsfag, – som<br />
gerne må være visuelt fortællende <strong>og</strong> <strong>og</strong>så gerne være helt ordløst, dvs. at læreren lader eleverne arbejde<br />
med billeder <strong>og</strong> udtryk uden meget lange indledende introduktioner. Alligevel fordrer vi fortællingen,<br />
men indledningen tilsigtes at have et gennemtænkt formål, fx fortælling, oplæsning, fællessamtale<br />
om billeder, filmklip mv., som idéoplæg for den videre undervisning.<br />
83
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Faget er under konstant udvikling i takt med samfundsudviklingen, <strong>og</strong> vi vægter på skolen meget kompetente<br />
undervisere til at varetage billedværksted. Der er meget få lærere omkring faget, da skolen<br />
gerne ser faglærere varetage faget på skolen. <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> varetager faget meget kvalificeret<br />
<strong>og</strong> indgår i et koncentreret samarbejde for at udvikle, inspirere <strong>og</strong> nytænke faget.<br />
Citat: ”Det eneste det går an at lære overfladisk, er svømning”, Storm P.<br />
Vi har valgt at tage udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål i næsten samme form <strong>og</strong> ordlyd, d<strong>og</strong> med få<br />
ændringer. Derudover vil læseren se, at vi har valgt en anden opdeling af faget <strong>og</strong> tilbyder <strong>og</strong>så billedværksted<br />
et år mere end kravet er i Folkeskolen, dvs. fra 1. til 6.klasse. Dernæst tilbydes det som valgfag<br />
fra 7. til 9. klasse.<br />
Indledning<br />
Der henvises til <strong>undervisnings</strong>ministeriets hjemmeside, som uddyber <strong>og</strong> forklarer Fælles Mål, men det<br />
skal kort præciseres, at det er en videreudvikling af Klare Mål. Vi har ligeledes holdt os til samme formålsformulering<br />
med de deraf følgende trin- <strong>og</strong> slutmål der er beskrevet i Fælles Mål for billedkunst i<br />
Folkeskolen.<br />
Som et syn på billedværksted afspejler faget sig på den måde at vi både tager hensyn til det faglige/håndværksmæssige<br />
<strong>og</strong> det spontant/eksperimenterende. Proces <strong>og</strong> produkt er uadskillelige, fordi vi<br />
har med faget billedværksted at gøre. Den faglige kompetence er meget vigtig indenfor billedværksted<br />
på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong>, fordi vi mener vores elever på skolen skal rustes til at bruge <strong>og</strong> forstå<br />
omverdenen med respekt <strong>og</strong> indsigt kulturelt set.<br />
Vores syn på billedværksted forudsætter den erkendelse, at der er et skisma mellem på den ene side<br />
teknisk dygtighed overfor det spontant afsøgende <strong>og</strong> eksperimenterende område. <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong><br />
<strong>Efterskole</strong> er opmærksomme på denne indfaldsvinkel, men ved <strong>og</strong>så at uden håndværksmæssig kunnen<br />
er elevens forudsætninger <strong>og</strong> muligheder for at præcisere sit udtryk eller for at formulere det, meget<br />
vanskelig.<br />
Leg <strong>og</strong> kreativitet:<br />
I billedværksted på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> leges der med den tanke at elevens kreativitet er en<br />
leg. Ligesom <strong>og</strong>så Freud formulerede det:<br />
”Burde vi ikke søge efter de første spor af fantasirig aktivitet i den tidlige barndom? Den beskæftigelse<br />
barnet elsker mest <strong>og</strong> udfører mest intenst er legen eller sine spil. Kunne vi ikke sige at ethvert barn opfører<br />
sig som en kreativ forfatter, i det at barnet skaber sin egen verden, eller snarere, rearrangerer verden<br />
på en ny måde som det kan lide” (Freud, 1908)<br />
Barnet investerer store mængder af følelser i en leg, <strong>og</strong> barnet ved godt at leg ikke er det samme som<br />
virkelighedens verden. Vi vægter legen i faget, fordi vi som idé tror på, at barnet skal have lov til at lege<br />
<strong>og</strong> at det netop er hér fantasien <strong>og</strong> vigtig aktivitet slippes løs.<br />
Men legen kan ikke etableres, hvis ikke der er skabt en anledning i billedværkstedslokalet. Læreren<br />
har ansvaret for at anspore <strong>og</strong> opmuntre til leg, således barnet kan udfolde sin fantasi <strong>og</strong> udtrykke sig<br />
kreativt.<br />
Nedenstående aspekter viser, hvilke forhold der tages højde for, når vi taler om ”det kreative øjeblik”:<br />
Stimulus Eleven modtager Reaktion<br />
Læreren tilrettelægger:<br />
- indhold - k<strong>og</strong>nitiv bearbejdning - Grin <strong>og</strong> smil<br />
- struktur - Forandringer sker i arbejdet - Leg <strong>og</strong> fantasi<br />
- kompleksitet - Elev får nye ideer<br />
84
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Påvirkninger:<br />
- Motivation<br />
- Personlighed<br />
- Sociale faktorer<br />
Når grin, dvs. humor, nævnes, er det fordi det er et vigtigt aspekt for leg <strong>og</strong> kreativitet. At der er humor<br />
stimulerer intellektet i eleven. Fagligt set bygger undervisningen i <strong>Fri</strong>skolen på bl.a. parodier <strong>og</strong> at<br />
snuppe gode ideer <strong>og</strong> ”tricks” fra kunstnere både historisk <strong>og</strong> indenfor samtidskunsten. Dette kan <strong>og</strong>så<br />
få n<strong>og</strong>le indfaldsvinkler, der bliver legende <strong>og</strong> humoristiske. Men netop hér ligger det kreative element.<br />
Signalement af faget<br />
Der undervises i friskolen i billedværksted på 1. - 6. klassetrin. Undervisningen er inddelt i 3 faser; 3. fase<br />
er valgfri <strong>og</strong> kaldes ”billedværksted som valgfag”.<br />
Faser: Klassetrin Årgangssted Bemærkning<br />
1.<br />
Fase<br />
2.<br />
Fase<br />
3.<br />
Fase<br />
1. til 3. klasse Solhuset I børnehaveklassen påbegyndes det indledende<br />
billedarbejde meget kvalificeret<br />
4. til 6. klasse<br />
Kridthuset<br />
7. til 9. klasse Overbygningen Valgfag.<br />
<strong>og</strong> i tråd med skolens billedsyn.<br />
I 5. <strong>og</strong> 6. klasse undervises i billedværksted<br />
den ene halve år <strong>og</strong> drama det andet.<br />
De områder der arbejdes med indenfor kundskaber <strong>og</strong> færdigheder/teknisk kunnen er:<br />
Praktisk fremstilling af elektroniske, plane <strong>og</strong> rumlige billeder<br />
Viden om billeder i den nære <strong>og</strong> fjerne omverden<br />
Videreformidling af billeder <strong>og</strong> kommunikation heraf.<br />
I billedværksted får eleverne gradvist tilegnet sig grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i ovenstående<br />
3 områder. Der arbejdes fagfagligt inden for specifikke opgaveformuleringer, der tilgodeser ét<br />
eller flere af de 3 kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder, så det danner en helhed. Disse 3 områder blandes<br />
ofte for at perspektivere <strong>og</strong> videreudvikle den tekniske <strong>og</strong> færdighedsmæssige erkendelse <strong>og</strong> erfaring.<br />
På baggrund af de kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder tilrettelægges, gennemføres <strong>og</strong> evalueres undervisningen.<br />
Ligeledes vægtes differentieret undervisning, så elever oplever tilpas udfordring.<br />
Eleverne skal komme til at:<br />
Fremstille billeder <strong>og</strong> udtrykke sig eksperimenterende i deres praktiske billedarbejde<br />
Opleve billeder <strong>og</strong> udtrykke sig eksperimenterende <strong>og</strong> fantasifuldt/legende i praktisk billedarbejde<br />
Bruge kunstoplevelser <strong>og</strong> visuelle kulturformer i forskellige kontekstuelle sammenhænge<br />
Udvælge, afkode, vurdere <strong>og</strong> kommunikere billedspr<strong>og</strong>lige udtryk såvel i egne tilegnede billeder<br />
som i historisk <strong>og</strong> – samtidskunst<br />
Formål for faget billedværksted<br />
Undervisningens formål i billedværksted er, at eleverne bliver i stand til at se <strong>og</strong> sanse på en rig <strong>og</strong> nuanceret<br />
måde både i kultur <strong>og</strong> natur. Derfor skal eleverne skabe, opleve <strong>og</strong> analysere billeder <strong>og</strong> ligeledes<br />
bruge <strong>og</strong> forstå billedspr<strong>og</strong> som et personligt meddelelses- <strong>og</strong> udtryksmiddel.<br />
85
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige <strong>og</strong> elektroniske billeder tilegne sig viden <strong>og</strong> indsigt <strong>og</strong> få lyst<br />
til <strong>og</strong> særligt grundlag for at udtrykke sig i <strong>og</strong> med billeder.<br />
Slutmål efter 6. klassetrin<br />
Billedfremstilling:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke sig i plant, rumligt <strong>og</strong> elektronisk billedarbejde<br />
anvende forskellige teknikker, metoder <strong>og</strong> materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt <strong>og</strong> elektronisk<br />
billedarbejde<br />
anvende praktiske erfaringer <strong>og</strong> teoretisk viden om formspr<strong>og</strong>lige elementer, som form, farve<br />
<strong>og</strong> komposition i billedarbejde<br />
eksperimentere med billeder<br />
vælge form i forhold til indhold i billedarbejde<br />
udvælge, anvende <strong>og</strong> kombinere forskellige billedudtryk<br />
bruge aspekter af kunst, arkitektur <strong>og</strong> design i en vekselvirkning mellem teoretisk <strong>og</strong> praktisk<br />
billedarbejde<br />
bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde<br />
deltage i billedarbejde sammen med andre <strong>og</strong> selvstændigt.<br />
Arbejde ud fra et projektorienteret emne <strong>og</strong> inddrage flere indfaldsvinkler<br />
Billedkundskab:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
samtale om billeder<br />
iagttage, beskrive, fortolke <strong>og</strong> vurdere billeder<br />
genkende forskellige billedkategorier <strong>og</strong> -genrer<br />
arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske <strong>og</strong> sociale kontekst,<br />
de er skabt i<br />
se forskel på forskellige kulturers billedformer.<br />
Visuel kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
kommunikere ideer <strong>og</strong> betydninger i visuelle udtryk<br />
vælge <strong>og</strong> anvende forskellige billedformer i formidlingen<br />
præsentere egne <strong>og</strong> andres billeder, først <strong>og</strong> fremmest mundtligt i form af fx happenings <strong>og</strong> ved<br />
udstillinger<br />
bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen.<br />
Delmål efter 3. klassetrin<br />
Billedfremstilling:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der<br />
sætter dem i stand til at<br />
fremstille skitser <strong>og</strong> billeder på baggrund af følelser, fantasier <strong>og</strong> iagttagelser<br />
tegne <strong>og</strong> male med vægt på fortælling<br />
anvende tørre <strong>og</strong> våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning,<br />
grafik, maleri, collage, laksampling, digitale fotos.<br />
anvende forskellige rumlige former, først <strong>og</strong> fremmest i modelleret <strong>og</strong> sammensat form, bl.a. i<br />
ler (<strong>og</strong>så papirler), papmaché mm.<br />
anvende computerens billedskabende muligheder i malepr<strong>og</strong>rammer<br />
gemme <strong>og</strong> hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde<br />
anvende enkle farveblandinger, <strong>og</strong> have viden om komplementære farver<br />
86
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
eksperimentere med form, farve, komposition ud fra fx billedfortællinger eller kopiering af et<br />
mesterværk, fx Picasso, Hans Scherfig mv.<br />
eksperimentere med enkle teknikker, materialer <strong>og</strong> værktøjer<br />
kende til enkle arkitektur- <strong>og</strong> designudtryk, først <strong>og</strong> fremmest i bygninger <strong>og</strong> brugsting<br />
deltage aktivt i billedarbejde både i grupper <strong>og</strong> selvstændigt.<br />
Billedkundskab:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
beskrive billeders indhold <strong>og</strong> historie i billedsamtaler<br />
undersøge <strong>og</strong> vurdere egne <strong>og</strong> andres billeder<br />
genkende motivkredse, herunder portrætter <strong>og</strong> familiebilleder<br />
anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet<br />
kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort, frimærker <strong>og</strong> forskellige<br />
kunstretninger.<br />
Visuel kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel<br />
anvende visuelle udtryk i fælles projekter<br />
anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater <strong>og</strong> postkort.<br />
arbejde med enkle kombinationer af tekster <strong>og</strong> billeder bl.a. til selvfremstillede bøger<br />
præsentere egne billeder først <strong>og</strong> fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer <strong>og</strong><br />
udstillinger på skolen<br />
bidrage med billeder bl.a. til flexuger, emnedage <strong>og</strong> billedudstillinger i på skolen, biblioteket eller<br />
andre steder i nærmiljøet.<br />
Delmål efter 6. klassetrin<br />
Billedfremstilling:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at:<br />
fremstille skitser <strong>og</strong> billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger <strong>og</strong> ved direkte iagttagelser<br />
anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder <strong>og</strong> materialer i tegning, maleri, collage,<br />
grafikformer, foto <strong>og</strong> skærmbaserede billeder<br />
anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse <strong>og</strong> dybde i billeder<br />
anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning <strong>og</strong> udhugning<br />
udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først <strong>og</strong> fremmest video<br />
anvende computerens billedskabende muligheder i male- <strong>og</strong> billedbehandlingspr<strong>og</strong>rammer<br />
anvende digitalkamera <strong>og</strong> scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration<br />
<strong>og</strong> dokumentation<br />
anvende begreber fra informationsteknol<strong>og</strong>ien, herunder billedfiltyper <strong>og</strong> billedfilformater<br />
anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde <strong>og</strong> stemning i billeder<br />
arbejde med former <strong>og</strong> komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering <strong>og</strong> kontrast<br />
eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding <strong>og</strong><br />
bevægelse<br />
eksperimentere med teknikker, materialer <strong>og</strong> værktøjer<br />
skelne mellem <strong>og</strong> anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, l<strong>og</strong>o <strong>og</strong> instruktionstegning<br />
kombinere billedformer <strong>og</strong> udtryksformer, bl.a. statiske, levende <strong>og</strong> rumlige billeder samt tekst<br />
<strong>og</strong> lyd<br />
anvende kunst, arkitektur <strong>og</strong> design bl.a. ved udformning af enkle modeller<br />
87
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur <strong>og</strong> andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser<br />
<strong>og</strong> i forskellige miljøer<br />
fremstille billeder i et samarbejde med andre <strong>og</strong> selvstændigt.<br />
Billedkundskab:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold <strong>og</strong> form<br />
undersøge, analysere, kategorisere <strong>og</strong> vurdere egne <strong>og</strong> andres billedspr<strong>og</strong>lige udtryk<br />
genkende enkle stilarter <strong>og</strong> udtryksformer fra forskellige historiske perioder<br />
anvende billederfaringer fra museer, udstillinger <strong>og</strong> offentlige rum i eget billedarbejde<br />
hente <strong>og</strong> bruge kunstbilleder <strong>og</strong> fotos fra diskette, cd-rom eller internet<br />
skelne mellem forskellige kulturers billeder.<br />
Visuel kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende billedet som et personligt kommunikations- <strong>og</strong> meddelelsesmiddel<br />
anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster <strong>og</strong> på skilte<br />
udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video <strong>og</strong> multimedie<br />
anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne <strong>og</strong> andres billeder<br />
deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen <strong>og</strong> i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver <strong>og</strong><br />
medievirksomhed.<br />
Læseplan for billedværkstedsfaget:<br />
Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder <strong>og</strong> indeholder en<br />
angivelse af undervisningens pr<strong>og</strong>ression i de to faser.<br />
Billedværksted er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk for bl.a. oplevelser, holdninger <strong>og</strong> deres<br />
særlige personlighed indenfor deres tekniske <strong>og</strong> færdighedsmæssige viden. Faget bygger på pædag<strong>og</strong>ik<br />
<strong>og</strong> faglig indsigt.<br />
KUK-processen:<br />
Arbejdet med billedspr<strong>og</strong>et indgår som en del af elevernes personlige, sociale <strong>og</strong> faglige udvikling. Der<br />
tages ofte udgangspunkt i emner, <strong>og</strong> der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret<br />
ved forskellige måder at udtrykke sig på. Ved at give udtryk for et indhold i en tilsigtet form udvikler<br />
eleverne erkendelse <strong>og</strong> opnår ny viden. På <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong> bygges undervisningen op på,<br />
at eleverne stifter bekendtskab med n<strong>og</strong>et tilsigtet kendt, hvorefter eleven ”bevæger” sig ud i en leg<br />
med billedspr<strong>og</strong> der er ukendt i sin hele form fra starten. Dernæst ender eleven med et færdigt billedudtryk<br />
eller ny billederkendelse, som viser sig på ny at blive kendt for eleven, fordi denne forstår <strong>og</strong> begriber<br />
den nye viden. På den måde kan den nyerhvervede viden indgå som kendt stof <strong>og</strong> en cirkelbevægende<br />
læringsproces er igangsat. Denne læringsproces, som læreren ansporer <strong>og</strong> giver anledning til,<br />
kalder vi KUK-processen.<br />
KUK-læringsproces: Kendt – Ukendt - Kendt<br />
I billedkunst vælges varierede materialer, værktøjer <strong>og</strong> teknikker i relation til billedets indhold <strong>og</strong> elevernes<br />
forudsætninger <strong>og</strong> udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde<br />
opnår solide erfaringer med materialernes <strong>og</strong> teknikkernes muligheder.<br />
Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier:<br />
plane billeder<br />
rumlige billeder<br />
elektroniske billeder.<br />
88
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Til hver af disse kategorier hører underkategorier som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, digitale <strong>og</strong> levende<br />
billeder. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier <strong>og</strong> fordybe sig i udvalgte underkategorier.<br />
Faget bygger på en forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse <strong>og</strong> kommunikation. De tre centrale<br />
kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder indgår på varieret måde <strong>og</strong> som en helhed i undervisningen. Alle<br />
områder ville ikke kunne tilgodeses i lige høj grad hele tiden, men når hvert af de to forløb er afsluttet,<br />
skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber <strong>og</strong><br />
færdigheder i alle tre områder.<br />
1. fase 1. - 3. klassetrin<br />
Eleverne arbejder især med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser <strong>og</strong> erfaringer i de nære<br />
omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne herigennem lærer de grundlæggende færdigheder i faget<br />
<strong>og</strong> udvikler deres eget billedspr<strong>og</strong>. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer<br />
<strong>og</strong> afprøver fagets mange muligheder.<br />
Billedfremstilling:<br />
Eleverne udtrykker i dette forløb oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder - udsagn<br />
som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Emnerne kan her tage udgangspunkt i elevernes egne<br />
<strong>og</strong> fælles oplevelser med klassen, <strong>og</strong> billedarbejdet kan udføres både individuelt <strong>og</strong> i samarbejde med<br />
andre.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
skildre virkelighed, drømme <strong>og</strong> indre forestillinger i skitser <strong>og</strong> billeder<br />
bruge de tre skildringsformer fantasi <strong>og</strong> forestilling, iagttagelse, form <strong>og</strong> struktur som vekslende<br />
tilgange til billedarbejdet<br />
eksperimentere med tørre <strong>og</strong> våde farver<br />
anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt<br />
i fortællinger<br />
udforme, sammensætte <strong>og</strong> gengive mønstre <strong>og</strong> ornamenter<br />
modellere <strong>og</strong> sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache <strong>og</strong> materialer fra naturen<br />
afprøve elementære farveblandinger<br />
udnytte sanseindtryk fra omgivelserne i deres eget billedarbejde, fx indtryk fra naturen <strong>og</strong> fra<br />
byens rum<br />
eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning <strong>og</strong> placering på billedfladen<br />
bruge enkle værktøjer, materialer <strong>og</strong> teknikker i eksperimenter med plan, rumlig <strong>og</strong> elektronisk<br />
billedfremstilling<br />
anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve <strong>og</strong><br />
komposition i enkle malepr<strong>og</strong>rammer.<br />
Billedkundskab:<br />
Eleverne skal gennem billedsamtaler opleve, beskrive <strong>og</strong> analysere billeder <strong>og</strong> derved få mulighed for at<br />
inddrage egne erfaringer <strong>og</strong> oplevelser. Billedsamtalerne tager udgangspunkt i elevernes egne billeder,<br />
klassens billeder <strong>og</strong> enkle billeder fra forskellige billedkulturer.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
beskrive billeder <strong>og</strong> billedindtryk ved hjælp af ord <strong>og</strong> diskutere egne <strong>og</strong> andres billeder<br />
forholde sig oplevende, iagttagende <strong>og</strong> undersøgende til forskellige medier <strong>og</strong> billeder på museer<br />
<strong>og</strong> i andre offentlige rum<br />
undersøge <strong>og</strong> fortolke billeder med fælles motiv, fx familieportrætter eller forskellige illustrationer<br />
af samme eventyr<br />
søge inspiration i kunst, design <strong>og</strong> arkitektur i nærmiljøet.<br />
Visuel kommunikation:<br />
89
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Det centrale i dette forløb er, at eleverne udvikler et billedspr<strong>og</strong>, som de kan anvende som personligt<br />
meddelelsesmiddel.<br />
Elevernes egne billedarbejder udstilles <strong>og</strong> præsenteres i mange <strong>og</strong> varierede sammenhænge.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
udvikle en personlig udtryksform via billeder<br />
afprøve <strong>og</strong> udvælge visuelle udtryk i forskellige projekter<br />
undersøge mulighederne i forskellige mediers fortælleformer <strong>og</strong> udtryk<br />
sammensætte enkle kombinationer af tekst <strong>og</strong> billeder<br />
præsentere <strong>og</strong> udstille både egne <strong>og</strong> fælles billeder i forskellige sammenhænge, fx til forældremøder,<br />
som lokale udstillinger, i temaudstillinger <strong>og</strong> som illustrationer i klassens nyhedsbreve.<br />
2. fase – 3. - 6. klassetrin<br />
Elevernes billedspr<strong>og</strong>lige færdigheder <strong>og</strong> deres kendskab til billedkulturer videreføres <strong>og</strong> udbygges.<br />
Billedfremstilling:<br />
Der arbejdes videre med udvikling af elevernes billedspr<strong>og</strong> gennem iagttagelse, sansning <strong>og</strong> ved præsentation<br />
af forskellige former for billedudtryk. I billeder kan eleverne udtrykke følelser, oplevelser, forestillinger<br />
<strong>og</strong> tanker, som er svære at udtrykke med ord. De valgte emner bør tage udgangspunkt i elevernes<br />
egne <strong>og</strong> fælles oplevelser, fx menneskers forhold til hinanden, til naturen <strong>og</strong> med kulturen. I<br />
dette forløb kan billedkulturers <strong>og</strong> mediers indhold <strong>og</strong> form være igangsættende for spændende <strong>og</strong> aktuelle<br />
billedarbejder, som eleverne udfører alene eller i samarbejde med andre.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
skildre virkeligheden, drømme, utopier <strong>og</strong> indre forestillinger i skitser <strong>og</strong> billeder<br />
anvende de tre skildringsformer <strong>og</strong> iagttagelsesmåder fantasi <strong>og</strong> forestilling, iagttagelse <strong>og</strong><br />
form <strong>og</strong> struktur i en vekselvirkning<br />
skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige iagttagelsesprincipper, fx figur/grund, hel<br />
form/delform <strong>og</strong> ligheder <strong>og</strong> forskelle<br />
eksperimentere med forskellige former for billedflader <strong>og</strong> collage, herunder billedfladens opbygning<br />
<strong>og</strong> materialers <strong>og</strong> teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk <strong>og</strong> formspr<strong>og</strong><br />
tilegne sig grafiske teknikker <strong>og</strong> disses særlige formspr<strong>og</strong>, fx sort/hvid billedkontrast<br />
undersøge <strong>og</strong> eksperimentere med formgentagelser <strong>og</strong> strukturer samt formers <strong>og</strong> farvers indbyrdes<br />
forhold i omverdenen, fx inden for design <strong>og</strong> arkitektur<br />
modellere, sammenføje eller udhugge former<br />
bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand <strong>og</strong> derigennem<br />
tilegne sig viden om den keramiske proces<br />
skabe <strong>og</strong> bearbejde billeder i male- <strong>og</strong> billedbehandlingspr<strong>og</strong>rammer<br />
udbygge kendskabet til farvelæreprincipper<br />
eksperimentere med komposition, perspektiv <strong>og</strong> rum i billedfladen<br />
kombinere forskellige billed- <strong>og</strong> udtryksformer, fx ved udformning af plakater <strong>og</strong> l<strong>og</strong>oer<br />
eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer <strong>og</strong> tableauer<br />
bruge elektroniske billeder, fx til dokumenter, som integrerer tekst <strong>og</strong> billeder.<br />
Billedkundskab:<br />
Der arbejdes videre med billedsamtalen, hvor eleverne oplever, beskriver, analyserer, fortolker <strong>og</strong> vurderer<br />
udtrykket i deres egne <strong>og</strong> andres billeder, dvs. de forholder sig til forholdet mellem indhold, form,<br />
materialer, teknik <strong>og</strong> funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker <strong>og</strong> et<br />
udvalg af værker fra andre billedkategorier. Eleverne arbejder med at kategorisere billeder for at få<br />
indblik i samfundets billedformer, deres forskellige forudsætninger <strong>og</strong> anvendelse.<br />
Den faglige terminol<strong>og</strong>i i forbindelse med billedsamtalen udvides <strong>og</strong> nuanceres.<br />
Eleverne bør få forskellige billedoplevelser gennem museer, udstillinger, bygninger, pladser, landskaber<br />
<strong>og</strong> hverdagens billeder.<br />
Eleverne skal arbejde med at<br />
samtale om egne <strong>og</strong> andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger <strong>og</strong> vurderinger<br />
kategorisere billeder<br />
90
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
sætte kunstværker <strong>og</strong> et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres<br />
eget billedarbejde<br />
forholde sig undersøgende <strong>og</strong> vurderende til design <strong>og</strong> arkitektur<br />
undersøge <strong>og</strong> skaffe sig viden om forskellige kulturers billeder<br />
opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik <strong>og</strong> funktion i billeder.<br />
Visuel kommunikation:<br />
Der arbejdes med at videreudvikle elevernes billedspr<strong>og</strong> til et personligt <strong>og</strong> socialt kommunikations- <strong>og</strong><br />
udtryksmiddel.<br />
Eleverne præsenterer <strong>og</strong> udstiller deres arbejder på skolen <strong>og</strong> andre offentlige steder, hvor det er muligt,<br />
samt deltager i udsmykningsopgaver. Præsentationer <strong>og</strong> udstillinger kan foregå i såvel fysiske som<br />
elektroniske medier.<br />
Eleverne arbejder med at<br />
udtrykke sig personligt <strong>og</strong> varieret ved hjælp af billedspr<strong>og</strong>ets forskellige former <strong>og</strong> muligheder<br />
kombinere tekster <strong>og</strong> billeder i et enkelt layout i fysiske <strong>og</strong> elektroniske medier, så de understøtter<br />
kommunikationen<br />
afprøve <strong>og</strong> vælge mellem forskellige udstillings- <strong>og</strong> præsentationsformer<br />
undersøge <strong>og</strong> udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer.<br />
Billedværksted som valgfag<br />
3. fase – Billedværksted som valgfag på 7. – 9. klassetrin<br />
Signalement:<br />
Der undervises i billedkunst som valgfag på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder<br />
er:<br />
Billedfremstilling<br />
Billedkundskab<br />
Visuel kommunikation.<br />
I billedkunst som valgfag anvender <strong>og</strong> uddyber eleverne de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, de besidder<br />
bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i de tre områder<br />
udvikles som en helhed både i billedkunst som valgfag, <strong>og</strong> når valgfaget indgår i tværgående emner<br />
<strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
udvikle deres evne til at opleve billeder <strong>og</strong> udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde<br />
udvælge, afkode, vurdere <strong>og</strong> kommunikere visuelle udtryk, som bærer af personlig, social <strong>og</strong><br />
kulturel identitet<br />
videreudvikle arbejdet med de visuelle udtryk, som findes i hverdagen i en forlængelse af det<br />
obligatoriske forløb i billedkunst<br />
udvikle billedspr<strong>og</strong>lige forudsætninger for at være medskaber <strong>og</strong> deltager i egne <strong>og</strong> andre billedkulturer.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve <strong>og</strong> analysere billeder<br />
bliver i stand til at se <strong>og</strong> sanse på en rig <strong>og</strong> nuanceret måde <strong>og</strong> at bruge <strong>og</strong> forstå billedspr<strong>og</strong> som et<br />
personligt meddelelses- <strong>og</strong> udtryksmiddel.<br />
Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige <strong>og</strong> elektroniske billeder tilegne sig viden <strong>og</strong> indsigt <strong>og</strong> få lyst<br />
til <strong>og</strong> grundlag for at udtrykke sig i <strong>og</strong> med billeder.<br />
91
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Som led i deres æstetiske udvikling <strong>og</strong> som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med<br />
kunstens <strong>og</strong> massekulturens billedformer, <strong>og</strong> de forstår betydningen heraf i egen <strong>og</strong> i fremmede kulturer.<br />
Slutmål efter 7., 8. eller 9. klassetrin<br />
Billedfremstilling:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
arbejde hensigtsmæssigt i billeder med et udvalg af billedformer <strong>og</strong> egne billedfascinationer<br />
udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser <strong>og</strong> holdninger i billeder<br />
vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker <strong>og</strong> materialer under fremstillingen<br />
af plane, rumlige <strong>og</strong> elektroniske billeder<br />
eksperimentere med billedudtryk <strong>og</strong> benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende<br />
proces<br />
inddrage forskellige kulturers billedformer i billedarbejde<br />
inddrage n<strong>og</strong>le af historiens <strong>og</strong> samtidens visuelle kulturer i billedarbejde.<br />
Billedkundskab:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
iagttage, beskrive, tolke <strong>og</strong> vurdere billeders indhold<br />
afkode tegn <strong>og</strong> symbolers betydning i billeder<br />
analysere, reflektere over <strong>og</strong> bruge forskellige billedgenrer <strong>og</strong> kategorier.<br />
Visuel kommunikation:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
deltage med visuelle udtryk i projekter i eller uden for skolen<br />
anvende kunstens <strong>og</strong> kulturens billedspr<strong>og</strong> som et kommunikationsmedie.<br />
Læseplan for faget billedværksted som valgfag<br />
Valgfaget giver ud over det almindelige billedkunstarbejde mulighed for fordybelse i mere afgrænsede<br />
områder af faget, fx ved at lægge vægten på elektroniske mediers muligheder i forbindelse med de<br />
klassiske billedkunstmedier eller tidkrævende rumlige arbejder.<br />
Der er mulighed for, at eleverne kan arbejde bevidst med mediernes forskellige muligheder <strong>og</strong> reflektere<br />
over egne arbejder.<br />
Billedfremstilling:<br />
Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer.<br />
Elevernes evne til abstrakt tænkning giver forøgede muligheder for at arbejde med skildringsformer<br />
med vægten lagt på fx iagttagelse, komposition, farveholdning, proportioner, organisk <strong>og</strong> geometrisk<br />
form.<br />
Plane billeder: Undervisningen kan omfatte billedspr<strong>og</strong>ets formspr<strong>og</strong> <strong>og</strong> stile mod en stadig mere nuanceret<br />
forståelse <strong>og</strong> praksis. Der kan fx i tegning arbejdes med forskellige muligheder for skabelse af<br />
rum. I maleri <strong>og</strong> computergrafik kan farvelæren udvides med farvers relationer til hinanden, fx harmonier,<br />
disharmonier, komplementær-, kvantitets- <strong>og</strong> kvalitetskontrast <strong>og</strong> farvesymbolik. Komposition i<br />
forskellige collageformer kan udvide elevernes billedbegreb <strong>og</strong> kan give anledning til diskussion af<br />
æstetiske <strong>og</strong> udtryksmæssige kvaliteter.<br />
Eleverne får her mulighed for<br />
at udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser <strong>og</strong> holdninger i billeder, fx fra hverdagen,<br />
eget indre liv, socialrealisme, utopier<br />
at arbejde hensigtsmæssigt med et udvalg af billedformer <strong>og</strong> egne billedfascinationer i billeder,<br />
fx dagligdagens <strong>og</strong> mediernes billedformer, herunder pressebilleder, frimærker, filmklip<br />
92
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker <strong>og</strong> materialer, som tager udgangspunkt<br />
i billedets indhold<br />
at eksperimentere med billedudtrykket mht. form, farve, komposition, mønstre, symboler <strong>og</strong><br />
materialer i fremstillingsprocessen<br />
at inddrage kulturelle udtryksformer, fx masker, buster, <strong>og</strong> reklamens portrætter.<br />
I billedarbejdet kan der inddrages n<strong>og</strong>le af historiens <strong>og</strong> samtidens visuelle kulturer, fx religiøse masker,<br />
barokkens portrætter, karikaturer, parafraser eller computergenererede personligheder.<br />
Rumlige billeder: Eleverne kan arbejde videre med rumlige billeder <strong>og</strong> udvide det med skulpturformer i<br />
form af idémæssig skulptur <strong>og</strong> installation, fx videoinstallation <strong>og</strong> lysskulptur. Der kan arbejdes med<br />
forløb om arkitektur, hvor eleverne får forudsætninger for at danne sig en mening om, at fx nye fysiske<br />
omgivelser i lokalsamfundet planlægges, vælges <strong>og</strong> bygges.<br />
Elektroniske billeder: Med billedmedierne video <strong>og</strong> computer er der skabt nye formspr<strong>og</strong>, der appellerer<br />
til eleverne. De kan arbejde med at integrere billede, tekst <strong>og</strong> lyd i et interaktivt samspil, multimedia<br />
ved hjælp af computere eller udføre små selvstændige videoproduktioner. Alle former for still- <strong>og</strong> levende<br />
billeder kan indgå i undervisningen.<br />
Billedkundskab:<br />
Eleverne iagttager, beskriver, tolker <strong>og</strong> vurderer billeders indhold, fx ud fra kunstbilleder, mediebilleder,<br />
design, arkitektur, billeder fra sagn <strong>og</strong> legender samt sammenstillinger af forskellige billedtyper.<br />
Eleverne analyserer, reflekterer over <strong>og</strong> bruger forskellige billedgenrer <strong>og</strong> kategorier, fx i covers, religiøse<br />
billeder, bomærker, reklame <strong>og</strong> kunst.<br />
Visuel kommunikation:<br />
Eleverne deltager med visuelle udtryk i eller uden for skolen i fx udstillinger, udsmykninger, installationer,<br />
teaterformer, hjemmesider, plakater, katal<strong>og</strong>er eller multimediepræsentationer.<br />
Kunstens <strong>og</strong> kulturens billedformer anvendes i forskellige sammenhænge <strong>og</strong> kommunikationssituationer,<br />
fx med forskellige ophængnings- <strong>og</strong> udstillingsprincipper i udstillingsrum, i hverdagens <strong>og</strong> i offentlige<br />
rum.<br />
Drama<br />
Signalement<br />
Der undervises i drama på 5. <strong>og</strong> 6. klassetrin i et halvt skoleår. Derudover tilbydes drama som valgfag i<br />
7.-9. klasse, hvis der er mulighed for <strong>og</strong> elevgrundlag til det.<br />
De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Dramatisk praksis<br />
Oplevelse <strong>og</strong> analyse af dramatiske udtryk<br />
Indblik i forskellige teatermiljøer.<br />
De grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed både i drama<br />
som valgfag, <strong>og</strong> når valgfaget indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at:<br />
udtrykke sig i dramatisk form med teaterets virkemidler<br />
indleve sig i roller i forskellige situationer <strong>og</strong> miljøer<br />
forstå den dramatiske udtryksforms æstetik.<br />
Formål<br />
93
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til <strong>og</strong> færdighed i at bruge drama som<br />
udtryksmiddel <strong>og</strong> fremme deres indsigt i <strong>og</strong> glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen<br />
skal udvikle elevernes forståelse <strong>og</strong> brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve<br />
sig i mennesker, situationer <strong>og</strong> miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den<br />
dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske <strong>og</strong> sociale muligheder.<br />
Slutmål<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
fortælle en historie i dramatisk samspil<br />
anvende dramatiske virkemidler<br />
gestalte en figur i et fiktivt rum<br />
udføre dramatisk improvisation<br />
indgå i samarbejde om dramaturgiske valg <strong>og</strong> deres udmøntning.<br />
Sløjd<br />
Signalement<br />
Der undervises i faget sløjd på et 3. - 6. klassetrin. Faget indgår i en turnus med andre praktisk-musiske<br />
fag, <strong>og</strong> i 3. – 4. klasse har elever sløjd 1/3 af skoleåret, mens der på 5. – 6. klassetrin er sløjd i halvdelen<br />
af skoleåret. På 7. – 9. klassetrin er sløjd et valgfag. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Design <strong>og</strong> produkt<br />
Materiale- <strong>og</strong> værktøjskendskab<br />
Kulturteknikker<br />
Skabende processer.<br />
I sløjd skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en<br />
helhed på alle fagets klassetrin, både i faget sløjd, <strong>og</strong> når sløjd indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
udvikle <strong>og</strong> planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter<br />
kende materialer i vor omverden <strong>og</strong> de værktøjer <strong>og</strong> maskiner, der er egnede til bearbejdelse af<br />
disse under hensyntagen til arbejdsmiljø<br />
forstå historiske <strong>og</strong> nutidige teknol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> deres indflydelse på personlig, miljø- <strong>og</strong> samfundsmæssig<br />
udvikling<br />
udvikle sig <strong>og</strong> føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der knytter<br />
sig til skabende <strong>og</strong> håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive <strong>og</strong> fremstille<br />
ting, der har æstetisk <strong>og</strong> funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide<br />
over planlægning til udførelse.<br />
Elevernes fantasi, glæde <strong>og</strong> engagement ved at skabe, eksperimenterende <strong>og</strong> vurderende holdning udvikles<br />
gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid<br />
til egne muligheder.<br />
Eleverne gøres fortrolige med historiske <strong>og</strong> nutidige teknol<strong>og</strong>ier samt områder som arbejdsmiljø, miljø<br />
<strong>og</strong> ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden<br />
<strong>og</strong> naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse <strong>og</strong> medansvar gennem en arbejdsform,<br />
hvor refleksion, dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde er en del af <strong>undervisnings</strong>miljøet.<br />
94
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Slutmål<br />
Design <strong>og</strong> produkt:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration <strong>og</strong> idé over planlægning til udførelse <strong>og</strong> evaluering<br />
vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk <strong>og</strong> funktionel synsvinkel<br />
formgive med personligt præg <strong>og</strong> i overensstemmelse med valg af tid <strong>og</strong> kultur<br />
eksperimentere med materiale, form, farve <strong>og</strong> funktion<br />
fortælle om arbejdsprocessen <strong>og</strong> fremlægge produktet.<br />
Materiale- <strong>og</strong> værktøjskendskab:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vælge <strong>og</strong> bruge værktøj, maskiner <strong>og</strong> øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt<br />
kende <strong>og</strong> efterleve sikkerhedskrav for værktøj <strong>og</strong> maskiner, der indgår i undervisningen<br />
afprøve forskellige materialers muligheder <strong>og</strong> begrænsninger, fortrinsvis træ <strong>og</strong> metal<br />
forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser<br />
forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg <strong>og</strong> bearbejdelse.<br />
Kulturteknikker:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende nutidige teknol<strong>og</strong>ier<br />
anvende teknol<strong>og</strong>ier fra historiske perioder <strong>og</strong> fremmede kulturer<br />
drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis<br />
forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund.<br />
Skabende processer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde<br />
arbejde i en kreativ arbejdsproces<br />
vurdere egen arbejdsindsats.<br />
Sløjd som valgfag<br />
Signalement<br />
Der undervises i sløjd som valgfag på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder<br />
er:<br />
Design <strong>og</strong> produkt<br />
Materiale- <strong>og</strong> værktøjskendskab<br />
Kulturteknikker<br />
Skabende processer.<br />
I sløjd som valgfag anvender <strong>og</strong> uddyber eleverne de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, de besidder bl.a. fra<br />
den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i de fire områder udvikles<br />
som en helhed både i sløjd som valgfag, <strong>og</strong> når valgfaget indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
udvikle <strong>og</strong> planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter<br />
95
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
kende materialer i vor omverden <strong>og</strong> de værktøjer <strong>og</strong> maskiner, der er egnede til bearbejdelse af<br />
disse under hensyntagen til arbejdsmiljø<br />
forstå historiske <strong>og</strong> nutidige teknol<strong>og</strong>ier <strong>og</strong> deres indflydelse på personlig, miljø- <strong>og</strong> samfundsmæssig<br />
udvikling<br />
udvikle sig <strong>og</strong> føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der knytter<br />
sig til skabende <strong>og</strong> håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå<br />
samspillet mellem ide, planlægning <strong>og</strong> udførelse, samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med<br />
æstetisk, funktionel <strong>og</strong> kommunikativ værdi <strong>og</strong> derigennem opnå erfaring med ideudvikling <strong>og</strong> arbejdsprocesser.<br />
Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab<br />
<strong>og</strong> personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling<br />
<strong>og</strong> handle, samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde.<br />
Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk <strong>og</strong> nutidig<br />
materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- <strong>og</strong> ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere<br />
kompetencer i samarbejde, medbestemmelse <strong>og</strong> medansvar. Refleksion <strong>og</strong> dial<strong>og</strong> er bærende<br />
elementer i undervisningen.<br />
Slutmål<br />
Design <strong>og</strong> produkt:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
gennemføre arbejdet fra inspiration <strong>og</strong> idé over planlægning til udførelse <strong>og</strong> evaluering<br />
udnytte kendskab til forskellige designmæssige traditioner<br />
hente idéer <strong>og</strong> inspiration fra forskellige kilder samt forholde sig hertil<br />
anvende it i inspirations- <strong>og</strong> idéfasen <strong>og</strong> til formidling<br />
eksperimentere med fremstilling af et produkt<br />
forklare valgte arbejdsmetoder <strong>og</strong> udtryksformer.<br />
Materiale- <strong>og</strong> værktøjskendskab:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende værktøj <strong>og</strong> maskiner til det, de er beregnet til<br />
anvende hensigtsmæssige arbejdsgange<br />
anvende gængse fagudtryk<br />
kende til risikomomenter <strong>og</strong> følge sikkerhedsforskrifter<br />
kende til almindelig værktøjsvedligeholdelse<br />
kende de almindeligste træsorters <strong>og</strong> metallers anvendelse <strong>og</strong> egenskaber<br />
anvende rigtige arbejdsstillinger<br />
handle ressourcebevidst<br />
anvende substitutionsprincippet, dvs. bruge ufarlige eller mindre farlige stoffer <strong>og</strong> materialer,<br />
hvor dette er muligt.<br />
Kulturteknikker:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende nutidige teknikker ved bearbejdning af materialer<br />
rekonstruere eller efterligne genstande fra historiske perioder <strong>og</strong> fra fremmede kulturer<br />
udtrykke viden om værktøjs udvikling<br />
96
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
demonstrere kendskab til udvalgte håndværk.<br />
Skabende processer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
bruge forskellige æstetiske udtryksformer<br />
anvende egne idéer <strong>og</strong> erfaringer i sløjdprocessen<br />
bruge erfaring <strong>og</strong> indtryk fra kunsten <strong>og</strong> arkitekturen i arbejdsprocessen<br />
drøfte egen <strong>og</strong> gruppens arbejdsproces<br />
forholde sig til sammenhængen mellem egen idé, håndværk <strong>og</strong> det færdige produkt.<br />
Håndarbejde<br />
Signalement<br />
Der undervises i håndarbejde på 3. - 6. klassetrin. På 3.- 4. klassetrin indgår faget i en turnus med andre<br />
praktisk-musiske fag, således at den enkelte elev har håndarbejde i 1/3 af skoleåret. På 5. – 6. klassetrin<br />
har eleverne faget i halvdelen af skoleåret. Håndarbejde/Tekstil tilbydes desuden som valgfag på 7. – 9.<br />
klassetrin, når der er mulighed <strong>og</strong> elevgrundlag for det. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder<br />
er:<br />
Tekstile arbejdsområder<br />
Det skabende håndværk<br />
Det samfundsmæssige <strong>og</strong> kulturelle indhold.<br />
I håndarbejde skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de tre områder udvikles<br />
som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget håndarbejde, <strong>og</strong> når håndarbejde indgår i tværgående<br />
emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk <strong>og</strong> funktionel<br />
værdi<br />
opleve den tekstile kultur som en del af egen <strong>og</strong> andres identitet<br />
opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde<br />
opnår livsnære erfaringer <strong>og</strong> bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning <strong>og</strong><br />
udførelse <strong>og</strong> udvikler færdighed i at formgive <strong>og</strong> fremstille ting, der har æstetisk <strong>og</strong> funktionel værdi.<br />
Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde,<br />
fællesskab <strong>og</strong> følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen <strong>og</strong> erkender<br />
værdien af æstetisk praktisk arbejde.<br />
Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur <strong>og</strong> udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle<br />
<strong>og</strong> formidle den materielle kultur, de selv <strong>og</strong> andre skaber <strong>og</strong> bruger.<br />
Slutmål<br />
Tekstile arbejdsområder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formgive tekstile produkter<br />
beherske et udvalg af tekstile teknikker<br />
udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer<br />
97
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker <strong>og</strong> arbejdsredskaber<br />
arbejde med komposition <strong>og</strong> farvelære<br />
bruge relevante fagudtryk.<br />
Det skabende håndværk:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer<br />
arbejde med dele af den tekstile designproces<br />
bruge omverdenen som inspirationskilde<br />
eksperimentere med materialer, farver <strong>og</strong> teknikker<br />
overskue en arbejdsgang<br />
bruge it <strong>og</strong> medier i den tekstile designproces.<br />
Det samfundsmæssige <strong>og</strong> kulturelle indhold:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel<br />
give eksempler på naturens <strong>og</strong> kulturens indflydelse på udformning <strong>og</strong> anvendelse af tekstiler<br />
give eksempler fra den tekstile kulturarv<br />
forholde sig til samspillet mellem ressourcer <strong>og</strong> forbrug i arbejdet med tekstiler.<br />
Eksempel på <strong>undervisnings</strong>indhold <strong>og</strong> -forløb i 3.-4. klasse:<br />
Introduktion til faget <strong>og</strong> lokalet<br />
Symaskinekørekort<br />
Hånd- <strong>og</strong> maskinsyning<br />
Dekoration<br />
Materialer<br />
Teknikker<br />
Eleverne undervises i ovenstående færdigheder ved at arbejde med f.eks. filtdyr, forklæder med lommer<br />
eller pynt, indkøbsnet med tryk eller anden dekoration, nålepude med dekoration <strong>og</strong> meget andet.<br />
Eksempel på <strong>undervisnings</strong>indhold <strong>og</strong> -forløb i 5.-6. klasse:<br />
Hånd- <strong>og</strong> maskinsyning<br />
Dekoration<br />
Materialer<br />
Teknikker<br />
Farver<br />
Forløbet starter med en genopfriskning i brug af symaskinen, <strong>og</strong> eleverne arbejder dels med fast definerede<br />
projekter, dels med selvstændige projekter.<br />
Eksempler:<br />
Fast defineret projekt: Penalhus med trykt dekoration<br />
Selvstændigt projekt: Sy et væsen. Eksperimenterende arbejde ud fra et fælles tema.<br />
Tekstil som valgfag<br />
Signalement<br />
Der undervises i tekstil som valgfag på 7. – 9. klassetrin, når der er mulighed <strong>og</strong> elevgrundlag for det. De<br />
centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
98
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Tekstile arbejdsområder<br />
Det skabende håndværk<br />
Det samfundsmæssige <strong>og</strong> kulturelle indhold.<br />
I tekstil som valgfag anvender <strong>og</strong> uddyber eleverne de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, de besidder, bl.a.<br />
fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i de tre områder udvikles<br />
som en helhed både i tekstil som valgfag, <strong>og</strong> når valgfaget indgår i tværgående emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk <strong>og</strong> funktionel<br />
værdi<br />
opleve <strong>og</strong> forstå den tekstile kultur som en del af egen <strong>og</strong> andres identitet<br />
opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser.<br />
Der arbejdes ud fra et på forhånd givet tema, f.eks. Sy en taske.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde<br />
opnår livsnære erfaringer <strong>og</strong> bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning <strong>og</strong><br />
udførelse <strong>og</strong> udvikler færdighed i at formgive <strong>og</strong> fremstille ting, der har æstetisk <strong>og</strong> funktionel værdi.<br />
Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde,<br />
fællesskab <strong>og</strong> følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen <strong>og</strong> erkender<br />
værdien af æstetisk praktisk arbejde.<br />
Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur <strong>og</strong> udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle<br />
<strong>og</strong> formidle den materielle kultur, de selv <strong>og</strong> andre skaber <strong>og</strong> bruger.<br />
Slutmål<br />
Tekstile arbejdsområder:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
formgive beklædningsgenstande, brugsting, billeder <strong>og</strong> skulpturer<br />
bruge færdige mønstre<br />
fremstille enkle mønstre<br />
tage kropsmål<br />
beregne materialeforbrug<br />
lægge mønster på stof, afmærke <strong>og</strong> klippe ud<br />
anvende hjælperedskaber, opskrifter <strong>og</strong> vejledninger i en arbejdsproces<br />
kende til ændring af todimensionel til tredimensionel form<br />
anvende funktionelle hånd- <strong>og</strong> maskinsyningsteknikker<br />
anvende dekorationsteknikker, herunder stofmaling, applikation <strong>og</strong> maskin- <strong>og</strong> håndbroderi<br />
arbejde med fladefremstilling, herunder filtning, masketeknikker <strong>og</strong> bindeteknikker<br />
give eksempler på materialers forskellighed, deres tekstur <strong>og</strong> kvalitet, anvendelses- <strong>og</strong> udtryksmuligheder<br />
anvende forskellige typer af funktionelt <strong>og</strong> dekorativt sytilbehør<br />
begrunde valg af materialer ud fra ønsket om produktets funktionelle <strong>og</strong> æstetiske værdi<br />
begrunde valg af teknikker <strong>og</strong> arbejdsredskaber ud fra en valgt arbejdsgang <strong>og</strong> produktets anvendelighed<br />
anvende principper for farvelære<br />
anvende forskellige former for kompositionsprincipper<br />
bruge relevante fagudtryk i arbejdsprocessen <strong>og</strong> ved fremlæggelse af produktet.<br />
99
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Det skabende håndværk:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
bruge erfaringer <strong>og</strong> egne idéer i designprocessen<br />
arbejde selvstændigt med design<br />
opsøge inspirationskilder<br />
eksperimentere med materialer <strong>og</strong> teknikker ud fra egne idéer <strong>og</strong> erfaringer<br />
planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme <strong>og</strong> med materialer efter eget valg<br />
anvende it <strong>og</strong> medier.<br />
Det samfundsmæssige <strong>og</strong> kulturelle indhold:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
give eksempler på, at mode <strong>og</strong> design i vores beklædning sender signaler om identitet<br />
præsentere egne <strong>og</strong> fælles produkter på <strong>og</strong> uden for skolen<br />
gøre rede for tekstile produkters æstetiske <strong>og</strong> funktionelle værdi<br />
arbejde individuelt med egen kultur <strong>og</strong> andre kulturers tekstile udtryk<br />
give eksempler på, at klima, miljø, kultur mv. har indflydelse på udformning <strong>og</strong> anvendelse af<br />
tekstiler<br />
give eksempler på gamle tekstile håndværk, som nu udføres industrielt<br />
give eksempler på samspillet mellem fortid <strong>og</strong> nutid i arbejdet med tekstiler<br />
begrunde valg af materialer ud fra økonomiske ressourcer<br />
anvende genbrugsmaterialer<br />
drøfte genbrugsmaterialers betydning for miljøet.<br />
Hjemkundskab<br />
Signalement<br />
Der undervises i hjemkundskab på 3. - 6. klassetrin. På 3. – 4. klassetrin har eleverne hjemkundskab i<br />
1/3 af skoleåret, <strong>og</strong> på 5. – 6. klassetrin indgår faget i en turnus med andre praktisk-musiske fag, således<br />
at eleverne har hjemkundskab i omkring halvdelen af skoleåret. Hjemkundskab tilbydes desuden<br />
som valgfag på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder er:<br />
Mad, måltider <strong>og</strong> livskvalitet<br />
Fødevarer <strong>og</strong> håndværk<br />
Forbrug, miljø <strong>og</strong> ressourcer<br />
Hygiejne <strong>og</strong> sundhed.<br />
I hjemkundskab skal de grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i hvert af de fire områder udvikles<br />
som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget hjemkundskab, <strong>og</strong> når hjemkundskab indgår i tværgående<br />
emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen, således at eleverne får mulighed for at<br />
få kendskab til de vilkår <strong>og</strong> værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund <strong>og</strong><br />
historie<br />
forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer for miljø, sundhed <strong>og</strong> livskvalitet<br />
opleve med alle sanser i æstetisk <strong>og</strong> skabende virksomhed<br />
forholde sig kritisk <strong>og</strong> udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge <strong>og</strong> problemstillinger<br />
i hverdagslivet.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder,<br />
der gør dem i stand til at handle <strong>og</strong> agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder,<br />
æstetiske erfaringer <strong>og</strong> forståelse af egen <strong>og</strong> andres madkultur, af madens, husholdningens <strong>og</strong> forbru-<br />
100
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
gets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- <strong>og</strong> miljøproblemer <strong>og</strong><br />
for sundhed <strong>og</strong> livskvalitet for den enkelte <strong>og</strong> andre.<br />
Gennem praktiske, eksperimenterende <strong>og</strong> skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige<br />
<strong>og</strong> æstetiske oplevelser <strong>og</strong> for at udvikle selvværd, livsglæde <strong>og</strong> erkendelse, så de i fællesskab med andre<br />
<strong>og</strong> hver for sig får lyst til <strong>og</strong> bliver i stand til at tage kritisk stilling <strong>og</strong> handle i hjem <strong>og</strong> samfund.<br />
Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen <strong>og</strong> andres kultur, som den kommer til<br />
udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for<br />
miljø, sundhed <strong>og</strong> livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab<br />
<strong>og</strong> samarbejde, der bygger på ligeværd <strong>og</strong> tolerance.<br />
Slutmål<br />
Mad, måltider <strong>og</strong> livskvalitet:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vælge, sammensætte <strong>og</strong> tilberede enkle <strong>og</strong> forskellige typer af måltider<br />
give eksempler på måltidets sociale, kulturelle <strong>og</strong> historiske aspekter<br />
sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet<br />
vurdere retter <strong>og</strong> måltider ud fra sundheds-, smags- <strong>og</strong> forbrugskriterier<br />
anvende kostanbefalinger <strong>og</strong> digitale kostberegninger<br />
beskrive forskellige madkulturer<br />
overveje <strong>og</strong> drøfte ansvar <strong>og</strong> omsorg i forbindelse med mad <strong>og</strong> måltider.<br />
Fødevarer <strong>og</strong> håndværk:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
planlægge indkøb <strong>og</strong> arbejdsproces<br />
sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer <strong>og</strong> inddele dem i fødevaregrupperne<br />
undersøge forskellige fødevarer <strong>og</strong> deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i<br />
tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker <strong>og</strong> -metoder<br />
bruge <strong>og</strong> vedligeholde redskaber, udstyr <strong>og</strong> tekniske hjælpemidler<br />
give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord<br />
nyde <strong>og</strong> skabe æstetiske indtryk <strong>og</strong> udtryk.<br />
Forbrug, miljø <strong>og</strong> ressourcer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
vurdere en vare ud fra en varedeklaration<br />
sætte forbrug i relation til behov, valg <strong>og</strong> vaner<br />
finde frem til relevante forbrugerinformationer<br />
forstå, at forbrugsvalg har miljø- <strong>og</strong> ressourcemæssige konsekvenser<br />
tage kritisk stilling som forbruger.<br />
Hygiejne <strong>og</strong> sundhed<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
håndtere grundlæggende principper for almen køkken- <strong>og</strong> personlig hygiejne<br />
opbevare fødevarer korrekt<br />
forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring <strong>og</strong> vask<br />
forklare hygiejnens betydning for miljø <strong>og</strong> sundhed.<br />
Hjemkundskab som valgfag<br />
101
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Signalement<br />
Der undervises i hjemkundskab som valgfag på 7. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- <strong>og</strong> færdighedsområder<br />
er:<br />
Mad, måltider <strong>og</strong> livskvalitet<br />
Fødevarer <strong>og</strong> håndværk<br />
Forbrug, miljø <strong>og</strong> ressourcer<br />
Hygiejne <strong>og</strong> sundhed.<br />
I hjemkundskab som valgfag anvender <strong>og</strong> uddyber eleverne de kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, de besidder,<br />
bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber <strong>og</strong> færdigheder i de fire<br />
områder udvikles som en helhed både i hjemkundskab som valgfag, <strong>og</strong> når valgfaget indgår i tværgående<br />
emner <strong>og</strong> problemstillinger.<br />
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at<br />
opnå indsigt i de vilkår <strong>og</strong> værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund <strong>og</strong><br />
historie<br />
forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer, for miljø, sundhed <strong>og</strong> livskvalitet<br />
opleve <strong>og</strong> udtrykke sig med alle sanser i æstetisk <strong>og</strong> skabende virksomhed<br />
forholde sig kritisk <strong>og</strong> udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge <strong>og</strong> problemstillinger<br />
i hverdagslivet.<br />
Formål<br />
Formålet med undervisning i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige <strong>undervisnings</strong>forløb tilegner<br />
sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der gør dem i stand til at handle <strong>og</strong> agere i deres eget liv. Eleverne<br />
skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer <strong>og</strong> forståelse af egen <strong>og</strong> andres madkultur,<br />
af madens, husholdningens <strong>og</strong> forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning<br />
for ressource- <strong>og</strong> miljøproblemer <strong>og</strong> for sundhed <strong>og</strong> livskvalitet for den enkelte <strong>og</strong> andre.<br />
Gennem praktiske, eksperimenterende <strong>og</strong> skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige<br />
<strong>og</strong> æstetiske oplevelser <strong>og</strong> for at udvikle selvværd <strong>og</strong> livsglæde, så de i fællesskab med andre <strong>og</strong> hver<br />
for sig får lyst til <strong>og</strong> bliver i stand til at tage kritisk stilling <strong>og</strong> handle i hjem <strong>og</strong> samfund.<br />
Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen <strong>og</strong> andres kultur, som den kommer til<br />
udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for<br />
miljø, sundhed <strong>og</strong> livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab<br />
<strong>og</strong> samarbejde, der bygger på ligeværd <strong>og</strong> tolerance.<br />
Slutmål<br />
Mad, måltider <strong>og</strong> livskvalitet:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
sammensætte, tilberede <strong>og</strong> anrette måltider til forskellige lejligheder<br />
smage forskelle <strong>og</strong> sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, tilberedningsformer,<br />
måltider, servering, stemning <strong>og</strong> rum<br />
give eksempler på måltider gennem tiden <strong>og</strong> i forskellige kulturer<br />
anvende forskellige kostanbefalinger <strong>og</strong> digitale kostberegninger til sammensætning <strong>og</strong> vurdering<br />
af måltider<br />
forholde sig til faktorer, der påvirker mad <strong>og</strong> måltider, <strong>og</strong> deres betydning for sundhed <strong>og</strong> livskvalitet<br />
vurdere mad <strong>og</strong> måltiders betydning for ressourcer <strong>og</strong> miljø<br />
forholde sig til aktuelle emner <strong>og</strong> problemstillinger om mad <strong>og</strong> måltider.<br />
102
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Fødevarer <strong>og</strong> håndværk:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
planlægge <strong>og</strong> tilberede varieret, indbydende <strong>og</strong> velsmagende mad<br />
planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene <strong>og</strong> sammen med andre<br />
benytte faglige udtryk <strong>og</strong> begreber<br />
vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag <strong>og</strong> anvendelse<br />
drøfte etiske problemstillinger herunder genteknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> dyrevelfærd<br />
finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv.<br />
eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere <strong>og</strong> teknikker<br />
behandle fødevarer, redskaber <strong>og</strong> udstyr hensigtsmæssigt<br />
give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion <strong>og</strong> opbevaring<br />
vælge opskrifter <strong>og</strong> tilpasse dem efter forskellige kriterier.<br />
Forbrug, miljø <strong>og</strong> ressourcer:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
drøfte sammenhængen mellem forbrug <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i- <strong>og</strong> samfundsudvikling<br />
undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion <strong>og</strong> markedsføring<br />
tage stilling til egne behov <strong>og</strong> ønsker i hverdagen <strong>og</strong> de faktorer, der påvirker deres valg<br />
undersøge forbrugerens rettigheder i forhold til indkøb <strong>og</strong> anvendelse af varer<br />
forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning <strong>og</strong> vareproduktion<br />
anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask<br />
<strong>og</strong> vask<br />
foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb<br />
forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur <strong>og</strong> fødevarer.<br />
Hygiejne <strong>og</strong> sundhed:<br />
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber <strong>og</strong> færdigheder, der sætter<br />
dem i stand til at<br />
håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning <strong>og</strong> opbevaring af fødevarer<br />
behandle redskaber <strong>og</strong> udstyr hensigtsmæssigt<br />
udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer<br />
anvende konserveringsprincipperne frysning <strong>og</strong> syltning*<br />
beskrive forskellige rengørings- <strong>og</strong> vaskemidler samt deres anvendelse<br />
forklare forskellige vaskesymboler<br />
give eksempler på mikroorganismers forekomst <strong>og</strong> betydning i miljøet, i fødevarerne <strong>og</strong> hos<br />
mennesket<br />
forholde sig til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen<br />
forholde sig til vilkår for husarbejde <strong>og</strong> dets betydning for sundhed <strong>og</strong> livskvalitet.<br />
103
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Flexuger<br />
I løbet af et skoleår er der 4-5 flexuger. Her er det daglige skema brudt op, <strong>og</strong> der arbejdes emne- <strong>og</strong><br />
projektrelateret, ofte på tværs af klasserne i de enkelte teams.<br />
Formål<br />
Flexugerne giver mulighed for:<br />
at samarbejde på tværs af klasserne<br />
at fordybe sig i et emne eller et projekt<br />
at benytte andre arbejdsformer<br />
at have fælles oplevelser for elever i flere klasser eller for hele skolen<br />
at færdiggøre et større arbejde inden for en overskuelig tidsramme<br />
Derudover har den enkelte flexuger naturligvis sin egen målsætning.<br />
Musicalion<br />
Én af flexugerne er fælles for hele friskolen, <strong>og</strong> her arbejdes med en fælles musik- <strong>og</strong> teaterforestilling,<br />
kaldet musicalion.<br />
Formål:<br />
At styrke elevernes kompetencer inden for følgende områder: samarbejde <strong>og</strong> fællesskab, kreativitet<br />
<strong>og</strong> skabende æstetisk udtryk.<br />
At styrke elevernes selvtillid gennem arbejdet med drama, retorik <strong>og</strong> kropsspr<strong>og</strong>.<br />
At profilere skolen udadtil bl.a. ved at producere plakater <strong>og</strong> indspille musikken cd.<br />
At arbejde med en musical fra ide til produkt.<br />
At lære glæden ved at indgå som en lille brik i en stor sammenhæng.<br />
At lære at samarbejde på tværs af alder med en stor fælles forestilling.<br />
At styrke sammenholdet på skolen for såvel elever som lærere.<br />
At lære at turde stå frem på en scene overfor et stort publikum.<br />
At fortælle en god historie, <strong>og</strong> give hinanden en uforglemmelig oplevelse.<br />
Flexuger i indskolingen<br />
I indskolingen kører flexugerne efter en tre-årsplan, hvor de overordnede emner er bestemt på forhånd.<br />
Hvert skoleår har således én uge med et UEA-emne (Uddannelses-, erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkedsorientering),<br />
én uge med musicalion, én uge med et historisk emne <strong>og</strong> én uge med et ge<strong>og</strong>rafisk/globalt<br />
emne. Derudover har indskolingen en ekstra teamuge som optakt til Solhusets forårsaften,<br />
som er et familiearrangement med optræden <strong>og</strong> udstillinger.<br />
Der er lovpligtigt at arbejde med UEA-emner gennem hele skoleforløbet. En del af UEA- undervisningen<br />
optræder naturligt som del-emner i anden undervisning, men vi har valgt <strong>og</strong>så at inddrage det i<br />
flexugerne:<br />
Flexuger i indskolingen med UEA-emne:<br />
I den ministerielle <strong>undervisnings</strong>plan hedder det bl.a., at eleverne skal medvirke til at samarbejde med<br />
læreren om at udvikle <strong>og</strong> opretholde et godt <strong>undervisnings</strong>miljø, som skal fremme elevernes mulighed<br />
for udvikling <strong>og</strong> læring. Eleverne er altså medansvarlige for <strong>undervisnings</strong>miljøet.<br />
Undervisnings- <strong>og</strong> arbejdsmiljøet i klassen, på skolen, på arbejdspladsen betyder meget for den enkeltes<br />
psykiske <strong>og</strong> fysiske velbefindende, læring <strong>og</strong> udvikling.<br />
104
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne <strong>og</strong> fælles oplevelser, nysgerrighed<br />
<strong>og</strong> erfaringer.<br />
I indskolingen foretages sanselige eksperimenter <strong>og</strong> undersøgelser i klassen på skolen <strong>og</strong> i lokalsamfundet.<br />
Arbejdsformen tilrettelægges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne.<br />
Vi vælger tema <strong>og</strong> kan arbejde på flg. måde.<br />
Konstatering (eller iagttagelse): Sådan er det<br />
Problematisering: Hvorfor er det sådan?<br />
Fantasi: Kunne det være anderledes?<br />
Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene?<br />
Evaluering: Fik vi forståelse for …? Lykkedes det at ændre?<br />
Det er vigtigt, at eleverne, når de ser n<strong>og</strong>le problemer, har lyst til at arbejde med dem <strong>og</strong> gøre n<strong>og</strong>et<br />
ved dem.<br />
Formålet er bl.a. at børnehaveklassen <strong>og</strong> den nye lærer i 1. klasse lærer hinanden at kende. Idet der arbejdes<br />
med klassens sociale liv <strong>og</strong> den enkelte elevs sociale trivsel <strong>og</strong> kompetencer, er det et godt fundament<br />
for lærerteamet at tale om det enkelte barns udvikling. Hver lærer planlægger <strong>og</strong> evaluerer individuelt.<br />
Vi arbejder bl.a. med:<br />
Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen?<br />
Hvad har betydning for at man kan lære?<br />
Hvordan behandler jeg andre?<br />
Hvordan behandler de voksne os?<br />
Forhold, der kan have indflydelse på, om <strong>undervisnings</strong>miljøet er godt eller dårligt, kan vi <strong>og</strong>så tage op;<br />
Hvornår er lyd støj?<br />
Hvorfor har vi brug lys, når vi læser?<br />
Hvad er passende temperatur?<br />
Hvorfor sveder <strong>og</strong> fryser vi?<br />
Hvornår er n<strong>og</strong>et for tungt (tunge løft?)<br />
Hvordan sidder vi godt (arbejdsstilling)?<br />
Er alt det der lugter godt sundt?<br />
Er alt det der lugter grimt farligt?<br />
Har vi indrettet os pænt i klassen?<br />
På baggrund de erfaringer der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads,<br />
som skolen er; se fx på faglokaler, skolegården <strong>og</strong> legeredskaber mm.<br />
Historiske flexuger i indskolingen:<br />
Formålet med de historiske emner er bl.a. at skabe en historisk forståelse hos eleverne. Der tages udgangspunkt<br />
i børns vilkår, <strong>og</strong> der arbejdes fx med forskellige måder at leve på <strong>og</strong> med familiemønstre.<br />
De historiske flexuger indeholder således <strong>og</strong>så et UEA-delemne, nemlig familie, livsformer <strong>og</strong> livskvalitet.<br />
(Se endvidere <strong>undervisnings</strong>plan for historie).<br />
Ge<strong>og</strong>rafiske flexuger i indskolingen:<br />
Flexugen har hvert år overskriften ”Verdens børn” <strong>og</strong> tager udgangspunkt i den årlige u-landskalender.<br />
105
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Den internationale dimension skal ses i et tværfagligt perspektiv. Det er vigtigt, at der fokuseres på<br />
mellemfolkelig forståelse <strong>og</strong> elevernes individuelle kompetencer, i forhold til at være undersøgende,<br />
tage initiativ <strong>og</strong> kommunikere med en international omverden.<br />
Formålet med dette emne er at sætte spot på et land i den tredje verden. Herunder er der flere specifikke<br />
mål, afhængig af det udvalgte land. Vi prøver at tilrettelægge forløbet med mange forskellige indfaldsvinkler<br />
i forhold til arbejdsmetoder <strong>og</strong> indhold.<br />
Den internationale kommunikation med lokalsamfundet kan foregå ved indsamlinger <strong>og</strong> forbindelse til<br />
humanitære organisationer.<br />
Tværfaglige elementer: Dansk, musik, billedkunst, ge<strong>og</strong>rafi, historie <strong>og</strong> UEA (den internationale dimension<br />
<strong>og</strong> den narrative metode).<br />
Flexuger i indskolingen i forbindelse med Solhusets forårsaften:<br />
Der arbejdes ud fra et fælles tema hen imod Solhusets Forårsaften. Målet med ugen er bl.a. at festligholde<br />
skolens fødselsdag <strong>og</strong> at dokumentere/evaluere de praktisk-musiske fag med optræden <strong>og</strong> udstilling.<br />
Der arbejdes med mange forskellige del-elementer, oftest er det med henblik på at inddrage musiske<br />
<strong>og</strong> teatermæssige aspekter.<br />
Formålet med projektet er, at den enkelte elev skal føle, at han/hun er med til at sætte n<strong>og</strong>et i gang <strong>og</strong><br />
er medvirkende til at gøre en idé til virkelighed <strong>og</strong> har været en del af en succes. En erfaring, der kan<br />
være med til at give lyst til at være innovativ iværksætter senere i livet.<br />
Tværfaglige elementer: Dansk, musik, billedkunst, ge<strong>og</strong>rafi, historie <strong>og</strong> UEA (markedspladsen <strong>og</strong> den<br />
narrative metode).<br />
Flexuger på mellemtrinnet:<br />
Flexuger på mellemtrinnet om med UEA-emne:<br />
Avis <strong>og</strong> nyhedsudsendelser<br />
Formål:<br />
Eleverne skal opnå viden om nyhedsmedier. De skal kunne vurdere de forskellige mediers styrker<br />
<strong>og</strong> svagheder.<br />
Eleverne skal kunne bruge deres viden, når de skriver artikler til avisen eller laver nyhedsudsendelse.<br />
Indhold:<br />
1. De forskellige nyhedsmedier præsenteres for eleverne<br />
2. De forskellige mediers virkemidler gennemgås<br />
3. Fokus på avisens opbygning<br />
4. Eleverne arbejder som journalister med lærerne som redaktion<br />
5. Der afholdes dagligt redaktionsmøde<br />
6. Eleverne får mulighed for at drage ud i samfundet <strong>og</strong> lave interviews, som bearbejdes<br />
til artikler<br />
Produkt:<br />
En vægavis, som hænges op, så andre kan læse den<br />
Flexuger på mellemtrinnet med u-land/i-land som emne:<br />
Formål:<br />
1. Give eleverne viden om, hvad der karakteriserer et u-land <strong>og</strong> et i-land.<br />
106
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Indhold:<br />
2. Give eleverne viden om, hvorfor n<strong>og</strong>le lande er i-lande <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le er u-lande<br />
3. Give eleverne viden om, hvordan de to samfundssystemer er afhængige af hinanden<br />
1. Gennemgang af, hvor i verden u-landene ligger, <strong>og</strong> hvorfor de er u-lande<br />
2. Gennemgang af en ge<strong>og</strong>rafisk model, der belyser ge<strong>og</strong>rafiske facts om lande<br />
3. Arbejde med modellen, så repræsentative i- <strong>og</strong> u-lande beskrives<br />
4. Med fokus på, at vi lever i en verden med indbyrdes afhængighed, arbejdes der med<br />
det ulige bytte<br />
5. Eleverne fremlægger for hinanden ud fra den ge<strong>og</strong>rafiske model<br />
Flexuger på mellemtrinnet med historisk emne:<br />
De store opdagelsesrejser:<br />
Formål:<br />
At gøre eleverne bekendt med der tids tankegang <strong>og</strong> liv.<br />
Give viden om de forskellige rejser.<br />
At give viden om betydningen af disse rejser.<br />
Indhold:<br />
Erik den Røde u Grønland <strong>og</strong> Vinland<br />
Marco Polo’s rejse til Kina.<br />
Kristoffer Kolumbus opdager Amerika.<br />
Vasco da Gama til Indien.<br />
Amundsen <strong>og</strong> Scott<br />
Knud Rasmussen i Grønland<br />
Udvandringen:<br />
Formål:<br />
Undervisningen skal lede frem mod:<br />
Forståelsen af den tids leve vilkår <strong>og</strong> dermed den drift <strong>og</strong> nød, som drev folk til at udvandre til<br />
Amerika.<br />
At få en viden om de vilkår de måtte starte det nye liv under i det nye land.<br />
Få en viden om de konsekvenser dette fik i mødet med de oprindelige beboere.<br />
Indhold:<br />
Arbejde med livsvilkårene på den tid.<br />
Samle viden om de mennesker som dr<strong>og</strong> ud.<br />
Kende livet ombord på den tids skibe.<br />
Få kendskab til indvandrernes modtagelse <strong>og</strong> behandling i ”det nye land.”<br />
Viden om vandringen over prærien <strong>og</strong> nybygger livet fra jordhulen til tømmerhytten <strong>og</strong> opdyrkningen<br />
af jorden.<br />
Få kendskab til konflikterne mellem indianerne <strong>og</strong> nybyggerne <strong>og</strong> de kampe der fulgte, <strong>og</strong> resultatet<br />
af dem.<br />
Få viden om indianernes livsvilkår i dag, som konsekvens af nybyggerne.<br />
2. verdenskrig:<br />
Formål:<br />
At få kendskab til tiden omkring 1935-45<br />
At få viden om Hitlers magt <strong>og</strong> erobringer.<br />
At kende bl.a. jødernes udryddelse <strong>og</strong> Hitlers tanker bag.<br />
At få viden om danskernes liv under besættelsen, afslutningen på krigen, <strong>og</strong> hvordan Europa så<br />
ud derefter.<br />
107
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Indhold:<br />
Høre, læse <strong>og</strong> se film om 9.april/5. maj<br />
Få viden om modstandsbevægelsen i DK<br />
Dagligdagen i DK under besættelsen<br />
Hitlers liv <strong>og</strong> død<br />
Skæbnefortællinger<br />
Koncentrationslejrene<br />
Europas erobring – Rusland<br />
Englændernes modstand <strong>og</strong> hjælp til Danmark<br />
Marshall-hjælpen fra USA<br />
Flexuger i overbygningen:<br />
I overbygningen er n<strong>og</strong>le af flexugerne fælles for hele overbygningen, mens andre er fælles for to eller<br />
tre klasser. Den første flexuge markerer som regel overgangen til overbygningen eller et nyt klassetrin<br />
<strong>og</strong> er en faglig flexuge, hvor eleverne undervises i fx studieteknik, bibliotekskendskab <strong>og</strong> informationssøgning.<br />
Det er <strong>og</strong>så en uge, hvor der arbejdes på at skabe et godt sammenhold i overbygningen, <strong>og</strong><br />
den sluttes af med en gallafest, hvor lærere <strong>og</strong> elever har været fælles om at skabe rammerne <strong>og</strong> udføre<br />
det praktiske arbejde, dels lærer n<strong>og</strong>et om pli <strong>og</strong> etikette, <strong>og</strong> dels møder op i deres stiveste puds til<br />
ære for sig selv, hinanden <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>rafen.<br />
Overbygningen har som regel en flexuge, der står i naturvidenskabens tegn, ligesom de ofte har en flexuge,<br />
der forløber som et minisamfund. Overbygningen deltager <strong>og</strong>så i musicalion-ugen sammen med<br />
resten af skolen <strong>og</strong> danner drama- <strong>og</strong> danskhold på tværs af overbygningsklasserne.<br />
UEA-undervisning<br />
Undervisningen i uddannelses-, erhvervs- <strong>og</strong> arbejdsmarkedsorientering (UEA) skal bidrage til at understøtte<br />
den enkelte elev i at foretage kvalificerede <strong>og</strong> bevidste valg. Det er vigtigt, at den enkelte elev<br />
udvikler de nødvendige kompetencer for at være godt rustet til et samfund i hastig forandring.<br />
UEA-undervisningen starter i indskolingen <strong>og</strong> foregår som en kontinuerlig proces gennem hele skoleforløbet.<br />
UEA-undervisningen tilgodeses i flexuger <strong>og</strong> andre <strong>undervisnings</strong>forløb på de enkelte klassetrin, <strong>og</strong> fra<br />
6. klassetrin desuden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, der<br />
skal bistå skolen med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen<br />
skal samarbejde med skolen om vejledningsaktiviteter i tilknytning til UEA-undervisningen<br />
har ansvaret for elevernes udarbejdelse af uddannelsesb<strong>og</strong> <strong>og</strong> –plan<br />
forestår vejledningssamtalerne i forbindelse med uddannelsesplanlægningen fra 6.-9./10. klasse<br />
har ansvaret for vejledningsaktiviteter i tilknytning til uddannelsesb<strong>og</strong>en<br />
er bindeled i skolens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne <strong>og</strong> arbejdsmarkedets parter.<br />
108
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Som en del af UEA-undervisningen skal den enkelte elevs faglige, almene, personlige <strong>og</strong> sociale kompetencer<br />
synliggøres. Det foregår bl.a. gennem <strong>undervisnings</strong>forløb <strong>og</strong> på 2 årlige skole-hjem-samtaler,<br />
samt i arbejdet med uddannelsesb<strong>og</strong>en fra 6. klassetrin <strong>og</strong> i vejledningssamtalerne i overbygningen.<br />
Delemnerne i UEA-undervisningen er<br />
Uddannelse <strong>og</strong> erhverv<br />
Iværksætteri<br />
Arbejdsmarkedet<br />
Karrierebegrebet<br />
Den internationale dimension<br />
Igennem skoleforløbet går pr<strong>og</strong>ressionen<br />
fra det konkrete til det abstrakte<br />
fra det nære til det fjerne<br />
fra det enkle til det komplekse<br />
UEA-undervisning i indskolingen:<br />
Flexuger i indskolingen med UEA-emne:<br />
I den ministerielle <strong>undervisnings</strong>plan hedder det bl.a., at eleverne skal medvirke til at samarbejde med<br />
læreren om at udvikle <strong>og</strong> opretholde et godt <strong>undervisnings</strong>miljø, som skal fremme elevernes mulighed<br />
for udvikling <strong>og</strong> læring. Eleverne er altså medansvarlige for <strong>undervisnings</strong>miljøet.<br />
Undervisnings- <strong>og</strong> arbejdsmiljøet i klassen, på skolen, på arbejdspladsen betyder meget for den enkeltes<br />
psykiske <strong>og</strong> fysiske velbefindende, læring <strong>og</strong> udvikling.<br />
Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne <strong>og</strong> fælles oplevelser, nysgerrighed<br />
<strong>og</strong> erfaringer.<br />
I indskolingen foretages sanselige eksperimenter <strong>og</strong> undersøgelser i klassen på skolen <strong>og</strong> i lokalsamfundet.<br />
Arbejdsformen tilrettelægges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne.<br />
Vi vælger tema <strong>og</strong> kan arbejde på flg. måde.<br />
Konstatering (eller iagttagelse): Sådan er det<br />
Problematisering: Hvorfor er det sådan?<br />
Fantasi: Kunne det være anderledes?<br />
Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene?<br />
Evaluering: Fik vi forståelse for …? Lykkedes det at ændre?<br />
Det er vigtigt, at eleverne, når de ser n<strong>og</strong>le problemer, har lyst til at arbejde med dem <strong>og</strong> gøre n<strong>og</strong>et<br />
ved dem.<br />
Formålet er bl.a. at børnehaveklassen <strong>og</strong> den nye lærer i 1. klasse lærer hinanden at kende. Idet der arbejdes<br />
med klassens sociale liv <strong>og</strong> den enkelte elevs sociale trivsel <strong>og</strong> kompetencer, er det et godt fundament<br />
for lærerteamet at tale om det enkelte barns udvikling. Hver lærer planlægger <strong>og</strong> evaluerer individuelt.<br />
Vi arbejder bl.a. med:<br />
Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen?<br />
Hvad har betydning for at man kan lære?<br />
Hvordan behandler jeg andre?<br />
109
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Hvordan behandler de voksne os?<br />
Forhold, der kan have indflydelse på, om <strong>undervisnings</strong>miljøet er godt eller dårligt, kan vi <strong>og</strong>så tage op;<br />
Hvornår er lyd støj?<br />
Hvorfor har vi brug lys, når vi læser?<br />
Hvad er passende temperatur?<br />
Hvorfor sveder <strong>og</strong> fryser vi?<br />
Hvornår er n<strong>og</strong>et for tungt (tunge løft?)<br />
Hvordan sidder vi godt (arbejdsstilling)?<br />
Er alt det der lugter godt sundt?<br />
Er alt det der lugter grimt farligt?<br />
Har vi indrettet os pænt i klassen?<br />
På baggrund de erfaringer der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads,<br />
som skolen er; se fx på faglokaler, skolegården <strong>og</strong> legeredskaber mm.<br />
UEA-undervisning på mellemtrinnet:<br />
Avis <strong>og</strong> nyhedsudsendelser<br />
Formål:<br />
Eleverne skal opnå viden om nyhedsmedier. De skal kunne vurdere de forskellige mediers styrker<br />
<strong>og</strong> svagheder.<br />
Eleverne skal kunne bruge deres viden, når de skriver artikler til avisen eller laver nyhedsudsendelse.<br />
Indhold:<br />
7. De forskellige nyhedsmedier præsenteres for eleverne<br />
8. De forskellige mediers virkemidler gennemgås<br />
9. Fokus på avisens opbygning<br />
10. Eleverne arbejder som journalister med lærerne som redaktion<br />
11. Der afholdes dagligt redaktionsmøde<br />
12. Eleverne får mulighed for at drage ud i samfundet <strong>og</strong> lave interviews, som bearbejdes<br />
til artikler<br />
Produkt:<br />
En vægavis, som hænges op, så andre kan læse den<br />
UEA-undervisning i overbygningen:<br />
UEA-undervisningen i overbygningen foregår gennem de forskellige vejledningsaktiviteter i samarbejde<br />
med UU, der er nævnt i indledningen. Eleverne i 8. kl. er på en uges præsentationskursus til ungdomsuddannelserne<br />
<strong>og</strong> i en uges forældrepraktik, 9. klasse er i erhvervspraktik i en uge, <strong>og</strong> har desuden tilbud<br />
om brobygning.<br />
UEA-undervisningen tilgodeses ligeledes i skoleårets flexuger (se afsnit om flexuger) <strong>og</strong> i arbejdet med<br />
projektopgaven i 9. klasse. Der arbejdes eksempelvis med iværksætteri <strong>og</strong> innovation i en minisamfundsuge,<br />
<strong>og</strong> der arbejdes fx med valgkompetencer i forbindelse med planlægning af startture <strong>og</strong> lejrskoler.<br />
110
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Evaluering<br />
Den enkelte elevs udbytte af undervisningen i børnehaveklassen til <strong>og</strong> med 8. klasse evalueres minimum<br />
2 gange årligt.<br />
Evalueringen sker første gang i forbindelse med forældresamtalerne i efteråret <strong>og</strong> anden gang i forbindelse<br />
med forældresamtaler i foråret. Klassens primære lærere forbereder sig vha. fagudtalelser <strong>og</strong><br />
elevgennemgang, der tager udgangspunkt i elevernes personlige <strong>og</strong> sociale kompetencer. Ved forældresamtalerne<br />
deltager klasselærer, dansklærer <strong>og</strong> matematiklærer, samt en spr<strong>og</strong>lærer en gang årligt.<br />
I overbygningen forventes det, at eleverne deltager i samtalen.<br />
I 1. klasse erstattes den ene omgang forældresamtaler af et hjemmebesøg, hvor klasselæreren besøger<br />
de enkelte elever i deres hjem.<br />
Hvis det skønnes, at der er behov for en mere omfattende evaluering af enkelte elever, f.eks. i forbindelse<br />
med støtteundervisning eller andet, foretages det naturligvis.<br />
De praktisk-musiske fags evaluering tilgodeses på de årligt tilbagevendende caféarrangementer. Ved<br />
”Bennys Badekar” i indskolingen laves der udstillinger <strong>og</strong> optræden, der giver et indtryk af elevernes<br />
udbytte af de praktisk-musiske fag, <strong>og</strong> på mellemtrinnet er det ”Veras Værksted”, der to gange årligt<br />
indeholder optræden <strong>og</strong> udstillinger fra musik, drama, billedkunst, hjemkundskab, tekstil mm.<br />
Ved disse arrangementer forventer skolen, at forældrene deltager.<br />
Eleverne i overbygningen har sammen med efterskoleeleverne to årlige caféarrangementer, ”Geo’s Garage”,<br />
hvor de praktisk-musiske fag ligeledes er i centrum.<br />
Det er uforeneligt med skolens børnesyn at beskrive børns udvikling i tal. Omvendt accepterer vi, at<br />
karakterer er en del af det omgivende samfunds officielle eksamenspr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> giver derfor karakterer i<br />
9. klasse efter følgende retningslinjer:<br />
Her gives karakterer i de prøveforberedende fag 3 gange årligt; første gang i forbindelse med novembers<br />
forældresamtaler, anden gang forud for tilmeldingen til ungdomsuddannelser <strong>og</strong> tredje gang forud<br />
for prøverne i maj. Eleverne får således ikke karakterer i den daglige undervisning, men skriftlige afleveringsopgaver<br />
o. lign. evalueres som oftest skriftligt <strong>og</strong>/eller mundtligt i forbindelse med rettearbejdet.<br />
Der gives karakter for projektopgaven i 9. klasse.<br />
For eleverne i 9. klasse foretages endnu en evaluering af elevens samlede udbytte af skolegangen. Faglærerne<br />
skriver deres evaluering ind på et særligt skema, der danner baggrund for en skoleudtalelse.<br />
Skoleudtalelsen udarbejdes af klasselæreren, <strong>og</strong> den lægger vægt på at beskrive elevens udbytte, udvikling,<br />
ressourcer, kompetencer <strong>og</strong> styrkesider. Skoleudtalelsen sendes sammen med projektopgaveudtalelse<br />
<strong>og</strong> afgangsbevis til eleven umiddelbart efter skoleafslutningen.<br />
111
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
På teammøder <strong>og</strong> friskolelærermøder er elever et fast punkt på dagsordenen. Hvis en elev har behov<br />
for særlig opmærksomhed eller støtte, er det bl.a. her, det drøftes, ligesom man <strong>og</strong>så her kan drøfte<br />
handleplaner for enkeltelever.<br />
Skole-hjem-samarbejde på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong><br />
Skolesyn<br />
På <strong>Glamsbjerg</strong>s grundtvig/koldske friskole har vi mange stolte principper <strong>og</strong> værdifulde traditioner, som<br />
vi værner om. Grundlæggende er interessen for det enkelte menneske <strong>og</strong> det folkelige fællesskab.<br />
Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige <strong>og</strong> har forskellige ideer med vores tilværelse.<br />
Vi ser livet i <strong>og</strong> omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i en fremtid, vi ikke kender. For os<br />
har barndommen <strong>og</strong> ungdomsårene selvstændig værdi. Det er her <strong>og</strong> nu det sker, <strong>og</strong> det er nu livet skal<br />
leves. Derfor samles skolelivet om børnenes liv med familie, venner <strong>og</strong> den omgivende verden. Vi lægger<br />
vægt på næstekærlighed <strong>og</strong> gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed.<br />
Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af vores forskellighed. Der skal være<br />
plads til os alle. Det skal gælde for skolen, <strong>og</strong> det bør gælde for et samfundsliv i et folkeligt fællesskab.<br />
Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn <strong>og</strong> unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar <strong>og</strong><br />
beslutninger, <strong>og</strong> hvor de får mulighed for at udvikle <strong>og</strong> bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer<br />
at leve sammen <strong>og</strong> bruge hinanden, et godt <strong>og</strong> trygt værested i en ofte konfliktfyldt <strong>og</strong> rodløs samtid.<br />
Forældresamarbejdet<br />
Vi lægger stor vægt på samarbejdet med forældrene. Ud over de nævnte forældresamtaler er der 2 årlige<br />
klasseforældremøder, samt en del små <strong>og</strong> større arrangementer for børn <strong>og</strong> forældre i årets løb.<br />
Ved de omtalte caféarrangementer <strong>og</strong> ved den årlige juletræsfest har de enkelte klassers elever <strong>og</strong><br />
forældre på skift ansvaret for den praktiske del af arrangementet.<br />
Familiearrangementer<br />
På <strong>Fri</strong>skolen har vi en række arrangementer i årets løb, som henvender sig til eleverne <strong>og</strong> deres familie i<br />
bredeste forstand. Fremhævningen af <strong>og</strong>'et er ikke tilfældig, idet fællesskabet - både det folkelige <strong>og</strong><br />
det familiemæssige - er det bærende i det grundtvigske menneskesyn.<br />
Vi har altså den forventning, at barnet aldrig kommer alene til disse sammenkomster, men altid har en<br />
del af - <strong>og</strong> gerne hele - sin familie med.<br />
I skoleåret indgår som regel 3-4 skolelørdage for eleverne i børnehaveklassen til <strong>og</strong> med 6. klasse. En<br />
eller to af disse skolelørdage er <strong>undervisnings</strong>dage med et fast skema fra kl. 8.30 til 12, så forældrene<br />
har mulighed for at tage del i undervisningen, med mindre forældrene på et møde har besluttet at bruge<br />
formiddagen anderledes. D<strong>og</strong> er det vigtigt, at alle er med til den fælles morgensang. Én af disse sko-<br />
112
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
lelørdage er sommerferieafslutning for børnehaveklasse til <strong>og</strong> med 6. klasse, hvor der er tradition for<br />
at 3. klasse synges ud af Solhuset.<br />
De to andre lørdage bruges som afslutningsdage ved juleferie (hvis denne dag falder på en lørdag) <strong>og</strong><br />
sommerferie. Juleafslutningen foregår som regel i <strong>Glamsbjerg</strong> Kirke sidst på formiddagen, <strong>og</strong> vi mødes<br />
igen om aftenen til den traditionsrige Juletræsfest, som er en meget stor begivenhed, (ikke mindst for<br />
børnene). Juletræsfesten er for eleverne i børnehaveklassen til <strong>og</strong> med 6. klasse <strong>og</strong> deres familie. Festen<br />
starter kl. 19 med julesang omkring træet, derefter er der sanglege, hvor hver klasse har valgt sin,<br />
<strong>og</strong> det hele slutter af med Den Store March, hvor vi til sidst i kæde danser hele Kernehuset igennem.<br />
Aftenen slutter med, at alle synger Altid Frejdig. Børnene <strong>og</strong> deres familie er med i det hele, <strong>og</strong>så i sanglegene.<br />
Så er der som nævnt under ”Evaluering” de tilbagevendende caféarrangementer for henholdsvis indskoling,<br />
mellemtrin <strong>og</strong> overbygning, hvor de praktisk-musiske fag præsenterer sig.<br />
Desuden har vi i samarbejde med børnehaven et ”Mad & Motion”-arrangement, som byder på sund<br />
mad <strong>og</strong> sjov motion for børn <strong>og</strong> voksne.<br />
For eleverne på mellemtrinnet er der 2 fester, en ”teaterfest” <strong>og</strong> en fastelavnsfest.<br />
Derudover er der 2 arrangementer, der mest henvender sig til forældre <strong>og</strong> lærere, nemlig skolens generalforsamling<br />
i foråret <strong>og</strong> <strong>Fri</strong>skoleaftenen i efteråret, som er en aften hvor vi debatterer, hvordan vi vil<br />
indrette vores friskole så den bedst muligt passer til netop vores børn.<br />
Af øvrige arrangementer kan nævnes:<br />
Motionsløb. Vi deltager i Skolernes Motionsløb op til efterårsferien <strong>og</strong> har desuden et ekstra GFEmotionsløb<br />
i foråret. Her er forældre <strong>og</strong>så meget velkomne til at deltage.<br />
Tingfindermarked. I forlængelse af en skolelørdag afholder vi hvert eller hvert andet år Tingfindermarked,<br />
hvor eleverne har mulig for at købe <strong>og</strong> sælge brugt legetøj o. lign. Derudover sælger skolen<br />
frokost <strong>og</strong> afholder loppemarked, <strong>og</strong> et evt. overskud går som oftest til udendørs legetøj til frikvartersbrug.<br />
Arbejdsaften/arbejdslørdag. En eller to gange årligt opfordrer vi forældrene til at deltage i en arbejdsdag.<br />
Vi har forskellige arbejdsopgaver, der har gavn af mange hænder, <strong>og</strong> det har ofte været<br />
de udendørs legeområder, der har været omdrejningspunktet. Derudover er der bl.a. blevet syet<br />
b<strong>og</strong>bind til sangbøger, malet bålhytte <strong>og</strong> kørt flis på bedene.<br />
Forældrefest. I de seneste år har friskolens forældre arrangeret en stor familie- <strong>og</strong> festdag for hele<br />
skolen med mange aktiviteter under et fælles tema. En gruppe forældre er tovholdere på projektet,<br />
<strong>og</strong> forældrene i de enkelte klasser har hver deres opgave i forbindelse med festen. Det er planen, at<br />
der arrangeres sådan en fest hvert andet år.<br />
Klassearrangementer. I hver klasse vælges 3 klasserepræsentanter, som bl.a. kan tage initiativ til<br />
arrangementer for eleverne <strong>og</strong> deres forældre.<br />
Som det ses, skal man som forældre på <strong>Fri</strong>skolen deltage i en del fælles arrangementer i årets løb, ligesom<br />
det selvfølgelig forventes, at alle hjem er repræsenteret ved de 2 årlige klasseforældremøder.<br />
Retningslinjer for god kommunikation mellem skole <strong>og</strong> hjem:<br />
God kommunikation mellem skole <strong>og</strong> hjem er en af hjørnestenene på <strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>- <strong>og</strong> <strong>Efterskole</strong>. Vi<br />
vil gerne sikre, at kommunikationen mellem skole <strong>og</strong> hjem er så god som overhovedet mulig, idet vi anser<br />
et positivt <strong>og</strong> konstruktivt samarbejde mellem skole <strong>og</strong> forældre for en vigtig forudsætning for den<br />
enkelte elevs trivsel <strong>og</strong> holdning til det at gå i skole. Et tæt samarbejde er ligeledes af afgørende betydning<br />
for elevens mulighed for at tilegne sig personlige, sociale <strong>og</strong> faglige kompetencer, <strong>og</strong> skolen <strong>og</strong><br />
forældrene har således et fælles ansvar for elevens trivsel <strong>og</strong> udvikling.<br />
113
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Kommunikationen mellem skole <strong>og</strong> forældre bygger på ligeværd <strong>og</strong> gensidig respekt <strong>og</strong> foregår i en<br />
åben <strong>og</strong> tillidsfuld dial<strong>og</strong>. Vi forudsætter, at forældrene har tillid til skolens medarbejdere <strong>og</strong> ledelse <strong>og</strong><br />
forventer på den baggrund, at eventuelle uenigheder eller misforståelser afklares af de implicerede<br />
voksne, således at barnet/eleven ikke sættes i en loyalitetskonflikt i forhold til skolen <strong>og</strong> hjemmet.<br />
Hjemmets kontakt til skolen<br />
For at forældre <strong>og</strong> lærere på bedste vis kan skabe de optimale betingelser for kommunikationen mellem<br />
skole <strong>og</strong> hjem, er det vigtigt at dial<strong>og</strong>en mellem de voksne ikke går gennem eleven eller andre, men<br />
altid sker direkte mellem forældre <strong>og</strong> lærer. De har i fællesskab ansvaret for, at der er klare linjer <strong>og</strong><br />
god stemning.<br />
Klasselæreren<br />
Har man som forældre et emne, der omhandler ens eget barns mere generelle trivsel eller klassens ditto,<br />
så er det klasselæreren, man skal henvende sig til. Klasselæreren er den lærer, der har det overordnede<br />
ansvar for trivslen i klassen. Det er <strong>og</strong>så den lærer, der normalt har den tætteste kontakt til eleverne.<br />
Klasselæreren <strong>og</strong> faglæreren<br />
Har man som forældre spørgsmål, en besked, konstruktiv kritik <strong>og</strong> forslag eller andet bør man altid kontakte<br />
den relevante klasse- eller faglærer direkte. Enten via forældreintras beskedsystem (se nedenstående<br />
retningslinjer), telefon eller personlig kontakt.<br />
Forældreintra.<br />
Beskedsystemet i forældreintra bør anvendes til små klare beskeder <strong>og</strong> spørgsmål, men ikke nødvendigvis<br />
til længere korrespondance. Det må klares pr. telefon eller ved, at man aftaler et møde mellem<br />
lærer <strong>og</strong> forældre. Beskedsystemet kan evt. bruges til at skitsere den problemstilling, man ønsker en<br />
samtale om, så begge parter kan være forberedte.<br />
Debatforum<br />
Debatforum på forældreintra anvendes til generel meningsudveksling om forhold vedrørende klassens<br />
sociale liv, eksempelvis retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, klassefester, spr<strong>og</strong>brug <strong>og</strong><br />
lignende. Klasserepræsentanterne samler op debatter, der vedrører klassens sociale liv <strong>og</strong> laver evt. et<br />
forslag, der kan vedtages på forældremøde.<br />
Etiske principper for brug af forældreintra:<br />
Skriv aldrig, når du er vred.<br />
Nævn aldrig navne på tredjepart.<br />
Undgå personlige angreb.<br />
Lad informationen være saglig.<br />
Anvend beskedsystemet til korte informationer <strong>og</strong> aftaler.<br />
Telefon<br />
Når det gælder større <strong>og</strong>/eller følsomme emner, er det bedst at mødes ansigt til ansigt, d<strong>og</strong> kan læreren<br />
<strong>og</strong>så kontaktes telefonisk. Af hensyn til lærerens privatliv bedes man tænke på, hvornår man ringer.<br />
Weekender <strong>og</strong> tidspunkter før 8.30 <strong>og</strong> efter 19:30 er ofte dårlige tidspunkter. Det er op til den enkelte<br />
lærer at afgøre, om henvendelser uden for skoletiden kan klares med det samme eller skal henvises til<br />
et andet tidspunkt. Brug evt. forældreintras beskedsystem til at aftale tidspunkt for en længere samtale.<br />
Aftal på forældremøder, hvornår <strong>og</strong> hvordan klasselæreren helst vil kontaktes.<br />
Informationsbreve<br />
Med jævne mellemrum lægges informationsbreve med informationer om aktiviteter <strong>og</strong> andre praktiske<br />
meddelelser fra skolen til hjemmet ud på forældreintra.<br />
Forstanderen<br />
114
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Forstanderen varetager administrationen af skolen <strong>og</strong> har det overordnede pædag<strong>og</strong>iske ansvar. Kommandovejen<br />
er, at man altid går gennem klasse- eller faglæreren først, men har man forslag eller<br />
spørgsmål, som klasse- eller faglæreren ikke har kunnet klare, er man naturligvis meget velkommen til<br />
at kontakte forstanderen. Det kan i mange tilfælde være praktisk, hvis man gør det pr. e-mail. Handler<br />
det om konflikter, som det ikke er lykkedes at løse gennem klasse- eller faglærer, bedes man henvende<br />
sig til forstanderen.<br />
Bestyrelsen<br />
Som hovedregel involveres bestyrelsen ikke i pædag<strong>og</strong>iske forhold, med mindre der er opstået alvorlige<br />
problemer, der hverken er blevet løst via henvendelse til skolens personale eller ledelse. I så fald kan<br />
der rettes en skriftlig henvendelse til formanden for skolens bestyrelse <strong>og</strong> altid med kopi til skolens ledelse.<br />
Forældre på skolen<br />
Forældre er altid velkomne på skolen. Ønsker man at tale med sit barns lærere om eksempelvis barnets<br />
trivsel eller andre, evt. følsomme, emner, er frikvarteret oftest en dårlig løsning, da læreren er ”på vej<br />
mellem to klasser eller fag”. Aftal i stedet for et tidspunkt for en personlig eller telefonisk samtale.<br />
Forældre er meget velkomne til at overvære <strong>og</strong> gerne deltage i undervisningen. Det kan være hensigtsmæssigt<br />
at give læreren besked om, at man dukker op, så læreren har mulighed for at gøre brug af<br />
den ekstra ressource.<br />
Elevers mødepligt<br />
Eleverne har mødepligt til undervisningen, <strong>og</strong>så på skolelørdage, ved særlige arrangementer <strong>og</strong> på koloni/lejrskole.<br />
Forældres mødepligt<br />
Vi forventer, at forældrene deltager i 2 årlige forældremøder <strong>og</strong> 2 årlige skole-hjem-samtaler.<br />
Vi anser det ligeledes for vigtigt for elevernes skolegang, at forældrene bakker op om skolelørdage <strong>og</strong><br />
de arrangementer, der henvender sig til eleverne <strong>og</strong> deres familier.<br />
<strong>Fri</strong>tagelse:<br />
Anmodning om fritagelse fra en hel skoledag eller mere rettes til skolens forstander.<br />
Forældreintra<br />
Fra skoleåret 2009/2010 er forældreintra en fuldt integreret/implementeret del af skole-hjemsamarbejdet<br />
ud fra et sæt givne retningslinjer.<br />
Lærerne:<br />
Information:<br />
Klasselærerne lægger klasselærerbreve <strong>og</strong> anden information til <strong>og</strong> om klassen ud på forældreintra.<br />
Skolen lægger nyhedsbreve, invitationer <strong>og</strong> anden orientering ud på forældreintra.<br />
Kommunikation:<br />
Lærerne tjekker beskeder fra forældrene hver arbejdsdag <strong>og</strong> sender et (foreløbigt) svar. Er svaret<br />
mere tidskrævende, sendes en besked om, hvornår der kan forventes en tilbagemelding.<br />
Det kan ikke forventes, at lærerne tjekker beskeder i weekends <strong>og</strong> ferier.<br />
Forældrene:<br />
Alle forældre er forpligtede til at indhente information på forældreintra mindst én gang ugentligt.<br />
115
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Sygemelding af elever foregår via beskedsystemet <strong>og</strong> sendes til klasselæreren/kontoret med<br />
mindre andet er aftalt med klasselæreren.<br />
Tilmelding til arrangementer foregår så vidt muligt via tilmeldingssystemet <strong>og</strong> ellers via beskedsystemet.<br />
Beskedsystemet i forældreintra bør anvendes til små klare beskeder <strong>og</strong> spørgsmål, men ikke<br />
nødvendigvis til længere korrespondance. Det må klares pr. telefon eller ved, at man aftaler et<br />
møde mellem lærer <strong>og</strong> forældre. Beskedsystemet kan evt. bruges til at skitsere den problemstilling,<br />
man ønsker en samtale om, så begge parter kan være forberedte.<br />
Debatforum på forældreintra anvendes til generel meningsudveksling om forhold vedrørende<br />
klassens sociale liv, eksempelvis retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, klassefester,<br />
spr<strong>og</strong>brug <strong>og</strong> lignende. Klasserepræsentanterne samler op debatter, der vedrører klassens<br />
sociale liv <strong>og</strong> laver evt. et forslag, der kan vedtages på forældremøde.<br />
Etiske principper for brug af forældreintra:<br />
Skriv aldrig, når du er vred.<br />
Nævn aldrig navne på tredjepart.<br />
Undgå personlige angreb.<br />
Lad informationen være saglig.<br />
Anvend beskedsystemet til korte informationer <strong>og</strong> aftaler.<br />
116
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
<strong><strong>Fri</strong>skolens</strong> kursusplan<br />
2012/2013<br />
Godkendt på bestyrelsesmøde:<br />
Carita Hønborg, bestyrelsesformand<br />
Datoer med hvid baggrund er skoledage<br />
Børnenes Dag<br />
1 Lø<br />
2 Sø<br />
3 Ma 36<br />
4 Ti<br />
5 On<br />
6 To<br />
7 Fr<br />
8 Lø<br />
9 Sø<br />
10 Ma 37<br />
11 Ti<br />
12 On<br />
13 To<br />
F Skolestart. Kl. lærerdag<br />
14 Ti 14 Fr<br />
Skolelørdag.<br />
15 On 15 Lø<br />
16 To 16 Sø<br />
17 Fr 17 Ma 38<br />
18 Lø 18 Ti<br />
19 Sø 19 On<br />
20 Ma 34 20 To<br />
21 Ti 21 Fr<br />
22 On 22 Lø<br />
23 To 23 Sø<br />
24 Fr 24 Ma 39<br />
25 Lø 25 Ti<br />
26 Sø 26 On<br />
27 Ma 35 27 To<br />
28 Ti 28 Fr<br />
29 On 29 Lø<br />
30 To 30 Sø<br />
31 Fr<br />
August 2012 September 2012<br />
F skoledage i alt: 200 F skoledage: 14 F skoledage, inkl. Lørd.: 21<br />
Flexuge<br />
F 9. kl. lejrskole: Budapest<br />
117
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
118
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
Januar 2013 Februar 2013<br />
Nytårsdag<br />
1 Ti 1 1 Fr 1 Fr<br />
2 On 2 Lø 2 Lø<br />
3 To 3 Sø 3 Sø<br />
4 Fr 4 Ma 6 4 Ma 10<br />
5 Lø 5 Ti 5 Ti<br />
6 Sø 6 On 6 On<br />
7 Ma 2 7 To 7 To<br />
8 Ti 8 Fr 8 Fr<br />
9 On 9 Lø 24 9 Lø<br />
Fastelavn<br />
10 To 10 Sø 10 Sø<br />
11 Fr<br />
Fastelavn i Solhuset. Kl.<br />
11 Ma lærerdag i hele friskolen 7 11 Ma 11<br />
Mad & Motion kl. 17-19.<br />
12 Lø 12 Ti 12 Ti<br />
13 Sø 13 On 13 On<br />
14 Ma 3 14 To 14 To<br />
15 Ti 15 Fr 15 Fr<br />
Musicalion F 9. kl. projekt<br />
16 On 16 Lø 16 Lø<br />
17 To 17 Sø 17 Sø<br />
18 Fr 18 Ma 8 18 Ma 12<br />
19 Lø 19 Ti 19 Ti<br />
20 Sø 20 On 20 On<br />
21 Ma 4 21 To 21 To<br />
22 Ti 22 Fr 22 Fr<br />
23 On 23 Lø 23 Lø<br />
24 To 24 Sø 24 Sø<br />
25 Fr 25 Ma 9 25 Ma 13<br />
26 Lø 26 Ti 26 Ti<br />
27 Sø 27 On 27 On<br />
Skærtorsdag<br />
28 Ma 5 28 To 28 To<br />
Langfredag<br />
29 Ti 29 Fr<br />
Musicalion<br />
30 On 30 Lø 30<br />
Påskedag<br />
31 To 31 Sø<br />
F skoledage: 19 F skoledage: 15 F skoledage: 16<br />
8. kl. introkurser<br />
Marts 2013<br />
F Ferie<br />
119
<strong>Glamsbjerg</strong> <strong>Fri</strong>skole Undervisnings- <strong>og</strong> kursusplan 2012/2013<br />
April 2013 Maj 2013 Juni 2013<br />
2. Påskedag.<br />
Skolen fylder 115 år. GFE-<br />
1 Ma 14 1 On motionsdag<br />
Matematikprøve FSA 9-13.<br />
18 1 Lø<br />
2 Ti 2 To 2 Sø<br />
Kl. lærerdag<br />
Dansk, læsn.retskr. FSA 9-<br />
Mdt. prøver begynder.<br />
3 On 3 Fr 10.30.<br />
3 Ma 23<br />
Veras Værksted 19-21<br />
4 To 4 Lø 4 Ti<br />
Grundlovsdag F <strong>Fri</strong>dag<br />
5 Fr 5 Sø 5 On<br />
Dansk skr FSA 9-12.30.<br />
6 Lø 6 Ma 19 6 To<br />
Engelsk udtræk 9-12.<br />
7 Sø 7 Ti 7 Fr<br />
Tysk udtræk 9-12.<br />
8 Ma 15 8 On 8 Lø<br />
<strong>Fri</strong>skoleaften 19.30<br />
Kr. Himmelfartsdag<br />
9 Ti 9 To 9 Sø<br />
10 On 10 Fr 10 Ma 24<br />
11 To 11 Lø 11 Ti<br />
Koloni 0.-5. kl.<br />
12 Fr 12 Sø 12 On<br />
Koloni 0.-5. kl.<br />
13 Lø 13 Ma 20 13 To<br />
Biol<strong>og</strong>i udtræk<br />
Koloni 0.-5. kl.<br />
14 Sø 14 Ti 14 Fr<br />
Ge<strong>og</strong>rafi udtræk<br />
15 Ma 16 15 On 15 Lø<br />
16 Ti 16 To 16 Sø<br />
Flexuge<br />
17 On 17 Fr 17 Ma 25<br />
Lodtrækning dansk9.<br />
18 To 18 Lø 18 Ti<br />
Pinsedag<br />
19 Fr 19 Sø 19 On<br />
Skolelørdag + Tingfindermarked<br />
2. Pinsedag<br />
20 Lø 20 Ma 21 20 To<br />
21 Sø 21 Ti 21 Fr<br />
22 Ma 17 22 On 22 Lø<br />
23 Ti 23 To 23 Sø<br />
24 On 24 Fr 24 Ma 26<br />
25 To 25 Lø 25 Ti<br />
St. Bededag.<br />
Kl. lærerdag. Afslutning for F 9.<br />
26 Fr 26 Sø 26 On kl.<br />
E Rengøring elevhuse +<br />
27 Lø 27 Ma 22 27 To Festmiddag<br />
Konfirmation<br />
F Kl.lærerdag. Afslutning 7.-8.<br />
28 Sø 28 Ti 28 Fr kl.<br />
Geos Garage 19.30-21.30<br />
F Skoleafslutning<br />
29 Ma 18 29 On 29 Lø<br />
30 Ti 30 To 30 Sø<br />
F 9. kl. sidste skoledag<br />
31 Fr<br />
F skoledage: 20 F skoledage: 20 F skoledage, inkl. Lørd.: 20<br />
8. kl. praktik<br />
6. kl. Bornholm<br />
Mdt. prøver<br />
Mdt. prøver<br />
Mdt. prøver<br />
120